For første gang i 125 år har 1. klasserne ikke billedkunst på skemaet

by KIeflicker

26 comments
  1. Mine børn har håndværk og design i stedet, hvilket ser ud til at være en sjovere version af samme fag.

  2. Jeg synes det er en skidt vej at gå. Vi har dog skrevet vores afkom op til billedkunst, dog uvist om der er accept endnu.

  3. Hvor er det bare dumt. De har virkelig brug for det.

  4. Min søn er lige startet i første og har billedkunst på skemaet, det er ellers en helt normal folkeskole så de må være imellem de “enkelte” skoler.

    Edit: Min datter i 4. Har håndværk og design.

  5. Det er en kæmpe fejl. Billedkunst er ikke bare en sjov fag, det er en vigtig en, som både udvider og forstærker børns leg og kreativiteten.

  6. Hva’ Fanden!? Så taler de om hvor vigtigt det er med fysiske bøger, men så tager de et fag der handler om materiel, kunstnerisk udfoldelse fra eleverne samtidigt? Dybt hyklerisk og modsatrettet!

  7. Sikkert en upopulær holdning, men jeg synes egentlig der er OK at fjerne det hvis de timer erstattes med noget brugbart i stedet for

  8. Idiotisk. Men hey, hvis ikke *erhvervslivet* synes det har værdi, så har det vel ikke. Hvad skal man også med kreativitet og frivillig tænkning i 2025’s vækstsamfund.

    Arbejd, ikk’ tænke!

  9. Har man børn i 1. klasse, vil man observere at de fleste fag alligevel minder en hel del om billedkunst.

  10. Det er røv og nøgler.

    Når børn er små er leg deres vigtigste kilde til at bearbejde og forstå følelser og komplicerede koncepter.

    Efterhånden som de bliver større og bliver teenagere og voksne, bliver leg erstattet af andre udtryk som billedkunst, musik, og film.

    Du kan selv mærke den måde du bearbejder følelserne når du bliver bevæget af musik der gør dig glad, vred, eller ked af det. Du kan mærke det når du græder over en film.

    Det gør noget når du forbruger kunst. Men det gør *så meget mere* når du selv udtrykker dig gennem kunst.

    Jo mere vi fjerner af de her muligheder, jo dårligere bliver børn til at håndtere følelser, forstå sig selv, og deres plads i livet.

    Det er noget børn i forvejen har svært ved efterhånden som skærmtid har erstattet legen i de tidlige år.

    Folk der har svært ved at regulere deres følelser har svært ved at deltage i sammenhænge der udfordrer dem, såsom når de bliver frustrerede over at skulle lære noget der er svært.

    Det gør dem essentielt mindre produktive hvis vi skal se bort fra det menneskelige og kigge på bundlinien.

  11. Manglen på det kreative afbræk, vil kun bidrage yderligere til den faglige splittelse.

    Børn med behov for nedregulering, vil simpelthen se frem til en langt sværere dag og det vil ende med en endnu større forstyrrelse i undervisningen, derved en betydelig forringelse af kvaliteten både undervisningsmæssigt og arbejdsforholdsmæssigt for de ansatte.

  12. Jeg brød mig virkelig ikke om billedkunst da jeg var barn, men er fandme ked af mine egne børn skal gå glip af at slippe deres kreativitet løs i skoleregi.

  13. Inden jeg skred fra seminaret og folkeskolen, der så jeg allerede problemer med nogle børn der ikke havde ordentlig udvikling i deres hænder, fordi de var touch skærm børn. Det er 10 år siden, og det problem er kun blevet større.

    Det andet problem er udviklingen af kreativitet og fantasi. Det er fuldstændig sindsygt at man ikke ser billedkunst som en vigtig del af at udvikle børns hjerner. Alle andre fag kommer til at lide under det, for ikke at tale om samfundet.

    Det handler også lige så meget om at have en lærer, der er uddannet i at undervise i kreativitet. Men folkeskolen har aldrig været kendt for at tage billedkunst så seriøst som man burde.

  14. Regeringen vil kun have akademikere i fremtiden. Håndværksfaget er tabu for dem. Så skid være med de unge mennesker de taber undervejs fordi de ikke kan blive akademikere (af mange forskellige årsager)

  15. Min far har stadigvæk den bamse jeg lavede til ham i billedekunst da jeg var barn. Det var også mit yndlings fag, andet end sløjd.

    Fik ikke særlige gode karakterer i det som jeg gjorde i Fysik/Kemi og Matematik, men det var dælme sjovt, og hjalp mig med at komme godt til i klassen efter jeg flyttede skole

  16. Men der er selvfølgelig plads til kristendomskundskab. Er der nogen der kan forklare hvorfor man sammenlagt over hele skoletiden har flere timer i kristendom/religion end man har i naturvidenskabelige fag? Hvordan giver det mening?

  17. Alle fagpersoner går og taler om Craft-pædagogik for tiden (alle = alle dem jeg er i kontakt med); “håndens læring” osv. Der er solid forskning, der viser at taktil og kreativ læring understøtter læring i de boglige fag. Der er altså enorme gevinster ved at have håndværk/design og billedkunst, gevinster der kan spores også i eksamensresultater og trivsel.

    Men det er også dyre fag; de kræver resourcer, dedikerede og specialiserede lokaler – og det er nemt at sælge besparelserne på sådan noget blødt hippie-pis.

    Efter min mening er det endnu en alt for kortsigtet besparelse på folkeskolen.

  18. De burde i det mindste have engelsk fra første klasse. Den lille blev så ked af det. Nu vil hun gerne lære det selv derhjemme.

  19. Afskaf kristendom i stedet ! Den propaganda må hver enkelt religion sku selv stå for, uden for “normal arbejdstid”. Det er vel andet andet lige også ligestilling.

  20. Det er en kedelig udvikling. Der er behov for flere kreative fag i skolen, ikke færre.

    Vi burde i det hele taget lytte til en som Sir Ken Robinson der meget fint har beskrevet hvad der er galt med skolesystemet i dag og hvad vi kan gøre for at forbedre det.

  21. Denne langsomme halalslagtning af vores uddannelelsesinstutioner er virkelig deprimerende.

  22. Jeg hadede billedkunst i folkeskolen, men synes det er sørgeligt at fjerne det fra skemaet, da mange elever er glade for faget

  23. Det er en meget trist udvikling. At få stimuleret sin kreativitet er virkelig vigtigt for ens mentale udvikling og vil senere hen kunne bidrage med bedre evner ift. problemløsning.

  24. Dansk, matematik, musik, gymnastik, natur og teknikfag og kristendomskundskab er hvad min søn har på skemaet i 1.

    Kunne godt undvære det sidste tbh

Comments are closed.