2 år siden Yahya Hassan gik bort. Hvad var jeres holdning om Yahya Hassan?

2 år siden Yahya Hassan gik bort. Hvad var jeres holdning om Yahya Hassan? from Denmark

34 comments

  2. Jeg synes han sagde nogle fantastiske ord og han var en mand med meninger.

    Jeg har læst hans første digtsamling og den er rigtig god. Mange af digtene bærer præg af at være virkelige hændelser.

  3. Synes det var ret tragisk at se, hvordan han brændte ud så hurtigt, men altså han fik også en del modgang smidt imod sig, ligesom han heller ikke gjorde det nemt for sig selv.

    Tror heller ikke ligefrem, at hans galopperende misbrug hjalp på tingene.

  4. Jeg synes det var ærgerligt at han døde, han gjorde (når han var rask og ædru), noget godt for verden. Han skrev nogle gode og vigtige digte, og var en vigtig stemme i debatten.

    Desværre blev han syg (mentalt), og røg ud i noget misbrug, jeg har også indtryk af at han havde mange fjender, hvilket ikke gjorde det bedre, og mange problemer med sig i baggagen, fra sin ret hårde opvækst. Jeg tror han havde det rigtig hårdt.

    Han nåede heldigvis at bidrage med nogle legendariske øjeblikke i tv og radio, (og selvfølgelig på skrift), inden han døde.

  5. Han turde sige, hvad andre ikke turde. Han pegede paa de statslige politiker, ministre og andre offentlige folk og fortalte samfundet, hvor ligeglade de egentlig er med demokratiet, og kun taenker paa deres egen polerede numse.

    Han gav udtryk paa, hvor dumme og blinde danskere kan vaere, hver gang big bro(‘s) USA/Europa ville blande Danmark inde i deres eget lort. Det er bare om at foelge med blinde oejne, lukkede oere og mund, fordi “de” ved bedst.

    Yahya Hassan er en mand der snakker sandhed og har nosser paa stoerrelse med Dronningens slot.

  6. Yahya var legendarisk. Helt klart et af mine store forbilleder. Han var helt sikkert en kæmpe idiot og opførte sig idiotisk, men taget hans omstændigheder i betragtning er det komplet forståeligt i min verden. Synes hans drivkraft og hans måde at være på er nice.

    Desuden tænker jeg på den måde han nærmest synger “fLYgtNinGE LeJreR” **hver gang** *nogen* nævner ordet flygtninge eller flygtninge lejr.

  8. Jeg synes Yahya Hassan var lidt af en åbenbaring i den forstand at han var en “counter cultural” i den forstand at han udfordrede mange danskeres indbagte holdninger om vores land men gjorde det på en fordøjelig måde. At han brændte ud og endte med at være psykisk syg og i misbrug var en kæmpe skam for jeg synes fandme ikke der er mange der gider, tør eller er interesseret i at stille sig imod samfundet medmindre de kan tjene på det. Jeg fik aldrig følelsen af at Yahya Hassan sagde og gjorde ting for pengenes skyld og det var fucking fedt. Plus, han var en maskine af gyldne citater.

  10. Det er utrolig å tenke på hvor veltalende og reflektert han var for alderen. Han kunne blitt en av Danmarks store. Trist at det gikk som det gikk.

  11. Han havde satme en måde at skære igennem med nogle skarpe holdninger, og nogle solide argumenter bag disse. Oveni det en meget skarp retorik. I klippet her elsker jeg hans udtalelse “Jeg kan blive ved med at servere jer guldkorn, men i vælger at blive ved med at æde havregryn”.

    Den retorik som han finder på, lige på pletten, er bare på et sindssygt højt niveau, og det er en kæmpe skam at han endte med at gå i hundene, istedetfor at nå nye højder. Jeg tror at han i en ældre, visere, og mindre provokerende og edgy alder, kunne have været en kæmpe gevinst for debatten i Danmark.

  12. Knaldgod digteskriver, men kuk-kuk i hovedet til tider. Det er der måske ikke så meget at sige til med den fortid han havde.

  13. Han sagde vel det, så mange danskere gerne ville sige til politikerne og medierne, hvis de havde chancen. Bare på en mere provokerende måde. Til tider virkede han lidt skør.

    Jeg er ikke en kæmpe fan, men nogle af de ting han sagde er sgu blevet del af den danske kulturarv.

    Han døde desværre for tidligt. RIP.

  15. Jeg ved ikke super meget om Yahya Hassan og undrer mig over hvad han mener med “piller og porno”?

  16. Æ-æ-elsker ham.

    Elskede hans Monte Carlo appearance. Hans liv-eller-død seriøsitet contra Peters og Esbens ironiske laid-backness. Efter hans død gjorde det stort indtryk på mig, at hver gang han blev konfronteret med andres holdninger i interviewes, var hans go-to svar “den og den skal bare lukke røven.”

    Købte hans digtsamlinger post-mortem og det var hård læsning. Skud ud til Ya-ya.

  17. Jeg synes der har været alt for lidt fokus på de fucked up ting han udsatte andre for, som stalking, chikane og overgreb på kvinder. Har snakket med flere der var fans, der absolut ikke anede han gjorde disse ting.

  18. Han var pisse skarp og provokerende. En sjælden kombination. Men som så mange andre genier var han desværre dårlig psykisk.

    Jeg troede forøvrigt i starten at hans “demise” var en kommentar på vores samfund, men tog desværre fejl.

  20. Hans død burde have givet anlæg til en diskussion, om måden vi behandler psykisk sårbare i samfundet.

  21. Kendte ikke meget til ham, men har generelt respekt for folk der modarbejder status quo.

  22. Han var en modig og kompromisløs kunstner der, på trods af hans personlige sikkerhed, som en af de første belyste nogle af samfundets befængte og mørke afkroge.

    Sådan syntes det måske ikke nu hvor socialdemokratiet har ændret holdning til indvandringsproblematikken og vi er gået igennem den gigantiske medie-shit-storm forårsaget af Paludans demonstrationer – men sådan oplevede jeg det dengang og det er jeg ham stadigt taknemmelig for.

  23. En på mange måder usympatisk og plaget person, der sagde mange kloge ting. Som de fleste forfattere var han ikke nogen rar type, men han havde mange kvaliteter trods dette.

  25. Han var skarp og havde humor. Det var et stort tab for dk at miste ham synes jeg.
    Han kendte også til historie. og poesi.
    Han var ung.
    Og jeg tror jeg synes, sådan lidt naivt, at han troede på mennesker.

    Det var somom at dele af det etablerede mediebillede ikke kunne tåle et eller andet ved ham dog. Jeg ved ikke hvad. Måske for hurtig berømmelse? Måske at han ku se ud som om at han bar rundt på en hellig gral? Eller at han ikke var bange for at drikke øl af den, og helst sammen med os alle sammen. Jeg husker en offentlig samtale på fb mellem en kendt dansk intellektuel/debattør/personlighed og Yahya Hassan, det synes jeg umiddelbart var ikke kønt at være vidne til. Jeg undrede mig over at en garvet personlighed som denne, som umiddelbart ikke havde noget at tabe, jeg mener han var og er ret veletableret som personlighed; det virkede somom at han bare ville nedgøre Yahya og brugte en masse krudt på det. I mine øjne var det rigtig ærgerligt, for jeg er/var glad for begge personligheder i debatten i Danmark og jeg tror egentlig Yahya var begyndt at råbe på hjælp, men han blev måske nok mere udstillet end hjulpet.

  26. Jeg blev så fascineret af ham fra begyndelsen. Som bare 18-årig var han et lysende litterært talent og oven i hatten provokateur, der lige kunne ryste posen hos parnasset.

    Men han blev vredet som en karklud og pludselig skulle han have en politisk holdning til integration og indvandring, selvom hans digte langt mere handlede om barndommens svigt og traumer.

    Der blev hevet i ham fra alle sider – Fra Pia K til deadline og det hele med politibeskyttelse oven i hatten. Han var 18.

    Husker at jeg tænkte: enten bliver han stor eller også ender han med at dø inden 25. For ingen kan holde til det pres.

    Som elsker af lyrik savner jeg hvad der kunnet være kommet fra hans hånd i årene fremover. Sikke en skam.

  28. Jeg synes, hans retoriske evner var ud over det sædvanlige. Han havde et meget tydeligt sprogbrug, og jeg kunne ofte godt lide at lytte til ham, uanset om jeg var enig eller uenig i det, han sagde. Han holdt også en ret pæn tone. I klippet her kunne han have sagt tingene på en langt værre måde.

    På flere måder minder han mig om Messerschmidt på alle de sproglige parametre, omend de to nok ikke var enige om mange ting holdningsmæssigt.

    Han minder mig også om Knud Romer i sin storhedstid, da Knud også havde en evne til at sige ting, der fik en til at tænke lidt ekstra over tingene. Begge to havde en meget skarp retorik i deres respektive tider.

  29. Læste 2/3 af en bog skrevet rimelig godt af en dame, der havde haft et forhold til ham, inden jeg fandt ud af at den handlede om deres forhold.

    Må desværre indrømme jeg ikke var imponeret af fyren, fordi han virkede kæphøj, men enig i at det var for tidligt han gik bort..

  32. Han havde et potentiale som ikke blev forløst, i hvert fald som kunstner og måske også som en hel (og egen) person, vil jeg vove at udlægge.

    Han blev desværre kapret af flere, og selvom hans reaktioner ikke altid var sympatiske er det let at have empati for hans “udgangspunkt”, for hans historie.

    Han var ikke så stor og fantastisk litterært som han blev gjort til – og også selv jysk-ironisk var med til big’e up (noget ikke alle hippe metropolitanske typer indså, at han gadedrengskækt spillede med på). Men med lidt flere år og erfaringer til virkeligt at finde sig selv i – eller ud af – cirkusset kunne han måske være blevet det.

    Det største tab er det sjælelige, men hvem ved om skæbnen ville være at gennembrudet senere skulle kaste blivende litteratur af sig. Han var et punktnedslag, et slags punk 2.0 “nå?!”-opgør, men det er for tidligt at sige om det var en udbrænding på steder eller noget, det senere vil gøde nyt.
    Mange har bøgerne stående – men bliver de genlæst?

    Han var polemisk og proklamatorisk. Knækprosa med versaler er skrevet mange gange før, og – synes jeg – bedre.
    Altså om hans digteriske side: hans fortælling var vigtig og stemmen var et særegent men uslebent tilsnit af Michael Strunge- og Vita Andersen-ekkoer, men var det poetisk – sådan “rigtigt”?

    De sociologiske forhold i teksterne er også før ham blevet beskrevet, men oftest af en hvid højrefløj. Her var det “perkeren” selv der sagde det, hvilket jeg tror gjorde ham gang- og salgbar for venstrefløjen (hvilket bare en kynisk analyse hverken for eller imod indholdet).

    Kort sagt tror jeg på mange måder, han kunne være blevet så meget mere, og det er synd at han ikke “fik” forsøget. Han var fanget fra starten. Godt kæmpet, Yahya.

  33. Jeg synes ikke han var en dygtig digter, men blot blev ophævet af nogle kultur elitære typer, der åbenbart opfattede den cocktail af ophav og protest som en slags medieporno (som kunne sælges).

    Men han var også meget reflekterende og sikkert intelligent for hans alder.

  34. Jeg synes ikke, at der var noget specielt ved ham. Hverken hans retorik eller hans karakter.

    Der var ikke noget bemærkelsesværdigt kvikt eller smart ved hans udtalelser. Jeg forstod aldrig hvordan han formåede at fortrylle så mange mennesker.

Leave a Reply