Flere politikere og medier kører i disse dage en kampagne, hvor de benævner de kommende skattelettelser på lønindkomst i 2026 som "gaveregn".

Men faktum er, at dem der tjener mindst også er dem der får proportionelt mindst. Fordi regeringen har besluttet, at dem der tjener mest skal have en lettelse i topskatten, hvilket vil øge uligheden yderligere.

Ifølge TV2 får man med en månedlig indkomst på 30.000 kr. en skattelettelse på 1400 kroner om året. Jaja, lidt har også ret.

Hvis man derimod tjener det dobbelte, altså 60.000 kr. om måneden, kunne man tænke at skattelettelsen så var dobbelt så stor. Men nej, den er over seks gange større nemlig på 8.900 kroner om året.

Hvad tænker I herinde om dette? Er det en fair prioritering?

by approachin

28 comments
  1. Som topskattebetaler (både konen og jeg) så synes jeg man bør lette mest i bunden – sådan helt af princip.

  2. Handler vel om at ekstra flid skal belønnes så folk gider arbejde mere, og ikke brand beskatte dem som tager ekstra timer osv.?

    Edit: hvorfor skal jeg egentligt downvotes fordi jeg stiller et spørgsmål, helt stille og roligt og i ordentligt tone? Må vi slet ikke være uenige mere?

  3. Altså jeg har før i tiden undgået at arbejde over og har afspadseret i stedet for udbetalt fordi jeg var i topskat. Nu tjener jeg en del over, men er ret sikker på at andre evt vil tilpasse deres arbejdsindsats lidt med en højere grænse. Men jeg synes det generelt er fint at at beskatte høj indkomst hårdt. Større incitament til at gå deltid, og nyde livet, i stedet for at arbejde sit liv væk

  4. Det er totalt til i hovedet. Der er dem på bunden der har mest brug for skattelettelser

  5. Fuldstændigt ligegyldigt når de største formuer alligevel skabes på kapital og ejendomme

  6. Tænker at det er en korrektion af en fortidig fejlslået skattepolitik. Men med det sagt, så burde man lette mere i bunden, det er der, hvor pengene for alvor kommer folk til gode og ud at cirkulere i samfundet.

  7. Jeg synes det er fair. Topskattegrænsen lå så lavt før at det hindrede almindelige børnefamilier i at den ene kunne gå deltid, mod at den anden arbejdede ekstra

  8. Jeg tror efterhånden vi kender /r/denmarks holdning til politik og økonomi. Ingen grund til at diskutere det, medmindre man ønsker Down votes ad libitum…

  9. Af de 10,7 mia (2023-niveau) i provenutab som regeringen lagde til grund ([https://fm.dk/media/aqgjhsug/aftale-om-reform-af-personskat-a.pdf](https://fm.dk/media/aqgjhsug/aftale-om-reform-af-personskat-a.pdf) , side 9) , kommer ~7,5 af dem, fra øget beskæftigelsesfradrag – til alle, til enlige forsøgere og til seniorer.

    Jeg synes man skulle hæve kontanthjælp og SU med 500 kroner om måneden (udover den stigning, som kommer i det nye år), men har ikke de store problemer med personskatteændringerne fra regeringens side.

  10. Genindfør formueskat! Det er den eneste måde at udbedre den skade som Fogh og hans efterfølgere påførte landet.

  11. Større ulighed i samfundet skaber bare et generelt fattigere samfund over tid… jeg troede politikerne gik ind for “økonomisk vækst”? Men hvad er dette her? Det er jo økonomisk nedgang, intet andet…

  12. Trickle down economy, når vi pisser på dem som har mindst.

  13. Bare rolig, dem der tjener mest, betaler stadig klart mest i skat…

  14. Hæv arbejdsmarkedsfradrag i stedet… Det skal kunne betale sig at arbejde

  15. Topskatten er i praksis steget ekstremt meget de seneste år, fordi topskattegrænsen ikke har fulgt inflationen.

    Den nye “mellemskat” er ikke en skattelettelse. Det er en måde at udskyde den justering af topskattegrænsen, som der burde have været.

  16. Som top skatte betaler synes jeg man skal lette i bunden. Jeg mangler intet. Det er der nogle med lav indtægt der gør. Jeg kan spise bøf hver dag og drikke et glas godt rødvin til. Mange med lav indtægt har ikke råd til hakket oksekød længere. Det er noget skidt for dem men også for samfundet på den længere bane. Derfor skattelettelse i bunden

  17. > Hvis man derimod tjener det dobbelte, altså 60.000 kr. om måneden, kunne man tænke at skattelettelsen så var dobbelt så stor. Men nej, den er over seks gange større nemlig på 8.900 kroner om året.

    Det tænker man vel kun hvis man ikke forstår hvordan topskat fungerer. Det er altså ikke så svært at gennemskue, men det er jo svært at forarge folk hvis man ikke stiller det op sådan.

    Men prøv at regn på hvor meget der kunne gives i skattelettelse hvis man flyttede det til et bundfradrag i stedet. Det er ikke mange kroner den enkelte dansker ville få ekstra hver måned, er mit gæt. Til gengæld kommer folk som mig nu til at udbetale mere i løn fra firmaet og dermed lægge flere skattekroner i fælleskassen. Fastansatte vil måske øge deres løn i stedet for at få andre goder som mere ferie osv. Topskatten har altså en effekt på nogens lyst til at knokle lidt mere.

  18. Hvor meget betaler en person med en indkomst på 60.000 i forhold til en person med en indkomst på 30.000 ?
    Ikke bare i kroner og øre, men procentvis ?

    Jf [denne her artikel](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14550263/nye-skattesatser-i-2026-skattelettelser-pa-vej-til-mange-danskere?lang=da’), så betaler en person med en indkomst på 30.000 kr (360.000 kr årligt) omkring 120.000 kr om året i skat I 2025, hvor en person med en indkomst på 60.000 kr (720.000 kr årligt) betaler 262.000 kr.

    Med de nye skattesatser falder de så hhv 1.400 (1,17%) og 7.500 (2,86%) kr årligt i skat. Er det virkelig verdens undergang ? Indkomsten på 60.000 kr betaler stadig mere end dobbelt så meget i skat I kroner og øre som indkomsten på 30.000 kr.

  19. Hmm, altså nu er jeg ikke helt inde i tallene, men eftersom en som tjener 60.000 jo betaler langt mere end dobbelt så meget skat som en der tjener 30.000 er det ikke en helt fair representation af virkeligheden. Man kan jo mene hvad man vil om selve politikken, men jeg synes der mangler lidt nuancer i OPs tekst. Helt fair hvis man synes at der procentuelt skal lettes det samme skat uanset indkomst, fair nok!

    Som sagt, jeg synes bare der mangler at se sammenhængen omkring betalt skat, og skattelettelsen i OPs opslag.

  20. Jeg har en bruttoløn på 80.000 og er enlig forsøger – jeg mener min besparelse lå omkring 18.000 – så jeg er én af dem, der får en stor lettelse, og jeg kan simpelthen ikke forstå man har valgt at prioritere sådan. Jeg har været enlig forsøger med næsten en fjerdedel i indkomst – dér har man brug for pengene. Og så fra en statsminister fra Socialdemokratiet? Helt vanvittigt.

  21. Som topskattebetaler der får maksimalt ud af denne ændring synes jeg at det er totalt skævvridende.

  22. Jeg bliver så trist over at se der her udviklinger. Jeg er en af dem der får meget ud af de her skatte lettelser, men jeg har nok penge.

    Da jeg var student / langtidssygemeldt, levede jeg af SU og da den løb op, lånte jeg penge fra min far til at betale husleje. Det var så forfærdeligt at skulle kigge på sin konto for at finde ud af om jeg overhovedet havde råd til at kunne spise i aften.

    I går impuls købte jeg sushi til aftensmad og kiggede ikke engang på prisen. Jeg kan se nu at en stor del af den stress jeg havde der også førte til min sygemelding kunne have været undgået hvis bare jeg havde penge.

    Please Mette, lav en Robin Hood på mig, jeg har mere end rigeligt.

  23. De 1400kr ekstra om året kan så gå til at betale den nye ekstra moms på fitness medlemskabet.

  24. Synes den er helt fin – topskat har jo længe været ret udbredt på akademikere med bare 1-2 års erfaring, folk med mellemlange uddannelser med flere års erfaring eller en del overarbejde. Det er svært at argumentere for at den rent faktisk kun rammer “toppen” af samfundet.

    Havde gerne bare set en højere topskattegrænse i stedet for det her mellemskat og top-topskat, men sådan er det danske skattesystem nu engang, jo mere besværligt man kan gøre det, jo bedre.

  25. Jeg synes det er fair. Vi burde fokusere på formuebeskatning i stedet. Jeg har en høj lån og betaler topskat, men har ingen ejendom, støtte fra familie mv., og derfor er det svært for mig at spare op til at købe egen bolig og starte familie. Til gengæld kan en person med en lavere løn få en masse hjælp fra deres forældre mv., fordi har ejendom, formue mv. For mit vedkommende er det heller ikke at være lige. Uligehed består ikke kun i løn.

Comments are closed.