Politiet smed seniorer ud til Mette F.-møde

7 comments
  1. >Efter at have talt med Skive-borgere og uddelt pamfletter på pladsen til Skivemødet blev de tre mænd mødt af en af arrangørerne samt to politibetjente, der beordrede dem at forlade området.

    Lyder som om betjentene bare følger ordre i blinde, uden at tænke sig om. Et par fredelige ældre herrer skal fjernes fordi de er uenige i budskabet og ikke er inviteret, til trods for at helt almindelige borgere sagtens kan møde op og erklære sig uenige i budskabet.

    Det var så den ytringsfrihed.

  2. > Efter de tre mænd trak sig væk fra pladsen, kom politiet endnu en gang. Denne gang for at bede om deres personnumre og navne.

    > – De truede med at fængsle os, hvis vi ikke gav dem det, siger Åge Staun.

    Er det bare mig eller bevæger Danmark sig tættere og tættere på at være et autoritært land som bruger stat og magt til at lukke munden på folk? Og hvorfor ser det ud som om det er noget danskere faktisk gerne vil have?

    Og vi har som en lille ekstra bonus allerede opbygget det store overvågningsnetværk og efterretningstjenester. Hvis en tilpas stor gruppe gerne vil have en diktator af den ene eller den anden fløj kan vi have det fra dag et efter et valg.. Det er fandme dumt.

  3. >Det kom sig af, at Skivemødet havde valgt at invitere både statsminister Mette Frederiksen (S) og medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) til en samtale om forsvarsforbeholdet – **begge går ind for et ‘ja’ til at afskaffe det 1. juni.**

    Læg mærke til at de bruger ordet ‘samtale’ i stedet for ‘debat’.

  4. Som jeg læser det, er Skivemødet arrangeret af private, og hvis arrangørerne mener at de ældre mænd er uønsket på pladsen (uanset grunden) så kan jeg ikke se problemet i at politiet hjælper med at vise dem ud.

    Det er jo ikke anderledes end hvis de var blevet smidt ud af Rema for at uddele politisk materiale.

    Man kan selvfølgelig diskutere hvor smart det er at bortvise folk man er uenig i, til et arrangement der som udgangspunkt handler om “samtaler og meningsudvekslinger” – men det er ikke politiet der skal tage stilling til det.

    Og nej det er ikke en ny Tibetsag og nej det er hverken et angreb på vores ytringsfrihed eller et skridt nærmere en politistat.

  5. Foreningen der står bag får pænt meget støtte af Skive Kommune, herunder kører kommunen gratis markedsføring for dem, kommunens jobcenter pumper besøgstallene ved at tvinge kontanthjælpsmodtagere derned i et “uddannelsesforløb” som kun findes på papiret, jeg antager også at dette “udannelsesforløb” pumper flere penge ind i arrangementet.

    Hvis de lokale kontanthjælpsmodtagere skal bruges i bedrageri til arrangementet og kommunen betaler for skidtet, så har jeg et rigtig stort problem med at det er talerør for en helt bestemt holdning, samt at modstående holdninger forvises.

    Det er ikke demokratisk at tage alles penge og smide disse i sin egen politiske holdning.

  6. Kunne de ikke bare holde deres eget arrangement og så dele deres pamfletter ud der i stedet for at shanghaje andres arrangement?

Leave a Reply