Stod for 1.5 måned i den dejlige situation at jeg fandt en drømme lejelighed, midt på strøget i Aarhus.144m2, 4 værelser – alt det gode, drømmen var en kæmpe stue som jeg fik, hvor man kunne slappe af og hygge.
Det har vist sig at blive til et fucking mareridt, måske er det et ”mig” problem, måske ikke.Har bare brug for lidt råd herfra i forhold til hvordan jeg filtre mig ud af den her situation.
Der er sket det at vi flyttede ind 3 mennesker som ikke kendte hinanden på forhånd, vi mødtes kort inden og fandt ud af vi nok sagtens kunne magte hinanden.
Nu er det så sket at efter at have boet der i 14 dage valgte de to så at blive kærester *(de havde kendt hinanden i 14 dage, og vi har nu boet her i 1,5 måneder i alt)*
Det er jo i sig selv meget fint, jeg er ”pro-love” problemet er nu bare at den stue jeg elskede, er blevet til Hr & Fru Danmarks, massage rum, kærlighedsrum og hvad ved jeg – kan ikke overskue at skulle være derude og være indblandet i deres kærlighedsliv dag ind og dag ud.
De er sågar begyndt at låse hoveddøren kl 12 om formiddagen hvis jeg hurtigt skal i Netto *(50meter væk)* sågar jeg ved er det så de hurtigt kan få deres ”freak” on mens jeg er væk.
Har sagt til dem flere gange jeg ikke magter at de bruger vores fællesareal som deres egen lille kærligheds oase. Det har ikke hjulpet.
Jeg var jo den flinkeste i verden, jeg fandt lejeligheden, jeg har stået for ALT – hvis jeg ikke havde gjort noget, havde vi intet net, strøm og hvad ved jeg, har sågar gået en ekstra meter og kæmpet for de også kunne stå på lejekontrakten da det var mest fair da vi flyttede ind.
De har kun to ting i hovedet og det er de to, igen kærlighed er skide smukt – men det må sku godt fucke langt ud af min lejelighed efterhånden.
Sidder nu i det dilemma at jeg har sagt de godt må flytte, og de har sagt at de vil de da gøre senest inden jul, wuhu – der er fandeme langt til Jul.
Skal siges de i sig selv ikke er ”kærligheden” der er problemet, men de to mennesker og den måde de har valgt at håndtere situationen på og den måde de opføre sig på i vores fællesarealer.
De er dog klar over at det er et problem og de kan sagtens se min situation, og er meget forstående – da de jo heller ikke gad og have flyttet ind med et par hvis de var single.
Problemet er jo dog bare at de ikke var fucking KÆRESTER da vi flyttede sammen, men valgte at smøre lort udover hele min lejelighed og sætte ild til det.
Informerede dem jo også om det da de blev valgt som nye roomies, at der ikke skulle bo kærestepar i lejeligheden sammen.
Skal jo siges at jeg føler mig i en 2v1 situation og generelt føler jeg mig som tredje hjul i min egen lejelighed, hvor jeg skal balancere rundt om dem – og dynamikken er fuldstændig død og føler ikke vi har noget at hverken snakke om eller gøre sammen, det er dem og mig.
Så vil lige høre jer til råds om disse eventuelle ideer jeg har haft.
**a)** Informere dem om at jeg syntes det er en god idé at vi i fællesskab opsiger lejemålet og dermed tager brug af vores 3 måneders forudbetale husleje + vi får vores depositum tilbage sammen.
Skal dog så se på deres fucking pis i 3 måneder, men jeg slipper for at betale husleje.
​
**b)** Informere dem om at jeg har snakket med boligselskabet som har sagt jeg kan fraflytte lejemålet pr. dags dato og da de står på lejekontrakten skal de dermed hæfte for min husleje.
Benspændet er dog så at jeg skal have min del af depositummet tilbage (24k) hvor jeg ville være villig til at sige de bare kan sende mig 18-20.000,- da vi har boret et hul og til trods har boet der i 1.5 måneder.
Det vil jo helt klart skabe en kæmpe diskussion, men det er jo ikke mit problem skal bare have mit depositum.
Og boligselskabet siger at de ikke kan betale det tilbage da depositummet sidder i ”lejeligheden” hvilket er helt fint, så skal de to roomies bare betale mig.
​
**c)** Blive boende og holde ud indtil de fucker ud af min fucking lejelighed om X måneder eller år?
Skal dog påpeges til **a)** og **b)** at jeg jagter et nyt sted at bo pt og jo helst ville have styr på det inden jeg dropper bomben på dem.
​
​
Min morgen ser cirka sådan her [ud](https://imgur.com/a/AFlqsQ2) når jeg vågner og indser de stadig bor her og eller jeg ikke er omkommet af deres kærlighedsfnidder i min hadefulde søvn.
​
De stiveste hilsner
J. Sparrow
17 comments
Det er fandme en lorte situation at stå i, det vil jeg gerne medgive, men er det ikke bare at holde dem ud de måneder det tager, og så evaluere situationen?
Det er selvfølgelig nemt at sige når man ikke står med lorten, men jeg syntes bare tiden går meget nemmere, når der er en løsning på vej.
Jeg synes du skal tage stuen tilbage ved at sætte dig og demonstrativt onanere derinde. Hvis de må elske hinanden i jeres fælles stue, så må du også elske dig selv.
Men mere seriøst, så lyder det godt nok træls. Jeg har også været nyforelsket engang, inden jeg blev kold og jaded, så føler godt jeg kan sætte mig i deres sted og forstå at det er svært at holde snitterne fra hinanden.
Jeg ville gå med løsning A eller B. Du skal ikke leve i et miljø, som du ikke kan holde ud.
Jeg kan ikke sætte min finger på det, men jeg får en fornemmelse af at de ikke holder længe. Så opstår der dog et andet problem
Ting sker. Også imellem mennesker. Det kan man ikke rigtig gøre noget ved, her i livet. Synes du skal lave en klar roomie-kontrakt med de næste mennesker, du flytter sammen med.
Du må sige det, mand. Eller vent et par måneder og skrid, så får de nok forhøjelse af leje prisen. Men sig at du ikke orker det, og at du har stået for alt. Hvis de er to, så kan de sgu også finde noget sammen hvor det er federe for dem. Jeg gad godt nok ikke bo med et tredjehjul 😅
Du skal nok bare ikke bo sammen med andre. Uanset om de er kærester eller ej. Find en lejlighed du selv kan bo i, alene.
Som en der har boet sammen med andre mennesker hele mit liv, så er det bedste råd jeg kan give dig, at du bare skal være så nem at omgås med som muligt, så løses konflikterne nemmere.
Det kan godt være svært at bo sammen med kærester, hvis man ikke har en relation til dem, så prøv at opbygge nogle dybere forhold til begge parter, uafhængigt af hinanden, så kan det være, at det at dele bolig og hverdag kommer til at gå meget nemmere.
Hvis det er så galt så det ikke er til at redde, så prøv at tænke på hvordan du kan komme ud af det, med mindst muligt bøvl; også selvom det måske betyder at du må overgive lejligheden. Det er bare bedre, at slippe for det makværk med depositum og dit og dat
Hvad med at ligge an på kæresten? Evt foreslå dem en trekant. Eller kig intenst på dem imens de sidder og hygger, evt med nogle små “mmh” lyde blandet ind.
Sidder i samme situation som dig, kan relatere til det hele haha
Vi har i fællesskab sagt lejligheden op, synes det er den mest overskuelige proces for mig selv, kan holde lortet bedre ud nu, da jeg kan se en ende på det hele og processen med at komme videre er igang
Du skriver at I flyttet ind sammen, og at I alle står på lejekontrakten. Men du skriver gentagne gange “min lejlighed”, som om de er gæster eller bor til leje hos dig i noget du ejer. Det er vel jeres lejlighed?
> depositum tilbage
Du har nok mer styr på forhold omkring dipositum i en lejlighed, du lejer og bor i end jeg har. Men nu er et depositum jo ikke noget man “bare” får tilbage når man flytter. De måneder 3 mennesker har boet der, og de måneder I kommer til at bo i lejligheden endnu – Der er ikke sket noget slid eller hvordan? (Det tror jeg man/du skal regne med der er). Der er ikke et gulv, der bærer præg af at alle går der flere gange dagligt? Der er ikke blevet sat en skramme eller 2 i en karm, da I flyttede jeres møbler ind? Der er ikke noget bruseværk på badeværelset, der allerede er kalket en smule til pga. det hårde vand vi har i DK?
Nu ved jeg ikke hvor prof. et ejendomsselskab I lejer af.
Hvis det er mindre prof, så opfinder de en eller anden grund til at I ikke skal have jeres depositum tilbage helt eller delvist, og så skal du/I selv tage kampen hvis I ikke er enige.
Hvis de er mere prof. så sender de en gut til at bese lejligheden, som er meget meget meget dygtig til at besigtige lejlighjeder, fordi hans job er at finde gyldige grunde til at fraflytter ikke skal have hele sit depotium tilbage. Han ved nok hvor det “gør ondt” at lyse efter med en lommelygte, også efter kun få måneder.
Ja sorry… Det er bare fordi du skriver med meget stor selvsikkerhed at di/I jo skal have depositum tilbage… Jeg tænkte altså bare “Du får nok at se hvor meget depositum du får tilbage”, da jeg læste det.
Og så til sidst – Du har valgt modellen med en større og federe lejlighed end selv du har råd til med den pris at du skal bo sammen med andre, for at få det til at hænge sammen. Når man har valgt boligmodellen med roomies, så har man altså valgt roomie problemer. Du vil aldrig komme til at “læne dig tilbage” og nyde den samme stilhed og stabilitet, som du kan i en lejlighed, du lejer selv (som er mindre, mere beskeden, og som ligger 35 minutters bustur fra nærmeste strøg). Hvis dine 2 venner ikke var blevet kærester, der boller som kaniner, så ville/vil det være noget andet…
Den ene skal på 3 mdr. tur til Nepal for at finde sig selv og sin spiritualitet, og vil da ikke betale husleje i de 3 mdr. hun ikke bruger lejligheden (men forbeholder sig retten til at komme tilbage og fortsætte lejemålet hvor hun slap når rejsen er slut), og den anden finder en kæreste i nabobyen og flytter igen, selvom I havde givet hinanden håndslag på at blive sammen og dele boligudgifterne i mindst 1,5 år eller 3.
Min ponte er: Hvis lejligheden er så fed, og du er så glad for den, at du (stadig) føler at du vil bo der med roomies, så smid enten de 2 nuværende roomies ud, eller find en måde at levet med situationen. Håndtér dine roomie problemer. Hvis du flytter, så vil jeg være lidt hård at sige, at så skulle du have tænkt dig bedre om, da du indgik din nuværende boligsituation, og undervurderet at når der er 3 liv der skal fungere i 1 lejlighed, så vil der være et element af ustabillietet. Og det skal man være klar til – Som en “pris” for den federe bolig man kan bo I. Nothing is free…
> drømmen var en kæmpe stue som jeg fik
Du beskriver meget skiftevis tingene i jeres bolig som “dine”, og så andre steder samme “ting” som fælles arealer eller “jeres”. Kan det være du ser jeres fælles lejlighed meget som “din” og at dine “roomies” fra starten af i større eller mindre grad har været et nødvændigt onde for dig, for at kunne bo hvor du ville?
Jeg ved det jeg skriver lyder hårdt. Det skal ikke tages så tungt. Og hvis jeg tager fejl i forhold til virkeligheden, så er det nok delvist fordi jeg jo kun kan vurdere efter hvad du har skrevet. Alt ovenstående er min måde at sige “VAR der et eller to punkter, hvor du også, som en del at “kollektivet” bør se inad, også for din egen skyld. Er en “roomie bolig” egentlig rigtig for dig?
Når alt det er sagt, så forstår jeg udemærket at det er pisse træls at de knepper alle steder, og at der i deres nyforelskede verden kun findes de 2. Og at alle fælles beslutninger om boligen bliver en 2 mod 1 situation.
Vågn op. De vil ha lejligheden for sig og er i fuld gang med at presse dig ud.
Har stået i samme situation. Jeg valgte bare at være så skide irriterende at de til sidst flyttede af sig selv.
Jeg satte gerne Slayer eller Merciful Fate på hver weekend for fuld udblæsning, og i hverdagen gjorde jeg alt for at være en rengøringstyran.
Dette indebar bla. at smide deres rod ud hvis det lå på gulvet når jeg gjorde rent. Samme taktik min far brugte da jeg var barn og han skulle rydde op på mit værelse.
Når de havde deres intime øjeblikke tog jeg også støvsugeren frem og skulle selvfølge ordne sofaen 😉
Når jeg tænker tilbage, så var det faktisk ganske underholdende.
Synes det er meget rimeligt at bede et kærestepar om ikke at give hinanden massage eller ligge og bolle på de fælles stuemøbler, det er sgu for klamt for de resterende beboere. Og undskyldningen med at man er nyforelsket holder sgu ikke en skid, det handler mere om at de er nogle idioter så.
Har i sat jer ned alle tre og faktisk snakket om at du synes det er grænseoverskridende og ulækkert at de går og spreder safter på fællesarealerne og at du gerne så at det bliver holdt til deres egne værelser? Man plejer at komme langt hvis man faktisk tager en seriøs samtale hvor man viser sin utilfredshed.
Hvis det ikke hjælper synes jeg bare du skal holde ud indtil de flytter, måske sæt noget musik på når de går i gang i hinanden.
Hvis du har en eller et par kammerater der er i et band (eller hvis ikke, så anskaf dig et billigt trommesæt i genbrug eller du kan låne et), så lad dem flytte ind i dit værelse et par dage (i mellemtiden kan du jo så bo i din kammerats lejlighed eller være hos familie eller hvad der nu passer bedst) og sig at de bare kan øve sig på trommerne så tosset de vil. Så vil de to turtelduer jo nok hurtig blive træt af støjen og forhåbentlig flytte ud hurtigt igen.
Eller hvis du (forståeligt nok) er nervøs for at naboerne klager over støj, så kig i din vennecirkel efter et kærestepar som kunne have lyst til at bo i din lejlighed et stykke tid (igen hvor du så midlertidigt finder et andet sted at bo). Sig til dem at de kan bo der gratis eller meget billigt, men på to betingelser: At de skal “hygge” sig regelmæssigt på fællesarealerne og at når det så forhåbentligt har skræmt dine liderlige roomates væk så skal de flytte ud igen. Held og lykke
lejelighed
Find en kæreste selv og hyg jer i alle rum, på alle tidspunkter af døgnet 😎
Læste lige dit gamle opslag, og nu bare med followup med flere lorte situationer
[Drømme lejligheden jo](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/spurqb/dr%C3%B8mmelejelighed_med_et_skr%C3%A6kscenarie/?utm_source=share&utm_medium=ios_app&utm_name=iossmf)
Men er det ik bare at blive stiktosset når de befinder sig i stuen…