Kursskifte: Mette Frederiksen klar til flere partier i regering | Politik

19 comments
  1. I dag lancerer Løkke sit nye partis program og kandidater.

    Kan godt være nogle laver sjov med ham, men tilfældig timing fra Mette Frederiksen? Næppe. Hun frygter ham og hvor mange stemmer, han kan hive hjem.

    Så hun vælger at blive radikal og sige det samme, som de radikale er blevet gjort nar af at sige siden sidste valg.

    Jeg forstår godt, hvorfor der er danskere der ikke rigtigt orker at følge med. De skifter retning som vi andre skifter sko. Edit: Og det gælder særligt netop Løkke og Frederiksen.

  2. Det der er det største scam i dansk politisk historie – overgår endda dengang Løkke sad med lignende ide. Blot for fortsat at få lov til at være høvding.

    Løkke præsenterer idag 43 folketingskandidater. Der sidder vist flere og ryster i bukserne på Christiansborg.

  3. Har det egentlig nogensinde fungeret i et sammenlignende EU land?

    Mig bekendt gik det helt forfærdeligt til med en samlingsregering i Holland, hvor der svagere socialdemokrati blev fuldstændig overkørt af det stærkere liberale parti. Det var endda så slemt i Holland, at Socialdemokratiet er blevet til et mere eller mindre ligegyldigt parti og der nu ikke er et reelt venstreorienteret parti, der er klar til at tage regeringsmagten.

    Derudover, så virker det mærkeligt at hun nævner folkeafstemningen som et eksempel på at en samlingsregering kan fungere. Det er da ikke noget nyt at de fleste vælgere, foruden de yderste højre- og venstrefløjsvælgere, er positivt stillede overfor stærkere EU integration.

  4. Det er da ikke noget nyt, og noget bl.a. Socialdemokraterne har gjort tidligere indenfor en ret så kort fortid.

    … Og går vi lidt længere tilbage, så vil vi også se eksempel på de Radikales mindretalsregering…. Et eksempel på styring uden blokpolitik.

  5. Den blå opposition kommer til at slå benhårdt på magtfuldkommenheds-kortet op til næste valg. De har ikke så meget politik på hylderne, så deres bedste taktik er at køre skræmmebilledet af en egenrådig etpartiregering. Det har man luret i S, så nu prøver man at afmontere kritikken på forhånd ved at sige ‘nej da, vi vil *vældig* gerne regere sammen med andre’.

    Det trælse ved de her bogstavkombinations-diskussioner er at de bliver sådan en undskyldning for ikke at snakke politik. Hvordan ville en SRK-regering agere, f.eks? Hvordan ville den forholde sig til Arne-pensionen eller arveskat? Alle de diskussioner bliver parkeret, fordi man bare forestiller sig en ‘bred, fornuftig teknokrat-regering’ og godt kunne tænke sig at se politikere skændes lidt mindre.

    Edit: en anden måde at sige det samme på: før 2019 lykkedes det effektivt for S at neutralisere udlændingepolitikken ved at være lige så hårde som blå blok – det rykkede stemmer over midten, og utilfredse S-vælgere hoppede bare til andre partier i rød blok. Op til næste valg er S’s store akilleshæl ikke udlændingepolitik, men at regeringen ses som magtfuldkommen og egenrådig. Det prøver man så at neutralisere på samme måde ved at signalere at man er samarbejdsvillig og kompromissøgende. Målet er at kapre alle de midtervælgere, der godt kan lide S’s politik, men er lidt betænkelig ved fire år mere med en etpartiregering. Jeg ved ikke om den taktik vil lykkes; det kan hurtigt blive lidt komisk hvis alle de borgerlige partier på forhånd afviser det. Men hvis det virker, er det solid 4D-skak fra Mette Frederiksen.

  6. Og nu har Venstre allerede taget afstand til ideen. Stærkt Mette. Du kopierede den ide som ødelagde blå bloks sidste chance for at vinde sidste folketingsvalg.

  7. Så Mette Frederiksen vil, ligesom Lars Løkke, være statsminister for enhver pris når det kommer til stykket…

    Jeg går i seng igen, væk mig når danske politik faktisk handler om at gøre Danmark til et bedre sted for alle og ikke længere er i hænderne på magtmennesker uden en trevl af etik og moral.

  8. Når først man har fået stemmerne, så står man jo overhovedet ikke til ansvar overfor de folk der har afgivet stemmerne. Tsk tsk… Politik

  9. Jeg er venstreorienterede men kompromissøgende men jeg HADER det her. Jeg elsker brede forlig da jeg mener det er rigtig godt langsigtet. .
    Det her gør det rigtig svært for vælgerne. “Hvem bliver statsminister hvis jeg stemmer på parti X”

    Det er sygt kynisk at Mette F og jeg bliver tvunget til at stemme langt mere til venstre for midten for at modvirke det her pis hvilket alligevel gør hende til statsminister.

  10. Jeg er allermest spændt på folkesocialisternes reaktion; de har haft svært nok ved at støtte SR regeringer, og folkesocialisterne kan bestemt ikke gå i regering med R igen i den nærmeste fremtid; sidst var det ved at være slut for Larsens gamle udbrydergruppe.

    Nu er det jo klart, at et sådant samarbejde ikke ligefrem er det mest sandsynlige i dansk politik. Først afviste socialdemokraternes venstres forslag om en sådan regering, og nu afviser venstre socialdemokraterne. Men det vi skal huske er, at en regering, over midten, i virkeligheden repræsenterer et forsøg på at køre de progressive stemmer i EHL og SF ud på et sidespor, altså, at man kan frigøre den førte politik fra fløjstemmerne. Det er det, som egentlig menes ved den teknokratiske regering, /u/MadsenFraMadsenOgCo; en regering som eksisterer for at forsvare status quo. Det er det vi kender fra Tyskland og Østrig, og det var hvad der kørte det hollandske arbejderparti i sænk, da de ikke fik muligheden for at indfri nogle af deres, ellers ret moderate, forslag, på trods af at være i regering.

    En sådan regering vil udelukkende være udtryk for endnu et skridt mod højre i dansk politik.

  11. Det er vel mere et spørgsmål om, at Frederiksen kan blive *nødt til* at acceptere flere partier i regeringen, og at hun nu bare indrømmer offentligt, at hun hellere vil arbejde sammen med f.eks. Venstre eller Konservative, end hun vil arbejde sammen med venstrefløjen. Det slår mig som en meget naturlig anerkendelse af, at S i længere tid har befundet sig på højrefløjen. En pensionsreform er ikke i sig selv nok til, at man kan påstå at være rød. At “arbejde ikke skal være lystbetonet” spiller ikke særligt godt sammen med at man skulle forestille at være et arbejderparti. At man vil have sendt flygtninge til glorificerede fangelejre i Rwanda er ikke ligefrem noget, der kan kaldes en favnende politik. Og sådan kan man jo blive ved.

    Frederiksen anerkender, at hendes politiske ligesindede ikke er på venstrefløjen, og at hun derfor må rykke sig, om end kun symbolsk, da hendes politik for længst er rykket over midten, hvis hun vil bevare magten.

  12. Først var hun grøn, før hun var rød, og nu er hun så blevet lilla. Kan hun mon nå igennem alle regnbuens farver, før Pride-måneden er omme?

  13. Kæft det er godt spin det der. Formålet er alene at stække V og K gennem at præsentere Løkke som midtsøgende borgerligt alternativ. Del og hersk, som man siger.

Leave a Reply