Jeg skriver dette opslag for at advare andre mod at handle hos Green.dk, da jeg føler mig decideret ført bag lyset efter et køb af en iPhone 12, som skulle have været min datters store julegave.

Vi købte telefonen i standen "Som ny", hvilket i min optik betyder, at den skal fremstå og fungere som en fabriksny enhed, selvom den er brugt (refurbished). Men virkeligheden er en helt anden.

Her er de problemer, vi har opdaget siden juleaften:

  • Uoriginale dele med advarsler: Så snart man går ind i iOS-indstillingerne, popper der advarsler op om, at både skærmen og batteriet er uoriginale dele. Apple kan ikke verificere dem, hvilket direkte påvirker funktionaliteten og gensalgsværdien.
  • Skærmen er IKKE OLED: En iPhone 12 er født med en OLED-skærm. Den skærm, Green.dk har sat i, er tydeligvis en billig LCD-kopi. Der er voldsomt "backlight bleed", når skærmen viser sort (den lyser op i kanterne i stedet for at være helt sort), og der er kraftig "ghosting"/grafikfejl, når man scroller.
  • Batteri-skandale: Selvom den er solgt som "ny", melder batteriet, at det kun kan oplades til 57 %. Det kan knap nok holde strøm til en halv dags brug.

Jeg er rystet over, at en virksomhed, der bryster sig af at være specialister i Apple-udstyr, kan finde på at sælge en enhed i den stand som "Som ny". Det svarer til at købe en "som ny" bil, hvor motoren er skiftet ud med en plæneklippermotor og sæderne er erstattet af havestole.

 Hold jer langt væk fra Green.dk, hvis I forventer originale reservedele eller bare en telefon, der virker som den skal.

Er der andre herinde, der har haft lignende oplevelser med dem eller andre refurbished-forhandlere?

by EnHalvSnes

13 comments
  1. Det er desværre helt normalt, både i salg og reparation at man bruger ikke Apple dele. Men i det mindste er batteriprocenten du nævner markant under hvad Green selv lover i deres FAQ.

    Uanset hvad har I de 14 dages returret.

  2. Skriv en anmeldelse på trustpilot og så til virksomheden at du ønsker en anden enhed .

  3. Brug jeres 14 dages returret og få en ny. Anyways, så har jeg købt begge mine sidste to telefoner hos dem, og der har ikke været nogle problemer.

  4. Refurbed er bare en platform/marked der sælger brugte telefoner. Kender ikke green, men det kan være samme princip?

    Som ny er blot at telefonen ligner en ny og har en vis batteriprocent, ifølge dem selv. Om den er gangbar aner jeg ikke.

    Jeg synes der som minimum skulle stå om telefonen har uoriginale dele, så kan man som forbruger selv vælge om man vil have det eller ej.

    Jeg ville gøre brug af min fortrydelseret og finde en anden.

  5. Det er det samme med Refurbed
    Jeg købt en MacBook Air og fik en ikke Apple oplader med, egnet til MacBook Pro.
    Kontaktede refurbed som sagde at der ingen garanti var for at de brugte Apple dele til udskiftninger.
    Jeg spurgte om det også var tilfældet med indmaden i computeren, fx batteriet.
    Der var hellere ikke nogen garanti at det var Apple dele.
    Jeg var overrasket og chokeret.

    Derudover havde jeg bestilt en computer med dansk tastatur men de havde sendt en med norsk tastatur, det brokkede jeg mig over og de tilbød 20 euro tilbage betaling, det synes jeg var en hån og til grin og brokkede mig igen, de tilbød 25 euro, igen synes jeg det var en hån imod kundeservice.
    Til sidst tilbød de 30 euro, lidt over 220kr for en computer til ca 5000kr hvor de havde sendt en med forkert tastatur.

    Jeg synes simpelthen det er så dårlig kundeservice, men orkede ikke mere frem og tilbage og irritationen af at blive behandlet dårligt, så jeg accepterede(orkede ikke at skulle sende computeren tilbage, så ende med selv at skifte de bogstaver der var placeret forkert ud)

    Står tilbage med et dårligt indtryk af Refurbed 

  6. Jeg har været rigtig godt tilfreds med mine køb, men det du beskriver er selvfølgelig ikke i orden.

  7. Enig med dig, som ny skal ikke have udskiftet dele som ikke er originale. Har selv købt og solgt igennem Swappie og aldrig mødt det som du beskriver. Er der funktioner som ikke virker, så som battet health, vil jeg sige du har en sag. Nemlig at telefonerne ikke virker som ny i disse tilfælde

  8. Jeg tror desværre alle de der ‘refurb’-firmaer gør sådan. Jeg købte engang en Frankenstein af en iPhone, det var fra den side der promoverer sig bedst.

    Den var også åbenlyst med et uoriginalt batteri og dele, den overophedede fra start og var ubrugelig.

    Min fornemmelse er desværre at refurbished iPhones skal være lavet af Apple selv – men det gider de åbenbart ikke bruge penge på. Og ellers må man desværre købe nyt.

  9. Batteriprocenten kan være misvisende – den måler kontinuerligt hvor meget strøm der går ind og ud til at beregne en batteri kapacitet.
    Så den skal laves 100% og tømmes til den går ud for at den kan rette ind.

    Men når det så er sagt ville jeg aldrig acceptere en oled til Led udskiftning.

  10. Jeg fik en samsung fra refurbed som ikke kunne bruge bank apps og lignende fordi den var en udstillingsmodel fra en butik og var på “udstillings mode” eller hvad det nu hed.

  11. Jeg har repareret laptops fra sådan et sted. Det var ikke Green, men jeg vil vove at påstå at alle de her refurbished og walk-in reparationssteder mere eller mindre snyder. Risikoen for at man bliver taget ved næsen som kunde er ret stor.

    Det jeg har observeret er ihvertfald at der er nogle ting som jeg aldrig vil få lavet. Man bliver meget let snydt. Det du betaler for kan meget nemt være noget andet du får.

  12. Jeg har også oplevet at Refurbed sendte en tlf med uoriginalt skærm og kamera. Kameraet kunne ikke engang zoom nok ift samme model. Jeg fortrød købet og sendte den tilbage. Køber aldrig hos dem mere.

    Har dog gode erfaringer hos Swappie. Dem kan jeg klart anbefale.

Comments are closed.