
Som den 500.000ende person poster jeg nu også om boligmarkedet, da jeg faktisk slet ikke kan lade være… Jeg sad i dag, af ren interesse, og kiggede på på huse. da faldt jeg så over mit barndomshjem, som mine forældre ar flyttet fra for nogle år siden igen var kommet på markedet.
mine forældre købte i 2003 huset til 1.7 mio. De solgte de i 2019 til 4.8 mio. nu står det så, gudhjælpemig, i dag til 7 mio kroner. Denne pris er ikke engang urealistisk taget området i betragtning (brønshøj husum). Det forekommer mig fuldstændig vanvittigt at et hus kan udbudsstigning på knap 46%. prisen er desuden blevet 4.1 gange højere de sidste 19 år. denne prisstigning er uden nogen ændring i husets stand
jeg hører tit fra ældre mennesker, at vi unge har en negativ og pesimistisk tilgang til verden og vores fremtid, men nogle gange syntes jeg simpelthen det kan være svært at have andet. Og så kan man vel sagtens betragte et hus som en luksus for de få, men når faktum er at markedet bare i 2021 er steget 11% så kan man da ikke blive overrasket. og det er på landsplan. for københavnsområdet er det jo eksploderet. mine forældre hus er sandsynligvis et ekstremt tilfælde, men det er stadig et udtryk for en tendens. generelt set er kvadratmeterprisen i københavn steget fra 13500kr (2001) til 49600kr(2021) dvs. kvadratmeterprisen er blevet 3.7 gange dyrere på 20 år. For de fleste unge og nyuddannede er det praktisk talt umuligt at følge med disse prisstigninger pga. det voksende indskud.
at disse prisstigninger skal fortsætte i denne fart er selvfølgelig usandsyneligt. På samme måde er det også usandsyneligt at de skulle falde betragteligt. Taget den kommende regulereing i boligskat, hvis jeg har forstået ret, vil sænke skatten på huse og på den måde øge risikoen for yderligere stigninger. dette er jo tilsyneladende en uansvarlig politik som både kan risikere i et mere opdelt boligmarked og samtidig øger boligmarkedets ustabilitet.
jeg er heldig at mine uddannelsesinteresser ligger inden for det matematiske felt og jeg realistisk set kommer til at tjene over gennemsnittet. men på trods af dette, vil selv et hus som mine forældres, være urealistisk at købe vedmindre jeg får en partner der tjener det samme hvis ikke mere end mig selv.
jeg mener, at vi i dansk politik burde have en mere seriøst diskussion omkring boligmarkedet. jeg mener ikke at det at have råd til i hus i hovedstadsområdet burde være reserveret til top 5%. vi burde være et land hvor man kan bosætte sig efter interesse og ikke indkomst. jeg foreslår selv afskaffelse af kapitalkrav(indbetaling), gerne aldersbetinget med fordel til unge der ikke har haft til til at kunne spare op. derudover burde vi genoverveje boligskatten som siden anders fogh kan formodes at have haft væsentlig inflydelse på markedet. de nye boligskatter som rykker ind i 2024 er en forbedring ift til lejligheder men halter for huse hvor den som nævnt vil kunne risikere at falde.
tak for at i kom til min tedsnak
​
link til kvadratmeterpris:
[https://www.bolius.dk/se-huspriserne-i-din-kommune-de-sidste-20-aar-20536#map=521732&geo=K%C3%B8benhavn](https://www.bolius.dk/se-huspriserne-i-din-kommune-de-sidste-20-aar-20536#map=521732&geo=K%C3%B8benhavn)
2 comments
Mine forældre købte hus i Gentofte til 1.5 mil i 1993 – nu er der 14 mil værd. Det er lige 400.000kr ned i lommen skattefrit om året.
Men ja .. det er selvfølgelig os unge som er dovne lol
Det kan ikke betale sig at arbejde; det kan betale sig at købe mursten i Kbh eller Aarhus og så sidde på det.
Boligpolitik er stærkt undervurderet.