Fra parcel til bordel: Da Matilde Kimer og hendes familie flyttede til Moskva, fik de en lejer fra helvede

14 comments
  1. Holy moly. Det lyder som værste udlejer oplevelse i nyere tid. Tænk at man som udlejer nærmest har ingen rettigheder. Politikkerne må da se at der skal gøres noget for at sådan en sag ikke opstår igen.

  2. For folk der aldrig har stået i det, lyder historien måske ekstrem, men denne type sager findes overalt i landet. Som nabo og udlejer har du så godt som ingen rettigheder, og det er forfærdeligt at stå i.

  3. >Politiet skriver også, at man skal holde sig for øje, at tilbud om seksuelle ydelser og prostitution som udgangspunkt ikke er ulovligt. Det er heller ikke ulovligt for flere sexarbejdere at arbejde under fælles tag, dele udgifter med videre.

    Det er sjovt at overskriften og artiklen fokuserer udelukkende på den del, som nok faktisk er fuldt lovlig, medmindre de faktisk kan bevise at der er begået rufferi selvfølgelig.

    For mig virker det som om at det er misligholdelsen og de ubetalte beløb der er det reelle problem her, og al snakken om bordeldrift er bare sminke for at fange klik. Kan man overhovedet forbyde at lejemålet bruges til sexarbejde? Det virker jo ikke utænkeligt hvis man kan forbyde kæledyr og den slags, men idk.

    Det er selvfølgelig en træls situation at stå i for familien, men jeg foretrækker nu stadig dette frem for en lovgivning hvor man kan blive smidt ud hvis udlejer synes man er lidt for højlydt om aftenen. Jeg synes mere det er et spørgsmål om at få sat flere ressourcer af, så ventetiden ikke er så lang, men Danmark som helhed er jo ikke ligefrem glad for forslag om at hæve topskatten o.l., så vi får nok hvad vi betaler for her.

  4. Selvom en lejelov der beskytter lejeren selvfølgelig er en god ting, kan balancen jo også blive så skæv at ingen gider være udlejer og det presser så blot lejeboligmarkedet endnu mere.

  5. Jeg synes det er sindsygt at det der firma ikke betaler alle pengene tilbage og siger undskyld.

    Dette er jo 3. eller 4. historie DR kører om denne sag og det er vanvittigt dårlig presse.

  6. Stakkels husejer altså. Hvis de blot selv havde været lejere ville de aldrig have stået i denne situation.

    Ser man bort fra Den Danske Metode findes der ikke risikofri indkomst. De tog chancen for at skumme fløden fra deres Moskva-forretning, og det gik ikke som håbet. Tag en kiks og kom videre.

  7. Jeg forstår ikke hvorfor det var så svært at smide lejeren ud da de stoppede med at betale husleje? Som jeg har forstået det, så er huslejeudeblivelse nærmest det eneste som en lejer kan blive smidt ud for.

  8. Når jeg ser programmet er jeg ikke overrasket og jeg har altid undret mig over at folk tør leje deres private boliger ud. Lejeloven i danmark er ikke skruet sammen efter at du er førtidspensionist og udlejer. Den antager lejer som svag og udlejer som stærk, hvor den beskytter den svage part.

  9. For 12 år siden var der slem sag med katte opdrætter der havde lejet ny istandsat landejendom …og så fyldt den op med 100 katte og så bare overladt dem til sig selv.

    Skrækkelig vanrøgt af katte – og størstedelen blev aflivet fordi de var blevet så syge af at gå under de forhold.

    Kan huske tv indslag med ejer af huset – det var vel nærmest total skadet. Der var før fotos og det var så fint hus.

    Tror den sag næsten er værste?

    https://www.tvmidtvest.dk/ikast-brande/94-racekatte-vanrogtet

    https://www.tvmidtvest.dk/silkeborg/misrogtede-katte-aflivet

    Opdrætter var i TICA – og husker jeg ret et af medlemmerne af deres velfærds og etik udvalg….

  10. Ubehagelig historie, men som en lille sidenotits, må jeg indrømme at det interaktive “webfeature” format, som både DR og politiken insisterer på, gør læseoplevelsen noget værre. Her er det kun i starten, men der er flere artikler fra politiken, jeg har måttet forlade, fordi det simpelthen er så forstyrrende at læse.

  11. Jeg synes bare det er sjovt, så må de vel selv finde en lejer til deres bolig i stedet for næste gang, alligevel ret luksus bare at betale nogle andre 44.000kr for at gøre det 😂 Altså, det er jo ikke ulovligt at de sælger sig selv i boligen. Det er ret sjovt, de har vidst misforstået loven en lille smule, man må bare ikke drive bordel hvor nogen tjener penge på andre og det kræver en hel del bevisførelse som man ikke bare lige kan trække ud af hatten.

  12. Storytime: For nogle år tilbage blev vi på en eftermiddagsvagt kaldt ud til en lejlighed i noget dyrere nybyg et sted i København. Nogen var blevet truet lød meldingen. Da vi ankom mødte vi en rumænsk(tror jeg det var) prostitueret og en rumænsk chauffør. De fortalte, at der ca. 1 time forinden havde været 2 indvandre bandetyper på besøg i lejligheden. De havde krævet 15.000kr fra de to prostituerede(der var en mere i lejligheden på det tidspunkt). De skulle sjovt nok flytte fra lejligheden den dag og depositummet var sjovt nok på 15.000kr. Udlejer var dog forsinket, så de havde ikke fået pengene endnu. Bandetyperne kørte igen(og den ene prostituerede fulgte frivilligt med, da hun havde aftalt hele planen med dem) og sagde at de ville komme igen om 2 timer og henter pengene.

    Vi aftalte med prostitueret nr. 1 og chauffør, at vi gemte os i nabolaget og afventede at bandetyperne kom igen. Efter ca. 1 time ringede de og sagde at bandetyperne netop var ankommet i deres bil og var på vej op til lejligheden. Vi skyndte os frem(en support vogn punkterede på vej dertil) og da vi ankom stod bandetyperne lige ved døren forsøgte at tvinge sig adgang til lejligheden.

    Men de røg selvfølgelig ned på jorden da vi kom flyvende med trukne pistoler osv.

    Udlejer ankom så 5 min senere til bandetyper, ludere og politi. Madness

    Udlejer havde været i Afrika i 2-3 måneder for en NGO. Imens hun var dernede fik hun flere beskeder fra naboer osv. og kunne se på en facebookgruppe for bygningens beboere, at flere klagede over at hendes lejlighed blev brugt som bordel. Bl.a. brugte kunderne naboernes havemøbler som ventesal.

Leave a Reply