Hej med jer.
Håber at kunne få noget hjælp her på Hestenettet. 🙂

Jeg har forsøgt at finde lidt hjælp på nettet, men blev ikke så meget klogere.

Jeg vil gerne udvide min hdd plads i min computer og har følgende bundkort:

[https://www.asus.com/Motherboards-Components/Motherboards/TUF-Gaming/TUF-Z370-PLUS-GAMING-II/techspec/](https://www.asus.com/Motherboards-Components/Motherboards/TUF-Gaming/TUF-Z370-PLUS-GAMING-II/techspec/)

Min HDD er følgende:

Drive Model: Samsung SSD 860 EVO M.2 500GB

Spørgsmålet er således.

Kan jeg “bare” købe hvilken som helst 2TB SSD og kaste i pcen?
Og skal jeg være opmærksom på kabler/connectors?

Kan I skære det ud i bøjet vådt pap, så jeg kan forstå hvad jeg skal gå i butikken og købe? 😀

Håber at der er nok info på mine specs.

På forhånd tak

3 comments
  1. Hvis du har en M.2, så kan du sætte en ekstra i, da dit motherboard har to pladser til den type harddisk, som ligner en ramklods. Alternativt kan du købe en 2.5″ ssd, som formentlig er billigere, og der ser det ud til, at du har 6 connectors – så plads til 6 diske.

    Du kommer til at betale ekstra, hvis du går ind i en forretning, så prøv pricerunner i stedet 🙂

  2. Samsung 970 EVO Plus SSD M.2 2280 – 1TB

    Jeg har to styks af ovennævnte. De har fået gode anmeldelser i diverse performancetests, og jeg har ikke haft nogen former for problemer med dem. De er købt ved proshop, der generelt fører de laveste priser tilgængelig på markedet. Tror endda de har prisgaranti.

    Kan varmt anbefales.

  3. Du har allerede fået alt relevant hjælp, så vil bare sige, at det ikke er i orden at omtale patricier SSD-teknologi som plebisk HDD-teknologi ! >:(

Leave a Reply