Hvornår er det vildledende markedsføring?

Jeg ser flere – især smykkeforretninger – skrive "dansk design", men så kan man gå ind og finde smykkerne på asiatiske sider, hvor de har været lang tid før de danske smykkebikse lancerer dem.

Jeg har selv købt et smykke med såkaldt "dansk design" og føler mig en anelse snydt.

Kom gerne med andre eksempler.

by Upper-Mycologist1591

17 comments

  2. Har du set kontant, min ven? Virker som et klassisk dropshipping scheme

  3. Deres ui(user interface) ligner absurt meget aliexpress.

    Hvis du tager en kopi af det de tilbyder og så har ind på aliexpress og uploaded billedet i deres søge funktion, så finder du formodentligt set samme skrald. 

  4. Hvis en smykkehandler giver dig 40% rabat og tilbyder et gratis smykke hvis du køber for 400 kr, så kan du være sikker på det er billigt lort.

    Men ja, de lyver ad helvede til.

  5. Er du blevet snydt? Ja.

    Er det falsk markedsføring? Ja.

    Er der noget at komme efter inden for markedsføringsloven? Njah… Det tror jeg ikke. Kort fortalt siger markedsføringsloven, at man ikke må vildlede om “væsentlige egenskaber ved produktet”. Så lad os lige dobbelt-klikke:

    ***væsentlige egenskaber*:** Du har købt et par øreringe, og du har fået et par øreringe, der matcher det, du har betalt for. Jeg tror den holder i retten, at ‘dansk design’ ikke er en materiel egenskab ved produktet, og at de derfor godt må skrive det, selvom det ikke passer.

    ***ved produktet***: Selv HVIS man kan argumentere for, at ‘dansk design’ er en væsentlig egenskab – så har webshoppen jo aldrig skrevet, at de specifikke øreringe er ‘dansk design’. De har bare skrevet det i en boilerplate-beskrivelse af deres overordnede forretning. Hvis de kan påvise, at en delmængde af deres produkter – på en eller anden måde – er designet i Danmark (og det kan også bare være emballagen, fordi en gaveæske jo godt kan siges at være ‘del af produktet’), så holder den i retten.

    Edit: Som en anden her skriver, så er “dansk design” jo ikke ensbetydende med, at det er designet i Danmark. Enhver idiot kan lave ‘dansk design’, hvis de siger at de er inspireret af en særlig ‘dansk’ designstil.

  6. I det mindste tager hun ikke 4000 kr for et smykke som dronningen af vildledende markedsføring Mai Manniche.

  7. Ejeren af Aterium kalder sig selv “Øverste leder hos Aterium design”… Ifølge CVR er det et enkelt mandsfirma.

    ByMelanie bruger et CVR nr til et firma der hedder “Cort Invest ApS”. Ejeren har også “DitmediaMarketing” der umiddelbart er noget vejledning i dropshipping.

  8. Det er ren aliexpress side.

    Min kone havde købt en halskæde derinde med nikkel i

  9. Kig de priser !! Lad nu vær med at købe alt muligt lort på nettet.

  10. Alle de designs er tyvstjålet fra Mai Manniche!!

    Hatere og Ulla’er hele bundet. Hvis ikke Vibeke var inviteret til (selv at betale en tur til USA for at) besøge selveste Robert Kennedy Jr., så havde hun ordnet jer med ét huk.

    Blokeret 🖐

  11. Der er 100vis af de sider der hedder noget med By fordi det lyder smart. Fruen har købt nogle kæder i bemeldte webshop. Var de billige? Ja. Svarer kvalitet til prisen. Også ja.

  12. Klokkemods, det var bare en dude fra norge der købte ure til ca. 30-50kr i kina, og solgte dem for 2-4000 og udgav sig for at være en urmager der selv lavede dem.

    Kontant har haft et par indslag om det; både “forkledt som dansk” og “webshopsvindel på første klasse” er eksempler på webshops hvor kunder bliver solgt noget billigt ragelse fra kina, til danske priser. Problemet er især også at politiet er så langsomme til at reagere, at det føles konsekvensløst for gerningsmændende.

  13. Jeg undrer mig over hvad.”moderne kvalitet” er. Jeg vil gerne have gammeldags kvalitet!

    Det lugter lidt af scam

  14. Det er da bare det samme som Manniche gør… hende her tager så bare ikke mange tusinde kroner for Kina smykker… still shitty tho

  17. Det er vildledende i den forstand, at man som forbruger kan “snydes” til at tro det er danskere der har designet den.

    Jf. markedsføringslovens §3 må man som erhvervsdrivende ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

    De bør derfor skrive hvor de kommer fra. Men der er desværre mange der laver den slags numre, og det er svært at gennemskue.

Comments are closed.