På baggrund af det netop overståede valg om afskaffelsen af Forsvarsforbeholdet har jeg skrevet et Borgerforslag om at indføre Euroen i Danmark. Det kræver dog minimum 3 og maksimalt 10 medstillere af forslaget, før man kan indsende det.

Hvis nogen vil være med, så kræver det blot navn og emailadresse. Bemærk, at begge vil blive offentliggjort på [borgerforslag.dk](https://borgerforslag.dk) under selve forslaget, så man kan eventuelt bruge en spam-emailadresse. Dette indtastes i borgerforslaget, og der vil blive sendt en anmodning om at bekræfte med NemID/MitID.

Introtekst samt begrundelsen for forslaget er vedlagt herunder. DM me for spørgsmål.

*Jeg modtager også meget gerne feedback på eventuelle formuleringer samt forbedringer til forslagsteksten.*

​

**FORSLAGSTEKST:**

Indfør Euroen i Danmark.

En indførelse af Euroen vil spare os penge, gebyrer, valutaveksling og ikke mindst vil det spare os for besværet. Derudover behøver danskerne ikke gemme rejsevaluta i skuffen til næste år.

Vi kan selv vælge designet på den danske Euro, og dermed vil det kunne ligne (næsten) vores nuværende kroner. Derudover, så er det jo blot tal på en skærm i et i stigende grad kontantløst samfund.

Ydermere vil en indførelse af Euroen føre til en del besparelser: Ingen valutaveksling nødvendig, gratis bankoverførsler i Euro, og gratis Betalingsservice, sådan som vi ser det i vores nabolande.

Ekstra konkurrence i banksektoren, da man nu kan benytte enhver bank i EU, hvis man ikke er tilfreds med de danske bankers ageren, priser og gebyrer.

​

**BEGRUNDELSESTEKST:**

Vi har før stemt om Euroen – tilbage i år 2000. Flere ting har dog ændret sig siden da, og mange danskere oplever det stigende som en besværlighed at skulle rejse i EU, hvor vi danskere som vanligt skal betale ekstra, fordi vi ikke kan bruge de samme standardløsninger, som resten af vores nabolande.

1) Modsat, hvad mange tror, så deltager Danmark allerede i Fase 1 og Fase 2 af Eurosamarbejdet. Dvs. at vi skal følge den samme pengepolitik som resten af EU og føre en fastkurspolitik. Vi kan bare ikke være med om bordet, når beslutningerne tages. Men vi skal følge alle beslutningerne alligevel.

2) Den største modstand mod indførelse af Euroen i Danmark er nok det nostalgiske forhold, nogle danskere har til Kronen. Vi er i Danmark i dag så digitaliserede, at penge blot er blevet til tal på en skærm, og nostalgien svinder derfor hastigt ind i det kontantløse samfund. Og vi kan selv bestemme designet af sedler og mønter, så danske euro kan næsten komme til at ligne danske kroner.

3) Det er en omkostning at veksle penge. De fleste danske banker tager 2% i skjult gebyr for at betale med vores kort i andre EU-lande, og det er ikke en sjældenhed at skulle betale sammenlagt hundredvis af kroner i skjulte gebyr for at benytte hæveautomater og kort i udlandet. Og det samme gentager sig, når vi kommer hjem fra ferie.

4) Euroen er reguleret af EU. Bankoverførsler i Euro er gratis. Betalingsservice i Euro er gratis. Det er modsat herhjemme, hvor vi betaler næsten 10 kr. i gebyr pr. aftale i Betalingsservice. Dette skyldes, at Betalingsservice har monopol i Danmark, hvor EUs Betalingsservice ejes af alle de europæiske banker i fællesskab.

5) Indførelsen af Euroen vil desuden spare Danmark for store omkostninger. Pt. udvikler de danske banker sine egne, parallelle systemer. Det er dyrt, for vi er kun ét land, der bruger danske kroner. Derimod er alle EU-landene sammen om at udvikle Euro-banksystemerne. Og ja, vi betaler også i Danmark til at udvikle disse Euro-banksystemer, på trods af at vi kun bruger dem i et meget begrænset omfang.

23 comments
  1. Du kan tage min Kaj kage og mine kammerjunker men du får ikke lov til at tage min Danske Krone fra mig.

  2. Har i overvejet at påtale nogle af de ting, der rent faktisk betyder at folk ikke vil have euro?

    Vekselgebyr er så lille en detalje, da nærmest alle steder tager visakort og betaling til udlandet er nemt klaret med PayPal..

    Og hvorfor skulle betalingsservice blive gratis, bare fordi vi skifter valuta? Det er ikke valutaen der fastsætter hvilke gebyrer bankerne tager.

    Du kan i øvrigt også sagtens have en udenlandsk konto (nemkonoto) i dag

  3. Jeg har ikke lyst til offentligt at sætte mit navn på noget som splitter befolkningen på den måde. Men jeg håber da at det lykkedes for dig.

    Du kunne finde mere inspiration her: [https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/euro/benefits_da](https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/euro/benefits_da)

    De forslag du stiller er meget lavpraktiske, og der er allerede mange som mener at de bliver talt ned til i disse EU afstemninger.

  4. …jeg blev stemt ned da jeg nævne at folk ville komme efter vor danske møntfod næste gang.

    Jeg håber du får kronisk hælspore.

  5. Jeg er af mange årsager stor tilhænger af EU og af mellemstatslige europæiske samarbejde. Men mener ikke, at det er klogt at føre kampagne for at afskaffe kronen.

    – Uagtet at man ikke SELV føler at have den store emotionelle tilknytning til møntenheden, så har mange andre.

    – Afskaffelse af kronen vil sende et meget stærkt signal om omfattende suverænitetsafgivelse, der kan styrke modvilligheden mod det europæiske samarbejde. Hvilket vi helt afgjort ikke har behov for lige nu.

    – Det er primært af symbolsk betydning, om vi har krone eller Euro. Så hvorfor overhovedet bruge kræfter på diskussionen?

  6. >En indførelse af Euroen vil spare os penge, gebyrer, valutaveksling og ikke mindst vil det spare os for besværet. Derudover behøver danskerne ikke gemme rejsevaluta i skuffen til næste år.

    Tror du helt ærligt selv på den?

    Det dejlige er at det vil ikke føre til noget, borgerforslaget vil aldrig få nok støtte og selv hvis det gør er der heldigvis fornuftige folk der vile stoppe det. Hold op det havde kostet den danske økonomi hvis vi ikke havde holdt os fra Euroen.

  7. Jeg er mega pro EU og jeg ville gerne have Euroen. Men vi stemte om det for 20 år siden. Og jeg synes der er nødt til at gå lang tid imellem de afstemninger og ja 20 år er ikke nok. Der skal gå længere tid eller der skal ske et eller andet drastisk – som fx krigen i Ukraine.

    Jeg tror også man skal passe på med ikke at tag afstemningen om forsvarsforbeholdet for et stærkt EU-signal. Sikkerhedspolitik i EU er et mellemstatsligt samarbejde hvor alle skal være enig. Hvis vi gik med i Eurozonen ville vi skulle afgive suverænitet på økonomien. Det er jeg okay med, men er ikke sikker på den Danske befolkning er.

    Jeg ville heller starte en diskussion om mere oplysning om EU. Eksempelvis hvis DR begyndt at lave lidt mere oplysning om EU, nyheder og politik.

  8. borgerforslag er så tåbelige. der er ikke en eneste af de ideer der bliver forslået der er nye eller alle ikke alerede har taget stilling til

  9. Jeg har ingen emotionel tilknytning til vores valuta overhovedet og jeg rejser hele tiden.

    Men jeg vil fandme ikke have Euro. I ved godt at der findes 1-cent og 2-cent og 5-cent osv, ikke? Jeg har ikke tal på hvor meget af det ubrugelige bras jeg har smidt direkte i skraldespanden i årenes løb.

  10. Jeg gider ærligt talt bare ikke vænne mig til at skulle konvertere priser i hovedet og regne alting om til de gamle kronebeløb for at se om man er ved at betale overpris. Jeg er for gammel til det pjat.

    Men måske regeringen kan finde en smart løsning, hvor det kun er folk der er født efter 2010, der bruger Euro som officiel møntfod.

  11. Kæmpestort nej tak. Jeg stemte ja til valget, men ikke fordi jeg er kæmpe pro EU. Jeg stemte ja, fordi jeg mente at det var den rigtige beslutning rent forsvarsmæssigt for Danmark at gøre lige nu, og i de næste 2-3-4 årtier.

    Det har dog historisk vist sig at ikke at være med i Euroen var en rigtig god idé. Jeg har lidt en idé om at alle dem som siger at “det er totalt ligegyldigt” er for unge til at huske de økonomiske kriser, hvor hele landet herhjemme jublede over ikke at være i Eurozonen.

  12. Ikke før dem der har Euroen, vil have den, oprigtigt.

    Hør engang. Den danske krone bli’r brugt iKkøbenhavn og i Vendsyssel, uagtet at pengene er meget mindre værd i København. Der er en ulighed mellem regionerne. Pengene fosser *mod* de industrialiserede, rige dele af landet.

    Det er skidt for Vendsyssel, og ville i længden lede til Vendsyssels kollaps, hvis vi ikke havde nogle initiativer, til at sende penge tilbage til Vendsyssel. Der bli’r gjort nogle ting. Vi betaler for nogle motorveje, nogle biblioteker, der bli’r øremærket nogle penge til lokale initiativer, og det skubber pengene tilbage til Vendsyssel.
    .
    Det er nødvendigt at gøre. Hvis alle de små fattige områder af landet kollapser, starter det en kædereaktion, og kronen vil begynde at kollapse. København har brug for Vendsyssel, og det ved økonomerne godt. Derfor bli’r der lavet “Økonomisk udligning”. I Gentofte betaler hver borger 60K ekstra.

    Det er simpelthen nødvendigt for at have en møntfod der er stabil, og understøtter de regioner der bruger møntfoden.

    Men… det betyder jo at hvis vi har en Europæisk møntfod, så *skal* der sendes penge fra Tyskland til Grækenland. Ikke som et lån. Ikke som kortvarig støtte. Permanent, hvert eneste år, som en selvfølgelighed, skal de rige lande sende en ordentlig røvfuld penge ud til de fattige lande – ikke for at støtte landene, så meget som man gør det for at støtte Euroen.

    Og det vil folk ikke være med til. Langt de fleste er stadig for nationalistiske til at de kan godkende nødvendigheden af sådan en ordning. Det bli’r gjort. Pengene bli’r sendt af sted, men hvert eneste år er ordningen i risikozonen for at blive annuleret, fordi en ny folkevalgt stiller sig på bagbenene over at skulle betale for “de dovne lande”.

    Indtil det virker, skal vi ikke være med i Euroen.

  13. Tja, det kommer til at ske før eller siden.

    Der findes ikke længere nogen reel modstand til EU i Danmark.

    Mange herinde siger, at de vil være imod det, men hvis det var til afstemning, ville de sikkert stemme ja alligevel.

  14. Ja ja, lad os afskaffe mere dansk kultur. Hvem gider også bekymre sig om sin kulturarv når der er et internationalt samfund styret af privatejede og centraliserede banker, man kan lefle for?

  15. Du vil indføre euro i DK for at danskerne kan spare vekselgebyret, når de rejser. Lol. Det viste sig jo at være en særdeles god ide at sige nej sidst.

Leave a Reply