Den almindelige lønmodtager har stemt på politikere der har forgyldt og skrabet værdierne til storbyerne – det er ikke andet end konsekvenser for egen handling (stemme).
Det er træls, men sådan går det, når mange vil have det der er ikke er meget af.
Sådan går det, når man har gjort boliger til en investering i stedet for et sted at bo.
>Imagine that an astronaut lands, by chance, on an uninhabited, but habitable, planet. Given that she is the first person ever to arrive there, she claims it as her property, and, according to Nozick, would be justified in doing so, as that counts as just acquisition. Now imagine a second astronaut lands. There is nothing for them to eat, or sleep on or under, or drink, that does not belong to the first astronaut. So, unless the first astronaut charitably gives them a share of the planet as their own property, the second has no choice but to become the first astronaut’s slave. This looks unjust.
>The power of this example, Cohen says, is that this is precisely the situation almost everyone on Earth finds themselves in: most of the planet’s land, food, raw materials and other means of production, as well as articles of consumption, are owned by someone, so when people are born, unless they are born to the property-owning minority, they are in the position of the second astronaut. And this means that when they labour in return for the necessities of life (and sometimes not even that), they are basically slaves. As Nozick has himself said, being made to be someone else’s slave is unjust. But this means that any system of private property, such as the one Nozick suggests, is unjust, and self-ownership can’t help us with determining what is just. For Cohen it also means that capitalism is unjust, and that the idea of self-ownership can’t save it.
De rige bliver rigere.
..og de rige tror selv at de er middelklasse.
Jeg går til valg med en tommelfingerregel om at hvis tingene er fair for den 18-årige, så går det nok.
Hvis man kan få en god begyndelse, så kan jeg stemme på det.
Boligmarkedet ligner at det fucker de unge op. Det ville jeg gerne stemme imod hvis ejendomsværdi-diktaturet da ellers ville gå med til sådan en seddel.
Man burde ikke have en større ret til penge i bolig end at andre folk kan få husly.
Edit. – I øvrigt mener jeg at folketinget burde mødes der hvor tingene sker. Bør være tilgængelig. Send dem 4 år til Herning og lad dem se hvad deres love drejer sig om.
Til gengæld er vi mange i oplandet der er glade for at få nye tilflyttere.
Kapitalismen undergraver middelklassen og dermed de facto demokratiet.
> Det kræver først og fremmest, at der bygges tilstrækkeligt med boliger i områder med høj efterspørgsel
de har den rigtige konklusion. de mangler bare lidt ideer til hvordan det skal ske
Ikke så underligt når uligheden stiger så voldsomt så hurtigt.
De rige køber ting, de almindelige køber service, så når de rige har flere penge bliver ting dyrere…
Kom ud til os i provinsen og bo! Et lille rækkehus med en lille have koster kun 1,2.
Nu spørger jeg dumt, men hvad er definitionen på en almindelig lønmodtager?
Boligmarkedet de sidste 30 år har forandret Danmark radikalt.
Jeg er færdiguddannet fra et universitet i 2006, og vi er en stor vennegruppe fra dengang som stadig ses. Vores karriere og livsvalg har været nogenlunde ens – vi har ca. samme niveau a stillinger, tjener ca. det samme osv.
MEN – nogle fik deres første job i Randers, nogle i Ringkjøbing, nogle i København. Nogle fik et lejemål, nogle flyttede ind i deres kæreste billige forældrekøb og nogle købte et billigt hus på Amager.
Og det betyder, at nogle i vennegruppen har en formue på så mange mio., at de andre aldrig kommer i nærheden af det. Andre har solgt et rækkehus i København sidste år og købt et landsted i Jylland – og besluttet at konen skal gå hjemme med børnene.
Vores handlemuligheder er radikalt forskellige, rådighedsbeløbene er radikalt forskellige og livsstilene er radikalt forskellige – selv om man i diverse socialklassifikationer er identiske.
Samtidig er der en form for privilegieblindhed, for dem der har klaret det bedst. Der er heller ingen dybere politisk identitet forbundet med at være millionær mere. Folk som har friværdier på 5 mio. kr. stemmer på Enhedslisten, mener “de rige svin” skal betale mere i skat (som ikke der dem) og synes der bygges alt for meget på tidligere lossepladser på Amager.
Jeg fik fornyligt en ny kollega – hun er super sød og ikke et ondt ord om hende personligt – men hende og manden solgte et lille rækkehus i København og køber sig en gigantisk patricevilla på 300 m2 i det allerdyreste kvarter i min lokale provinsby…. kontant…. og med penge nok til at hun kan gå på deltid. Det giver en mærkelig fornemmelse at snakke om livsstil, når folk som uddannelsesmæssigt, jobmæssigt og lønmæssigt er ens, men lever så anderledes end en selv.
Deres definition af almindelige lønmodtagere ekskluderer alle med en akademisk uddannelse og alle med ledelsesansvar. Man kan jo altid sortere data indtil man får det resultat man ønsker…
Er der nogen der kan forklare mig hvad en “almindelig” lønmodtager er? Findes der også “ualmindelige” lønmodtagere, for ellers kan prefixet jo droppes.
Jeg minder om at der er kommunalvalg til november. Nogle af disse ting og tiltag man kunne gøre er naturligvis landspolitik, men nogle er også kommunale. F.eks. lokalplaner, begrænse/bedre tilsyn med airbnb, osv.
Jeg er en af de svineheldige “almindelige lønmodtagere” som bor i billig almen bolig i kbh der endda næsten kan køre rundt som enlig på dagpenge som jeg er nu, fordi jeg blev skrevet op da jeg var baby. (Det kan man ikke mere).
Det ærgrer mig når jeg ser byen ændre sig og især når byen deler sig op. De rige bor der og der og lønmodtagerne bor der og der. Der blev stillet alt for få krav til andelen af almen boliger da Nordhavn blev bygget f.eks.
Der skal simpelthen bygges flere lejligheder indtil priserne begynder at falde. Alt andet er at pille på finjusterings på radioen mens skibet har kurs mod klipperev.
Jævn nogle villa kvarterer med jorden, byg som om det var et centralt
arrondissement i Paris.
Det her er absolut et politisk skabt problem med en meget simpel politisk løsning. Politikerne er bare bange for at løse det fordi folk er så forbandet glade for deres “fri-værdi” og til pommerns mark med alle der ikke købte boglig for ti år siden.
Støt op om almene boliger.
Som altid, er den underliggende pointe at der burde bygges mere i storbyerne – for folk har rent faktisk lyst til at bo der.
Jeg synes imidlertid også det er spændende, hvorfor vi er endt et sted, hvor der er færre boliger, end vi egentlig kunne tænke os.
Kigger man på DREAMS regionale befolkningsfremskrivninger fra 2003, kan man se at der blev regnet med en del færre i 2020/2030 end man er i dag: [https://dreamgruppen.dk/media/9216/r2003_03.pdf](https://dreamgruppen.dk/media/9216/r2003_03.pdf) . (Side 24)
Feinschmerkerne vil også indse, at den fremskrivning for dødeligheden man havde i Storkøbenhavn, har vist sig at være for pessimistisk. (Figur 1)
Kigger man i 2003-fremskrivningens kilder, angiver de en regional fremskrivning, fra 1978.
På side 145, kan man se at DST havde en fremskrivning med 376k indbyggere i KBH i 2000, mens hovedstadsrådet havde en med 421k i 1992. Der var i 1992, 465k og i 2000, 496K.
Jeg mener ikke politikerne, har haft noget vildt godt grundlag, for at tro, udviklingen ville kræve det antal boliger i København, som udviklingen har gjort er påkrævet.
17 comments
Den almindelige lønmodtager har stemt på politikere der har forgyldt og skrabet værdierne til storbyerne – det er ikke andet end konsekvenser for egen handling (stemme).
Det er træls, men sådan går det, når mange vil have det der er ikke er meget af.
Sådan går det, når man har gjort boliger til en investering i stedet for et sted at bo.
>Imagine that an astronaut lands, by chance, on an uninhabited, but habitable, planet. Given that she is the first person ever to arrive there, she claims it as her property, and, according to Nozick, would be justified in doing so, as that counts as just acquisition. Now imagine a second astronaut lands. There is nothing for them to eat, or sleep on or under, or drink, that does not belong to the first astronaut. So, unless the first astronaut charitably gives them a share of the planet as their own property, the second has no choice but to become the first astronaut’s slave. This looks unjust.
>The power of this example, Cohen says, is that this is precisely the situation almost everyone on Earth finds themselves in: most of the planet’s land, food, raw materials and other means of production, as well as articles of consumption, are owned by someone, so when people are born, unless they are born to the property-owning minority, they are in the position of the second astronaut. And this means that when they labour in return for the necessities of life (and sometimes not even that), they are basically slaves. As Nozick has himself said, being made to be someone else’s slave is unjust. But this means that any system of private property, such as the one Nozick suggests, is unjust, and self-ownership can’t help us with determining what is just. For Cohen it also means that capitalism is unjust, and that the idea of self-ownership can’t save it.
De rige bliver rigere.
..og de rige tror selv at de er middelklasse.
Jeg går til valg med en tommelfingerregel om at hvis tingene er fair for den 18-årige, så går det nok.
Hvis man kan få en god begyndelse, så kan jeg stemme på det.
Boligmarkedet ligner at det fucker de unge op. Det ville jeg gerne stemme imod hvis ejendomsværdi-diktaturet da ellers ville gå med til sådan en seddel.
Man burde ikke have en større ret til penge i bolig end at andre folk kan få husly.
Edit. – I øvrigt mener jeg at folketinget burde mødes der hvor tingene sker. Bør være tilgængelig. Send dem 4 år til Herning og lad dem se hvad deres love drejer sig om.
Til gengæld er vi mange i oplandet der er glade for at få nye tilflyttere.
Kapitalismen undergraver middelklassen og dermed de facto demokratiet.
> Det kræver først og fremmest, at der bygges tilstrækkeligt med boliger i områder med høj efterspørgsel
de har den rigtige konklusion. de mangler bare lidt ideer til hvordan det skal ske
Ikke så underligt når uligheden stiger så voldsomt så hurtigt.
De rige køber ting, de almindelige køber service, så når de rige har flere penge bliver ting dyrere…
Kom ud til os i provinsen og bo! Et lille rækkehus med en lille have koster kun 1,2.
Nu spørger jeg dumt, men hvad er definitionen på en almindelig lønmodtager?
Boligmarkedet de sidste 30 år har forandret Danmark radikalt.
Jeg er færdiguddannet fra et universitet i 2006, og vi er en stor vennegruppe fra dengang som stadig ses. Vores karriere og livsvalg har været nogenlunde ens – vi har ca. samme niveau a stillinger, tjener ca. det samme osv.
MEN – nogle fik deres første job i Randers, nogle i Ringkjøbing, nogle i København. Nogle fik et lejemål, nogle flyttede ind i deres kæreste billige forældrekøb og nogle købte et billigt hus på Amager.
Og det betyder, at nogle i vennegruppen har en formue på så mange mio., at de andre aldrig kommer i nærheden af det. Andre har solgt et rækkehus i København sidste år og købt et landsted i Jylland – og besluttet at konen skal gå hjemme med børnene.
Vores handlemuligheder er radikalt forskellige, rådighedsbeløbene er radikalt forskellige og livsstilene er radikalt forskellige – selv om man i diverse socialklassifikationer er identiske.
Samtidig er der en form for privilegieblindhed, for dem der har klaret det bedst. Der er heller ingen dybere politisk identitet forbundet med at være millionær mere. Folk som har friværdier på 5 mio. kr. stemmer på Enhedslisten, mener “de rige svin” skal betale mere i skat (som ikke der dem) og synes der bygges alt for meget på tidligere lossepladser på Amager.
Jeg fik fornyligt en ny kollega – hun er super sød og ikke et ondt ord om hende personligt – men hende og manden solgte et lille rækkehus i København og køber sig en gigantisk patricevilla på 300 m2 i det allerdyreste kvarter i min lokale provinsby…. kontant…. og med penge nok til at hun kan gå på deltid. Det giver en mærkelig fornemmelse at snakke om livsstil, når folk som uddannelsesmæssigt, jobmæssigt og lønmæssigt er ens, men lever så anderledes end en selv.
Deres definition af almindelige lønmodtagere ekskluderer alle med en akademisk uddannelse og alle med ledelsesansvar. Man kan jo altid sortere data indtil man får det resultat man ønsker…
Er der nogen der kan forklare mig hvad en “almindelig” lønmodtager er? Findes der også “ualmindelige” lønmodtagere, for ellers kan prefixet jo droppes.
Jeg minder om at der er kommunalvalg til november. Nogle af disse ting og tiltag man kunne gøre er naturligvis landspolitik, men nogle er også kommunale. F.eks. lokalplaner, begrænse/bedre tilsyn med airbnb, osv.
Jeg er en af de svineheldige “almindelige lønmodtagere” som bor i billig almen bolig i kbh der endda næsten kan køre rundt som enlig på dagpenge som jeg er nu, fordi jeg blev skrevet op da jeg var baby. (Det kan man ikke mere).
Det ærgrer mig når jeg ser byen ændre sig og især når byen deler sig op. De rige bor der og der og lønmodtagerne bor der og der. Der blev stillet alt for få krav til andelen af almen boliger da Nordhavn blev bygget f.eks.
Der skal simpelthen bygges flere lejligheder indtil priserne begynder at falde. Alt andet er at pille på finjusterings på radioen mens skibet har kurs mod klipperev.
Jævn nogle villa kvarterer med jorden, byg som om det var et centralt
arrondissement i Paris.
Det her er absolut et politisk skabt problem med en meget simpel politisk løsning. Politikerne er bare bange for at løse det fordi folk er så forbandet glade for deres “fri-værdi” og til pommerns mark med alle der ikke købte boglig for ti år siden.
Støt op om almene boliger.
Som altid, er den underliggende pointe at der burde bygges mere i storbyerne – for folk har rent faktisk lyst til at bo der.
Jeg synes imidlertid også det er spændende, hvorfor vi er endt et sted, hvor der er færre boliger, end vi egentlig kunne tænke os.
Kigger man på DREAMS regionale befolkningsfremskrivninger fra 2003, kan man se at der blev regnet med en del færre i 2020/2030 end man er i dag: [https://dreamgruppen.dk/media/9216/r2003_03.pdf](https://dreamgruppen.dk/media/9216/r2003_03.pdf) . (Side 24)
Feinschmerkerne vil også indse, at den fremskrivning for dødeligheden man havde i Storkøbenhavn, har vist sig at være for pessimistisk. (Figur 1)
Kigger man i 2003-fremskrivningens kilder, angiver de en regional fremskrivning, fra 1978.
Den kan findes her: [https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19107&sid=befprog1977](https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19107&sid=befprog1977)
På side 145, kan man se at DST havde en fremskrivning med 376k indbyggere i KBH i 2000, mens hovedstadsrådet havde en med 421k i 1992. Der var i 1992, 465k og i 2000, 496K.
Jeg mener ikke politikerne, har haft noget vildt godt grundlag, for at tro, udviklingen ville kræve det antal boliger i København, som udviklingen har gjort er påkrævet.
Comments are closed.