Det er jo ret interessant at Danmark ligger i top, når man tænker på sager som den ulovlige logging og andre ting hvor de kære politikere ignorere loven, eller tilbageholder informationer.
[https://www.visualcapitalist.com/mapped-the-state-of-global-democracy-2022/](https://www.visualcapitalist.com/mapped-the-state-of-global-democracy-2022/)
6 comments
Generelt så er den slags demokrati-målinger, eller lignende, f.eks. korruptions-målinger, baseret på en vulgær idé om, at alt kan måles på en statistisk måde, og derfor opsættes der nogle definerede kategorier for hvad der ellers er udefinerbare socio-relationelle institutioner osv. Ofte er disse målinger også _dybt_ prægede af en liberal-borgerlig forståelse af samfundet, og derfor ser de bort fra de forklaringer som kan være på, hvorfor at scorer uddeles som de gør. F.eks. så gives mange lande i det globale syd dårligere scorer end i det globale nord, uden at der gives forklaringer på, hvorfor at scoren er indrettet som den er, og hvilke faktorer, bl.a. moderne og historisk imperialisme, som har været med til at underudvikle og undergrave folkelige og progressive bevægelser i det globale syd.
Der opstår et narrativ om, at de her lande klarer sig godt, andre dårligt, uden at man _egentlig_ snakker om, hvorfor det er sådan.
Disse sager er dog minimale i forhold til de andre demokratiske problemer som eksisterer i verdenen. Danmark får en høj score i alle demokratiske målinger, fordi Danmark har mest og alt styr på civile rettigheder, demokratisk repræsentation og så videre.
Det er selvfølgelig ikke perfekt, og der er desværre en verdenstendens til at demokratiet er på vej tilbage.
Hvor mange af jer har boet i en betydelig periode i et andet land end DK? De “problemer” er klassiske eksempler på first world problems – jeg siger ikke at det ikke er oprigtige problemer, men i forhold til hvad andre lande oplever, er det ingenting.
Jeg har boet i Grækenland i 3 år nu, og her er korruptionen ægte. Politivold, korruption i alle delinger af administration, politikere der selv bryder loven.
Selvfølgelig er det danske demokrati ikke perfekt, men det er lysår foran bare Sydeuropa
Spændende debat!
Det går ned ad bakke i Danmark, men det gør det også i andre lande, og vi scorer jo heller ikke en 10’er.
Danmark lever dog ret godt til kritiererne, der er givet for at være et fuldt ud demokrati i undersøgelsen, vil jeg sige:
“Full democracies are nations where:
Civil liberties and fundamental political freedoms are respected
Valid systems of governmental checks and balances exist
There are limited problems in democratic functioning
Media is diverse and independent”
Hvad vi ser i Danmark, ift. nævnte sager, er desværre en del af en global tendens, det fuldt ud demokratiske verdenssyn er i tilbagegang.
Jeg tror personligt, at det skyldes, man i mange lande har prioriteret big business og den øvre middelklasse, og ikke sikret reellønstigninger i de nedre samfundslag (i mange lande er middelklassen også ramt), skabt et pyramidespilslignende boligmarked og man har ladet lobbyister have for meget indflydelse på loven, hvilket har haft store konsekvenser for sundhed, miljø/klima og social retfærdighed.
Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, kan man sige politikerne har udliceret deres beslutninger til markedet i stedet for at handle på deres demokratiske mandat.
Det mindsker tiltroen til demokrati som styreform, og som følger kan regeringer slippe af sted med flere og flere ting.
Jeg synes eksempelvis det er lidt en glidebane det med at banlyse russiske sider til højre og venstre. [Grundloven §77](http://www.grundloven.dk/#:~:text=undervise%20i%20folkeskolen.-,%C2%A7%2077,Enhver,-er%20berettiget%20til) og alt det der.
Det stærkeste kort, jeg ser, demokrati har på hånden, er, at det må siges at være en “fungerende teori”. Jeg kan se utallige huller i det, men styrken er, at demokratiet skal kunne udvikle sig konstant og blive bedre og bedre til at repræsentere “sandheden”, som er befolkningens ønsker og behov. På den måde er det mere en videnskabelig teori, der konstant bliver udviklet, end det er det perfekte glansbillede, som autoritære systemer, prøver at vise frem. På den korte bane virker det stærkt samlende, men ultimativt holder det ikke, at man planlægger sit lands fremtid, men insisterer på at overse en stor del af sandheden.
Men det er så her, at vi rent faktisk løber ind i problemet – for demokrati er ikke gratis, det kræver rent faktisk en utrolig vilje og utallige fokuserede ressourcer at opretholde. For hvis det skal virke efter hensigten, må vi ikke acceptere hykleri, censur og halve sandheder i vores uddannelsessystem. Vi må ikke acceptere politikere, der ser deres parti som en business og stemmerne som kapital. Med andre ord er demokratiet ikke immunt overfor forrådnelse af de søjler, der holder det oppe, og om noget kræver det, at vi bliver ved med at lytte til vores samvittighed gennem vores egne valg. Vi har et ansvar for, at vi ikke lyver, kaster røgslør og manipulerer, men prioriterer sandheden – og folks egen ret, frihed og krav til at finde sandheden.
Hvis man nogensinde skulle spørge sig selv, hvor vores demokrati kunne bruge en opfriskning, kan man jo spørge sig selv, hvor mange politikere der bare forsøger, at leve op til disse ambitioner.