Jesus Kristus. Der er røvhuller over alt. Det er en træls oplevelse men det er sgu da ikke en fucking nyhed. Gå i terapi og lær at være ligeglad, og lær din søn det samme.
Livets lod!
Lev Mette at du og jeg og dig har nogen udfordringer, og lad være med at tro at hele verden er som du forventer og forlanger de skal være!
Folk der kalder ham en karen og alt mulig andet, har helt sikkert oplevet det samme 100 gange før 🙂
>- Det var rigtigt ubehageligt. Jeg har været vant til at, folk peger, men den her gang ramte det også min søn. Jeg var ved at skrige op af raseri, **men jeg undlod at sige noget.**
Kæmpe fejl. Lad mig komme med en personlig anekdote:
Vi havde ofte besøg af en udviklingshæmmet ung mand på min arbejdsplads (butik), som altid gik og snurrede en ledning rundt i hånden. En kollega spurgte så i en spøgefuld tone, om det var min bror. Hvad han ikke vidste var, at mandens far var med, og overhørte det hele. Han konfronterede os begge, og vi blev ekstremt flove og sagde selvfølgelig undskyld. Nu er jeg ældre, og kan godt se det var totalt røvhulsagtigt. Men pointen er, at jeg lærte noget den dag.
Faren er simpelthen nødt til at konfrontere de her uvidende idioter, der tror det er okay at pege og lave sjov. Det nytter absolut intet at gå til medierne bagefter, for så bliver det bare til rage bait-artikler ala denne TV2 artikel.
Normalt kan folk jo sagtens enes om ikke at bodyshame, især kvinder. Man må vel heller bodyshame mænd og børn?
Det begynder allerede i den unge alder.
Da min datter nysgerrigt pegede på en fyr med Acondroplasia (dværgvækst), blev jeg nødt til at forklare hende at man IKKE peger, men man må gerne spørge og tit og ofte må man endda spørge personen. De folk der er kommet med den slags kommentarer omkring ham og hans barn har ALDRIG lært at gebærde sig i det offentlige rum.
Jeg håber de skammer sig. Det gør de nok ikke. Men man har da lov at håbe!
De har store hoveder! Der står i artiklen. Kan nemt være jeg ville lægge mærke til det også, men man skal godt nok være uden social forståelse for at udtale sig omkring det og så i nærheden af dem. Stakkels far, han ved han skulle beskytte sit barn mod andres manglende forståelse for deres gen-bonus, men når barnet er 1 år gammelt?! Hvem helvede regner med at det skulle starte der?!
Gen-“fejl”…. er [tv2.dk](http://tv2.dk) ikke en del af problemet her?
Min bror har downs syndrom og min hustru, mine børn og jeg har ham altid med på sommerferie i nogle dage. Her er vi som regel ude og opleve noget – i zoo eller tivoli el. lign. Og hver gang er der voksne, fornuftige mennesker der tydeligt glor og kommenterer.
Børns kommentarer kan jeg sagtens smile lidt af. De kommer på en eller anden måde fra et godt og nysgerrigt sted. Men de voksne, der helt åbenlyst griner og peger har jeg ingen respekt for. Det virker oftere mere hånligt end når børnene gør det.
Sidste år oplevede vi, at en ung fyr endda syntes, at han skulle kommentere på, at min bror spiste fransk hotdog og om “han ikke hellere ville have en cocktailpølse”, med reference til Jeff fra “Undskyld vi er her.” Jeg endte med at give ham en lille omgang voksen-skældud. Da jeg var barn i 90’erne oplevede vi præcist det samme, bare med kommentarer om “det falske sted” og “Poul Rip-Rap-Rasmussen”.
Min bror er meget mere end sin diagnose. Han er sjov, vittig, skarp og ikke mindst mega kærlig. Og det trigger mit beskyttelsesgen, når folk på afstand reducerer ham til en stereotyp og morer sig på hans bekostning.
Jeg fatter ikke, at man stadig skal opleve de her ting i 2025 – om det er så er fordi man har dværgvækst, downs eller mangler et ben.
9 comments
Jesus Kristus. Der er røvhuller over alt. Det er en træls oplevelse men det er sgu da ikke en fucking nyhed. Gå i terapi og lær at være ligeglad, og lær din søn det samme.
Livets lod!
Lev Mette at du og jeg og dig har nogen udfordringer, og lad være med at tro at hele verden er som du forventer og forlanger de skal være!
Folk der kalder ham en karen og alt mulig andet, har helt sikkert oplevet det samme 100 gange før 🙂
>- Det var rigtigt ubehageligt. Jeg har været vant til at, folk peger, men den her gang ramte det også min søn. Jeg var ved at skrige op af raseri, **men jeg undlod at sige noget.**
Kæmpe fejl. Lad mig komme med en personlig anekdote:
Vi havde ofte besøg af en udviklingshæmmet ung mand på min arbejdsplads (butik), som altid gik og snurrede en ledning rundt i hånden. En kollega spurgte så i en spøgefuld tone, om det var min bror. Hvad han ikke vidste var, at mandens far var med, og overhørte det hele. Han konfronterede os begge, og vi blev ekstremt flove og sagde selvfølgelig undskyld. Nu er jeg ældre, og kan godt se det var totalt røvhulsagtigt. Men pointen er, at jeg lærte noget den dag.
Faren er simpelthen nødt til at konfrontere de her uvidende idioter, der tror det er okay at pege og lave sjov. Det nytter absolut intet at gå til medierne bagefter, for så bliver det bare til rage bait-artikler ala denne TV2 artikel.
Normalt kan folk jo sagtens enes om ikke at bodyshame, især kvinder. Man må vel heller bodyshame mænd og børn?
Det begynder allerede i den unge alder.
Da min datter nysgerrigt pegede på en fyr med Acondroplasia (dværgvækst), blev jeg nødt til at forklare hende at man IKKE peger, men man må gerne spørge og tit og ofte må man endda spørge personen. De folk der er kommet med den slags kommentarer omkring ham og hans barn har ALDRIG lært at gebærde sig i det offentlige rum.
Jeg håber de skammer sig. Det gør de nok ikke. Men man har da lov at håbe!
De har store hoveder! Der står i artiklen. Kan nemt være jeg ville lægge mærke til det også, men man skal godt nok være uden social forståelse for at udtale sig omkring det og så i nærheden af dem. Stakkels far, han ved han skulle beskytte sit barn mod andres manglende forståelse for deres gen-bonus, men når barnet er 1 år gammelt?! Hvem helvede regner med at det skulle starte der?!
Gen-“fejl”…. er [tv2.dk](http://tv2.dk) ikke en del af problemet her?
Min bror har downs syndrom og min hustru, mine børn og jeg har ham altid med på sommerferie i nogle dage. Her er vi som regel ude og opleve noget – i zoo eller tivoli el. lign. Og hver gang er der voksne, fornuftige mennesker der tydeligt glor og kommenterer.
Børns kommentarer kan jeg sagtens smile lidt af. De kommer på en eller anden måde fra et godt og nysgerrigt sted. Men de voksne, der helt åbenlyst griner og peger har jeg ingen respekt for. Det virker oftere mere hånligt end når børnene gør det.
Sidste år oplevede vi, at en ung fyr endda syntes, at han skulle kommentere på, at min bror spiste fransk hotdog og om “han ikke hellere ville have en cocktailpølse”, med reference til Jeff fra “Undskyld vi er her.” Jeg endte med at give ham en lille omgang voksen-skældud. Da jeg var barn i 90’erne oplevede vi præcist det samme, bare med kommentarer om “det falske sted” og “Poul Rip-Rap-Rasmussen”.
Min bror er meget mere end sin diagnose. Han er sjov, vittig, skarp og ikke mindst mega kærlig. Og det trigger mit beskyttelsesgen, når folk på afstand reducerer ham til en stereotyp og morer sig på hans bekostning.
Jeg fatter ikke, at man stadig skal opleve de her ting i 2025 – om det er så er fordi man har dværgvækst, downs eller mangler et ben.
Comments are closed.