Så er det valgaften, og vi samler snakken her, så forsiden ikke ligner et Excel-ark med stemmetal. Brug denne tråd til at dele reaktioner på resultaterne i din kommune, diskutere valgkampen, konstitueringsdrama og lokale kongemagere, nørde tal, stemmeprocenter og forskydninger og kommentere dækningen på tv og nettet.

Resultater & overblik

God valgaften, må din kandidat få mindst ét mandat mere, end de fortjener.


Lille serviceinfo fra modteamet:

  • Hold tonen nogenlunde sober, uenighed er velkommen, personlig tilsvining er ikke.
  • Ingen opfordringer til chikane af kandidater, politikere eller andre.
  • Husk reglerne om personlig info.
  • Rapporter hellere en kommentar for meget end en for lidt, hvis du ser noget, der går over stregen.

by The_Danish_Dane

22 comments
  1. Hvis bare vi kunne få store bededag tilbage allerede ved dette valg

  2. Det var altså et ret vildt interview. Jeg tror aldrig jeg har set Frederiksen blive talt til på den måde på TV.

  3. Det var herligt at kunne gå til valgboksene uden at skulle tænke på covid19. Det har vi, svjh, gjort de 2 forrige valg. Skriver “sjvh” for det er ligesom om at hukommelsen selv har valgt at fjerne alle mentale spor fra de år.

  4. Overrasker mig ikke med tilbagegang af Socialdemokratiet og Venstre, men det var ikke lige så slemt som jeg havde håbet på 😂
    Er overrasket over stigning i Danmarks Demokraterne og nærmest ingen ændring hos Enhedslisten.

  5. Godt nok mister de deres absolutte flertal (omend de kun mangler eet mandat), men alligevel vildt nok at Venstre stadig får nærmest halvdelen af stemmerne i Herning, selvom det går så skidt for dem på landsplan. Gift dig med en der elsker dig lige så højt som herningensere elsker Venstre.

  6. Som en af mange valgstyrere på valg aftenen, vil jeg helt klart sige at det bedste var alle de skønne dejlige diverse mennesker jeg fik lov at møde i dag, stort skud ud til dem alle.
    Specielt dem som trodsede vind, vejr og handicap, for at komme ned og sætte et kryds, eller få hjælp hertil udenfor valglokalet.

    Om de så ville have jeg krydsede for dem i alt lige fra LA til EL og derimellem, deres glimt i øjet af at blive mødt af en der ville dem for deres ret, glemmer jeg aldrig.

    Det værste var helt sikkert optællingen, hvis jeg ikke vågner skrigende fra en eller anden feber drøm og råber “6 TIL KOMMUNISTERNE!” så er der et eller andet heeeeelt galt.

    Og så selvfølgelig den der valgte at gøre deres stemme seddel ugyldig ved at skrive “Befri os fra Zionisterne” uden overhovedet at sætte et kryds ved et parti, må din røv klø og dine hænder være for korte, men samtidig tak for et godt og veltrængt grin sent på aftenen.
    Stadig stor respekt for faktisk at møde op, og dele din holdning.

    9/10 ville melde mig igen 🫡

  7. Dramatisk som det fortælles, så er det vel egentlig meget som det plejer, er det ikke? Jovist, Socialdemokratiet går tilbage, men de er jo stadig (højst sandsynlig) det største parti. Venstre står stærkt i Jylland som altid, og Konservative har det med engang imellem at hive en kanin op af hatten når det kommer til borgmesterposter. Og så står partierne på den ydre røde fløj stærkt i byerne og partierne på den ydre blå fløj stærkt på landet.
    Posen bliver rystet ved hvert kommunalvalg, men jeg synes det fordeler sig nogenlunde på den måde hver gang. Om det er sejr eller tab til et parti er altid et spørgsmål om hvad man havde inden, hvad man kom med ind til valget, og hvad forventningerne var.

    Same old Danmark.

  8. Borgmester der er blevet politianmeldt 8 gange for at misrøgte grise på groveste vis? Ingen kvaler, Tønder fordobler stemmeandelen!

  9. Enhedslisten fik 3 gange så mange stemmer på mit lokale valgsted end i Tønder og Aabenraa kommuner tilsammen.

  10. SF er gået frem i Hvidovre. De må være tilfredse med Wolf of Hvidovre.

  11. Det ser faktisk meget tæt ud i Aalborg! 14/31 er rene borgerlige stemmer. Hvis de kan overtale enten SF, Radikale eller Enhedslisten til at stemme på dem, så er der ikke en socialdemokratisk borgmester i byen. Måske vil de borgerlige tilbyde borgmesterposten til den røde der vil gå i seng med de blå?

  12. Jeg blev som førstegangskandidat ret overrasket. Havde forventet måske 20 personlige stemmer fra diverse familiemedlemmer, venner, og bekendte, men i stedet endte jeg med 137 personlige stemmer, næsten lige så mange som Danmarksdemokraterne fik samlet som parti i min kommune.

  13. EDIT: Nå ja, skide godt arbejde til alle jer frivillige, godt kæmpet og tak fordi I gør det!

    Jeg ville sådan ønske at man lavede om på den måde man fører valgkamp på, og et bedre alternativ end de her frygtelige plakater der både koster CO2 men også bare som helhed ser forfærdelige ud og noget der har haft sin storhedstid for 30 år siden.

    I denne valgkamp har jeg fysisk set 3 kandidater fra et parti ude og snakke med folk, og spottede én kandidat fra et andet parti der fik en kop kaffe på en café. Jeg har set flænsede bannere, plakater der er mishandlede og overmalet med grafitti. Jeg synes godt nok det her valg har været dårligt ift. pli.

    Jeg synes også det har været overraskende hvor mange sager der dukkede op, og kan ikke på siddende balle huske hvornår jeg sidst har set så mange sager komme frem. Der er flere som har lavet noget gris uden samtykke, voldsdomme etc.

    Det var super fedt at skolerne gav eleverne fri så de kunne se hvordan en afstemning foregik – mega fed idé og langt mere af det! Godt tænkt til den/de der fik idéen.

    Jeg vil så også sige, at jeg på stemmestedet (Nordkraft) så godt humør, folk var smilende og bakkede op omkring den demokratiske proces, og selvom der var op til 30 minutters ventetid var folk mere end klar til at få stemt og brugt demokratiet. Uanset hvilket parti vi stemte på, og hvilken retning folk vil have kommunen og regionen til at arbejde i, så respekterede folk det. Jeg har været ude for at der har været kandidater der har stået ude foran valgstedet og forsøgt at få overtalt de sidste personlige stemmer, men det har der ikke været i år, hvilket var rart.

    Nu er jeg i Aalborg hvor det har været roligere (det har været min opfattelse), men jeg synes det lyder helt vanvittigt hvad der skete i København med SF og S.

    Nu hvor stemmeafgivelsen er done, og stemmerne er talt op, så håber jeg at tallene for deltagelse slår sidste år.

  14. Der må være et kandidat-kvalitetsproblem i Enhedslisten udover landet.

    Danmarksdemokraternes land-offer-fortælling, vil blive tiltagende uaktuel som urbaniseringen fortsætter sin fremmarch.

    LA til 5,5 i Aarhus og 5,7 i Odense, har jeg svært ved at vurdere om er godt eller skidt, udfra at det er Studiebyer (og derfor mange unge), men LA har haft et godt valg nationalt. Måske er de hoppet udover at være et parti for unge.

    Stærkt at Benli har haft magt-instinktet i Gladsaxe.

  15. >Der er lukket på forhandlingsgangene for pressen, men ifølge TV 2s oplysninger finder der en opsigtsvækkende udvikling sted oppe bag de lukkede døre.

    >Alle partier pånær Socialdemokratiet og Frie Grønne sidder sammen og forhandler.

    >Der er fortsat lang vej til en aftale, men for Socialdemokratiet er det ildevarslende at være parkeret på sidelinjen for nu.

    >Meget kan dog nå at ske endnu, og det er fortsat alt for tidligt at afskrive Pernille Rosenkrantz Theil.

    [https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-11-03-seneste-nyt-fra-kommunalvalget-2025/to-partier-udelukket-i-koebenhavn?entry=609cb732-b1b8-4c3a-a287-7dcb71cf2f29](https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-11-03-seneste-nyt-fra-kommunalvalget-2025/to-partier-udelukket-i-koebenhavn?entry=609cb732-b1b8-4c3a-a287-7dcb71cf2f29)

  16. Hvordan gik det df generelt ? De stod jo til massiv fremgang men synes ikke jeg kan finde nogle tal der understøtter det?

  17. Stabilt Demokrati med Jønke, har fået flere stemmer i Odense end hhv. Frie Grønne, Kristendemokraterne og lokal-listerne.

Comments are closed.