Jeg skrev bachelor om digital dannelse i folkeskolen, og fandt at det er noget der foregår ganske lidt af, især i indskolingen til trods for, at rigtig mange børn allerede får telefoner i 2. og 3. klasse.
Med et forbud overlader man den digitale dannelse til forældrene, og der er desværre rigtig mange forældre der ikke kan løfte den opgave, som kun er blevet endnu mere vigtig inden for de seneste 10-20 år.
I opgaven brugte jeg Klafkis epokale nøgleproblemer til at argumentere for, at digital dannelse er noget folkeskolen skal beskæftige sig med, og at digitale medier skal bruges som et redskab af elever, præcis som man lader dem bruge en lommeregner. Betyder det at børnene skal sidde med deres lommeregner fremme, når de ikke har matematik? Nej selvfølgelig ikke. Og derfor skal børnene selvfølgelig heller ikke sidde med deres smartphones, når den ikke er nødvendig i undervisningen.
Hvis folkeskolen skal stå for dannelse af børn, herunder også den digitale dannelse, så er et forbud ikke vejen frem.
Den rigtige løsning, men også den svære og dyre, ville være at investere mere i børns digitale dannelse, så et forbud ikke er nødvendigt.
Stop nu det pis og så hav fokus på rent faktisk at lære vores børn at regulere smartphone adfærd.
Med et forbud ligger det 100% på forældrene og det er en fallit erklæring. Skolen skal med ind over og være med til at lære børnene hvordan man bruger det. Det er ærgeligt man ikke vælger at gå den retning, totalt forbud virker jo aldrig efter hensigten alligevel og der er desperat brug for at børn lærer at bruge en smartphone forsvarligt.
God ting. Specielt i de højere klasser. De unge kan ikke selv regulere det, og vi hører meget ofte, hvor glade eleverne faktisk selv bliver, når de ikke har telefonen til rådighed. Gør fordybelse og indlæring nemmere.
Hav en boks i klasselokalet, som man lægger dem ned i, når timen starter.
Man kan sagtens have digital læring alligevel. Intet er enten eller, men hvis det handler om at lære eleverne, hvordan livet er uden telefon, så skal de opleve, hvordan det føles først. Ellers bliver det en alt for stor opgave, som er dømt til at fejle. Afhængigheden er så voldsom selv for mange voksne.
Det er sjovt som vinden nu blæser den anden vej. I folkeskolereformen for nogle år siden kunne der simpelthen ikke blive skærm og elektronik nok. Bøger ud, biblioteksbesøg nedlagt, blok og papir erstattet af skærme, der skulle elektronik og apps i enhver sammenhæng. Resultat er unge som ikke kan slå op i en alfabetisk liste på papir, ikke kan udregne 8*7 i hovedet, ikke aner hvad forskellen er på areal eller rumfang, intet aner om verdenskrige, politiske retninger eller noget som helst andet. Bortset fra de seneste virale trends på kinesiske apps eller hvilke influenzers som er populære.
Sådan sat lidt på spidsen. Er de digitalt dannede ? Næh, faktisk ikke. De kan betjene tiktok og snapchat i søvne, tror at alt (korrekt) viden er på google og chatgpt, men de aner ikke ret meget om hvordan datamaskiner ellers virker.
Det vil være rigtigt godt hvis man starter lidt forfra med indlæring først, skærme siden.
Det er klart den rigtige beslutning. Man kan sige at skolen bør danne eleverne digitalt, men alle aspekter i børns dannelse kan ikke være skolens opgave. Der er allerede rigtig mange aspekter af elevernes liv og læring som er skolens ansvar endda områder der ikke burde være det. Så lad os ikke tilføje endnu en opgave, der hører forældrene til.
Tyndt og svagt…. Smartphones er ikke nødvendigt i skolen. Uanset om man går i 1 eller 9 klasse, så forbyd lortet for alle. Lad den være hjemme, og når du er i skole, så skal der studeres – og i pausen skal der socialiseres – på den gammeldags måde ligesom dine forældre, og bedsteforældre gjorde før dig. De snakkede sammen!
Du overlever nok at skulle undværre din skærm nogle timer om dagen.
6 comments
Det er jo uden tvivl den nemme løsning.
Jeg skrev bachelor om digital dannelse i folkeskolen, og fandt at det er noget der foregår ganske lidt af, især i indskolingen til trods for, at rigtig mange børn allerede får telefoner i 2. og 3. klasse.
Med et forbud overlader man den digitale dannelse til forældrene, og der er desværre rigtig mange forældre der ikke kan løfte den opgave, som kun er blevet endnu mere vigtig inden for de seneste 10-20 år.
I opgaven brugte jeg Klafkis epokale nøgleproblemer til at argumentere for, at digital dannelse er noget folkeskolen skal beskæftige sig med, og at digitale medier skal bruges som et redskab af elever, præcis som man lader dem bruge en lommeregner. Betyder det at børnene skal sidde med deres lommeregner fremme, når de ikke har matematik? Nej selvfølgelig ikke. Og derfor skal børnene selvfølgelig heller ikke sidde med deres smartphones, når den ikke er nødvendig i undervisningen.
Hvis folkeskolen skal stå for dannelse af børn, herunder også den digitale dannelse, så er et forbud ikke vejen frem.
Den rigtige løsning, men også den svære og dyre, ville være at investere mere i børns digitale dannelse, så et forbud ikke er nødvendigt.
Stop nu det pis og så hav fokus på rent faktisk at lære vores børn at regulere smartphone adfærd.
Med et forbud ligger det 100% på forældrene og det er en fallit erklæring. Skolen skal med ind over og være med til at lære børnene hvordan man bruger det. Det er ærgeligt man ikke vælger at gå den retning, totalt forbud virker jo aldrig efter hensigten alligevel og der er desperat brug for at børn lærer at bruge en smartphone forsvarligt.
God ting. Specielt i de højere klasser. De unge kan ikke selv regulere det, og vi hører meget ofte, hvor glade eleverne faktisk selv bliver, når de ikke har telefonen til rådighed. Gør fordybelse og indlæring nemmere.
Hav en boks i klasselokalet, som man lægger dem ned i, når timen starter.
Man kan sagtens have digital læring alligevel. Intet er enten eller, men hvis det handler om at lære eleverne, hvordan livet er uden telefon, så skal de opleve, hvordan det føles først. Ellers bliver det en alt for stor opgave, som er dømt til at fejle. Afhængigheden er så voldsom selv for mange voksne.
Det er sjovt som vinden nu blæser den anden vej. I folkeskolereformen for nogle år siden kunne der simpelthen ikke blive skærm og elektronik nok. Bøger ud, biblioteksbesøg nedlagt, blok og papir erstattet af skærme, der skulle elektronik og apps i enhver sammenhæng. Resultat er unge som ikke kan slå op i en alfabetisk liste på papir, ikke kan udregne 8*7 i hovedet, ikke aner hvad forskellen er på areal eller rumfang, intet aner om verdenskrige, politiske retninger eller noget som helst andet. Bortset fra de seneste virale trends på kinesiske apps eller hvilke influenzers som er populære.
Sådan sat lidt på spidsen. Er de digitalt dannede ? Næh, faktisk ikke. De kan betjene tiktok og snapchat i søvne, tror at alt (korrekt) viden er på google og chatgpt, men de aner ikke ret meget om hvordan datamaskiner ellers virker.
Det vil være rigtigt godt hvis man starter lidt forfra med indlæring først, skærme siden.
Det er klart den rigtige beslutning. Man kan sige at skolen bør danne eleverne digitalt, men alle aspekter i børns dannelse kan ikke være skolens opgave. Der er allerede rigtig mange aspekter af elevernes liv og læring som er skolens ansvar endda områder der ikke burde være det. Så lad os ikke tilføje endnu en opgave, der hører forældrene til.
Tyndt og svagt…. Smartphones er ikke nødvendigt i skolen. Uanset om man går i 1 eller 9 klasse, så forbyd lortet for alle. Lad den være hjemme, og når du er i skole, så skal der studeres – og i pausen skal der socialiseres – på den gammeldags måde ligesom dine forældre, og bedsteforældre gjorde før dig. De snakkede sammen!
Du overlever nok at skulle undværre din skærm nogle timer om dagen.
**FOKUS**
Comments are closed.