Ja.. helt ærligt. Er det ikke nok, at man skal se på de tyraner om aftenen? Omg.. afsted på Herlufsholm med dem – full time.
**Forældre**: “_Nåh.. hvordan går det så?_”
**Barn**: “_DER VAR NOGEN DER STAK NOGET OP I MIN.._”
**Forældere**: “_Nåh ja aha okay.. mor er nødt til at smutte_”
Interessant emne, og kan følge hendes oplæg.
Nu er der rimelig god spredningen på overskud hos forældrene i min drengs klasse. Og jeg har da bemærket det ofte er de børn der kommer fra pressede familier der er fraværende, hvilket jeg også ser som et problem.
Jeg deltager ikke i fester, men er der til det meste andet og det giver da en nemmere tilgang til at lave fremtidige legeaftaler, som de svagt stillede så går glip af… Ikke at jeg har nogen løsning, har bare bidt mærke i det.
> “[…] Det synes jeg er ekstra interessant, fordi jeg endnu ikke har kunnet finde et eneste studie, der viser at deltagelse i fællesspisning, forældrefester, hytteture med mere har den direkte sammenhæng med trivsel og fællesskab i klasseværelset, som der ofte fremføres. Og spørgsmålet for mig bliver, om det overhovedet er de store anstrengelser værd?”.
Jeg er på fornavn med omkring tre forældre på mit barns årgang, den ene af dem udelukkende fordi vi er kolleger.
Jeg gider sgu ikke sidde og sludre med de øvrige forældre over et eller andet sammenskudsgilde eller forældrekaffe. Hyttetur? Så hellere få en asfalthudafskrabning.
Det absolut værste er alle de, der kender hinanden fordi de har større børn, der går i klasse sammen.
Hvem helvede har ungernes venners forældre som deres primære omgangskreds?
Tydeligvis folk som er så pisse irriterende og navlebeskuende at alle der ellers ke der dem har givet op.
Jeg synes det er vigtigt at være bare en smule interesseret i ens børns skoleliv.
> Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker.
Men gud forbyde at man skal bruge 4 dage om året på børnene. Det er jo alt for meget at bede om…
Man bliver så harm af det pis der. I har selv valgt at få børn. Hvis i ikke gider bruge tid på børn, så lad være med at få dem ffs!
Samme argumentation som hun bruger, skal den så også bruges om frivilligt/forenings arbejde?
Måske jeg er helt naiv, men her påredit har vi da ugentligt tråde om folk er ensomme eller mister deres venner som de bliver ældre og få børn. At engagere sig lidt i disse ting kunne jo også være en måde at møde nogle på man måske kunne have det fedt med privat også?
Fine indlæg indtil videre. Jeg synes lige der mangler noget om skala hvis man har flere børn. Hvis der er 3-4 eller 5 ting årligt kan man gange med antallet af børn. Det kan gå helt amok.
Som børnefri vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at jeg nyder friheden til selv at vælge omgangskreds.
10 comments
Ja.. helt ærligt. Er det ikke nok, at man skal se på de tyraner om aftenen? Omg.. afsted på Herlufsholm med dem – full time.
**Forældre**: “_Nåh.. hvordan går det så?_”
**Barn**: “_DER VAR NOGEN DER STAK NOGET OP I MIN.._”
**Forældere**: “_Nåh ja aha okay.. mor er nødt til at smutte_”
Interessant emne, og kan følge hendes oplæg.
Nu er der rimelig god spredningen på overskud hos forældrene i min drengs klasse. Og jeg har da bemærket det ofte er de børn der kommer fra pressede familier der er fraværende, hvilket jeg også ser som et problem.
Jeg deltager ikke i fester, men er der til det meste andet og det giver da en nemmere tilgang til at lave fremtidige legeaftaler, som de svagt stillede så går glip af… Ikke at jeg har nogen løsning, har bare bidt mærke i det.
> “[…] Det synes jeg er ekstra interessant, fordi jeg endnu ikke har kunnet finde et eneste studie, der viser at deltagelse i fællesspisning, forældrefester, hytteture med mere har den direkte sammenhæng med trivsel og fællesskab i klasseværelset, som der ofte fremføres. Og spørgsmålet for mig bliver, om det overhovedet er de store anstrengelser værd?”.
Jeg er på fornavn med omkring tre forældre på mit barns årgang, den ene af dem udelukkende fordi vi er kolleger.
Jeg gider sgu ikke sidde og sludre med de øvrige forældre over et eller andet sammenskudsgilde eller forældrekaffe. Hyttetur? Så hellere få en asfalthudafskrabning.
Det absolut værste er alle de, der kender hinanden fordi de har større børn, der går i klasse sammen.
Hvem helvede har ungernes venners forældre som deres primære omgangskreds?
Tydeligvis folk som er så pisse irriterende og navlebeskuende at alle der ellers ke der dem har givet op.
Jeg synes det er vigtigt at være bare en smule interesseret i ens børns skoleliv.
> Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker.
Men gud forbyde at man skal bruge 4 dage om året på børnene. Det er jo alt for meget at bede om…
Man bliver så harm af det pis der. I har selv valgt at få børn. Hvis i ikke gider bruge tid på børn, så lad være med at få dem ffs!
Samme argumentation som hun bruger, skal den så også bruges om frivilligt/forenings arbejde?
Måske jeg er helt naiv, men her påredit har vi da ugentligt tråde om folk er ensomme eller mister deres venner som de bliver ældre og få børn. At engagere sig lidt i disse ting kunne jo også være en måde at møde nogle på man måske kunne have det fedt med privat også?
https://rokokoposten.dk/2019/09/24/mand-skyder-sig-selv-under-foraeldremoede/
Fine indlæg indtil videre. Jeg synes lige der mangler noget om skala hvis man har flere børn. Hvis der er 3-4 eller 5 ting årligt kan man gange med antallet af børn. Det kan gå helt amok.
Som børnefri vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at jeg nyder friheden til selv at vælge omgangskreds.