>Og ser man på diagnosekriterierne, skal der vitterligt ikke meget til, før man lever op til ’klinisk depression i lettere grad’. Hvis man tænker kritisk over det, så er det vanvittigt, at vi accepterer sygdomsgørelsen og den efterfølgende lemfældigt udskrevne medicinering af depressive reaktioner.
>Hvorfor er det pludselig en sygdom og et problem i hjernen frem for en naturlig reaktion? Den stilles og behandles, ligesom diagnosen angst, i mere end 90 procent af tilfældene af praktiserende læger på baggrund af et tipunktsspørgeskema. Er det så en helt gal tanke, at vi måske bør overveje at begrænse antallet af personer, der kan kaste om sig med diagnoser og psykofarmaka?
Når vi nu er i gang, kunne vi så ikke også fratage psykologer retten til at stille psykiatriske diagnoser.
Det kunne da være fedt hvis man ikke skulle bruge læger til at udskrive psykofarma og få diagnoser, men det er umuligt at få tider ved psykologer og psykiatere allerede, så hvad fanden er løsningen så?
>> Depression er hverken en fejl, en hjerneanomali eller en biokemisk ubalance, og derfor heller ikke en sygdom.
Utroligt at man få lov at publicerer en artikel på baggrund af en påstand som kan modbevises med en Google søgning.
Tænk at der i 2022 stadigvæk er folk som mener at depression ikke er en sygdom men bare en naturlig reaktion på livet som kureres ved at gå en tur i skoven.
Jeg er meget glad for en læge tog mig seriøst og havde tid til mig, da jeg stod på kanten til selvmord. En psykolog havde ikke været en mulighed af økonomiske årsager, og jeg havde ikke mentalt tiden til at vente på jeg kunne komme til en gratis.
Heldigvis lyttede min læge til mig, tog mig seriøst og gav mig noget som kunne hjælpe. Det har jeg været på i nogle år nu, og det har hjulpet mig med at få den mentale evne til at holde ud, så jeg kunne komme til psykolog. Uden min læge, så havde jeg 100% ikke været her i dag.
En kæmpe hurra for læger der er der, når psykologen ikke har tid.
Forfatteren i artiklen har grundlæggende ret, og italesætter et problem som alle med kontakt til systemet nemt kan identificere.
Praktiserende læger har tæt på ingen kompetence indenfor hverken diagnostik eller behandling af psykisk lidelse. De har heller ingen terapeutiske værktøjer til behandling. Nettoresultatet er, at de i mødet med en person der mener de har depression gør det eneste de reelt har adgang til:
1. Stiller deres lid til dybt forsimplede symptomlister, som de bruger til at putte folk i en bestemt kasse.
2. Behandler med det eneste værktøj der har tilgængeligt, hvilket typisk er SSRI’er.
Det gav mening en gang hvor man var mindre opmærksom på de mange ekstremt negative sider ved psykofarmaka, og hvor man så lidelser som angst og depression som “fejl i hjernen” som kan derfor burde behandles medicinsk. Vi skriver dog 2022, og vi ved nu præcis hvor skadelige og fejlbehæftede vores medicin er, hvor ubrugelig den ofte er hvis den ikke kombineres med terapi, og hvordan mange psykiske lidelser højst sandsynligt skyldes dårlig håndtering og ikke at der er noget fysiologisk ‘galt’ med en.
Der er mange ting man kan og bør gøre. Man kunne starte med at give almenpraktiserende læger bedre uddannelse indenfor de mest almindelige diagnoser. Man kunne også undlade at medicinere ‘milde’ diagnoser, giver flere penge til psykiatrien og flere penge til tilskud til psykologer, så folk kunne få bedre og mere effektiv behandling.
Det er en meget gammeldags opfattelse af depression at det ikke er en fysisk sygdom.
Det kan påvises at folk med depression har ubalance I hormonerne, det er derfor man behandler depression med medicin.
Det kan påvises at folk med Depression har problemer med aktiviteten i bestemte hjernecentre, og hos folk som har lidt af Depression i mange år ses der ofte tegn på decideret skade i disse centre.
Det kan påvises at folk som har lidt af Depression i mange år ofte har kardiovaskulære problemer og problemer med de hormonproducerende kirtler.
Man kunne også vende den om og spørge – hvad er egentlig problemet i, at mange får udskrevet antidepressiver hos egen læge? Hvorfor gøres dette til et problem i sig selv? SSRI-præparater har tolerable bivirkninger hos de fleste og mange har rigtig god effekt. Selv hos mennesker der ikke lever op til en egentlig de egentlig diagnostiske kriterier for depression, er der forskning der peger på, at SSRI kan hjælpe. Studiet der linkes til i artiklen har en del metodiske problemer, og forfatteren virker følelsesladet og biased. Det ændrede ikke på guidelines i Danmark.
Hvorfor er det et problem, at en halv million danskere er på antidepressiv medicin? Det kan jo også ses som et udtryk for, at mange danskere tager deres psykiske helbred seriøst, og søger hjælp hos deres læge. Hurtig opstart af medicinsk behandling her, kan være en god start mod bedre psykisk helbred.
Forfatteren er nødt til at spørge sig selv, hvilke konsekvenser det vil få, hvis hans forslag gennemføres. Jeg tror, at det vil føre til dårligere psykisk helbred på populationsniveau.
Flli terapi er ikke nødvendigvis det eneste og bedste behandling for depression.
>Det er min klare holdning, at vi bør udfase den hospitalsbaserede, lægefagligt styrede psykiatri baseret på patologisering af psykiske reaktioner og erstatte selve systemet med et tværfagligt system funderet på stærkere videnskabelige og praksismæssige principper
Hmm. Lægmand her. Bemærk, intet ‘e’. Jeg hører, hvad han siger, og jeg er enig langt hen af vejen, men det er fandme et stort brød at slå op. Nuvel, det er fint at have store visioner. Giver bedst mening for mig hos de ‘depressionsramte’, som hører til den lettere del af selskabet. De svært depressive er jeg sådan rimelig tryg ved fortsat behandles efter medicinske metoder, selvom det i samtlige tilfælde sikkert ville gavne forløbet, hvis der var en tværgående indsats fra flere fagområder. Kernen i problemet er, at der er tale om en anomali, der i mange tilfælde og i høj grad har tråde til ‘blødere’ fagområder: det sociale, økonomiske, familiære, etc.
Jeg er ikke enig med forfatterens løsning men der er rigtig mange herinde der slet ikke ved hvad de snakker om. Jeg har talt med ledende forskere i depression som har åbent udtalt sig om hvor “flawed” det nuværende system er. Virkeligheden er at:
1. vi ikke kender den biologiske årsag til at depression fremstår.
2. Diagnoserne på depression fx er utrolig fejlbare og problematiske og på ingen måde grundet i videnskab.
3. Anti-depressive kan hjælpe, men mest i extreme eller moderate tilfælde. I milde tilfælde af depression er medicinen tit kun meget lidt bedre end placebo. Motion er den bedste behandling mod mild depression.
5. Måleapparaterne (Hamilton, BDI, etc) har generelt svært ved at adskille(discriminant validity) angst og depression og er tit lige så fejlbare som diagnoserne i sig selv.
6. Og ja den her overrasker folk, men jeg ser blandt andet andre i den her tråd påstå at terapi kan løse alle problemer i stedet for medicin men det passer simpelthen ikke. Terapi er generelt meget mindre effektivt end folk tror det er og tit bliver den samme terapeutiske metode brugt til en masse forskellige diagnoser selvom den ikke er egnet til det.
MEN, det betyder ikke at det system vi har er bedre end ingenting. Jeg er ikke enig med forfatteren i at vi skal skrappe det hele og jeg tror lige så stille over de næste 50 år at mere research vil hjælpe vores fremgangsmåde. Jeg har ingen grund til at tvivle på vores nuværende system, jeg ville ønske det virkede på den bedst mulige måde. Må bare erkende at den nuværende løsning vi har er mest en “better than nothing” løsning.
(Jeg sidder ikke ved computeren men kan sagtens vise kilder på alle disse udsagn, de kommer lige ud af mine egne universitets-opgaver lol.)
Psykolog: Kun psykologer er egnede til at behandle!
Tænker egentlige medicinsk uddannelse psykiatere måske ikke er enig i den påstand
Hvad med at opbygge en psykiatri som rent faktisk kan håndtere det patientpres der tydeligvis eksisterer. han siger at første skridt er at forbyde lægerne at stille psykiatriske diagnoser og udskrive psykofarmaka, men dette hverken kan eller må ske før der er en en anden instans, realistisk set psykiatrien, som kan tilbyde patienterne hjælp. Uanset om patienterne har hvad der klinisk ville diagnostiseres som depression eller ej, ændrer det ikke på en masse mennesker går rundt og har det dårligt og de skal have adgang til anstændig hjælp. At man kan forvente over et års ventetid for hjælp er uacceptabelt. Der skal tilbydes et realistisk alternativ til den praktiserende læge. At fjerne hvad der for mange er den eneste mulighed for hjælp gør kun situationen værre.
Med 100 ugers ventetid til eb psykiater?
Genialt. Så mangler vi bare at uddanne et par hundrede ekstra psykiatere – altså det der læge speciale som færrest gider tage. Held og lykke med det. Her i Nordjylland er ventetiden 60 uger på en praktiserende psykiater – 112 uger til ham med længst ventetid…
Psykisk helbred er blevet, og bliver fortsat, konstant negligeret rent politisk. Det er ikke et rockstjerne emne, og det er tydeligt for enhver, at den eneste reelle løsning er en vældig investering. Når der er gået mode i at barbere velfærdsgeden, så er der ingen mainstream partier eller politikere, der tør satse på at foreslå en modernisering af sundhedssektoren, så den kan håndtere de problemer, der i stigende grad fylder i forhold til folkesundheden.
På den ene hånd, så forstår jeg godt, at man ikke synes, at folk uden den nødvendige ekspertise, træffer medicinske beslutninger, de ikke nødvendigvis forstår. Omvendt, så er det ofte den eneste hjælp der er at hente, hvis man først *er* blevet syg. Hvis man reelt set *har* en depression, så kan det jo ikke nytte noget, at man bare går og venter i uger, måneder eller sågar år, uden nogen indgriben. Så kan lægen jo føle sig nødsaget til at kompensere for den manglende kapacitet. Det vil føre til en hulens masse fejldiagnoser, men det vil formentligt også hjælpe nogle, der reelt er syge.
Men der er kun én løsning, der virkelig kan gøre en forskel, og det er, at der bliver investeret i sundhed.
Når alle psykologer har ydernummer og således alle modtager henvisninger fra praktiserende længer, så kan vi snakke om det, Jonas.
Han burde starte med selv at få sig sådan et.
Min erfaring er at de er meget modvillige til at udskrive antidepressiv, uden at alt andet er prøvet.
Jeg ville blive meget ked af det hvis det blev forbudt. Det er svært nok i forvejen at få en psykiater og min seneste psykiater droppede mig efter 3 besøg. Så jeg er afhængig af at min læge udskriver min ADHD medicin og holder øje med min depression. Gik 2 år og 6 månder uden en psykiater efter min første psykiater fik nyt job. Det var rigtig hårdt. Nu skal jeg vente igen på ubestemt tid. De hænger ikke på træerne.
Måske man kunne lade lægerne udskrive psykofarmaka og man så derefter kræver opfølgning hos psykiater når der er tid. Jordan Peterson siger på et tidspunkt i en af sine lektioner, til at starte med, skal man bare sørge for patienten ikke tager livet af sig selv. Og der kan psykofarmaka jo hjælpe til en start, men det bør selvfølgelig følges op af noget yderligere behandling, jeg mener ikke det kan stå alene.
Ja, lad os få flere selvmord!
Det er utroligt information bringer den her artikel.
Manden ved jo ikke hvad han snakker om, og han simplificerer en meget kompleks problemstilling. Depression har i den grad også fysiologiske aspekter.
Det er jo nærmest farligt det her, det minder mig om TV2’s dokumentar imod vacciner.
Så psykologen der ikke har tid til flere patienter før om et år, ligesom psykiateren heller ikke har…vil løse problemerne med psykiske sygdomme ved at flere skal henvises til dem der i forvejen ikke har tid til de eksisterende patienter?
Forstår godt problemstillingen med at medicin mod depression og angst udskrives uden at der er stillet en tilbundsgående diagnose, men alternativet er…ingen behandling.
Det er edderhugme ringe situationsfornemmelse når man hellere vil have at mennesker med psykiske sygdomme skal undvære behandling end risikere en utilstrækkelig eller unødvendig behandling.
Kom igen når i psykologer og psykiatere har tid til at behandle langt flere patienter end i gør nu.
“Problemet er imidlertid, at depression hverken er en fejl, en hjerneanomali eller en biokemisk ubalance. Og derfor heller ikke en sygdom.”
Så behøver man ikke læse videre for at vide, at han ikke aner hvad han snakker om trods sin psykologuddannelse og eventuel erfaring fra psykiatrien.
Hvad med man spørger de borgere og patienter som dette vedrører. Behovet forsvinder desværre ikke af at man laver flere regler. Iforvejen må den almindelige læge ikke udskrive centralstimulerene medicin, heldigvis må de gerne forny en eksisterende recept
En ting er de lange vente tider til psykiater. Men det virker til at der ikke bliver taget højde for at mange patienter ikke afslutter deres behandling efter udredning. Hvilket jo desværre gør at det kan gøre det svære at komme ind som ny. Psykiateren kan jo ikke bare trykke mere tid ind i egen kalender
Psykolog basher læger og psykiatere. Film kl. 11.
Jeg begyndte at tage piller for psykose før jeg blev 18 og der skulle lægen ringe til psykiatrien og få tilladelse.
Efter jeg blev 18 og fik brug for det igen udskrev lægen det selv uden problemer men refererede mig til psykiatrien hvor jeg ret hurtigt kom ind og fik en diagnose.
Se nu ved jeg ikke om det var en speciel sag som derfor kom hurtigere til, men jeg er rigtig glad for at min egen læge kunne udskrive medicinen til mig med det samme da jeg havde brug for det.
Der gik 3 hele måneder fra jeg fortalte min egen læge, at depressionen var kommet tilbage, til jeg så en behandler på psykiatrisk afdeling. Før den ventetid er fikset, kan vi ikke komme med sådan nogle vilde forslag.
Jeg synes det her er et meget vigtigt problem at tage op.
For mange folk går rundt med en diagnose og føler sig syge. Der bør gøres stor forskel på depression og kronisk depression. Der bør også tages et opgør med at man udskriver antidepressiv som slik. Det fastholder oftest folk i en ond cirkel, når det ikke suppleres med ordentlig terapi.
Men det er jo en stor sparemanøvre med psykiatrien i Danmark, så det er et bevidst valg man har truffet.
Grundkursus med certificat til praktiserende læger. Et der sikre de har styr på det basale og kan give hjælp mens patienten venter på at komme ind til en rigtig hjernevrider. Samtidig med en begrænsning af hvad de kan give ud, med krav på hyppige opfølgende samtaler, og fornyelse af certifikat
Eneste løsning jeg lige kan se
Psykolog er en af de største scams der er. Får kassen for bare at sidde og lytte og lige lidt hjælper det, en af mine rigtig gode kammerater har været i Afghanistan og blev anbefalet psykolog efter vi trak os ud og accepterede nederlag.
Han sagde det meget fint “Psykologen kommer næppe til at bringe mine døde kammerater tilbage”, modsat medicin som faktisk har en virkning så har psykologer ingen andet end man betaler dem dyre domme for at sidde og lytte i 30min-1 time.
32 comments
>Og ser man på diagnosekriterierne, skal der vitterligt ikke meget til, før man lever op til ’klinisk depression i lettere grad’. Hvis man tænker kritisk over det, så er det vanvittigt, at vi accepterer sygdomsgørelsen og den efterfølgende lemfældigt udskrevne medicinering af depressive reaktioner.
>Hvorfor er det pludselig en sygdom og et problem i hjernen frem for en naturlig reaktion? Den stilles og behandles, ligesom diagnosen angst, i mere end 90 procent af tilfældene af praktiserende læger på baggrund af et tipunktsspørgeskema. Er det så en helt gal tanke, at vi måske bør overveje at begrænse antallet af personer, der kan kaste om sig med diagnoser og psykofarmaka?
Når vi nu er i gang, kunne vi så ikke også fratage psykologer retten til at stille psykiatriske diagnoser.
Det kunne da være fedt hvis man ikke skulle bruge læger til at udskrive psykofarma og få diagnoser, men det er umuligt at få tider ved psykologer og psykiatere allerede, så hvad fanden er løsningen så?
>> Depression er hverken en fejl, en hjerneanomali eller en biokemisk ubalance, og derfor heller ikke en sygdom.
Utroligt at man få lov at publicerer en artikel på baggrund af en påstand som kan modbevises med en Google søgning.
Tænk at der i 2022 stadigvæk er folk som mener at depression ikke er en sygdom men bare en naturlig reaktion på livet som kureres ved at gå en tur i skoven.
Jeg er meget glad for en læge tog mig seriøst og havde tid til mig, da jeg stod på kanten til selvmord. En psykolog havde ikke været en mulighed af økonomiske årsager, og jeg havde ikke mentalt tiden til at vente på jeg kunne komme til en gratis.
Heldigvis lyttede min læge til mig, tog mig seriøst og gav mig noget som kunne hjælpe. Det har jeg været på i nogle år nu, og det har hjulpet mig med at få den mentale evne til at holde ud, så jeg kunne komme til psykolog. Uden min læge, så havde jeg 100% ikke været her i dag.
En kæmpe hurra for læger der er der, når psykologen ikke har tid.
Forfatteren i artiklen har grundlæggende ret, og italesætter et problem som alle med kontakt til systemet nemt kan identificere.
Praktiserende læger har tæt på ingen kompetence indenfor hverken diagnostik eller behandling af psykisk lidelse. De har heller ingen terapeutiske værktøjer til behandling. Nettoresultatet er, at de i mødet med en person der mener de har depression gør det eneste de reelt har adgang til:
1. Stiller deres lid til dybt forsimplede symptomlister, som de bruger til at putte folk i en bestemt kasse.
2. Behandler med det eneste værktøj der har tilgængeligt, hvilket typisk er SSRI’er.
Det gav mening en gang hvor man var mindre opmærksom på de mange ekstremt negative sider ved psykofarmaka, og hvor man så lidelser som angst og depression som “fejl i hjernen” som kan derfor burde behandles medicinsk. Vi skriver dog 2022, og vi ved nu præcis hvor skadelige og fejlbehæftede vores medicin er, hvor ubrugelig den ofte er hvis den ikke kombineres med terapi, og hvordan mange psykiske lidelser højst sandsynligt skyldes dårlig håndtering og ikke at der er noget fysiologisk ‘galt’ med en.
Der er mange ting man kan og bør gøre. Man kunne starte med at give almenpraktiserende læger bedre uddannelse indenfor de mest almindelige diagnoser. Man kunne også undlade at medicinere ‘milde’ diagnoser, giver flere penge til psykiatrien og flere penge til tilskud til psykologer, så folk kunne få bedre og mere effektiv behandling.
Det er en meget gammeldags opfattelse af depression at det ikke er en fysisk sygdom.
Det kan påvises at folk med depression har ubalance I hormonerne, det er derfor man behandler depression med medicin.
Det kan påvises at folk med Depression har problemer med aktiviteten i bestemte hjernecentre, og hos folk som har lidt af Depression i mange år ses der ofte tegn på decideret skade i disse centre.
Det kan påvises at folk som har lidt af Depression i mange år ofte har kardiovaskulære problemer og problemer med de hormonproducerende kirtler.
Man kunne også vende den om og spørge – hvad er egentlig problemet i, at mange får udskrevet antidepressiver hos egen læge? Hvorfor gøres dette til et problem i sig selv? SSRI-præparater har tolerable bivirkninger hos de fleste og mange har rigtig god effekt. Selv hos mennesker der ikke lever op til en egentlig de egentlig diagnostiske kriterier for depression, er der forskning der peger på, at SSRI kan hjælpe. Studiet der linkes til i artiklen har en del metodiske problemer, og forfatteren virker følelsesladet og biased. Det ændrede ikke på guidelines i Danmark.
Hvorfor er det et problem, at en halv million danskere er på antidepressiv medicin? Det kan jo også ses som et udtryk for, at mange danskere tager deres psykiske helbred seriøst, og søger hjælp hos deres læge. Hurtig opstart af medicinsk behandling her, kan være en god start mod bedre psykisk helbred.
Forfatteren er nødt til at spørge sig selv, hvilke konsekvenser det vil få, hvis hans forslag gennemføres. Jeg tror, at det vil føre til dårligere psykisk helbred på populationsniveau.
https://www.weekendavisen.dk/2019-37/ideer/bedre-end-ingenting
Flli terapi er ikke nødvendigvis det eneste og bedste behandling for depression.
>Det er min klare holdning, at vi bør udfase den hospitalsbaserede, lægefagligt styrede psykiatri baseret på patologisering af psykiske reaktioner og erstatte selve systemet med et tværfagligt system funderet på stærkere videnskabelige og praksismæssige principper
Hmm. Lægmand her. Bemærk, intet ‘e’. Jeg hører, hvad han siger, og jeg er enig langt hen af vejen, men det er fandme et stort brød at slå op. Nuvel, det er fint at have store visioner. Giver bedst mening for mig hos de ‘depressionsramte’, som hører til den lettere del af selskabet. De svært depressive er jeg sådan rimelig tryg ved fortsat behandles efter medicinske metoder, selvom det i samtlige tilfælde sikkert ville gavne forløbet, hvis der var en tværgående indsats fra flere fagområder. Kernen i problemet er, at der er tale om en anomali, der i mange tilfælde og i høj grad har tråde til ‘blødere’ fagområder: det sociale, økonomiske, familiære, etc.
Jeg er ikke enig med forfatterens løsning men der er rigtig mange herinde der slet ikke ved hvad de snakker om. Jeg har talt med ledende forskere i depression som har åbent udtalt sig om hvor “flawed” det nuværende system er. Virkeligheden er at:
1. vi ikke kender den biologiske årsag til at depression fremstår.
2. Diagnoserne på depression fx er utrolig fejlbare og problematiske og på ingen måde grundet i videnskab.
3. Anti-depressive kan hjælpe, men mest i extreme eller moderate tilfælde. I milde tilfælde af depression er medicinen tit kun meget lidt bedre end placebo. Motion er den bedste behandling mod mild depression.
5. Måleapparaterne (Hamilton, BDI, etc) har generelt svært ved at adskille(discriminant validity) angst og depression og er tit lige så fejlbare som diagnoserne i sig selv.
6. Og ja den her overrasker folk, men jeg ser blandt andet andre i den her tråd påstå at terapi kan løse alle problemer i stedet for medicin men det passer simpelthen ikke. Terapi er generelt meget mindre effektivt end folk tror det er og tit bliver den samme terapeutiske metode brugt til en masse forskellige diagnoser selvom den ikke er egnet til det.
MEN, det betyder ikke at det system vi har er bedre end ingenting. Jeg er ikke enig med forfatteren i at vi skal skrappe det hele og jeg tror lige så stille over de næste 50 år at mere research vil hjælpe vores fremgangsmåde. Jeg har ingen grund til at tvivle på vores nuværende system, jeg ville ønske det virkede på den bedst mulige måde. Må bare erkende at den nuværende løsning vi har er mest en “better than nothing” løsning.
(Jeg sidder ikke ved computeren men kan sagtens vise kilder på alle disse udsagn, de kommer lige ud af mine egne universitets-opgaver lol.)
Psykolog: Kun psykologer er egnede til at behandle!
Tænker egentlige medicinsk uddannelse psykiatere måske ikke er enig i den påstand
Hvad med at opbygge en psykiatri som rent faktisk kan håndtere det patientpres der tydeligvis eksisterer. han siger at første skridt er at forbyde lægerne at stille psykiatriske diagnoser og udskrive psykofarmaka, men dette hverken kan eller må ske før der er en en anden instans, realistisk set psykiatrien, som kan tilbyde patienterne hjælp. Uanset om patienterne har hvad der klinisk ville diagnostiseres som depression eller ej, ændrer det ikke på en masse mennesker går rundt og har det dårligt og de skal have adgang til anstændig hjælp. At man kan forvente over et års ventetid for hjælp er uacceptabelt. Der skal tilbydes et realistisk alternativ til den praktiserende læge. At fjerne hvad der for mange er den eneste mulighed for hjælp gør kun situationen værre.
Med 100 ugers ventetid til eb psykiater?
Genialt. Så mangler vi bare at uddanne et par hundrede ekstra psykiatere – altså det der læge speciale som færrest gider tage. Held og lykke med det. Her i Nordjylland er ventetiden 60 uger på en praktiserende psykiater – 112 uger til ham med længst ventetid…
Psykisk helbred er blevet, og bliver fortsat, konstant negligeret rent politisk. Det er ikke et rockstjerne emne, og det er tydeligt for enhver, at den eneste reelle løsning er en vældig investering. Når der er gået mode i at barbere velfærdsgeden, så er der ingen mainstream partier eller politikere, der tør satse på at foreslå en modernisering af sundhedssektoren, så den kan håndtere de problemer, der i stigende grad fylder i forhold til folkesundheden.
På den ene hånd, så forstår jeg godt, at man ikke synes, at folk uden den nødvendige ekspertise, træffer medicinske beslutninger, de ikke nødvendigvis forstår. Omvendt, så er det ofte den eneste hjælp der er at hente, hvis man først *er* blevet syg. Hvis man reelt set *har* en depression, så kan det jo ikke nytte noget, at man bare går og venter i uger, måneder eller sågar år, uden nogen indgriben. Så kan lægen jo føle sig nødsaget til at kompensere for den manglende kapacitet. Det vil føre til en hulens masse fejldiagnoser, men det vil formentligt også hjælpe nogle, der reelt er syge.
Men der er kun én løsning, der virkelig kan gøre en forskel, og det er, at der bliver investeret i sundhed.
Når alle psykologer har ydernummer og således alle modtager henvisninger fra praktiserende længer, så kan vi snakke om det, Jonas.
Han burde starte med selv at få sig sådan et.
Min erfaring er at de er meget modvillige til at udskrive antidepressiv, uden at alt andet er prøvet.
Jeg ville blive meget ked af det hvis det blev forbudt. Det er svært nok i forvejen at få en psykiater og min seneste psykiater droppede mig efter 3 besøg. Så jeg er afhængig af at min læge udskriver min ADHD medicin og holder øje med min depression. Gik 2 år og 6 månder uden en psykiater efter min første psykiater fik nyt job. Det var rigtig hårdt. Nu skal jeg vente igen på ubestemt tid. De hænger ikke på træerne.
Måske man kunne lade lægerne udskrive psykofarmaka og man så derefter kræver opfølgning hos psykiater når der er tid. Jordan Peterson siger på et tidspunkt i en af sine lektioner, til at starte med, skal man bare sørge for patienten ikke tager livet af sig selv. Og der kan psykofarmaka jo hjælpe til en start, men det bør selvfølgelig følges op af noget yderligere behandling, jeg mener ikke det kan stå alene.
Ja, lad os få flere selvmord!
Det er utroligt information bringer den her artikel.
Manden ved jo ikke hvad han snakker om, og han simplificerer en meget kompleks problemstilling. Depression har i den grad også fysiologiske aspekter.
Det er jo nærmest farligt det her, det minder mig om TV2’s dokumentar imod vacciner.
Så psykologen der ikke har tid til flere patienter før om et år, ligesom psykiateren heller ikke har…vil løse problemerne med psykiske sygdomme ved at flere skal henvises til dem der i forvejen ikke har tid til de eksisterende patienter?
Forstår godt problemstillingen med at medicin mod depression og angst udskrives uden at der er stillet en tilbundsgående diagnose, men alternativet er…ingen behandling.
Det er edderhugme ringe situationsfornemmelse når man hellere vil have at mennesker med psykiske sygdomme skal undvære behandling end risikere en utilstrækkelig eller unødvendig behandling.
Kom igen når i psykologer og psykiatere har tid til at behandle langt flere patienter end i gør nu.
“Problemet er imidlertid, at depression hverken er en fejl, en hjerneanomali eller en biokemisk ubalance. Og derfor heller ikke en sygdom.”
Så behøver man ikke læse videre for at vide, at han ikke aner hvad han snakker om trods sin psykologuddannelse og eventuel erfaring fra psykiatrien.
Hvad med man spørger de borgere og patienter som dette vedrører. Behovet forsvinder desværre ikke af at man laver flere regler. Iforvejen må den almindelige læge ikke udskrive centralstimulerene medicin, heldigvis må de gerne forny en eksisterende recept
En ting er de lange vente tider til psykiater. Men det virker til at der ikke bliver taget højde for at mange patienter ikke afslutter deres behandling efter udredning. Hvilket jo desværre gør at det kan gøre det svære at komme ind som ny. Psykiateren kan jo ikke bare trykke mere tid ind i egen kalender
Psykolog basher læger og psykiatere. Film kl. 11.
Jeg begyndte at tage piller for psykose før jeg blev 18 og der skulle lægen ringe til psykiatrien og få tilladelse.
Efter jeg blev 18 og fik brug for det igen udskrev lægen det selv uden problemer men refererede mig til psykiatrien hvor jeg ret hurtigt kom ind og fik en diagnose.
Se nu ved jeg ikke om det var en speciel sag som derfor kom hurtigere til, men jeg er rigtig glad for at min egen læge kunne udskrive medicinen til mig med det samme da jeg havde brug for det.
Der gik 3 hele måneder fra jeg fortalte min egen læge, at depressionen var kommet tilbage, til jeg så en behandler på psykiatrisk afdeling. Før den ventetid er fikset, kan vi ikke komme med sådan nogle vilde forslag.
Jeg synes det her er et meget vigtigt problem at tage op.
For mange folk går rundt med en diagnose og føler sig syge. Der bør gøres stor forskel på depression og kronisk depression. Der bør også tages et opgør med at man udskriver antidepressiv som slik. Det fastholder oftest folk i en ond cirkel, når det ikke suppleres med ordentlig terapi.
Men det er jo en stor sparemanøvre med psykiatrien i Danmark, så det er et bevidst valg man har truffet.
Grundkursus med certificat til praktiserende læger. Et der sikre de har styr på det basale og kan give hjælp mens patienten venter på at komme ind til en rigtig hjernevrider. Samtidig med en begrænsning af hvad de kan give ud, med krav på hyppige opfølgende samtaler, og fornyelse af certifikat
Eneste løsning jeg lige kan se
Psykolog er en af de største scams der er. Får kassen for bare at sidde og lytte og lige lidt hjælper det, en af mine rigtig gode kammerater har været i Afghanistan og blev anbefalet psykolog efter vi trak os ud og accepterede nederlag.
Han sagde det meget fint “Psykologen kommer næppe til at bringe mine døde kammerater tilbage”, modsat medicin som faktisk har en virkning så har psykologer ingen andet end man betaler dem dyre domme for at sidde og lytte i 30min-1 time.