Man skal jo ikke brokke sig. Det ved enhver. Men man kan jo godt bemærke, at det lille ord "transaktionsgebyr" sniger sig ind alle mulige steder. Jeg har f.eks. lige købt billetter online til en film i Vue (der tidligere hed Cinemaxx). De kostede 125 kroner stykket, dvs. 250 i alt. Men totalbeløbet blev 258 fordi "transaktionsgebyr."

Allright tænkte jeg; det er nok fordi de sender gebyret for MobilePay som jeg betalte med, videre til kunden.

Men, nej; forretningens MobilePay-gebyr er nemlig 0,99 pct. af købssummen (hvilket ville svare til 2,48 kroner). Men biografen tager otte kroner, dvs. 5,52 kroner eller over 300 procent af det, de selv betaler i MB-gebyr. Og for øvrigt lægges gebyret på inden betaling (jeg tjekkede bagefter). Så det er ikke engang en MobilePay-ting.

Det kan godt være, at jeg er en gammel gnier, der bare skulle lukke røven, tjekke mine privilegier og tænke på børnene i Afrika. Men jeg synes sgu' at det er lidt lusket. Især fordi her reelt er tale om, at man får lov at betale penge for at gøre det arbejde, biografen ellers skulle have betalt en ungarbejder for at gøre i en kasse. Alt er jo automatisk og online.

Hvis de synes, at de ikke tjener penge (eller tjener penge nok), så vær dog for pokker ærlige og hæv billetprisen i stedet for at liste en ekstra omkostning ind ad bagdøren.

Det var bare lige det.

Med brokfældig hilsen
Onkel Joachim

by MySocksSuck

14 comments
  1. Det bliver lige 20kr i brokkegebyr. Du kan bare sende dem på MP. 

  2. Yup, det er noget pæst. Vores “venner” hos Just-Eat har pålagt “service” begebyr på op til 15kr per ordre også. Sådan er det når der skal tjenes flere penge.

  3. Jeg har lige bestilt dagligvarer fra Nemlig, og jeg skulle betale et “Pakkegebyr”, hvad er alternativet, at jeg tager hen på deres lager og selv pakker varerne?

  4. Havde gavekort til to biografbilletter, og fandme om jeg ikke også skulle betale de 8 kr i “transaktionsgebyr.” Jeg har jo forhelvede ikke engang betalt for noget!

  5. De fleste “platforme” og andet djævleyngel fra Silicon Valley er bare glorificerede billethajer med investorer.

  6. Det plejede at være 5 kroner i resevstions gebyr, men nu hvircman ikke kan bestille mere, må det jo hedde noget andet

  7. har lige bestilt på just eat . der er det samme . der er mange der kalde det alt muligt for de ikke må sæt kort gebyr mm på så vidt jeg ved … det er p.. :/

  8. Det bedste er, når der er gebyr pr billet. Så istedet for 5 kr, bliver det lige 20 kr ekstra for 4 billetter

  9. Vi mangler en opdateret lovgivning mht. gebyrer. Der er lige rigeligt med friheder virksomheder kan tage. Der burde slet ikke være udspecificerede gebyrer, hvis ikke de er valgfrie ydelser.

  10. Skulle booke en feriebolig for lid tid siden. Det kostede 15kr i bekvemmelighedsgebyr at booke online, men det koster samtidig 50kr at booke fysisk / over telefonen i et servicegebyr…

    så smid da foe helvede bare de 15 kr ekstra i prisen.

  11. Det og “Service gebyr” er en direkte foranledning til at jeg konsekvent afbryder handlen på stedet.

    Så sæt dog for helvede prisen på jeres produkter rigtigt i stedet.

  12. Da jeg fik en p bøde sidste år var der ca 20 kr gebyr på kortbetaling, det synes jeg var en anelse flabet af dem

Comments are closed.