Det er undersøgelser som denne, der får mig til at overveje, om ikke vi bruger for mange penge på forskerstøtte…. Der er jo vitterligt intet i undersøgelsen, man ikke vidste i forvejen
Endnu et eksempel på Matthæus princippet.
Hvis man har overskud og held nok til at finde et studierelevant job, så kommer man langt længere frem ift. studerende i vanskeligere livssituationer og/eller de mindre heldige studerende.
Det er vel rart at vide, for det giver mig en konkret forståelse af, at min rolle som intensiv understøttende forældre tidligst slutter, når min datter er helt færdiguddannet OG i studierelevant job/karrierre.
Jeg gad godt vide, hvad man som forældre kan gøre for at optimere barnets mulighed for relvante studiejobs? Jeg tænker:
1. Forældrekøbt lejlighed tæt på studiet. På den måde maksimerer man tid til jobbet ved at minimere rejsetiden.
2. Sørg for at barnet har penge nok i starten af studietiden til at forsørge sig selv og have det sjovt et års tid, så de kan fokusere på at finde er networke og finde et job, der er studierelevant.
3. Sørg for at barnet har så meget erfaring og viden om jobsøgning og CV-opbyning som muligt før de starter uddannelsen.
4. Giv dem evt. noget halvdyrt tøj, der passer til jobbets dress code.
5. Undersøg det lokal-relevante jobmarked for/sammen med barnet og hold hende opdateret med eventuelle jobopslag.
Er der andet?
EDIT: kommentaren er delvis sarkasme og delvis et forsøg på at afdække optimeringsmulighederne en forældre har.
Jeg ved ikke om jeg selv vil gøre noget i den her stil.
Forskel overrasker mig ikke. Meget lig det billede jeg oplevede blandt tidligere studiekammerater efter endt studie (cand.merc.it)
Folk der ikke har studiejob er også bare strategisk ukloge, hvilket står i skarp kontrast til dem MED studiejob under er eventuelt ansættelsesforløb.
Jeg vægter studiejob langt over karakterer, da det viser initiativ, arbejdsomhed og et forspring, rent erfaringsmæssigt. Høje karakterer kan være et tegn på arbejdsomhed; jeg synes bare man har arbejdet i den forkerte retning, hvis det så er “det eneste” man har præsteret.
Tak for downvotes – meget kontroversiel holdning, at folk der har gjort mere end at hæve SU og gå til eksamener er attraktive.
>Analysen giver ikke svar på, om det er gode jobforudsætninger hos de studerende, der giver adgang til et studiejob, eller om det er et studiejob, der giver gode forudsætinger for at søge et “rigtigt” job bagefter.
Nu er jeg ikke ekspert i økonometri, men er det her ikke en oplagt mulighed til at opstille en SEM (simultaneous regression model)?
Og derudover:
>
I analysen er der ikke skelnet mellem, om man har haft et såkaldt studierelevant job, eller om man har haft et almindeligt fritidsjob.
Det må simpelthen også være muligt at kontrollere for om det er stuierelevant eller ej….
Relevant studiejob giver dig et indblik i hvad virksomheder generelt efterspørger i en medarbejder, og gør også at man kan målrette og prioritere sine studier mod kærneopgaverne.
Personligt var jeg nervøs da jeg startede i praktik som webudvikler, jeg kunne kode frontend/backend men mit UX og design var det man kalder “programmør niveau”. Så hvis ikke jeg havde oplevet stærk faglig balast i design og ux teamsne på arbejdspladsen, så havde jeg spildt tid med ting jeg ikke var interesseret i, istedet for at koncentrere mig om servere og implementationen af deres fancy designs.
Kan bekræfte, havde ikke noget studiejob, og har heller ikke noget job nu.
Enig afskaf su
Mit studiejob førte til at de tilbød mig en fuldtidsstilling, så det lyder rigtigt nok.
Men da jeg droppede ud af kandidaten, havde jeg også næsten fem års erfaring inden for den branche jeg vil arbejde i. Jeg er ret sikker på at min studentermedhjælpererfaring hjalp mig mere end min uddannelse.
Den lyder sgu for tynd den undersøgelse, artiklen linker ikke til den, så det kan man ikke vide.
De vælger et punkt, 5 uger efter dimission, midt i sommerferien at måle på. Selv hvis du søger og får jobbet første dag, er det jo ikke sikkert at du starter før 1. August.
Det lyder meget mere som om at det undersøgelsen måler er at folk med studiejob blot overgår til fuldtid i samme funktion, end at det er et decideret springbræt til et *nyt rigtigt job*.
Du er jo til at lave sådan en undersøgelse mindst 3 måneder efter dimission.
Edit: Jeg kan så også se at ingen at de personer der bliver nævnt i artiklen, står bag analysen. Så det er nok ren venstrehåndsarbejde.
Nå ja… 20-30 timers ugentligt arbejde hos Burger King, McDonalds eller som tjener på en restuarent, ved siden af studiet, er ikke et “rigtigt job”. LOL
Jeg bor i Udkantsdanmark og kører en halv time til mit studiejob. Man skal bare prøve at få sig et studiejob så snart som ***motherfucking*** muligt. Det har givet utroligt meget indsigt og ikke mindst erfaring. Man bliver meget mere afslappet i det hele taget, da det går op, hvor lidt karakter faktisk betyder når man har erfaring at gøre godt med. Hvis man kommer et ordentligt sted, vil de også respektere at man vil have behov for at passe studie først og fremmest, da det netop er hele eksistensgrundlaget for et studiejob. Hvis ikke man består sit studie kan man jo heller ikke være studentermedhjælper.
Og ja, man kan godt risikere at være dårligt stillet uden erfaring. Det er ikke så stort et problem på bachelor niveau, men inden man er færdig med kandidaten bør man absolut gerne have prøvet hvordan det er at arbejde indenfor noget studierelevant. Ellers konkurrerer man bare med en masse mennesker som har haft et kæmpe forspring, og jeg kan ikke forestille mig noget værre end at panik-jobsøge på dagpenge efter endt uddannelse med intet at tage sig til.
Fortæl at du aldrig har haft et rigtigt arbejde, uden at direkte at sige det.
<Look at title>
Yep, that’s about right.
Jeg kan ikke fatte hvordan dette kan komme som en overraskelse, for andre end folk der ikke har haft et “rigtigt” arbejde. Selvfølgelig er studiejobs en rigtig god vej til arbejde. Min egen erfaring, samt via mine ca. 10 års erfaringen inden for HR, samt de nok samlet 100 ish års erfaring inden for HR vores hold har, dele dette. Jeg ved at i firmaet jeg arbejder for, så bliver ca. 80% af dem der har har haft studie job ansat hos os efterfølgende. Næsten 60% af dem der har haft haft studie job er stadig ansat efter 5 år.
Med fare for at parkere på øretævernes holdeplads, så nærmer det her sig perifært én af mine personlige kæpheste.
Man hører det jævnligt fremført som et problem, at samfundet akademiseres – forstået på den måde, at flere og flere stillinger forudsætter kandidatuddannelser.
Samtidigt findes der bunker af mennesker, der gentager mantraet “tilstedeværelsen af et vilkårligt studiejob er mere relevant end karakterer”.
Dog findes der et antal kandidatuddannelser, der simpelthen er nemme at bestå. Kandidatbevis alene er simpelthen ikke et kvalitetstegn.
Hvis man ikke skelner til relevansen af studiejobbet. Og mener at studiejobbet undskylder shitty karakterer, uden at skelne til om uddannelsen i sig selv vidner om et tilstrækkeligt fagligt niveau. Ja – så er man sku måske i virkeligheden bedre tjent med at ansætte en 25-årig, der kun har færdiggjort stx, og ellers bare har lavet forefaldende arbejde.
Hold kæft jeg er glad for jeg ikke er ung i dag!
Selv ens fritid skal handle om ens fremtid.
Jesus Kristus kan mennesker ikke bare få lov at være mennesker? om ikke andet så bare lidt tid inden de bliver fanget i hamsterhjulet.
Jeg har så ondt af de mennesker der har så lidt indhold i livet/hjernevasket til at tro de er nødt til at gøre deres arbejde til deres indentitet.
Der ligger nok et lille problem i at nogle studenter måske nok føler sig overvældet / tidspresset hvis de skal begynde at have et job hved siden af deres fuldtidsstudie.
Mange studier er sparret halvt ihjel, og det skal laves om. Det er simpelthen ikke fair, at nogen ikke får mere undervisning end de gør.
Men indtil at det bliver lavet om, er studiejobs da en rigtig god ide. Især på studier hvor man arbejder < 20 t ugen. Det jeg dog ser et problem i, er hvis det bliver en “ting” at man skal have tid til et studiejob ved siden af ingeniørstudiet. 35-40 timer på studiet og 15 t på studiejob er absurd hvis studerend skal have et liv ved siden af. Desværre kender jeg mange, der gør det. Praktik er en bedre løsning.
Det undrer mig, at det kan komme som en overraskelse for nogen. I hvert fald mens jeg har studeret, har det været sikkert som amen i kirken, at der i enhver undersøgelse af hvad der bringer dimmitender i arbejde peges klart og tydeligt på studiejob.
Baseret på egen erfaring, så er det super vigtigt at få **relevant** studieerfaring. Det er bare ikke altid en mulighed, da der ofte er rift om pladserne (i hvert fald i Aalborg). Derfor er der mange – mig selv inklusiv – som har måtte arbejde i servicesektoren. Et studiejob er ikke et studiejob, medmindre det giver kompetencer og viden, som kan være relevant for ens fremtidige arbejde. Og for rigtig mange af mine bekendte, og jeg selv, så er det altså ikke tilfældet, hvis du står i butik hver lørdag, arbejder som pædagogmedhjælper, eller langer drikkevarer over disken i Jomfruane Gade.
Ved godt det svinger en del fra studie til studie, men vi brugte ca. 40timer ugentligt på projekt og gruppearbejde alene – dertil kom de individuelle eksamensopgaver, og det der skulle læses til hver forelæsning (ofte 200-400 sider). Ved ikke hvor realistisk det er at smide en ekstra 8-15 timer oveni ugentligt der kun er dedikeret til studiearbejde, for vi var i hvert fald godt pressede allerede.
Har de overvejet, at dem, der tager studiejob, også er dem der *gider* i arbejde efter fem uger. Jeg skal sgu ikke nyder noget af at starte så hurtigt, og jeg læser et studie hvor arbejdsløshed eftersigende ikke eksisterer.
Altså de nævner et eksempel med en der læser medicin. Hun får vel job med 100% sikkerhed hvis hun bliver færdig?
>Blandt de studerende, der ikke havde et studiejob, var det kun 5,4 procent, der havde et job fem uger efter, at champagnepropperne var fløjet af flaskerne til dimissionen.
>Havde man under uddannelsen et studiejob af kortere varighed, fra en til fem måneder, var det 15,4 procent.
>Men havde man et studiejob i mindst 24 måneder, inden afslutningen af studiet, så var det 69,4 procent, der var i job fem uger efter.
Jeg betvivler sådan set ikke studiets konklusion (den giver i hvert fald intuitiv mening), men det undrer mig at de vælger kun at kigge 5 uger frem efter dimmisionen.
De fleste studerende dimmiterer om sommeren, så jeg kan forestille mig, at dem der hurtigt skriver under på en kontrakt, er dem med studiejobs (som har kontakterne), mens mange andre måske venter til efter sommerferien.
Det kunne være interresant at se de samme tal 3-6 måneder i fremtiden, så man også fandt ud af om studiejobs rent faktisk (hvis vi lige ser bort for selektions-effekten) er nøglen til et rigtigt job, eller bare nøglen til at få et rigtigt job inden 5 uger.
To jobansøgere til samme stilling med samme uddannelsesbaggrund og karakterer, men den ene har haft en stilling som studerende i en tilsvarende virksomhed de sidste to år, og har en god udtalelse fra virksomheden. Det er åbenlyst at kandidaten med relevant joberfaring er et mere sikkert valg, og de to års relevant erhvervserfaring tjener til, at den pågældende skal læres væsentlig mindre op, før denne bliver selvkørende.
Det er ikke binært (job/eller ej). Men som med alt andet, er vi alle i konkurrence med hinanden i karrierens hierarki, og hvis man vil frem, kræver det en ekstra indsats. Det kan være studiejob eller whatever context, det ændrer sig ikke. Man kan selvfølgelig bare melde sig ud af det ræs. Arbejdsløsheden er lav, så det skal nok gå alligevel. Problemet er den kultur som fortæller os, at vi skal stræbe efter at være den bedste. For det kan alle naturligvis ikke være.
24 comments
Det er undersøgelser som denne, der får mig til at overveje, om ikke vi bruger for mange penge på forskerstøtte…. Der er jo vitterligt intet i undersøgelsen, man ikke vidste i forvejen
Endnu et eksempel på Matthæus princippet.
Hvis man har overskud og held nok til at finde et studierelevant job, så kommer man langt længere frem ift. studerende i vanskeligere livssituationer og/eller de mindre heldige studerende.
Det er vel rart at vide, for det giver mig en konkret forståelse af, at min rolle som intensiv understøttende forældre tidligst slutter, når min datter er helt færdiguddannet OG i studierelevant job/karrierre.
Jeg gad godt vide, hvad man som forældre kan gøre for at optimere barnets mulighed for relvante studiejobs? Jeg tænker:
1. Forældrekøbt lejlighed tæt på studiet. På den måde maksimerer man tid til jobbet ved at minimere rejsetiden.
2. Sørg for at barnet har penge nok i starten af studietiden til at forsørge sig selv og have det sjovt et års tid, så de kan fokusere på at finde er networke og finde et job, der er studierelevant.
3. Sørg for at barnet har så meget erfaring og viden om jobsøgning og CV-opbyning som muligt før de starter uddannelsen.
4. Giv dem evt. noget halvdyrt tøj, der passer til jobbets dress code.
5. Undersøg det lokal-relevante jobmarked for/sammen med barnet og hold hende opdateret med eventuelle jobopslag.
Er der andet?
EDIT: kommentaren er delvis sarkasme og delvis et forsøg på at afdække optimeringsmulighederne en forældre har.
Jeg ved ikke om jeg selv vil gøre noget i den her stil.
Forskel overrasker mig ikke. Meget lig det billede jeg oplevede blandt tidligere studiekammerater efter endt studie (cand.merc.it)
Folk der ikke har studiejob er også bare strategisk ukloge, hvilket står i skarp kontrast til dem MED studiejob under er eventuelt ansættelsesforløb.
Jeg vægter studiejob langt over karakterer, da det viser initiativ, arbejdsomhed og et forspring, rent erfaringsmæssigt. Høje karakterer kan være et tegn på arbejdsomhed; jeg synes bare man har arbejdet i den forkerte retning, hvis det så er “det eneste” man har præsteret.
Tak for downvotes – meget kontroversiel holdning, at folk der har gjort mere end at hæve SU og gå til eksamener er attraktive.
>Analysen giver ikke svar på, om det er gode jobforudsætninger hos de studerende, der giver adgang til et studiejob, eller om det er et studiejob, der giver gode forudsætinger for at søge et “rigtigt” job bagefter.
Nu er jeg ikke ekspert i økonometri, men er det her ikke en oplagt mulighed til at opstille en SEM (simultaneous regression model)?
Og derudover:
>
I analysen er der ikke skelnet mellem, om man har haft et såkaldt studierelevant job, eller om man har haft et almindeligt fritidsjob.
Det må simpelthen også være muligt at kontrollere for om det er stuierelevant eller ej….
Relevant studiejob giver dig et indblik i hvad virksomheder generelt efterspørger i en medarbejder, og gør også at man kan målrette og prioritere sine studier mod kærneopgaverne.
Personligt var jeg nervøs da jeg startede i praktik som webudvikler, jeg kunne kode frontend/backend men mit UX og design var det man kalder “programmør niveau”. Så hvis ikke jeg havde oplevet stærk faglig balast i design og ux teamsne på arbejdspladsen, så havde jeg spildt tid med ting jeg ikke var interesseret i, istedet for at koncentrere mig om servere og implementationen af deres fancy designs.
Kan bekræfte, havde ikke noget studiejob, og har heller ikke noget job nu.
Enig afskaf su
Mit studiejob førte til at de tilbød mig en fuldtidsstilling, så det lyder rigtigt nok.
Men da jeg droppede ud af kandidaten, havde jeg også næsten fem års erfaring inden for den branche jeg vil arbejde i. Jeg er ret sikker på at min studentermedhjælpererfaring hjalp mig mere end min uddannelse.
Den lyder sgu for tynd den undersøgelse, artiklen linker ikke til den, så det kan man ikke vide.
De vælger et punkt, 5 uger efter dimission, midt i sommerferien at måle på. Selv hvis du søger og får jobbet første dag, er det jo ikke sikkert at du starter før 1. August.
Det lyder meget mere som om at det undersøgelsen måler er at folk med studiejob blot overgår til fuldtid i samme funktion, end at det er et decideret springbræt til et *nyt rigtigt job*.
Du er jo til at lave sådan en undersøgelse mindst 3 måneder efter dimission.
Edit: Jeg kan så også se at ingen at de personer der bliver nævnt i artiklen, står bag analysen. Så det er nok ren venstrehåndsarbejde.
Nå ja… 20-30 timers ugentligt arbejde hos Burger King, McDonalds eller som tjener på en restuarent, ved siden af studiet, er ikke et “rigtigt job”. LOL
Jeg bor i Udkantsdanmark og kører en halv time til mit studiejob. Man skal bare prøve at få sig et studiejob så snart som ***motherfucking*** muligt. Det har givet utroligt meget indsigt og ikke mindst erfaring. Man bliver meget mere afslappet i det hele taget, da det går op, hvor lidt karakter faktisk betyder når man har erfaring at gøre godt med. Hvis man kommer et ordentligt sted, vil de også respektere at man vil have behov for at passe studie først og fremmest, da det netop er hele eksistensgrundlaget for et studiejob. Hvis ikke man består sit studie kan man jo heller ikke være studentermedhjælper.
Og ja, man kan godt risikere at være dårligt stillet uden erfaring. Det er ikke så stort et problem på bachelor niveau, men inden man er færdig med kandidaten bør man absolut gerne have prøvet hvordan det er at arbejde indenfor noget studierelevant. Ellers konkurrerer man bare med en masse mennesker som har haft et kæmpe forspring, og jeg kan ikke forestille mig noget værre end at panik-jobsøge på dagpenge efter endt uddannelse med intet at tage sig til.
Fortæl at du aldrig har haft et rigtigt arbejde, uden at direkte at sige det.
<Look at title>
Yep, that’s about right.
Jeg kan ikke fatte hvordan dette kan komme som en overraskelse, for andre end folk der ikke har haft et “rigtigt” arbejde. Selvfølgelig er studiejobs en rigtig god vej til arbejde. Min egen erfaring, samt via mine ca. 10 års erfaringen inden for HR, samt de nok samlet 100 ish års erfaring inden for HR vores hold har, dele dette. Jeg ved at i firmaet jeg arbejder for, så bliver ca. 80% af dem der har har haft studie job ansat hos os efterfølgende. Næsten 60% af dem der har haft haft studie job er stadig ansat efter 5 år.
Med fare for at parkere på øretævernes holdeplads, så nærmer det her sig perifært én af mine personlige kæpheste.
Man hører det jævnligt fremført som et problem, at samfundet akademiseres – forstået på den måde, at flere og flere stillinger forudsætter kandidatuddannelser.
Samtidigt findes der bunker af mennesker, der gentager mantraet “tilstedeværelsen af et vilkårligt studiejob er mere relevant end karakterer”.
Dog findes der et antal kandidatuddannelser, der simpelthen er nemme at bestå. Kandidatbevis alene er simpelthen ikke et kvalitetstegn.
Hvis man ikke skelner til relevansen af studiejobbet. Og mener at studiejobbet undskylder shitty karakterer, uden at skelne til om uddannelsen i sig selv vidner om et tilstrækkeligt fagligt niveau. Ja – så er man sku måske i virkeligheden bedre tjent med at ansætte en 25-årig, der kun har færdiggjort stx, og ellers bare har lavet forefaldende arbejde.
Hold kæft jeg er glad for jeg ikke er ung i dag!
Selv ens fritid skal handle om ens fremtid.
Jesus Kristus kan mennesker ikke bare få lov at være mennesker? om ikke andet så bare lidt tid inden de bliver fanget i hamsterhjulet.
Jeg har så ondt af de mennesker der har så lidt indhold i livet/hjernevasket til at tro de er nødt til at gøre deres arbejde til deres indentitet.
Der ligger nok et lille problem i at nogle studenter måske nok føler sig overvældet / tidspresset hvis de skal begynde at have et job hved siden af deres fuldtidsstudie.
Mange studier er sparret halvt ihjel, og det skal laves om. Det er simpelthen ikke fair, at nogen ikke får mere undervisning end de gør.
Men indtil at det bliver lavet om, er studiejobs da en rigtig god ide. Især på studier hvor man arbejder < 20 t ugen. Det jeg dog ser et problem i, er hvis det bliver en “ting” at man skal have tid til et studiejob ved siden af ingeniørstudiet. 35-40 timer på studiet og 15 t på studiejob er absurd hvis studerend skal have et liv ved siden af. Desværre kender jeg mange, der gør det. Praktik er en bedre løsning.
Det undrer mig, at det kan komme som en overraskelse for nogen. I hvert fald mens jeg har studeret, har det været sikkert som amen i kirken, at der i enhver undersøgelse af hvad der bringer dimmitender i arbejde peges klart og tydeligt på studiejob.
Her er et udpluk af undersøgelser og udtalelser fra [DI](https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2022/1/di-studiejob-oger-chancen-for-job-markant/), [Uddannelses- og forskningsministeriet](https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/studiejob-er-vigtig-vej-til-forste-job), [Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)](https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekter-studiejob-udveksling-projektorienterede-forloeb) og [Akademikerenes A-kasse](https://aka.dk/nyheder/2015/fa-et-studiejob-og-drop-karakterraset/), og jeg kunne sagtens fortsætte.
Baseret på egen erfaring, så er det super vigtigt at få **relevant** studieerfaring. Det er bare ikke altid en mulighed, da der ofte er rift om pladserne (i hvert fald i Aalborg). Derfor er der mange – mig selv inklusiv – som har måtte arbejde i servicesektoren. Et studiejob er ikke et studiejob, medmindre det giver kompetencer og viden, som kan være relevant for ens fremtidige arbejde. Og for rigtig mange af mine bekendte, og jeg selv, så er det altså ikke tilfældet, hvis du står i butik hver lørdag, arbejder som pædagogmedhjælper, eller langer drikkevarer over disken i Jomfruane Gade.
Ved godt det svinger en del fra studie til studie, men vi brugte ca. 40timer ugentligt på projekt og gruppearbejde alene – dertil kom de individuelle eksamensopgaver, og det der skulle læses til hver forelæsning (ofte 200-400 sider). Ved ikke hvor realistisk det er at smide en ekstra 8-15 timer oveni ugentligt der kun er dedikeret til studiearbejde, for vi var i hvert fald godt pressede allerede.
Har de overvejet, at dem, der tager studiejob, også er dem der *gider* i arbejde efter fem uger. Jeg skal sgu ikke nyder noget af at starte så hurtigt, og jeg læser et studie hvor arbejdsløshed eftersigende ikke eksisterer.
Altså de nævner et eksempel med en der læser medicin. Hun får vel job med 100% sikkerhed hvis hun bliver færdig?
>Blandt de studerende, der ikke havde et studiejob, var det kun 5,4 procent, der havde et job fem uger efter, at champagnepropperne var fløjet af flaskerne til dimissionen.
>Havde man under uddannelsen et studiejob af kortere varighed, fra en til fem måneder, var det 15,4 procent.
>Men havde man et studiejob i mindst 24 måneder, inden afslutningen af studiet, så var det 69,4 procent, der var i job fem uger efter.
Jeg betvivler sådan set ikke studiets konklusion (den giver i hvert fald intuitiv mening), men det undrer mig at de vælger kun at kigge 5 uger frem efter dimmisionen.
De fleste studerende dimmiterer om sommeren, så jeg kan forestille mig, at dem der hurtigt skriver under på en kontrakt, er dem med studiejobs (som har kontakterne), mens mange andre måske venter til efter sommerferien.
Det kunne være interresant at se de samme tal 3-6 måneder i fremtiden, så man også fandt ud af om studiejobs rent faktisk (hvis vi lige ser bort for selektions-effekten) er nøglen til et rigtigt job, eller bare nøglen til at få et rigtigt job inden 5 uger.
To jobansøgere til samme stilling med samme uddannelsesbaggrund og karakterer, men den ene har haft en stilling som studerende i en tilsvarende virksomhed de sidste to år, og har en god udtalelse fra virksomheden. Det er åbenlyst at kandidaten med relevant joberfaring er et mere sikkert valg, og de to års relevant erhvervserfaring tjener til, at den pågældende skal læres væsentlig mindre op, før denne bliver selvkørende.
Det er ikke binært (job/eller ej). Men som med alt andet, er vi alle i konkurrence med hinanden i karrierens hierarki, og hvis man vil frem, kræver det en ekstra indsats. Det kan være studiejob eller whatever context, det ændrer sig ikke. Man kan selvfølgelig bare melde sig ud af det ræs. Arbejdsløsheden er lav, så det skal nok gå alligevel. Problemet er den kultur som fortæller os, at vi skal stræbe efter at være den bedste. For det kan alle naturligvis ikke være.