Indledning:
Der har været mange posts om førtidspension, kontanthjælp osv på det seneste, og en masse magtesløshed. I en af dem skrev en person, at vi burde forene os – og vi var mange nok til at gøre en forskel. Tak for det! Magtesløsheden og den manglende tro på, at vi har noget at skulle have sagt, er fjenden. Formatering er også en fjende – tilgiv mig et rodet opslag.
Det helt igennem idiotiske forslag om at genåbne nogle førtidspensionssager var dråben… Man kan tænke, det blot er for at kapre stemmer, men vi vil ikke finde os i at blive brugt sådan. Ja, og den helt utroligt “omsorgsfulde” tanke om, at førtidspension for meget syge mennesker under 40 år ikke skal kunne lade sig gøre. Mange dråber.
Jeg selv skrev et debatindlæg for nylig, inspireret af egne oplevelser, men især af andres (https://politiken.dk/del/LnKKNXAFEhfA kan læses gratis med et log-in (nb: har ikke noget problem med at dele mit navn og fjæs), som jeg vil citere lidt fra.
“Vi er restgruppen i samfundet – de tiloversblevne, de dumme, dovne og syge. Vi er modtagere af overførselsindkomster, den kontante hjælp, som i al sin enkelhed og pædagogiske patos, går ud på at være ukonkret og afhjælpe vores ønsker og drømme om igen at blive en del af arbejdsmarkedet – hvis ikke ligefrem samfundet. Det eneste vi kan bidrage med, er vores blotte tilstedeværelse som en påmindelse og afskrækkelse for dem, der ikke ser lyset i konkurrencestatens logikker, eller tillader sig at blive syge uden sundhedsforsikring.
Vi har fundet os i det længe. Alt for længe.”
Og hvad gør vi så ved det? Forener os! Jeg har forsøgt at nedfælde nogle krav (fra debatindlægget):
“Vi kræver indflydelse! Vi vil sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger, der vedrører os som gruppe og som enkeltindivider. Vi kræver værdighed og selvbestemmelse. Vi kræver at blive set og hørt. Vi kræver, at bidrage til samfundet med det, vi nu kan tilbyde. Vi er ikke uduelige – systemet lærer os at være det. Det er sat i system, at vi skal blive ved med at være uduelige. Vi kræver at blive duelige. Vi er trætte af at kæmpe mod systemet og kampen mod os selv; at det er, hvad vores liv er blevet reduceret til. Vi kræver muligheder for at kæmpe for noget, for andre, for fællesskabet og for os selv. Vi kræver, hvis vi er syge, at en lægeerklæring er nok; at vi får tildelt førtidspension, fleksjob osv., hvis det er relevant og det rette.”
“At alle de jobs, der skabes for at aktivere os, finde på uvirksomme nyttejobs, fastholde os, kontrollere os, disciplinere os – rent faktisk tilfalder os. Vi står jo ligesom og mangler ét. Vi kræver, at når jobcentret udliciterer opgaver til private aktører, mhp mere af det samme i andre rammer, så er det os, de jobs tilfalder. Vi kræver at repræsentere os selv og ikke overlade det til vores ’arbejdsgivere’ og hovedmodstandere i socialrådgiverforeningen o.l. Selv om vi trods alt har allierede her, ofte blandt de frafaldne. Vi kræver et fleksibelt arbejdsmarked og en kontant hjælp til at blive selvforsørgende. Vi vil fastholde, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse og ikke som nu, mere eller mindre permanent. Vi kræver en interesseorganisation og en fagforening, ordnede forhold og værdighed. En bedre talsperson. Vi må kræve vores ret. Alt tyder på, at vi må kræve den alene, men ikke som hidtil. For én gangs skyld, må vi forene os.”
Vi er mange nok til at kræve indflydelse. Politik er ofte et spørgsmål om at balancere særinteresser – og vores interesser er der ingen, der repræsenterer. Så vi må gøre det selv. 20.000 underskrifter for at starte et parti – 80-90.000 for at blive valgt ind i Folketinget. Der er 80.000 kontanthjælpsmodtagere og 250.000 førtidspensionister, så det burde være muligt.
Jeg foreslår, vi starter en forening af en slags, så vi kan forene os. Måske det kan lede til et politisk parti, en interesseorganisation eller en fagforening. Hvad synes I? Hvordan gør man den slags? Facebookgruppe, subreddit, linked-in?? Jeg(vi) har stærkt brug for nogen, der er gode til den slags.
Forslag til et politisk parti:
Et politisk parti / en ny politik (Oprør fra bunden / De svages parti / kontanthjælpspartiet el.lign.)
- Tilbagerul den nedjustering af overførselsindkomster (de 30% – Helle Thornings nedjustering specifikt)
- Alle skal være med i samfundet, så vidt som muligt (også indvandrere). Opgør med arbejde som den eneste adgangsbillet.
- Fix psykiatrien
- Sundhedsvæsenet lider kraftigt under privatisering og private sundhedsforsikringer – amerikanisering (gælder mange sektorer)
- Hvis ikke demokratiet udvikles, så afvikles det. Udvikl demokratiet (og der skubbes kraftigt på afviklingen for tiden)
- På længere sigt: Nedlæg konkurrencestaten. Borgerløn/UBI (og/eller krav fra citatet)
Hvem er jeg / hvad bilder jeg mig ind: Kontanthjælpsmodtager, i det der synes som en evig fleksjobafklaring (det er meget svært at finde virksomhedspraktikker, der ikke er ufaglærte), lider af angst, ADD og en stærk tro på, at vi er sammen om det her liv og samfund, og samfundet er noget lort, hvis man ikke er rig. Det kan vi ændre, hvis vi forener os.
Så ja, vil i være med? Tips til organisering? Der findes allerede nogle facebookgrupper, som man kunne slutte sig sammen med i en ny konstellation, men hvordan? Gir det overhovedet mening?
TL;DR: Vi vil ikke finde os i det længere – vi må forene os.
Evt. svar på nogle spørgsmål:
- Hvorfor ikke tilslutte sig partier på venstrefløjen? De er arbejderpartier, og vi er ikke en del (eller kun delvist) af arbejdsmarkedet.
- Edit: De politiske mærkesager er bare lige hvad jeg personligt tænkte (omend gennemtænkte) og det vigtigste er foreningen. Der er ingen mellemregninger medtaget, så der mangler selvsagt forklaring/kontekst. Det må komme senere hvis muligt
by Venligivirkeligheden
45 comments
Kontanthjælpspartiet?
Jeg værdsætter initiativet meget højt og er enig i sagens kerne.
Jeg tror ikke en ny forening/nyt parti er den mest effektive løsning. I mine øjne er det ikke antallet af partier der er udfordringen men det relative styrkeforhold mellem dem.
En interesseorganisation der lobbyer på vejen af danskere på overførelsesindkomst er bedre end et nyt parti.
Stem på ventre fløjen, dvs Enhedslisten og SF. Der findes ikke arbejderpartier længere.
Du tabte mig ved indlednin.
Det folk glemmer er at uddybe hvordan og hvorfor de vil løse udfordringerne.
Fix psykiatrien? Hvordan?
Borgerløn – hvorfor og hvad er argumenterne?
Hvorfor mener i at demokratiet er under afvikling og hvad er det I mener med sundhedsvæsenet?
Udover psykiatrien og sundhedsvæsenet som jeg mener bare skal spille max, så er jeg hverken overbevist eller enig i dine punkter
En rigtig god idé at forene dem der trædes på (det dårlige selskab?).
FB er nok et sted at finde folk og organisere, der er grupper allerede. Det er nok et sted at starte, men ikke alle er på FB, mig selv inkluderet. Der er [Landsforeningen Fleksjob](https://fleksjob.dk/), måske kunne man række ud til dem?
Udover Reddit, så er Bluesky måske også et sted at finde mennesker til at organisere?
Hvordan foreslår du/I at løse de problemer I nævner? Finansiering, hænder osv. Hvorfor er f.eks. Enhedslistens politik ikke tilstrækkelig? Det er jo som sådan ret væsentlige detaljer, når man taler om at starte et parti. Råbehoveder er der rigelig af på borgen.
Er 5% af den danske befolkning på kontanthjælp eller overførelsesindkomst?
Det er sgu da et kæmpe problem
Før folk går balalajka på deres lokale socialrådgiver så husk lige at socialrådgivere forvalter loven. De laver ikke loven. Det er politikere på Christiansborg der laver lovgivningen og det er kommunerne der så forvalter og ‘udfører’ loven. Det hjælper med ret stor sikkerhed ikke at hænge den lokale socialrådgiver ud. Vær istedet kritisk overfor Christiansborg og ret vreden i den retning.
Og når det så er sagt så findes der brodne kar i alle brancher. Også i socialforvaltningerne såvel som i IT-branchen og hos den lokale kloakmester.
Mon de ved at det kræver arbejde?
Allerede når jeg læser indledningen kan jeg ikke andet end tænke, at det her er noget vås, skrevet af en akademiker der elsker lugten af egne prutter. Når jeg alligevel kæmper mig igennem resten, så bliver det ikke bedre: unkonkrete, urealistiske krav og planer og en gennemgribende og komplet ansvarsfraskrivelse for eget liv, valg og nuværende situation. Alt skyldes noget andre og samfundet har gjort dig. Det er umuligt at tage seriøst.
Stem på EL, SF eller Alt. Ingen har brug for flere venstrefløjspartier.
Har OP prøvet at skabe dagsordenen i et af de tre partier der ligger ideerne nær? Hvorfor ikke? Hvordan skulle det dog være nemmere at ændre Danmark i et ikke-eksisterende parti?
Jeg er ikke en del af målgruppen, så følgende tanker er set udefra.
>Alle skal være med i samfundet, så vidt som muligt (også indvandrere). Opgør med arbejde som den eneste adgangsbillet.
Det lyder godt, men hvad betyder det? Hvad er det du gerne vil have at os der er en del af arbejdsmarkedet gør anderledes? Hvad skal samfundet gøre anderledes?
>Fix psykiatrien
Det lader til at politikerne faktisk begynder at interessere sig for det, men der er ikke nogle hurtige løsninger.
>Sundhedsvæsenet lider kraftigt under privatisering og private sundhedsforsikringer – amerikanisering (gælder mange sektorer)
Jeg har en sundhedsforsikring, men da jeg sidste år havde brug for en uge i en hospitalsseng stod det offenntlige klar. Jeg er ikke sikker på at sundhedsforsikringerne er kommet så langt endnu som det lyder til at du mener. Men jeg kan tage fejl.
Det er en fin idé på papiret, men tror rigtig mange vil blive harm og begynde at tænke “ok de kan ikke passe et arbejde men de kan godt opstarte et politisk parti” hvilket bare kan gøre jer til endnu mere kanonføde op til et valg.
Vi er blevet så kapitalistiske at hvis nogen får en eller anden form for offentlig forsørgelse så gør det så pisse ondt i røven og man skal helst gerne have noget igen af samme værdi (eller større!)
Jeg vil godt finde mig i det. Selvfølgelig skal samfundet ikke gå ned på at blive snydt. Og jeg vil ikke stemme efter at jeg er blevet ukampdygtig. Jeg stemmer hvad jeg mener er bedst for alle og ikke bare mig.
4: Jeg vil gerne se noget dokumentation for den påstand.
5: Demokrati er vel demokrati. Hvis man skruer på det, så det passer til ens agenda, bliver det til diktatur.
Har enorm respekt for din sag, men døde af grin da jeg læste kontanthjælpspartiet
Sådan! Bare med at komme ind i kampen – det bliver op ad bakke, men jeg håber i får det til og at i kan komme i position til at få løst de helt absurde problemstillinger som snært på 500.000 danskere påvirkes af.
Dit skriv er langt så jeg ville få det kogt ned til et par bullit points og i skal ikke være bange for at bruge pengene som motivator. De mennesker i skal repræsentere er dem der har mindst og det manglede bare at de stemte for pengene… tro mig, det gør hele whiskybæltet også. Glem deres håbløse skattelettelser, vend Wammens tvangstanker om økonomisk råderum så de penge investeres i dem der har det sværest og lad være med at acceptere Slette Mettes undskyldninger om at “systemerne” ikke kan håndtere 0% moms på fødevarer – vend pyramiderne på hovedet og kræv jeres rimelige indflydelse!
Held og lykke!
EDIT: Stavefej
Lige nogen tal:
Befolkningstallet i Danmark er ca. 6.011.488 personer
Der er pt. 1.095.605 der får statslig folkepension i Danmark.
Der er pt. ca. 88.100 personer der modtager kontanthjælp
Der er ca. 247.772 personer på førtidspension
Der er ca. 1.377.239 hjemmeboende børn.
Alle disse personer modtager offentlig forøgelse eller forsøges af deres forældre.
Så hvor mange arbejder faktisk i Danmark?
I Danmark er der ca. 3.046.600 personer beskæftige i lønmodtagerjob
Skal vi se dette i forhold til den samlede befolkning i Danmark, så er omtrent 50,7% af Danmarks befolkning i arbejde.
Der er desværre for mange mennesker der lever af andres arbejde i Danmark lige pt. Jeg er ikke uenig i at syge skal have førtidspension eller gamle skal have folkepension. Problemet ligger i at det med tiden er blevet for mange til at pengene i render rundt. Vi var derfor nød til at hæve folkepensionsalderen. Herunder er der man nød til at forholde sig til hvorfor 250.000 skal parkeres på førtidspension og forhindre flere i at gøre det. Vi kan simpelthen ikke holde til at en lavere procent af befolkningen arbejder.
Jeg forstår, at det er trist når reformer der forsøger at hæve beskæftigelse rammer udsatte personer, fx den nye kontanthjælpsreform. Jeg tror dog ikke du skal regne med at det stopper i fremtiden, da statskassen er presset af procenten af folk der arbejde vs. procenten der forsøges, bevæger sig i en uholdbar retning.
Altså ikke for at skabe dårlig stemning, men altså med alt din vilde energi og villighed til at bruge en masse af din tid på at støtte en politisk sag som samfundnasser, så burde du måske bruge din tid på et rigtigt job istedet, tjene nogle penge til samfundet så vi kan financiere kontanthjælpen for alle dem som ikke har samme overskud som dig.
Der er alt for meget lovgivning på området der ikke tager højde for individet, men i stedet tager højde for at andre udefrakommende ikke skal have ondt i røven over at den enkelte modtager hjælp, som andre ikke føler er dem berettiget. Jeg har døbt det – ondt-i-røven-politik.
Jeg tror man ville nå rigtigt langt ved at reducere kompleksiteten i gældende lovgivning og i stedet fokusere på at få behandlet den enkelte – og samtidigt give socialrådgivere/sagsbehandlere et væsentligt større råderum. Herunder eksempelvis gøre finansieringen statslig frem for kommunal – således at man i kommuner ikke oplever situationer, hvor enkeltpersoner ikke kan få flexjob før næste år eller året efter – fordi kvoten er opbrugt for i år.
Jeg tror dog ikke at et parti decideret målrettet mod den målgruppe vil være en fordel.
Jeg savner fokus på psykiatrien.
Vi har store indsamlingsevents hvert år på TV. Hjertegalla, Knæk Cancer, Danmarks indsamlingen. Alle med stort fokus i ugerne op til showet på TV, og som regel osse et pænt stort beløb der kan gives videre til gode formål.
Ville ønske at psykiatrien kunne få samme opmærksomhed.
Stærkt indlæg, og fed ide!
Jeg må sige faktisk overrasket over hvis der er ikke er en forening omkring førtidspensionister og flexjobber hvilket jeg ville anbefale skulle være samlingspunktet.
Jeg tror i som enhed vil være stærkest som forening, som parti, tror jeg hurtigt det kan blive noget rod, man kunne måske sågar se det som en mulighed for at ramme jer politisk, med en agenda om at hvis i kan samle et parti, så kan i også tage et arbejde (og jeg er med på at det ikke er sådanne men det bliver hurtigt vinklen fra jeres politiske modstander)
Men en forening der tilbyder endorsement af politiske partier som ser jeres vej er klart et vigtigt værktøj.
Tror ikke I skal forvente gennemslagskraft som ældresagen men mindre kan også gøre det og kan være vigtigt for bibeholdes af ordningen, om end jeres mål skal være at komme tilbage til noget der var en gang ville jeg personligt være mere bekymret for fremtiden, i sær med de politiske vinde der pt blæser over Danmark og Europa… pas på det I har ♥️
En fagforening? Som i betalende medlemmer, hvor der så skal forhandles med staten om “løn”. Hvordan fungerer strejke som presmiddel, når man står uden for arbejdsmarkedet?
Det er måske en stråmand men det er næsten ironisk at hvis nogen faktisk engagerer sig i det her vil de straks blive beskyldt for ikke at være berettiget til førtidspension. Det er fandme en catch 22. “Du er uduelig så du fortjener kun krummer og hvis du er uenig fortjener du ingenting.” Det er fandeme strengt.
Blot en observation.
Det vil være rigtig rigtig fedt, hvis du også vil forholde dig til finansiering og da penge sjovt nok kun kan bruges en gang – så find ud af hvad du du ikke vil prioritere.
Bare så du også får noget virkelighed ind i dit forslag.
Borgerløn har aldrig været nogen god ide. Hvis du får penge for at lave ingenting, hvem skal så tjene de penge du skal have?
Jeg er enig i det du skriver. Jeg har i mange år tænkt på at der burde være et nyt parti til at varetage borgere på overførselsindkomsts interesser.
Enhedslisten er vel det parti der bedst varetager vores interesser. Jeg synes de gør det ok. Sagens kerne i et demokrati er at du skal have et flertal for at få din politik igennem. Og da Socialdemokratiet i årevis har været og er det største parti er det ofte dem der sætter dagsordenen. Og deres dagsorden er nedskæringer på de sociale ydelser. Senest med kontanthjælpsreform25 hvor ydelsen nu er 6800 kroner for et ungt menneske. SF stemte også for.
Så politisk tror jeg ikke at der er meget at komme efter. Metoden til at gøre opmærksom på tingenes tilstand må derfor være en anden.
Demonstration er det det skal til. Demonstration med et præcist budskab. Vi skal være vedholdende og fortsætte i årevis
Kæmpe støtte herfra.
Det har længe været et punkt på den politiske dagsorden at sparke så meget som muligt til dem der allerede ligger ned (kontanthjælpsreformen, forringelserne af den offentlige sundhedssektor bl.a.), samt give mere frihed og goder til toppen af samfundet.
Jeg tror bestemt også at det er svært for folk at sætte sig ind i udfordringerne, som man har som person med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og derfor ikke kan klare sig selv – derfor har jeg også nul empati med folk der siger “du lægger ansvaret over på andre” og “ du skal bare tage dig sammen”. De ved ikke hvad de snakker om.
Det er lang tid siden, at vi har haft så meget ulighed i Danmark også. Det har den nuværende regering har bestemt været med til at skubbe i den retning.
Men ja som andre siger, så hellere stem på et af de partier som er på venstrefløjen (EL, Å). SF stemte for forringelse og er mere Socialdemokratiets skødehund. Det er nok det eneste vi kan gøre lige pt.
Borgerløn? Really? Så en enlig mor med 3 børn skal leve af den samme borgerløn som en 21 årig enlig mand?
Ærlig talt. Som arbejder i hamsterhjulet, jeg bruger næsten halvdelen af mit vågne liv på kontoret, hvilket jo er alt for meget. Jeg stemmer faktisk helst på det parti der vil lade mig beholde flere af mine penge, deraf kan jeg måske endda få mere frihed i fremtiden. Men du mener så at du skal have flere af mine skattepenge? Satme en frisk udmelding.
Jeg synes det her indlæg er noget tuderi og meget utaknemmeligt overfor de mennesker som går på arbejde og betaler skat, så du ikke behøver at tjene dine egne penge. Hver glad for det du har, du havde ikke fået ligeså meget i noget andet land i hele verdenen.
Hvis du har kompetencen, tiden og overskuddet til at oprette og organisere et politisk parti, hvordan er du ikke i stand til at have et arbejde?
> Vi de pligtopfyldende
> der regeres af de uduelige
> og ledes af de uvidende
> Vi har længe gjort det umulige
> for de utaknemmelige.
> Vi har gjort så meget
> med så lidt
> i så lang tid
> at man nu forventer
> at vi kan gøre alt
> med ingenting…
• Anonym, fra før internettet.
God ide. jeg vil gerne være spindoktor, har 18k følgere på min tik tok..
Duda?
Nu kommer der lige noget, der lyder lidt som blær, men læs det lige færdig. 🙂
Jeg er i den “anden ende” af samfundet end dig med en personlig indkomst på over 800K, og jeg bor i et hus ca. 6 km fra Rådhuspladsen i København.
Jeg står for første gang uden arbejde, men fordi jeg har tegnet en lønsikring, så er min indkomst sikret til i hvert hvert fald næste sommer, så jeg har god tid til at finde et andet job. Den mulighed har jeg haft, fordi jeg på trods af et huskøb til knap 8 mio. stadig har ca. 1000 kr om måneden til at forsikre min indkomst. Den mulighed har man ikke med en lav indkomst, og selv hvis man har, så er den relative gevinst ved det så lille, at det ikke giver mening. Så den sikkerhed, jeg kan købe, er forbeholdt folk som mig.
Jeg er en hvid mand, og jeg har snakketøjet i orden, så jeg har fået jobs, jeg slet ikke har været kvalificeret til. Også jobs, der betaler ganske godt. Jeg har keglet rundt uden konsekvenser, og jeg har erkendt, at der er meget få steder i “kontor-Danmark”, hvor det har konsekvenser at yde en dårlig indsats (jeg har så også lært af mine fejl og er blevet dygtig hen ad vejen, selvfølgelig). Jeg ved til gengæld også, at man ikke slipper afsted med en middelmådig indsats i mange lavindkomst-jobs. Igen er jeg mere beskyttet.
Jeg købte min første lejlighed i København i 2004. Den solgte jeg igen i 2014 til præcis samme beløb, som jeg købte den for, men vi havde nu lidt opsparet friværdi i stedet for at have betalt en masse til lejeudgifter. Så købte jeg en større lejlighed sammen med min hustru for 2,2 mio, og efter 10 år solgte vi den for 4,7. Det er 250.000 kr. skattefrit om året i 10 år. Hvis ikke man har et højt betalt job og lidt penge på lommen, så har man ikke adgang til boligmarkedet, og det er især hér, hvor man tjener penge.
Om et par år er renten måske steget, og så kan vi lægge vores lån om og få nedskrevet gælden. Vi skylder 4,2 mio, så hvis vi fx kan indfri lånet til kurs 85, så får vi 630.000 “foræret” mod en højere månedlig betaling, naturligvis. Når renten så falder, hvilket den formentlig efter endnu et par år, så laver vi endnu en konvertering, hvor vi får en lavere rente og beholder det lavere lånebeløb. Det har vi adgang til, fordi vi er på boligmarkedet. Og jeg har lært om det, fordi min far arbejdede med realkredit og ikke havde et klasssisk arbejder-job. Der er noget social arv på spil hér.
Min hustrus forældre har tjent +10 mio. på deres hus, fordi de købte i et uattraktivt kvarter, der nu er noget af det mest eftertragtede i hele København. Vi kommer til at arve omkring 6 mio. før afgifter osv., og den slags familieformuer er OGSÅ forbeholdt folk på boligmarkedet.
Der er noget HELT skævt i Danmark, når folk som mig har så meget uden rigtig at gøre noget for det, og når andre har så lidt, selvom de knokler dagen lang. Og det går mig på, at vi har råd til alle mulige økonomiske politikker, der tilgodeser boligejerne og dem med mange penge, mens dem uden mulighed for at have et arbejde skal leve nær sultegrænsen.
Jeg voksede op med venner i et rigtig skidt kvarter i Ballerup. Jeg har set dét, som nogen kalder “under-Danmark” helt tæt på. Jeg har været med til festerne, og jeg har siddet i stuerne, når forældrene kom stive hjem efter at være blevet smidt ud af værtshuset. Jeg har fulgt venner op på kommunen for at få hjælp, fordi de blev smidt på gaden, før de blev myndige. Jeg har trøstet venner, der er blevet udsat for vold og misbrug af forældre eller forældrenes venner. Jeg har besøgt venner på bosteder, hvor man som ung kvinde ALTID skulle låse døren og håbe, at den ikke blev banket ind om natten, fordi nogen ville voldtage én.
Jeg er meget, meget taknemmelig over, at jeg selv har brudt min sociale arv (for jeg havde også nogle problemer) og er endt dér, hvor jeg er. Men jeg er bestemt ikke blind overfor uligheden.
I burde have det bedre i det her rige land. Det burde I virkelig. Og jeg stemmer på det HVER gang.
Det er jo et helt legitimt synspunkt at man synes at en velfærdsydelse som f.eks førtidspension – som er 100% betalt af danske skatteydere – ikke skal kunne tildeles folk som har fået en lidelse i et helt andet land som ikke har noget med Danmark at gøre.
At folk der kommer til Danmark med ønske om midlertidig beskyttelse skal tildeles ydelser som er mere end hvad vi selv tildeler pensionister og SU modtagere etc er ikke retfærdigt.
Husk der er ingen løsninger kun trade-offs. Hvilke konkrete løsninger vil du gerne have?
Hvilke fordele har de og endnu vigtigere – hvilke ulemper har de?
Hvis du ikke kan finde en masse ulemper, har du ikke tænkt nok over det 🤷♂️
For mig er der lidt ligesom dem der siger vi skal stoppe med at bruge plastik NU, uden at komme med ideer til hvad vi så skal.
Set helt ude fra, tror jeg vi bliver fattigere og at der er for mange der bliver betalt for ikke at arbejde. Det er ikke det samme som jeg ikke har sympati med dem der har et anderledes liv end mit. Men vi bliver nød til at lave kagen større, ellers er der kun krummer til alt det vi gerne vil.
Ikke borgerløn men *stats*borgerløn.
Hvis ét land pludselig går enegang og indfører borgerløn, så vil det virke som en ekstremt kraftig magnet, der tiltrækker migranter i hundredetusindvis på meget kort tid!
Desuden er det vigtigt at holde fast i, at en statsborgerløn skal være så høj, at man kan *leve* på den, leve et liv, ikke bare overleve.
Konkret skal alle basale behov kunne opfyldes, ikke kun mad, tøj og varme, men også behovet for *egen bolig*, dvs. med en dør som man kan låse (på *alle* måder hvorpå ordet “kan” kan forstås), sådan at man har privatliv og uforstyrrethed.
Det må *ikke* være sådan, at statsborgere på statsborgerløn *kun* har råd til diverse kollektivistiske løsninger, f.eks. barak-boliger med køjesenge osv, hvor det er laveste fællesnævner, der i kraft af sin mangel på pli eller situationsfornemmelse, dikterer hvor meget privatliv og uforstyrrethed de andre må have.
Egen bolig. Dør som man uden problemer kan låse.
Dvs. en statsborgerløn *skal* niveaufastsættes i forhold til det aktuelle huslejeniveau.
Hot take, hvis du har energi nok til at starte et politisk parti, så har du også energi nok til at arbejde.
Hvis i er i stand til alt dette, er i så ikke i stand til at lave noget tilsvarende på en arbejdsplads ?
Med den lange smøre virker det næsten som om du kan få et job som tastaturkriger/SoMe konsulent et sted. Og dermed bidrage til samfundet. Men din private onlinetid vil så blive reduceret.
Sjovt som et par folk i tråden basher overførselsindkomst-modtagerne, som om de var årsagen til samfundets dårligdomme. Skal vi ikke lige huske på at formuen i Danmark er totalt skævt fordelt – [top 1% ejer 25% af den samlede formue, og top 10% ejer lige godt 70%. ](https://www.ae.dk/tema/2023-07-den-rigeste-procent-sidder-paa-en-fjerdedel-af-den-samlede-formue)
Jeg tror godt der er nogen der kunne tåle lidt højere formuebeskatning, mod at overførselsindkomster blev hævet og skatten på arbejde blev lettet.
Det her med at spille de hårdt arbejdende ud mod de ukampdygtige og syge, er en smart politisk strategi, der desværre vinder stadigt mere indpas i vesten, også i de skandinaviske velfærdssamfund.
Alt imens sidder der en overklasse der ejer rub og stub og griner af os skaffedyr, der jo ret beset betaler vores arbejdskraft til dem hver eneste arbejdsdag, og skaber så meget merværdi i forhold til løn, at overklassen kan sidde på deres flade i generationer uden at foretage sig noget og stadig være velhavende i en grad der overgår almindelig fantasi.
Vi er tilbage til et punkt i økonomien hvor kapital avler flere penge end arbejde gør. Over tid vil overklassen sætte sig på hele flæsket, og ikke kun de 70% de gør i dag. Tænk lige over det, inden du basher din lokale kontanthjælpsmodtager, der snart ikke kan betale husleje.
Jeg ved godt hvor mange vi er. Jeg ved også at vi er spredt, og at Danmark fungerer i “kredse”. Det er derfor vi kan flytte en politiker til et sikkert sæde.
Hvis vi skal nogen vegne med det her har vi lidt af et Sisyfos arbejde foran os. Vi skal have de veltilpassede, til at tro på at der kan ting i det vi vil have som gavner dem. Det lyder flot at inkludere alle, men for nogen lyder det naivt, irriterende, dumt og umuligt. De har nogle fordomme som de betragter som viden. Kan du overbevise dem om,at der er en gruppe som kan og vil være med, så vil de have at du indrømmer at det ikke er alle! Ikke alle mænd med omvendt skrue.
Jeg kan se at folk her tror på at psykiatrien er på vej til at blive fixet, og de ignorerer alle de andre gange der er lavet et fix som bare var et alibi tiltag. Med alibi mener jeg det som gør “Vi har taget skridt til at…” til en form for udsagn folk modtager. For mig ser det ud til at det er af dovenskab, nu er vi færdige mentalitet.
Generelt tror en stor del af befolkningen at folks ulykke er deres egen skyld, at vi ikke har råd og at det bare kan ignoreres. bare se på folk her som siger flyt når husleje er oppe at vende. Der er ikke en tanke for udgiften til det og de omvæltninger det medfører.
Lige nu er et politisk parti vældigt svært. En interesseorganisation vil være nemmere. Den bør ikke handle om udenfor samfundet men om efterladte af systemet. Helt normale mennesker ser pludseligt tornene på systemet når deres børn eller slægtninge har brug for hjælp.
Altid dejligt når folk ønsker at engagere sig i demokratiet 🙂
spørgsmål:
1. Hvis ikke arbejde, hvad skal så være adgangsbilletten til det danske samfund, og hvordan sikres vores velfærdssamfund mod udhuling?
2. hvem skal finansiere tilbagerulningen af nedjusteringen?
3. hvordan skal psykiatrien fixes? Hvem skal finansiere dette?
4. hvordan skal demokratiet udvikles?
5. hvem skal finansiere borgerlønnen?
6. hvorfor skal I være på førtidspension, hvis I har helbred til at være politikere?
7. Hvorfor skal jeg som lønmodtager finansiere jeres politiske karrierer?
Comments are closed.