Kommune kræver nedrivning [af for stort kolonihavehus], men Anne har ikke råd: ‘Så har jeg ikke penge til at forsørge mine børn’

by Dropforcedlogin

31 comments
  1. Sjovt jeg vidste ikke at man kunne bryde loven, så længe man ikke havde penge til at betale for forbrydelsens konsekvenser. Interessant vinkel! Tror dog kommunen ender med at være lidt ligeglade.

    Edit:

    >Da Anne Engsig Nielsen læste svaret fra Vejle Kommune, blev hun chokeret. Hun havde regnet med, at kommunen ville give hende længere tid.

    >- Det går virkelig ud over den der retfærdighedssans. Jeg synes, det er pisseuretfærdigt.

    Sjovt jeg vil vove at påstå det går udover andres ‘retfærdighedssans’ at folk har vundet på at snyde systemet og bryde loven i årevis. Men hvad ved jeg.

  2. Hun bor fast i et kolonihavehus, hvilket i sig selv er ulovligt.

    Huset er for stort ift. lovgivning og det har hun vidst i flere år, der har bare ikke været fokus på det.

    Jeg kan vitterligt ikke se problemet. Find en lejlighed og får fixet problemet

  3. Det er altid smukt at se, når mødre holder deres børn frem som “argument”.

  4. Er der seriøst nogen der synes de billeder fra det indvendige på nogen måde ligner et kolonihavehus, og ikke bare en almindelig villa?

    Ok, hun har arvet det fra sin afdøde søster, så det er teknisk set ikke hende der har bygget det ulovligt – men derfor kan man sgu’ da ikke bare tro at det bare er helt fjong at man ulovligt bor der hele året, samtidigt med at det er et ulovligt hus?

  5. Problemet med mange af de her kolonihavehusejere er sikkert at de ofte er lidt udsatte og ikke har den bedste økonomi, hvilket nok er relateret til den dårlige ide at bo ulovligt.

    Er det kommunenes ansvar at redde folk fra deres dårlige og ulovlige beslutninger? Tjaa nogle gange, men ikke altid og ikke fuldstændigt.

    I det her tilfælde er det måske ikke længere end at hun burde sælge grunden til kommunen eller tredjepart for et mindre beløb, men som er nok til at hun kan flytte i en billig lejlighed, og ikke sættes på gaden.

  6. Ligesom at sige, at kriminelle ikke skal i fængsel eller betale bøder, fordi de ikke har råd.

  7. Huset måtte være 30 kvm, der er iår kommet nye regler så de må være 50 kvm men det er 139 kvm.

    Hun siger hun synes det er flabet af kommunen at oplyse hvor man kan henvende sig for at få hjælp til en anden bolig .

    Man må undre sig over hvad der egentlig foregår i hovedet på hende, har hun forstillet sig at et over 100 kvm for stort hus ikke ville blive et alvorligt problem før eller siden?

    Jeg kunne godt få den tanke at hun tror at hvis hun får det udsat og så udsat igen nok gange så går det nok i glemmebogen før eller siden.

  8. Som kolonihaveejer er jeg glad for at der begynder at ske noget.

  9. Bu Hu.. hun kan få tvangssolgt det til en pris svarende til et 30 m2 hus og finde en 1-vær lejlighed. Derefter kan resten blive revet ned for salgsprisen.

    Hele Danmark var på nakken af Østergård som ikke ville betale for den forbrydelse han gjorde. Og er er hun i mindre målestok. Man kan ikke bare sige “Jeg har ikke råd til at gøre forbrydelsen om” og bare fortsætte, for engang at sælge skidtet for 1 mio.

  10. Hun kunne da have sparet op med alle de ejendomsskatter hun har unddraget sig.

  11. Hun må have sparet mange penge gennem årene ved at bo kolonihavehus.

  12. Det er da helt klart en hård situation for hende og hendes familie. Men hvad skal man sige til hende? Det hun har bygget eller købt eller arvet, er ulovligt. Og det har hun så bundet sit liv op på. Hvis min økonomi kun hang sammen fordi jeg stjal i Netto, kan jeg jo heller ikke bede om 2-3 år til at holde op med det.

    Hun må få det udbedret og så i øvrigt bede kommunen om hjælp, hvis hun ikke har råd til at betale for en lovlig bolig med de midler, hun har til rådighed.

  13. Jeg har egentligt ikke helt ondt af dem som bor ulovligt i kolonihaver, for de ved det og det må jo være en kalkuleret risiko man løber – jeg forstår ikke man tør, og ikke smider de penge i et “rigtigt” hus?

    Men jeg synes også det hele nogle gange peger på et problem, om boliger folk har råd til og at folk har svært ved at komme ind på boligmarkedet.

    Ikke at det undskylder noget – og jeg forestiller mig også der er stor forskel på typerne som bor i kolonihave? Nogen HAR sikkert fint råd?

    Jeg kender flere som man nok vil betegne som socialt udsatte som har valgt at bo helårs i kolonihave, men der snakker vi så ikke om de store fancy bygninger.

    Overordnet set synes jeg det er ærgerligt hvad kolonihaverne er blevet til, ift hvad de var tiltænkt, og de priser de er endt i.

  14. Det skal ikke kunne betale sig at være kriminel. Det må og skal være vores udgangspunkt. Kriminelle som Annr *bør* straffes. Surt for hende, men ikke uretfærdigt.

  15. At nogen bo helårs i kolonihaver kan ikke bringe mit pis i kog. Men når man så samtidigt gør det i kæmpe store Villaer, ja så gør det.
    At man bor intermistisk i en klassisk kolonihave, fordi det der det man kan få og have råd til er en ting – men når man har bygget kæmpe villaer, svømmepøl og andet luksus, så er det bare fordi man vil udnytte samfundet.
    Ja, det er da forståeligt at Anne har det svært med det, når det er et hus hun har arvet efter sig søster, og at det er dejligt at have et skønt hus at bo i, når man nu er fleksjobber og har 2 børn. Og det kan jeg bestemt unde hende at have den luksus – men sådan kan vi jo nok ikke indrette samfundet. Og kolonihaverne har jo i høj grad desværre været det vilde vesten, hvor alt for mange har udnyttet det – og det kommer så til at gå ud over dem der har mest brug for det.
    Og vi andre – ja, vi er mange der gerne vil have en kolonihave, og få mulighed for at få jord mellem fingrene. Men her i kbh. området er det en umulig drøm, hvis ikke man for det første har skrevet sig op for 20-30 år siden – og lige har et par millioner til det.

  16. Det er svært sådan rigtig at have ondt af hende. Hvis man gør alt ulovligt, må man nok forvente at nogle blander sig en dag.

  17. >Fristen, som kommunen har fastsat, er 16. januar 2026, og Anne Engsig Nielsen ved ikke, hvordan hun skal nå det.

    >(..)

    >Anne Engsig modtog det første påbud fra Vejle Kommune i slutningen af marts måned i år.

    Hun satsede på at få udskudt deadlinen, men lader ikke til at gjort en tødel derudover i mellemtiden.

  18. Knud Foldschack fører et søgsmål, som Anne og en masse andre kolonister har lagt an mod Vejle Kommune.
    Der skulle falde afgørelse næste uge, så det bliver spændende at se om de får ret i at manglende indskriden tidligere bør ses som stiltiende accept.

    Lidt apropos, så fik min farfar i sin tid medhold i præcis sådan en klage og fik på den måde lovliggjort en første sal han vist havde bygget uden tilladelse (men dog til forskrifterne). Der var dog ikke tale om et kolonihavehus og der var derfor heller ikke en lokalplan, der eksplicit forbød byggeri af en første sal. Så der var lidt nemmere vej i mål, trods alt.

  19. Altså med de her husleje udgifter pt så forstår jeg hende godt

  20. I gamle dage var kolonihaver noget for arbejderne der ikke havde råd til ferie og den slags.

    Lad lige den sive ind.

  21. Da hun ikke må bo i kolonihavehuset så må hun jo sælge det og bo et lovligt sted 🤷 at bo ulovligt og bygge større end tilladt er jo to aktive valg hun har taget.

  22. Du havde let ved at bryde loven fordi du havde lyst. Så burde det også komme let at tage konsekvensen. Hun har gjort det med åbne øjne og forventer særbehandling.

    Hun opfører sig jo som om hun er milliardær

  23. Og resten af Danmarks fleksjobbere kan nu takke Anne for at folks fordomme om fleksjobbere ikke forsvinder foreløbigt.

    Hold da kæft en ubrugelig igle hun er.

  24. Jeg må indrømme at jeg har lyst til at spille kolonihavesnyderne et stykke på verdens mindste violin.

    De er sluppet af sted med et snyde alt for længe, og at der nu endelig bliver ryddet op, det er kun passende.

  25. Det er røvhamrende arrogant at tro at hun kan få særbehandling når hun selv har bragt sig i den situation. 
    Hun har overtaget et kolonihavehus der mange gange for stort ift loven. Dernæst topper hun den af med at lave det til helårsbeboelse. At begge dele er ulovligt har intet med hendes økonomiske tilstand at gøre. At blander de to ting sammen må stå for egen regning. 

  26. Det er SÅ irriterende at vi har de her problemer i Danmark. JA det er ALT for stort, JA det er IKKE meningen at det skal være et HUS, men et KOLONIHAVEHUS. JA det virker virkelig som en der bare ikke vil følge reglerne og mener de fortjener mere end andre.

    MEN!

    Hvis vi nu levede i et land der stadig tog hånd om de fattige, ja ikke bare dem, men alle, i en langt bedre og højere grad. Tænk hvis en økonomisk forsvarlig bolig var til at finde overalt, så man ikke burde bryde/omgå reglerne for at føle at man kan få lidt at det gode liv. Det er jo ikke fordi hun forventer pool og champagne (håber jeg).

    Det største problem her som jeg ser det, er ikke regelbruddet, men at man (føler?) bliver nød til at bryde dem for ikke at bo i en betonklods omgivet af mennesker, hvor man kun kan bede til at de ikke elsker basmusik og hashrygning, for så er du på den (ligesom mange af os inklusiv mig).

    Det hun gør er slemt for systemet, fordi hun viser at fattige KUNNE bo og leve bedre, hvis bare reglerne blev lavet om, men der er nogle der syntes det er vigtigt at have en underklasse som skræmmebillede og pisk for middelklassen, så de aldrig tager en dyb indånding og melder sig lidt ud af ræset.

    Hvad nu man vendte det hele lidt på hovedet:
    “Har du en indkomst under X, så må du leve og bo som du kan og vi vil ikke forstyrre dig, så længe du ikke direkte forstyrrer andre!”

    På et eller andet tidspunkt må vi gøre noget i Danmark, det er som om at der konstant er fokus på hvad de fattigste “slipper afsted med”. Men sjovt nok så er det aldrig den øverste 1% og deres skattefusk/svindel, og hvordan de trækker mistænkelige ting fra i skat osv. Hvad med at vi gjorde det i et par årtier, bare for at prøve det som et socialt eksperiment.

    “Ej den her milliardær ejer 5 villaer, 3 sommerhuse, og sit eget idrætskompleks, hvorfor skal én mand have lov til det med meget boligmangel?”

  27. Hvad blev det egentlig til med hende der havde et 4000 kvm kolonihavehus?

Comments are closed.