Kulturkommentar: Derfor tager DR så meget fejl om »Ellen Imellem« (Kommentar af Kresten Schultz-Jørgensen, ingen paywall)

7 comments
  1. Imho nok den allerbedste kommentar om programmet Ellen imellem og DR’s tilgang til konspirationsteorier og alternative nyheder generelt. Jeg har sgu helt fået lyst til at sende Kresten Schultz-Jørgensen en buket og en flaske vin som tak. 🙂

  2. Det der for mig bliver mere og mere forvirrende er hvorfor DR insistere på at programmet er ok. Generelt ville man jo synes at befolkningen har talt og at DR derved burde nå til den konklusion at en undskyldning er på sin plads.

    Den fraværende undskyldning begynder for mig faktisk at skabe en klar mistro til DR’s motiver. Man kunne jo begynde at mistænke at DR’s motiv er at viderebringe disse konspirationsteorier som værende fakta. Med den generelle kvalitet af DR’s videnskabelige dækning er dette jo ikke utænkelig.

  3. Jeg fatter ikke at der er så meget snak om det program. Jeg måtte jo ind og se det for at se hvad der foregik. Damn det var kedeligt. Det bedste ved de programmer var at de var relativt korte.

    Jeg siger ikke at programmet er fedt. Men jeg forstår ikke det kæmpe ramaskrig der er ommkring det. Jeg synes en passende reaktion på de programmer er at trække lidt på skulderen og kommentere at det kom der nok ikke rigtigt noget fantastisk ud af og så lade dem gå i glemmebogen.

  4. Demokratiet bygger på, at man ikke griber direkte ind i de her menneskers liv, og fratager dem rettigheder, fordi de synes noget andet end majoriteten. Men nej, vi er absolut ikke forpligtiget til at give dem en platform og en mikrofon. At have retten til at ytre sig er immervæk ikke det samme som at have retten til at blive hørt. Bare fordi man har en tænkt en tanke, så har man ikke ret til at få den tapet fast på samfundets store køleskabsdør, som var man et barn med en tegning.

    En del af den demokratiske process er, at sortere i hvad der får en plads i debatten, og hvad der må forblive i periferien. En stor del af det ansvar falder på medierne; men medierne tager ikke længere det ansvar på sig, som vi f.eks. så i forhold til den måde de gav en uhensigtsmæssig stor platform til så ligegyldig en gruppe som Stram Kurs, der trods deres minimale vælgertilslutning fik lov at dominere valgkampen, så det kom til at handle om hvem der kunne fordømme dem hårdest. Det er ikke nyheder; det er et cirkus.

    Og nu er vi nået hele vejen rundt, så selv statsmediet er ude at hente folk ud af periferien, så de kan føres frem i lyset; enten for at promovere deres budskaber i en eller anden misforstået tolkning af journalistisk balance, eller for at parodiere og gøre nar af dem, for at høste billig underholdning. Begge dele er lige fejlagtigt og lavt.

    Schultz-Jørgensen har fuldstændigt ret, når han identificerer denne trend som et sygdomstegn, for DR er ikke et uafhængigt underholdningsmedie, der kan agere som det lyster, og de ‘alternative synspunkter,’ der fremsættes i programmet, er ikke underrepræsenterede. Men det er jo faktisk endnu værre end som så; for alene ved at påstå, at det handler om, at lade alle komme to orde, så legitimerer man konspirationsteorierne og misinformationen, ved at blåstemple den, og sige, at de, der spreder den, *fortjener* at blive hørt. At deres budskaber har værdi og at det er i samfundets interesse at høre mere om dem. Og så bliver det jo decideret farligt, for nu kan de gå ud, med DRs ord i ryggen, og råbe endnu højere, med fornyet og forstærket karisma. Som Schultz-Jørgensen også pointerer, så skal man jo ikke tro, at de her folk er så dumme, som man gør dem; for de ved godt, hvad forventningerne til dem og deres udtalelser er. Og at de er bevidste om det, gør også, at de har gjort sig klare overvejelser omkring hvordan de vender programmet præmis til deres fordel. Som kulturhistoriker, så må jeg pointere, at det altså sjældent er intelligensen, den er galt med, blandt de ledende skikkelser i de her grupper. Det er ikke andet end en fordom.

  5. Kan vi ikke få en folkeafstemning om DR fortsat skal eksistere? Det var allerede slemt da de begyndte at fokusere på udenlandske serrier og gameshows. Men jeg tror ikke hovedparten af befolkningen bryder sig om at deres skat går til at finansiere fake news.

  6. Jeg vil starte med at sige at jeg er enig med ham i hans argumenter. Men derefter vil jeg sige at det her er for dumt:

    > Allerførst en advarsel. Det følgende er hverken satire eller et synspunkt. Det er konklusioner oven på en analyse.

    Jo, dette er faktisk et synspunkt. At starte med at sige at det du er nået frem til er den objective sandhed er akademisk svagt. Det er du bruger argumenter, understøttet af data og kilder betyder ikke (nødvendigvis) at det ikke er et synspunkt eller subjektivt. Især når han ikke selv har data eller kilder på hans argumenter!

    Jeg tror gerne på i alt det han siger, fordi jeg har den samme opfattelse, men når man går efter at fagligt bevise at man har ret, så skal man bruge kilder (som han endda selv skriver), og det har han ikke gjort. Ja, han har nok ret i f.eks. at konspirationsteoretikere er overrepræsenterede i medierne, men hvor er dataene? Hvor er kilderne?

    Det er bare en unødvendig vinkel på et ellers fint indslag. Jeg har set mange kommentarer på Reddit med langt bedre research end denne artikel. Og ja, det er faktisk bare en “kulturkommentar”, men hvorfor så lede med at sige at “det følgende er hverken satire eller et synspunkt. Det er konklusioner oven på en analyse”.

    Please lad nu vær med at finde faklerne og høtyvene frem. Jeg vil egenligt bare gerne have, at han gør det bedre, da jeg synes det er et fint indslag.

Leave a Reply