Jeg er personligt begyndt konsekvent at bruge de og deres om børn jeg ikke kender.
“nej du må ikke tage deres skovl, de leger med den”
Måske er det fordi jeg er træt af at min søn konstant bliver omtalt som en pige fordi han har halvlangt blondt hår, hvilket det naturligvis kun er piger som kan have. Jeg har også langt blondt hår, men fuldskægget trumfer åbenbart langt hår når man skal definere kønnet.
Ungarsk er meget nemmere, de har kun de/dem/deres og ikke han/hun.
by Opspin
31 comments
Jeg tager chancen. Og skraldet. Kommer ALDRIG til at bruge de ord.
Jeg synes hen er et udmærket sprogligt greb, jeg er mere kritisk overfor de/dem/deres, da det også er pluralis
Jeg skulle måske have linket direkte til [Dansk Sprognævns artikel](https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/62-nye-opslagsord-i-nye-ord-i-dansk-1955-til-i-dag/)
På et facebook opslag var der op til flere boomers der brokkede sig noget så gevaldigt, og mente det var ganske frygteligt. Tænk sig, at have et så godt og trygt liv, at det er sådan noget der får en op i det røde felt.
Man kunne argumentere for at både “de” og “hen” længe har været i ordbogen.
Jeg er fan
Brugte specifikt “Hen” på universitetet da forskningen viser at vi er mindre biased (positivt eller negativt) overfor interessepersoner, når vi ikke kender kønnet på dem.
Rart at vide det nu er “lovligt” eller hvad man siger 😛
Jeg siger konsekvent “den/det” om folk der ikke ønsker at bruge han/hun.
Det er kun Magrethe der burde tiltales de og kun fordi det er tradition. Alt andet er fjollet.
Åh nej, nu skal vi så – igen – til at høre en masse på Inger og ham der tågehornet, der blev sparket ud af Nye Borgerlige og startede sit eget parti.
Fint
Jeg bliver så træt af den debat om hvilke ord er er i ordbogen. Dansk Sprognævn er ikke normativ. Det er ikke deres opgave at tage stilling til hvilke ord der skal i ordbogen, de skal kun registrere hvilke nye ord og brugsmønstre der dukker op i sproget.
Det er os almindelige danskere, der gennem vores brug af sproget bestemmer om et ord skal med eller ej. Hvis ingen, eller meget få, bruger et ord, kommer det ikke med.
Sagt på en anden måde, ordbøger er som et spejl. Du kan være glad eller ked af det du ser i spejlet, men det ændrer ikke på personen foran spejlet.
Eneste jeg har imod hen er jeg har svært ved at høre forskel.
Et eksempel kunne være at sige “hankøn, hunkøn, henkøn”.
Stor fan af ‘hen’ el lign, for det passer direkte ind i sproget. Tager jeg hjem til min 90 årige oldemor og siger ‘hen’ kan betydningen let forklares, hun vil sige “skulle det nu være smart” og så er vi videre. De, Dem og Deres er bare forvirrende. Nu vil olde sidde og sige “er der mere end en, er de kongelige, hvorfor siger du De, når der kun er en, hvor meget kage skal jeg så lave?”
Eller sagt på en anden måde, jeg ville bruge Hen, jeg kommer ikke til at bruge De, Dem og Deres i dagligdags tale. Path of least resistance
Måske afspejler det lidt at jeg er vokset op i et engelsktalende land, men jeg har sgu altid brugt “de/dem/deres” når jeg har omtalt folk (særligt dem jeg ikke kender) og deres ting 🤷♀️ forstår ikke hvorfor det skal gøre så ondt på nogle mennesker.
“Hvis taske er det her?” “Jeg tror det er deres (gestikulerer til whomever)”, “undskyld så du hvor min kammerat gik hen?” “Ja, de gik lige på toilettet”, osv
Jeg kondolerer
Vi har allerede intetkøn.
Det er den/det.
synes det er værd at bemærke at de/dem som singulært kønsneutralt pronomen også er virkelig smart i hverdags-sprog, selv hvis man ikke kender nogen nonbinære.. til at referere til en person man ikke kender kønnet på, like “der kommer en håndværker forbi i dag og kigger på det, men jeg ved ikke om de kan gøre noget ved det”, eller whatever, dårligt eksempel måske. Men prøv at læg mærke til det i jeres dagligdag
Hen er for mig at se meget kunstigt, og det er nok bare mig der er for gammeldags der. Men de og dem fungerer fint og er jo personlige pronomener vi bruger i forvejen.
I det hele taget har jeg det for øje og tænker over det, hver gang jeg taler kønsspecifikt. Er det relevant at antage en mand, når jeg skal bruge et hypotetisk eksempel med en klasse jeg underviser eksempelvis? Hvorfor ikke bare bruge hun i stedet for at skubbe lidt til typiske formuleringsformer?
Men sproget, når det udvikler sig, har det med at veksle imellem proaktive progressive ryk og reaktive konservative trækninger, så tydelige udfordringer som eksempelvis “hen” kan være svære at invitere folk ind i, netop fordi de opdager, at det er et aktivt forsøg udi at ændre på sproget.
Jeg kommer aldrig til at omtale andre mennesker med andet end ham og hende. Så kan fok sku’ kalde mig hvad de vil. Rager mig en høstblomst.
Mænd må gå i nok så meget dametøj som de vil, men kvinde bliver de aldrig, og jeg kommer aldrig til at bruge andre pronomen om ham. Fat det.
Amatører, jeg undgik kønskategoriseringsfadæser på legepladsen ved at omtale børn i gråzonen som “ven” – “pas lige på vores ven, der, Sofus!” “spil bolden til din ven!” Min knægt havde i øvrigt ligesom din skulderlangt blond hår og blev i flyverdragtalderen ret ofte regnet for en pige (af forældre, aldrig af andre børn), og det rørte mig ikke, men det er sgu meget sjovt hvor afgørende håret er. Han er superdrenget i hans måde at lege og snakke på, men det lange hår trak ham uimodståeligt over i et andet køn.
Kommer aldrig til at bruge disse ord i den hensigt de forsøges at bruges med.
Hvorfor? fordi jeg ikke gider omgås transpersoner, og fordi jeg synes det er idiotisk.
End of story.
Synes generelt at det giver god mening at have neutrale ord og kan egentlig ikke se, at der skulle være noget problem med det. Og lur mig om ikke dem som siger, at de har et problem med det faktisk bare har et problem med nogle bestemte mennesker i stedet
Synes det kan tage lidt overhånd – Ham der “Daily Dose of Internet” laver gode sammenklip. Men i hans speaks stikker det lidt ud på en millitant måde, at man nok aldrig ifølge ham må antage en persons køn: En mand foretager sig noget i en video “This person was just mowing their lawn when…”
Come on dude. Det er en mand. Vi må godt se en mand og kalde ham en mand. Hvis han beder om at blive kaldt noget andet skal vi nok respektere det. Slap nu af.
Jeg har aldrig forstået dem der får et halvt kålhoved galt i halsen over at bruge de/dem, de skal absolut være sådan “Jamen vi er jo DUS, du er jo ikke kongeliiiiiig veeeel”
Jeg boede i nogen år i en del af storbritannien hvor they/them er fuldstændig standard og endte med at tage det med “hjem” til Danmark i mit danske sprog. Det er bare meget nemmere.
Jeg er nok for gammel af at det er noget jeg gør op i.
Hvis nogen omtaler mig, eller mit afkom, ved forkert løn så kan jeg jo heldigvis rette dem.
Jeg kommer ikke til at omtale børn som de, medmindre de er kongelige.
Jeg håber at ‘hen’/’hem’ bliver mere udbredt i daglig tale/skrift, da det danske sprog har brug for et kønsneutralt personligt stedord i ental. For mig kan ‘de’ (eller det engelske ‘they’), være forvirrende i brug (mest på skrift) fordi det også bruges som flertal.
Det er da langt kønnere end *høn*.
Jeg kan huske, at alle grinede af svenskerne og deres “hen” for tyve år siden. Det er alligevel vildt, at der nu er nogen, som er gået med på det.
Det er sgu fandme sygt
Antallet af folk i denne tråd, der burde gå tilbage i folkeskolen og følge med i timen for at lære forskellen på omtale og tiltale er imponerende.
Det er da også irrelevant om et barn er dreng eller pige. Skørt at sproget vægter det så tungt.
Mvh en der tit tager fejl af jeres langhårede blonde børn i beige tøj.
Comments are closed.