Er der virkelig ingen såkaldte liberale partier, der vil stå ved deres egne værdier? Når jeg ser de borgerliges afsky for arveafgift, har jeg svært ved at tro, at deres politik handler om andet end at gøre det nemmere for de rigeste.
I danmark har vi haft en næsten konstant stigende ulighed over de sidste 30 år. Dette kunne selvfølgelig løses ved at beskatte den rigere del af samfundet hårder, og reinvestere pengende i velfærdssystemer der kan hjælpe de fattigere lag med nemmere at være mere produktive.
Jeg har dog fuld forståelse for, at ikke alle ønsker det; en vis form for ulighed kan være en god ting. Hvis du arbejder hårdere og skaber mere værdi for samfundet, skal du belønnes for det.
Men nu er det jo sådan at enhver person med adgang til aktiemarket kan hæve deres indtægt med 1 kr om året for hver 20 kr de ejer men ikke lige skal bruge nu. Og hey, hvis du lader din rigdom skabe værdi ved at investere den som kapital, er det også rimeligt, at du belønnes for det.
Og selvom rigdom og kapital er et positivt feedback loop så er det jo heldigvis ret begrænset hvor løbsk det kan løbe, da de fleste menesker jo kun lever til omkring de 80.
Meeen, når først rigdom kan bevæge sig igennem generationer behøver man jo ikke at have bestået meget mere end 8. klasse for at se, hvordan det med hver generation fører til et samfund, hvor de muligheder, du kan give dine børn, afhænger af de vilkår, dine forældre gav dig.
Tænk, hvis der fandtes en form for beskatning, som kunne reducere ulighed, uden at nogen mennesker mistede en krone af det, de med rette har tjent.
Hvad nu hvis vi brugte det værktøj, der direkte angreb intergenerationel rigdom og gjorde, at folks formue i højere grad afspejlede deres eget arbejde og afkastet af deres arbejde.
by karlkh
37 comments
Man tager sig til hovedet
Jeg argumenterer ofte for at 100% arveskat er det ultimativt liberale forslag; Så er alle lige ved startlinien, og enhver er sin egen lykkes smed.
Iøvrigt vil en 100% arveskat formentlig kunne gøre at indkomstskatten kan sænkes ganske betragteligt.
Og jo, jeg er helt klar over at der er en lang række problemer med forslaget.
Det konservative folkeparti er jo netop konservativt og derfor per definition *ikke* liberalt.
For konservative i vesten er individet ikke samfundets grundelement. Det er kernefamilien, far + mor + børn, der er samfundets grundelement. Dvs. når du tjener penge, så er de penge ikke til dig men til familien.
Hvad var din løsning? (For os smådumme som ikke forstår sidste afsnit du skriver)
Ja forstår da udemærket at dem der knokler skal belønnes, de betaler jo allerede mere i skat end de fattige plus de betaler en pris i form af fravær til familie/venner.
I Danmark er de liberale ret konservative og omvendt. Blander ideologi efter behov. På arv er hele højrefløjen solidt i den konservative lejr og har vist altid været det.
Du burde melde dig ind i Retsforbundet, det eneste sande liberale parti. 😉
De har forlængst indset at der er stemmer i at gentage parolen om “misundelse” og “grådighed”, uanset hvor ulogisk det er.
Forestiller mig at der snart er en masse boomere, der stiller træskoene og at der er mange, der forventer at arve en masse penge. Det er noget, der er mange der kan forholde sig til. “Jeg vil have så mange penge som muligt, tak!”
Det typiske argumenter er:
Folk har selv ret til at bestemme hvad de bruger deres penge til, eks. Til hvis vil de sikre deres børns fremtid er det op til folk selv, ikke staten.
Det er egentlig ikke så kompliceret.
“Nogen skal jo bygge motorvejene “ mie fra norstat, uddannet økonom ansat ved arhus universitet
Så kan det være jeg bliver upopulær, men jeg har altid syntes at penge kun bør beskattes én gang. Når en person først har betalt indkomstskat af penge de har tjent, så bør der ikke pålægges yderligere beskatning, som f.eks. når de samme penge videregives gennem arv.
Jeg synes arveafgiften rammer lidt skævt. Jeg synes vi skal have en formueskat, der beskatter de allerrigeste. Den rigeste procent ejer ca. 29 pct. af al formue i Danmark. Det giver jo ingen mening, de skal have så meget magt og indflydelse gennem deres penge.
Nå er de gamle politikere blevet så gamle nu at deres sidste plan er at sikre egne familier?
Hvorfor er det nu lige vi skal gøre social arv til en større ting i Danmark igen? Forstår ikke længere hvad fanden vi egentlig vil som land. Vil vi overhovedet hinanden længere?
Arveafgiften har, modsat andre skatter og afgifter, ingen negative effekter på arbejdsudbud, investeringer, produktivitet. Gør den progressivt til 100% og hæv bundfradraget på arbejdsindkomst
Der er ingen rationelle argumenter for at fjerne arveafgiften, kun følelsesladet lobbyist-støttet manipulation
Føj hvor er det en usmagelig annonce med “Sorg skal ikke beskattes”. Det er bare en måde at spille på nogle følelser som slet ikke er har noget at gøre med arveskat
Din beregning bag aktieafkast er helt ved siden af. Efter inflation og skat kan du regne med ca 2 procent for at udskyde dit forbrug og stille risikovillig kapital til rådighed for investeringer i fremtidig velstand.
Det meste af højrefløjen ønsker blot at midlerne er ved færre personer. De ved godt trickle Down ikke virker, de er bare ligeglade
“Når jeg ser de borgerliges afsky for arveafgift, har jeg svært ved at tro, at deres politik handler om andet end at gøre det nemmere for de rigeste.”
Det er jo én mulig måde at tolke det på. En anden måde ville være at deres politik prioritisere at folk selv må bestemme over deres penge i stedet for at staten gør det.
Og man kunne jo i samme stil sagtens tolke venstrefløjens politik på en meget negativt tonet måde hvis man ville.
Vi skal have mere formueskat og mindre indkomst skat, så vi har mere velfærd kapitalisme og mindre feudalisme og oligarki.
Vildt at se mængden af socialister herinde der mener at de har krav på andre menneskers hårdt tjente penge, som allerede er blevet beskattet med en af verdens højeste procenter.
Jeg ser mig selv som liberal, og mens jeg sådan set godt forstår dit argument med “enhver er sin egen lykkes smed”, så synes jeg ud fra et etisk synspunkt, at man har ret til at efterlade sine børn noget. Ofte er motivationen for at efterlade noget dét, som holder folk kørende lidt længere.
Nu kommer jeg lige med en lidt upopulær holdning, men ærligt? Der er nogen der er født med mere end andre. That’s life og at beskatte folk fra det meste af deres arv fordi vi alle skal være “lige” er en utopisk forestilling der gør mere skade end gavn i samfundet.
De fleste af os der er født her i Danmark er jo på verdensplan nogle af dé som er bedre stillet; de fleste af os behøver ihvertfald ikke at bekymre os om hvorvidt vores børn vil sulte ihjel i dag eller om man i dag vil få en bombe smidt ned i hovedet, udelukkende fordi vi blev født det forkerte sted.
Kort sagt er der meget ulighed i verden. Så når man vil brandbeskatte arv føles det malplaceret; ikke kun fordi fuldstændig-lighedsprincippet ikke rigtig fungerer i praksis, men det kommer ikke til at straffe de rigeste. Den rigeste 1% (som vel og mærke er dén gruppe der har sørget for den for nyligt øget ulighed i Danmark) de ved jo godt hvordan man juridisk slipper udenom at betale arveafgift eller også hyrer de nogen til at finde ud af det. Så lorten ender i sidste ende hos dé der har skabt sig selv en mindre formue på én generation/én livstid. Altså ikke hos alle de her “rige” mennesker som så mange mennesker ynder at være sure på, men typisk hos de mennesker der kommer fra gennemsnitlige folkelige baggrunde, men som har startet én eller flere succesfulde forretninger.
Desuden er vi stadigvæk ét af de lande i verden der har de højeste levestandarder for de fleste; og jo, uligheden er vokset i DK, men det er jo netop den her rigeste 1% som har set vækst mens resten af os dødelige ikke får andet end, at en tur i Netto nu koster 400 kr for tre mælk og en leverpostej.
TL;DR:
Jeg tror ikke, at det er særlig progressivt at forhøje arveafgiften yderligere, da det højst sandsynligt ikke vil ramme den gruppe der er med til at skabe den øget ulighed.
Venstrefløjen er solidaritet og højrefløjen er egoisme.
“Liberale” forretningsfolk, der satser og går fallit med kæmpe gæld, har ikke noget imod at samfundet tager regningen så de kan prøve igen indtil det lykkes. Når det så gør efter 3 konkurser, så putter de profitten i lommen og fortæller jokes nede i yachtklubben om hvordan “problemet med socialisme er at man hurtigt løber tør for andre folks penge – høhøhø”.
Det er socialisering af risiko og privatisering af gevinst.
Jeg kunne have en smule mere respekt for de rige forretningsfolk, hvis de rent faktisk gav sig til at dø af sult, når de fejlede. Det er jo hele rationaliseringen for at de skal tjene penge nok til at bo i en strandvejsvilla: “Jeg var villig til at tage en risiko”. Fint… så lad det VÆRE en risiko.
Det er så underligt at man ikke bare hæver det personlige bundfradrag. Alle får samme skattelettelse men det vil betyde mere jo mindre du tjener. Det er på alle måder den mest rimelige skattelettelse. Og ingen kan klage da alle skæres over en kam. Men det er nok fordi det var Glistrups forslag og han var jo fy fy.
Arveafgift står i klar modsætning til den liberale tanke, om at al beskatning fundamentalt set er et brud på ejendomsretten. Faktisk mener flere liberale tænkere igennem tiden, at arveafgiften er den værste form for beskatning, da den både forbryder sig mod den ønsker at forære sine penge væk, samt den står til at modtage gaven. Ydermere fungerer arveafgift i praksis som et “blødt forbud” imod opsparing på tværs af generationer. Manglende opsparing betyder på samfundsplan – ligesom på privatplan – mere forbrug nu, imod større økonomisk ustabilitet senere. Det gør det med andre ord økonomisk urentabelt at hjælpe sine børn økonomisk efter sin død. Og at have friheden til at lægge sine egne penge til side til sine efterkommere må siges at være et klassisk liberalt princip. Og at være “sin egen lykkes smed” betyder ikke, at man bør fratages alt fra fødslen (vild tolkning fra OP), men, at man får lov til at forfølge sin livsvej uden indblanding fra andre (læs: staten).
Jeg mindes et Thomas Sowell citat
“Jeg har aldrig forstået, hvorfor det er ‘grådighed’ at ville beholde de penge, du har tjent, men ikke grådighed at ville tage andres penge [ved brandbeskatning og arveafgifter].”
Jeg har en personlig historie der beskriver min holdning ret godt.
Jeg er 1 af 2 børn, der er vokset op med en mor der var alene, og arbejdede som kontordame i en lille by. Hun har været rigtig god til at passe på pengene så vi fik hvad vi skulle, men vi har også kunnet mærke misundelsen når andre i klassen har rejst til Spanien i sommerferien, og vi sommetider var heldig med en weekend i en hytte i Jylland.
Nu har jeg fået en god, respekteret uddannelse som der helt ærligt ikke er mange der gennemfører, hvor jeg tjener en rigtig fin løn.
Nu har jeg virkelig specialiseret mig, arbejdet hårdt, taget et skridt op af den sociale rangliste i forhold til hvad jeg kom fra, og har muligheden for at lave en stor opsparing, til gavn for mig selv og min familie. Hvorfor skal det beskattes så hårdt? Folk ævler altid om hvor flot det er at bryde den sociale arv og bla bla bla, men hvis de penge jeg sparer op skal beskattes kraftigt når jeg dør, (og åbenbart helt tages fra mig ifølge nogle i tråden) bare fordi jeg har oppet mig, og kæmpet for at få en mulighed for at give min familie gode vilkår, så synes jeg altså det er lidt unfair. SPECIELT hvis det udelukkende er i lighedens navn, så mine penge går til andre der ikke har lagt samme indsats.
Jeg er godt med på at der er folk der er værre stillet end mig, og dem skal vi så vidt muligt også hjælpe. Men hvis jeg kan, så kan andre også. Hvis forslaget med en 100% afgift som mange herinde går ind for bliver en realitet, så skyder jeg sgu det hele af før jeg dør, frem for at lade pengene gå til staten. For det er mine penge, og dem vil jeg hellere bruge på mig selv, frem for at forære dem alle til staten.
Der er i teorien en indbygget konflikt for V. Men for K er den inden for den ideologiske skive.
Jeg kan ærlig talt ikke have ondt i røven over, at Jens arver 200.000 kr. fra sin afdøde mor, som han så bruger på at renovere sit hus eller tage på jordomrejse eller whatever. Jeg synes ikke, han skal beskattes af det. Hun har oparbejdet den formue over et langt liv – hvis hendes ønske er at lade resten gå til hendes børn, så lad hende.
Der, hvor jeg kan se problematikken, er, når arv bliver en katalysator for familiedynastier, hvor i forvejen meget velhavende mennesker arver en enorm sum penge fra ældre familiemedlemmer.
Der kan det – over flere generationer – skabe nogle uheldige strukturelle problemer for resten af samfundet, hvis familien akkumulerer for meget magt. F.eks. fordi de ejer store dele af erhvervslivet eller halvdelen af ejendommene i en by e.l.
Om det skal håndteres via en eller anden progressiv arveafgift eller andre politiske greb, det kan jeg ikke vurdere. Jeg har svært ved at forestille mig, at arveafgiften har nogen reel betydning for de mennesker alligevel.
Jeg vil selv arve ret pænt en dag, og jeg synes alligevel, at arveskat er en fantastisk idé. Jeg lider ikke, og er på ingen måde afhængig af mine forældres penge. Derimod er der mange andre steder, hvor de penge kan gøre gavn og være med til at gøre en forskel.
Er det ikke lige præcis det, at vi hjælper hinanden, som gør at Danmark stikker ud, som et af de bedste lande i verden?
> I danmark har vi haft en næsten konstant stigende ulighed over de sidste 30 år.
Jo jo. Men bevægelsen mod et neo-feudalistisk samfund går slet ikke hurtigt nok, jo.
De har allesammen bygget det hele fra bunden uden hjælp, men de er panisk angste for arveafgiften 🤦
Findes der et parti der gerne vil øge arveafgiften og samtidigt sænke indkomstskatten (eller i det mindste ikke øge den)?
Vi kan godt “være sin egen lykkes smed “så snart alle på offentlig ydelse bliver smidt af det, så de faktisk skal stå for deres egen eksistens og være en lykke smed.
Det framstår en aning som avundsjuka att sitta och säga att man måste betala hög skatt på arv. Bra föräldrar arbetar hårt för att försäkra en framtid för sina barn. Varför ska de inte få de? Det är deras pengar att ge bort, staten har redan beskattat deras pengar och egendomar det när det levde. Skatt sker när det händer något produktivt, varför har staten rätt att beskatta någon när de dör? De har redan tagit de pengarna när personerna tjänade in dem.
För att inte tala om de svårigheter med att beskatta ägodelar. Mina föräldrars lantgård är på pappret värd flera miljoner. Deras fallfärdiga mögliga hus skulle tvingas in att försöka säljas för sitt “värde” eftersom jag inte kan betala det. Staten kommer inte heller att sälja det för det värde de ger för det, för de måste riva husen och bygga nytt. Kanske totalt kommer det bli en 500k kronor vinst, men staten kommer beskatta miljonbeloppet för alla byggnaderna som de står.
Är du avundsjuk? Börja bygga till dina barn.
En af mine største motivationer for at arbejde er at give mine børn de bedste muligheder. Begræns den motivation og mit incitament formindskes.
Dertil vil jeg af princip gerne selv disponere over mine surtopsparede penge. Det behøver jeg ikke en formynderisk stat jeg i forvejen bidrager stort til.
At være sig egen lykkes smed. At leve et godt. Eudaimonia – Hva end vi kalder det. Handler for mange der har familie også om at give ens børn de bedste vilkår muligt. Og jeg tror ikke alder betyder meget for folk der. Jeg ved det ikke, men det er min mavefornemmelse.
Jeg har ingen børn – Men jeg forstår sgu godt hvorfor folk ikke vil ha’ arven beskattet. Det er pengene man har tjent, allerede betalt skat af.
Så jo, der er social ulighed der. Men samtidig har vi i danmark også rigtige mange værktøjer der kan hjælpe folk opad. Vi har en høj grad social mobilitet.
Jeg vil dog gerne påpege at det kan ændre sig ved den konstante opstramning på uddannelsessektoren (fra politikere der tog 5 år om at få deres 2 års kandidat).
Så der er en problematik. Men jeg ved ikke om arven er hvor vi skal se på ideen om lighed.
Comments are closed.