Forskere: Vi bliver systematisk chikaneret

11 comments
  1. tl;dr “forskere” er sure over folk kalder deres pseudovidenskabelige arbejde for pseudovidenskab.

  2. Det er klart at folk bliver sure når der bliver publiceret politisk agenda forklædt som videnskab. Jeg er ikke hverken højre eller venstreorienteret nok til at gå op i det på et særligt dybdegående plan, men her fra midten kan jeg godt se hvorfor pisset kommer i kog.

    Jeg synes det er fint at der kommer modstand til de ting der bliver publiceret, for igen, det ER politisk agenda. Det kan simpelthen ikke argumenteres imod, og derfor er det naturligt at højrefløjen reagerer.

    MEN, det går self. over stregen når der kommer stalkere og idioter som Paludan der skal give sin vinkel også. Det er klart det skal stoppes.

  3. Antiintellektualisme er et velkendt træk fra den borgerlige fløj. Det er ikke tilfældigt at kritikere har beskrevet borgerlig filosofi post-Hegel som værende regressivt. Den borgerlige ideologi og det borgerlige samfund kan ikke holde til den kritik som rettes imod det af progressive og radikale stemmer, og derfor, i stedet for at gå ind i en debat om emnerne, er de borgerlige hurtigere end nogen andre til at kalde den forskning der stiller sig kritisk overfor deres normer og værdier “pseudoforskning;” det er banalt, og grænsende til det fascistoide.

    _æ_: Det skal også huskes, at det her er ikke første gang dette problem kommer op til overfladen. Sidste år viste en undersøgelse at _hver tredje_… hver fucking _tredje_, ph.d-studerende ikke ville være med i den offentlige debat, da de frygtede for reaktioner og repressalier. Og i 2020 var der en lignende sag. Henrik Dahls og Morten Messerschmidts præsentation af den nazistiske konspirationsteori om “kulturmarxister,” klædt ud i nye termer—”wokeisme”—er en klar del af det, men kun toppen af et isbjerg af politisk antiintellektualisme.

  4. > De angreb, som vi har set gennem det seneste år, handler om retten til at definere og sætte præmisserne for, hvad legitim viden er. Det er et kernepunkt for feministisk kønsforskning og kritisk raceteori at sætte fokus på undertrykkelsesstrukturer. Det indbefatter et opgør med dominerende vidensformer og at fremløfte viden og indsigter fra grupper, som bliver ramt af forskellige former for undertrykkelse.

    “Dominerende vidensformer”. Hun mener måske sandheden?

    Dog bonuspoint for faktisk at nævne “kritisk raceteori”. Jeg troede det var en konspiration hos amerikanske GOP folk.

  5. men metodekritikken er vel acceptabel?
    autoetnografi som metode er måske anerkendt, men det ændrer ikke på at det er ret så problematisk at komme med konklusioner med udgangspunkt i ens eget verdenssyn.

  6. Eh… det her synes jeg da egentlig er en fair nok kritik:

    > Jacob Naur klagede over, at han mener, at forskerne anvender deres egen hukommelse som data i undersøgelsen af relationen mellem race og videnskab. En metode, han anser for “at være helt indlysende uvidenskabelig og under alle omstændigheder udtryk for tvivlsom forskningspraksis”, som han skriver i klagen. Udvalget, der består af fire anerkendte forskere, skriver bl.a. i afgørelsen, at autoetnografi, som forskningsmetoden kaldes, de sidste 25 år har vundet indpas inden for både humaniora og samfundsvidenskab i sammenhænge, hvor den personlige oplevelse har særlig betydning for at forstå helheden.

    Altså… at sige “jamen andre inden for samme forskningsområde bruger også dårlige metoder!” gør da ikke metoden mere videnskabelig? Siden hvornår er videnskab blevet til personlige oplevelser og holdninger?

    > “Hvis man søger på “autoethnography” i en anerkendt forskningssøgemaskine, eksempelvis scholar.google.com, fremkommer hundredvis af artikler fra både konferencer og tidsskrifter, heriblandt rigtig mange publiceret i de bedste tidsskrifter inden for diverse forskningsområder. Endvidere er der dusinvis af artikler, som har tusindvis af citationer, der anvender autoetnografi som metode. Det kan derfor fuldstændig afvises, at autoetnografi er “uvidenskabelig”. Tværtimod ses det, at det i dag er en anerkendt metode inden for mange videnskabelige områder”, står der i afgørelsen.

    Det… kan jeg bare ikke rigtig være enig i. Igen, bare fordi andre gør det, gør det det jo ikke bedre?

    > Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forskningsfrihed – ideal og virkelighed”, siger, at han har kendskab til flere sager, hvor fremgangsmåden har været den samme. Det er derfor hans indtryk, at der kører en systematisk kampagne drevet i et samspil mellem politikere og bloggere, der befinder sig på den politiske højrefløj.

    Hvilken “fremgangsmåde”? Det eneste de har beskrevet indtil videre er folk der klager, igennem officielle kanaler. Og hvorfor er det ikke tilladt for politikere at stille spørgsmål omkring hvordan forskningspenge bliver brugt?

    > “Det er kun en lille flig af et gardin, der dækker over et langt større kompleks, vi her får løftet. Det virker som et organiseret netværk, der spiller i takt. De udser sig nogle områder, som de ikke selv kan lide, hvor de forventer at få opbakning fra højreradikale kredse. Der er tale om helt åbenlyst uholdbare klager, men de blæser det op i et forsøg på at få det til at se politisk farligt ud”, siger Heine Andersen.

    … vi taler stadig om et relativt fair klagepunkt, som nogle politikere så har taget op. Det begynder at lyde som en klagesang det her.

    Bagefter kommer der så et helt afsnit om hvor sindssyg Rasmus Paludan er. Og vand er også stadig vådt.

    Jeg nåede ikke meget længere, må jeg indrømme. Det virker da godt nok til at være en ordentlig omgang cirkel-onani den der artikel, Jesus Kristus.

    Selvfølgelig skal folk ikke direkte chikaneres. Men er der tale om det? For det er vel imod lovgivningen i så fald, og så kunne man jo henvende sig til politiet? Eller er jeg helt ved siden af?

    Af de klager de nævnte, må jeg indrømme at jeg selv langt hen af vejen er enig i klagen. Nu er jeg ikke selv forsker, men har dog aligevel en kandidat, så bare lidt til god videnskabelig metode kender jeg dog aligevel. Og til en hver tid virker det ikke videnskabelig, at bruge personlige minder som data grundlag – vi ved at mennesker husker enormt dårligt, og at vores minder langt hen af vejen er ret forkerte.

    Kan det være forskning? Tja tji tjo måske ja nok. Det kommer vel meget an på detaljerne, og hvad det er man har tænkt sig at bruge dataen til. Er det videnskabeligt? Eeeeeejjjj, det synes jeg er at presse den.

    Og at man på den måde sidder og godkender hinandens metoder, fordi man tidligere kan se at andre steder i nærheden har godkendt samme metoder, uden yderligere begrundelse, er da i den grad ikke OK.

    Så igen… hvis ham fyren sidder og sender tusindevis af klager af sted, kan jeg også godt forstå at det hele begynder at blive pænt træls for alle involveret.

  7. Det handler ikke om forskningsmetoden.

    Det handler om de er uenige i konklusioner, og så finder de et værktøj de kommunikationsmæssigt kan bruge til at skabe tvivl om dem. Metoden. Dernæst bruger de så deres “kendis-reach” på sociale medier til at opildne en masse sure mænd (Trump-style) – der kan skrive grimme ting online – og som synes det der *videnskabs-noget* er stærkt overvurderet.

    Hvis det virkeligt handlede om forskningsmetoder, og de forskellige herrer der her nævnes havde det som deres fokus – ville vi vel også høre dem når atter en liberalistisk tænketank gik ud og sagde trickle-down-economics virker eller Covid-nedlukninger var unødvendige.

  8. Amerikanernes problemer med republikanere er danskernes problemer med DF og LA. Vi ender med at døjes med deres kamp mod ting som Radio24/7 og uddannelse.

  9. Beklager Rikke & Co., men det der har intet med videnskab at gøre, hvilket enhver med bare en lille smule videnskabsteori ville forstå. Messerschmidt og Dahl har helt ret i deres kritik, og den “forskning” er ikke det papir værd den er skrevet på. Beklager hvis det er ubehageligt at høre, men sådan er sandheden nogle gange så ubelejlig.

    At RUC står bag det og at det er blevet publiceret i nogle tidsskrifter giver ikke en døjt mere troværdighed, det betyder bare at der er et helt miljø som lider under de samme vrangforestillinger om hvad videnskab er, hvilket ikke er noget nyt, det blev demonstreret allerede helt tilbage i 1996 [https://en.wikipedia.org/wiki/Sokal_affair](https://en.wikipedia.org/wiki/Sokal_affair)

    Hilsen en med en universitetsuddannelse som rent faktisk kan sin Popper et al.

Leave a Reply