
Folketingets Ombudsmand har været meget hurtig til at svare på min klage.
Jeg var egentligt forberedt på, at de ville afvise den. For jeg ved jo godt, at det her er resultatet af, at jeg er blevet en sur gammel mand, og at de nok ikke ser klagen som særligt væsentligt.
Men jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over, at de ikke afviser klagen. At de putter den i “den tager vi hvis vi en dag får tid”-bunken er okay for mig, for det betyder, at de vil tage klagen op, hvis der er nok som klager over det samme.
Nu vil jeg lige overveje situationen ift. om der er mere for mig at gøre i sagen. Det er jo gratis at skrive til politikerne i Folketingets udvalg for digitalisering og it, og gøre dem opmærksomme på problemet.
Det er også muligt at skrive et borgerforslag, hvor jeg sætter fokus på, at det er et problem, at det er afsenderen af digital post, som selv skal vurdere, om de overholder loven – altså at der ikke er særlige regler for postens indhold, så længe afsenderen selv mener, at indholdet er ok.
-dertil at der ikke er et klagenævn eller en myndighed, som efterser at digital post bruges korrekt.
Kan i øvrigt læse i medierne, at nogle parkeringsselskaber sender deres “gebyrer” til folks digitale postkasser – det vil jeg heller ikke mene stemmer overens med reglerne for digital post. Om ikke andet, burde det være noget, som fx Folketingets udvalg burde kigge på.
Til slut vil jeg bare opfordre alle som synes jeg har en god sag med mig om at skrive til Ombudsmanden. Hvis der er nok som klager, er der større chance for at de tager den op.
Det er forholdsvist nemt at klage og I kan jo altid tage udgangspunkt i mine to klager.
Jeg skal nok følge op, hvis jeg går videre med sagen.
Om man er enig i mit brok eller ej, så ønskes alle her i r/Denmark en rigtig glædelig jul! 🎄
by meatballsoverdose
12 comments
“Men jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over, at de ikke afviser klagen.”
Det er dog en særdeles “glasset halvt fuld” fortolkning af et svar der i min bog er en blank afvisning.
Svaret er mere eller mindre: “Jeg kunne tage den op hvis jeg gad. Men det gider jeg ik’.
Jeg har perifær kontakt til Ombudsmanden og det svar der betyder IMO hverken “ja” eller “nej” men snarere “tja, der er nok et problem, men det er ikke så stort, så jeg ser først på det, hvis mange klager over det”
Stærkt arbejde OP! 💪
Bliv endelig ved. Du kan jo passende dele din klage her, så andre kan sende tilsvarende klage.
Eller i det mindste sende en vejledning til hvordan man klager. Kan man bare sende en email?
Jeg måtte lige læse op på hvad du havde skrevet. Og må sgu melde mig selv under samme fane af gamle sure mænd. For Gud hvor er jeg også bare træt af det lort. Og ingen af dem, gør nogen videre indsats i at informere dig om hvordan man bliver fritaget for at modtage det lort.
Jeg vil lige bruge jule dagene på at finde ud af hvordan jeg klager til digitaliserings styrelsen/Folketingets ombudsmand.
Jo flere der klager jo bedre er det, forhåbentlig.
Go jul.
Ok… de har rimelig meget beskrevet at de ikke gør det… “af egen drift”. Kan man så istedet anmode dem om det? 😅
Du er virkelig en optimist.
Sikke et skønt kancelli-svar. Tænk, hvis man bare gad svare tydeligt på noget.
For lidt personale, det er lige som politiet, der bliver ikke beskyttet ordentligt så vi civile i Danmark er beskyttet det bedre
Jeg læser ikke bullshit, men jeg giver det et skud alligevel. Der står:
“Vi har modtaget noget fra dig. Vi ved cirka hvad det er. Forvent intent.”
Forstod jeg det?
Jeg støtter fuldt ud op om din sure attitude, men desværre får jeg ikke selv nok sådanne fordendelser i min e-Boks, til at jeg med rimelighed kan skrive en klage.
Jeg håber dog at andre, som netop får alt for mange sådanne spam-henvendelser, vil klage, og det vil jeg også selv gøre hvis min situation ændrer sig.
Fedt, tak for indsatsen. Det lort skal ikke komme i vires postkasser uden vi har givet samtykke.!
Har du et sagsnummer man kan referer til, samt email til henvendelse. Finder brugen (og manglen på at kunne afmelde sig) ret problematisk, netop med hensende på at vigtige beskeder kan misses i spam.
Jeg er ikke i stand til selv at formulerer en klage, men er bestemt i stand til at sende en mail til dem og sige, at den rejste (og ikke afviste) problemstilling også vedrører mig.
Comments are closed.