Luk dem! Dem der ikke VIL arbejde, skal nok finde en måde alligevel.
Lad nu bare dem der gerne vil arbejde få deres overførselsindkomst i ro og fred, så de faktisk kan samle sig noget overskud til at søge et job.
Jeg har aldrig selv brugt et jobcenter, men man kan jo aldrig vide hvordan livet rammer en, og jeg ville være ked af at blive mødt med skepsis, bureaukrati og et regelryttersæt uden lige. Smør en lang sagsbehandlingstid oven i, og så har vi opskriften på at nogle af vores medmennekser går helt ned.
Som udgangspunkt tror jeg næsten alle danskere gerne vil arbejde.
Kender meget få arbejdsløse som nyder det. Du får røv penge (selvfølgelig lækkert at man får penge), og det bliver sgu kedeligt uanset hvad man har af interesser i længden, specielt fordi de fleste sjove interesser koster penge.
Og du kan arbejde 16-25 timer i ugen nemt og tjene 2* gange så meget som du får udbetalt som arbejdsløs.
Der sker en af to ting, når du er sendt ud i gratis virksomhedspraktik. Enten overholder virksomhederne lovgivningen, og der er reelt kun idiot-arbejde tilbage til dig, fordi de ikke vil og må oplære dig til at tage del i nødvendige arbejdsopgaver. Eller også overtager man pladsen for en anden, laver noget lidt mindre idiotisk, men ofte uden ordentlig oplæring, hvilket kan stresse mange, der har en sygdom.
Så hele ideen om virksomhedspraktik er ren slavehandel. Dengang det hed Arbejdsformidlingen var deres hovedmål rent faktisk at formidle arbejde, og ikke virksomhedspraktikker. Jeg mener helt seriøst, at hvis du skal ud af Jobcenteret, skal du gøre alt fuldstændig modsat af, hvad de vil og beder dig om. Hvis du spiller efter deres pibe, ender det kun i praktikker (som aldrig fører til job), nye sagsbehandlere som ikke kender din sag og endeløse rækker af udskudte aftaler og håb og drømme. Jobcenteret nedbryder dig psykologisk, og der er intet værre sted at være, hvis du vil videre med dit liv, fordi de med det samme tager dig og siger “Du er ikke bedre, end at du SKAL tage jobs fra nederste hylde. Du skal ikke tro, at du er speciel, alle kan feje og gøre rent.”
Og hun har ret i artiklen. Hvad i alverden sker der for, at danskerne er ok med det? Ville du være ok med, at din chef fortalte dig, at du ikke skulle føle dig for god til at feje halvdelen af dagen, når du er uddannet arkitekt eller ingeniør? Alle folk ønsker at bruge deres kvalifikationer – altså at bidrage til samfundet. Det her er udnyttelse og intet andet.
Jeg har netop fået mig et nyt job med opstart til august, men fordi det er på 33 timer i stedet for 37, skal jeg stadig sende ansøgninger samt møde op til samtaler ved jobcenteret.
Synes det er utroligt at der skal sættes tid og ressourcer af på sådan tilfælde…
Wow.
Jeg tror det er meget forskelligt alt efter hvad kommune man er i og hvilke sagsbehandlere man får.
Personligt har jeg haft det relativt nemt, undtaget økonomisk, i mit forløb ved jobcenteret.
Jeg blev sygmeldt med stress og depression og efter knap 3 år i systemet har jeg fået tilkendt fleksjob.
Det første år til halvandet gik med at bearbejde mit stress og min depression, her kunne jeg ikke arbejde eller noget, efterfølgende har jeg så været i praktik af 2 omgange, den første endte jeg på for mange timer og gik ned endnu engang, efter et halvt års tid var jeg klar til at prøve igen, men med nedlukning og det, tog det et par måneder før jeg kunne komme i praktik i anden omgang. Efter godt 9 måneder med det, var vi klar til at ansøge om at blive tilkendt fleksjob hvorefter jeg så fik det tilkendt.
Jeg synes det har været super gode og venlige behandlere jeg har haft og jeg har fået tilbud til forskellige ting som måske kunne hjælpe mig i forløbet og har heller ikke følt mig presset af dem. Økonomisk var det hårdt, da jeg efter en 22 uger blev overført fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb hvor man får resourceforløbsydelse, svarende til kontanthjælp, bare med andre regler. Det gjorde noget kun ondt på økonomien.
Men udover det har jeg ikke rigtig haft problemer i mit forløb.
Kender dog andre som har haft en del besvær med deres forløb.
Min kæreste er blevet færdiguddannet her i udgangen af maj. Hun har en kandidatgrad og har fået et graduate job med ≈ 40.000 i løn til start d. 1 september. Da hun er færdig med studiet, men ikke i job, så skal hun på jobcenteret og søge arbejde for at få a-kasse.
Hvad fanden sker der for det? Hvorfor skal hun spilde hendes tid, jobcenterets tid og virksomheders tid på dette? Hun skal sende et par ansøgninger om ugen, selvom hun ved at hun ikke vil tage nogle af dem.
Ffs det er dumt.
Vi bør spørge os selv hvad formålet med jobcentrene egentligt er. Er det at hjælpe folk i arbejde eller er det at tvinge folk i arbejde, uanset hvad.
Hvis man helst ikke må modtage ydelser, jamen så bekend kulør, afskaf ydelserne og luk jobcentrene, så pengene kan bruges mere fornuftigt.
Fx kunne man have et form for “aktiveringsbudget”, så man selv kunne tilvælge kurser mv., som man vurderer hjælper én i den rigtige retning ift. at finde et job fremfor one-size-fits-all kurser.
Der bruges desuden alt for meget spildtid på at skulle skrive de helt rigtige motiverede ansøgninger med de rigtige buzz words. Det skal være tungt. Hvorfor ikke bare fremsende et cv og så tale nærmere sammen om motivation, hvis man indkaldes til samtale.
Der er en tendens til at flere og flere vil have vikarer ansat som de kan komme hurtigt af med igen. Samtidigt er det et stigma, hvis man har “for mange” ansættelsessteder på sit cv, herunder hvis man er stoppet pga. stress, mobning eller lignende.
Så der tales med to tunger, og det bør der tages et opgør med.
Jeg undskylder på forhånd for den lange tekst. TLDR er at finde nederst.
Det er bestemt ikke rart, at være “svag i samfundet”.
Et par år efter jeg pådrog mig en ret slem rygskade og dermed ikke kunne arbejde fuld tid, var jeg i sådan en situation. Jeg blev i lidt over et år, kastet ud i “praktik” ved virksomheder hvor der på ingen måde blev taget hensyn til min skade. Jeg måtte sige nej til 2 pratikker som min sagsbehandler ville ha’ mig ud i, og fik så at vide, at det ikke var noget jeg kunne fortsætte med, hvis jeg stadig ville modtage penge. Fair nok – men så skulle de måske ikke sende mig ud til noget som de allerede godt ved, ikke fungere mht. hvad min ryg tillader mig at arbejde med. “Jamen du skal jo afprøves i diverse job, før vi kan se hvad du kan afklares til” – luk da skuffen.. Jeg skal da på ingen måde ud og stå for nedrivning af bygninger og bortskaffelse af tingene, når jeg har en ryg der begrænser mig så ekstremt som det nu er tilfældet (jeg kan ikke stå eller gå i længere tid end cirka 10 minutter ad gangen – kan ikke løfte meget mere end 5kg, uden at det bare smadre mig totalt) – hvilket var noget jeg røg ud i hele 3 gange (!!).
Jeg er dog så heldig, at jeg er gift med en skøn kvinde, som tjener ganske fint. Vi kan fint holde os kørende på én indkomst (er det optimalt? – nej, men det køre fint for nu), så jeg afmeldte mig simpelthen JobCenteret og håndtere min egen “forbedring” indtil da. Dernæst fik jeg noget nært intet, grundet konens indtægt, så at blive noget nært “tortureret” og chikanere så voldsomt det var tilfældet; føltes bare ikke som en god deal.
..det var ihvertfald slet ikke til nogen hjælp – det er helt sikkert.
Jeg har nu gået ledig on/off i nogen år (5-6 år?) – de sidste 2 år, har været “på egen hånd”, ind og ud af meget kortvarige deltidsjob. I den tid, har jeg opnået meget mere end med den “hjælp” JobCentret gav mig. Jeg har kunne prøve diverse deltidsjobs, som jeg selv har fundet (det var åbenbart aldrig en mulighed, da jeg fik “hjælp” fra JobCenteret – det skulle være noget de fandt, da det var “afklaring til job”) og dermed kommet tættere på hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan holde til, samt fast træning af kroppen (med fokus på ryggen) 1 gang om ugen og psykolog til håndtering af alt det mentale – når man ikke føler man kan noget, så har man en tendens til at føle man ikke er 5 potter pis værd “i det store hele”, så det vurderede jeg som værende en vital del af det hele også, og det har bestemt været det værd at tage med.
Jeg har nu i de sidste 8mdr haft et lille deltidsjob hvor jeg bruger 6 timer om ugen (jeg håber på at kunne køre det stille og roligt op), som jeg har det ret godt med. Det giver noget nært intet i kassen, men er du pjattet det “hjælper på sindet”. Jeg har været igennem de første 10 deltidsjobs, siden jeg trak stikke hos JobCenteret – alle med en form for “læringsoplevelse” mht. hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan pga. min skade. Det har simpelthen været guld værd.
Står jeg stærkere nu, end jeg gjorde hos JobCenteret? – Det vil jeg bestemt mene.
Var mit valg et godt valg? – Pas.. Men jeg synes det fungere så meget bedre for mig.
**TLDR:**
“Svagt medlem af samfundet”, kastet ud i ting man absolut ikke burde blive kastet ud i, gentagende gange. Hjælpen føltes absolut ikke hjælpsom, tværtimod.
Afmeldte mig JobCentret (og dermed ydelsen – heldigvis har jeg en konen der arbejder og hiver fint ind der) for selv at tage det hele “i egen hånd”, til forbavsende meget bedre resultat og så på kortere tid.
Jeg har været i systemet i 6år til november.
28 sagsbehandlere.
4 mentor forløb. Alle stoppet før tid fordi vedkommende fik nyt arbejde.
4. Jobtilbud / kurser. (Uden relevant indhold) spild af tid.
Jeg har en medfødt hjertefejl, og for et års tid siden blev jeg udbredt med diagnoserne: Depression, angst og agorafobi”
Jeg stoppede mit forløb hos min psykolog, for at kunne have penge til medicin.
Inden jeg havnede i systemet har jeg haft arbejde fra A-z og jeg har en del bestået kurser.
Men de er ikke relevante for mig længere da jeg ikke kan huske noget af det.
Det vil være farligt at sætte mig til at blande epoxy og isocyanater, eller køre truck osv..
Men det er jobcenteret ligeglade med!
Det er erhvervserfaring som de kalder det, og det er MEGET vigtigt det kommer med på dit cv…
Jobcenteret: Du skal blive bedre til at sige nej.
Når man så har afvist noget eller sagt nej til dem får man afvise man er et lukket menneske..
Jobcenteret: vi skal ikke hænge os i fortiden, nu ser vi frem ad.
Jamen hvorfor hænger i jer så i mine kurser fra fortiden??? Nutiden for mig er en hel anden.
For ikke at nævne ydelseskontoret og deres fejl / forglemmelser.
The list goes on, det er som om der er ingen der snakker sammen i det “system”
Min læge og psykiater peger på førtidspension, men jeg tør ikke at spørge / søge.
Jeg vil hellere have et nedslag i kontanthjælpen, også blive fri for at blive jagtet.
Det overskud og luft jeg har i hverdagen på at skulle få det bedre, bliver brugt på bekymringer og forberedelse til man skal straffes igen.
Jeg er 31….. tiden går
Undskyld den lange post.
God dag til jer derude 👋
Jobcentere er aids for alle de stakler der skal igennem møllen.
Jeg afskyr det. Jeg blev tilmeldt “jobklub for unge” i Gladsaxe kommune fordi jeg, af årsager jeg ikke selv var herre over, stod uden job i halvanden måned efter uddannelse.
Jobklubben bestod i, at du var tvunget til at møde ind fra 9-13 eller 14, og så sidde der på centeret og blomstre. Tiden var ment til, at du skulle skrive ansøgninger og have samtaler med din sagsbehandler. Men problemet var bare, at der var så meget støj og forstyrrelser, så det gav ikke mening at udarbejde sine ansøgninger deroppe, for der var alligevel ingen sparring. Og halvdelen af de “kurser” de tilbød var enten rettet mod de mest IT udfordrede mennesker (Sådan laver du en LinkedIn profil var et af dem….), eller vikarbureauer der kom for at snakke om hvor vidunderlige de var. Jeg blev tvangsindlagt til at høre på et halvanden time langt oplæg om et IT vikarbureau, på trods af, at jeg intet har med IT at gøre i min uddannelse!
Nå ja og samtalerne med ens sagsbehandler? En syg joke. Jeg var til en introsamtale, hvor jeg fik at vide, at mit CV kunne sættes pænere op, så printede hun tre sider til mig og sagde at vi skulle kigge nærmere på det, når jeg havde gennemarbejdet det ud fra de sider hun gav mig. Den “guide” var en ren joke. Den var lige trinnet op fra WordArt, men ikke et stort trin. Nærmere et af de der halve, som man kan tage to af, men fordi der er så stor afstand mellem trinnene, ender man i stedet med at gå utroligt akavet. Den slags trin.
Så havde jeg to samtaler mere. En, hvor jeg bad om at blive fritaget fra at møde en dag, hvor jeg havde en jobsamtale (For hvis du ikke mødte op fik du bare ikke nogle penge. Æv bæv). Og så et en uges tid senere hvor jeg sagde at jeg ikke gad mere, for nu havde jeg et job.
Jeg fik aldrig nogen hjælp. Men de fik da godt nok drænet en god mængde livsglæde fra mig i løbet af de 3 uger. Og så fik jeg drukket en masse gratis te.
Luk det lort og lad A-kasserne gøre arbejdet. Så kan jeg i det mindste få lov til at høre på relevante vikar bureauer i stedet for.
Holy shit… Jeg kender Ellen-Birgitte. Jeg havde en kæreste igennem hele møllen med hende som kontaktperson i meget lang tid.
Ellen-Birgitte har 100% været det bedste menneske vi har mødt i hele den her process. Det var virkelig tydeligt på hende selv dengang for næsten 10 år siden, at hun virkelig gerne ville hjælpe, men bare var så begrænset i hvad hun kunne og måtte.
Nok lille sandsynlighed for at hun ser det her, men for pokker hvor var vi glade for at have haft hende som sagsbehandler.
I Københavns kommune har man åbenbart ikke længere sagsbehandlere, men kun jobkonsulenter, der tydeligvis har en djøf uddannelse og kun tænker på bundlinjen og ikke deres borgeres bedste.
Sørgeligt at vi er nået dertil
Jeg kan forstå at der er to sider af jobcentret. Den ene gang jeg har haft kontakt med dem, som akademiker, var det meget respektfuldt og hjælpsomt. De hjalp med CV opsætning og ville give mig kurser og tilmelde mig “talentprogrammer”. Men efter som jeg rimelig hurtigt var i et arbejde igen, nåede jeg ikke at prøve noget af det. De var endda forstående over for at jeg sagde nej til mange jobtilbud, fordi jeg ikke følte at det var det rigtige.
Men det virker til at man som ufaglært har en helt anden oplevelse, som er baseret på mistillid og tvang. Det er en underlig kløft.
Jeg er glad for at jeg fik meldt mig ud af dagpengesystemet for år tilbage. Jeg sympatiserer med dem der føler sig fangede i det umenneskelige bureaukratiske apparat af offentlig understøttelse (dagpenge/kontanthjælp) og pres og kontrol i hoved og r*v. Stakkels empater der bliver presset til at behandle folk på den måde hun beskriver. Der er saftsusemig plads til forbedring!
Som en der arbejder i systemet, så er jeg fandeme også vred over det. Det er så nedslidende for alle involverede (både ansatte, arbejdsløse og udsatte borgere). De største problemer i min optik er manglen på fleksibilitet og manglen på tid til den enkelte borger.
Jeg arbejder ikke i et jobcenter men i den private del af cirkusset, og jeg synes mit arbejde er både spændende og meningsfuldt, men hold nu fest, hvor er systemet frustrerende til tider!
Hele vores system er ved at falde fra hinanden på det her område. De højt betalte melder sig ud da der ikke er nogen gavn og dem der har problemer får ikke hjælp, men bliver stresset, presset og udnyttet.
Idiotisk system og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor S, SF og Enhedslisten ikke har taget den her bæ og vendt enden ud på den.
Som med alle andre emner der fra tid til anden tænder harmens flamme i folket, så er der utroligt mange der udtaler sig om ting de ikke ved en skid om.
De regler og love som jobcentrene forvalter er jo ikke nogen de selv finder på. De er lavet af folkevalgte politikere. De har lavet de her love fordi der er temmelig mange mennesker der råber op om at folk på overførselsindkomst er nogle dovne sataner der bare udnytter systemet. Derfor handler rigtig mange af reglerne om kontrol med om der skulle være nogen der snyder. Det er der selvfølgelig, men det er et fåtal. Desværre rammer den her mistroiske tilgang, alle der er på overførselsindkomst.
I stigende grad handler en stor del af jobcentrenes opgaver, om at levere tal til nogle regnedrenge der kan lave grafer og prognoser og effektivitetsberegninger, og andet djøflort. Mængden af konsulenter og stabsfolk der er ansat i jobcentrene er helt absurd.
Hvis i vil have ændret den måde jobcentrene fungerer på, er det ikke jobcentrene eller deres ansatte i skal råbe ad, for de har meget lidt indflydelse på den lovgivning de arbejder under. Det bedste vil være at bearbejde jeres medmennesker til at opfatte ledige som mennesker, der står i en træls situation og har brug for hjælp i en periode. Hvis befolkningens holdning ændrer sig, skal politikerne nok følge efter.
Nu ved jeg ikke hvor mange ledige der er på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse eller hvad der er af kasser, men hvis alle 270.000 stemte på et parti der havde en dagsprden om at afskaffe jobcenterene, ville det parti være det 2. Eller 3. Største parti i danmark,
21 comments
Hvad er løsningen?
Luk dem! Dem der ikke VIL arbejde, skal nok finde en måde alligevel.
Lad nu bare dem der gerne vil arbejde få deres overførselsindkomst i ro og fred, så de faktisk kan samle sig noget overskud til at søge et job.
Jeg har aldrig selv brugt et jobcenter, men man kan jo aldrig vide hvordan livet rammer en, og jeg ville være ked af at blive mødt med skepsis, bureaukrati og et regelryttersæt uden lige. Smør en lang sagsbehandlingstid oven i, og så har vi opskriften på at nogle af vores medmennekser går helt ned.
Som udgangspunkt tror jeg næsten alle danskere gerne vil arbejde.
Kender meget få arbejdsløse som nyder det. Du får røv penge (selvfølgelig lækkert at man får penge), og det bliver sgu kedeligt uanset hvad man har af interesser i længden, specielt fordi de fleste sjove interesser koster penge.
Og du kan arbejde 16-25 timer i ugen nemt og tjene 2* gange så meget som du får udbetalt som arbejdsløs.
Der sker en af to ting, når du er sendt ud i gratis virksomhedspraktik. Enten overholder virksomhederne lovgivningen, og der er reelt kun idiot-arbejde tilbage til dig, fordi de ikke vil og må oplære dig til at tage del i nødvendige arbejdsopgaver. Eller også overtager man pladsen for en anden, laver noget lidt mindre idiotisk, men ofte uden ordentlig oplæring, hvilket kan stresse mange, der har en sygdom.
Så hele ideen om virksomhedspraktik er ren slavehandel. Dengang det hed Arbejdsformidlingen var deres hovedmål rent faktisk at formidle arbejde, og ikke virksomhedspraktikker. Jeg mener helt seriøst, at hvis du skal ud af Jobcenteret, skal du gøre alt fuldstændig modsat af, hvad de vil og beder dig om. Hvis du spiller efter deres pibe, ender det kun i praktikker (som aldrig fører til job), nye sagsbehandlere som ikke kender din sag og endeløse rækker af udskudte aftaler og håb og drømme. Jobcenteret nedbryder dig psykologisk, og der er intet værre sted at være, hvis du vil videre med dit liv, fordi de med det samme tager dig og siger “Du er ikke bedre, end at du SKAL tage jobs fra nederste hylde. Du skal ikke tro, at du er speciel, alle kan feje og gøre rent.”
Og hun har ret i artiklen. Hvad i alverden sker der for, at danskerne er ok med det? Ville du være ok med, at din chef fortalte dig, at du ikke skulle føle dig for god til at feje halvdelen af dagen, når du er uddannet arkitekt eller ingeniør? Alle folk ønsker at bruge deres kvalifikationer – altså at bidrage til samfundet. Det her er udnyttelse og intet andet.
Jeg har netop fået mig et nyt job med opstart til august, men fordi det er på 33 timer i stedet for 37, skal jeg stadig sende ansøgninger samt møde op til samtaler ved jobcenteret.
Synes det er utroligt at der skal sættes tid og ressourcer af på sådan tilfælde…
Wow.
Jeg tror det er meget forskelligt alt efter hvad kommune man er i og hvilke sagsbehandlere man får.
Personligt har jeg haft det relativt nemt, undtaget økonomisk, i mit forløb ved jobcenteret.
Jeg blev sygmeldt med stress og depression og efter knap 3 år i systemet har jeg fået tilkendt fleksjob.
Det første år til halvandet gik med at bearbejde mit stress og min depression, her kunne jeg ikke arbejde eller noget, efterfølgende har jeg så været i praktik af 2 omgange, den første endte jeg på for mange timer og gik ned endnu engang, efter et halvt års tid var jeg klar til at prøve igen, men med nedlukning og det, tog det et par måneder før jeg kunne komme i praktik i anden omgang. Efter godt 9 måneder med det, var vi klar til at ansøge om at blive tilkendt fleksjob hvorefter jeg så fik det tilkendt.
Jeg synes det har været super gode og venlige behandlere jeg har haft og jeg har fået tilbud til forskellige ting som måske kunne hjælpe mig i forløbet og har heller ikke følt mig presset af dem. Økonomisk var det hårdt, da jeg efter en 22 uger blev overført fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb hvor man får resourceforløbsydelse, svarende til kontanthjælp, bare med andre regler. Det gjorde noget kun ondt på økonomien.
Men udover det har jeg ikke rigtig haft problemer i mit forløb.
Kender dog andre som har haft en del besvær med deres forløb.
Min kæreste er blevet færdiguddannet her i udgangen af maj. Hun har en kandidatgrad og har fået et graduate job med ≈ 40.000 i løn til start d. 1 september. Da hun er færdig med studiet, men ikke i job, så skal hun på jobcenteret og søge arbejde for at få a-kasse.
Hvad fanden sker der for det? Hvorfor skal hun spilde hendes tid, jobcenterets tid og virksomheders tid på dette? Hun skal sende et par ansøgninger om ugen, selvom hun ved at hun ikke vil tage nogle af dem.
Ffs det er dumt.
Vi bør spørge os selv hvad formålet med jobcentrene egentligt er. Er det at hjælpe folk i arbejde eller er det at tvinge folk i arbejde, uanset hvad.
Hvis man helst ikke må modtage ydelser, jamen så bekend kulør, afskaf ydelserne og luk jobcentrene, så pengene kan bruges mere fornuftigt.
Fx kunne man have et form for “aktiveringsbudget”, så man selv kunne tilvælge kurser mv., som man vurderer hjælper én i den rigtige retning ift. at finde et job fremfor one-size-fits-all kurser.
Der bruges desuden alt for meget spildtid på at skulle skrive de helt rigtige motiverede ansøgninger med de rigtige buzz words. Det skal være tungt. Hvorfor ikke bare fremsende et cv og så tale nærmere sammen om motivation, hvis man indkaldes til samtale.
Der er en tendens til at flere og flere vil have vikarer ansat som de kan komme hurtigt af med igen. Samtidigt er det et stigma, hvis man har “for mange” ansættelsessteder på sit cv, herunder hvis man er stoppet pga. stress, mobning eller lignende.
Så der tales med to tunger, og det bør der tages et opgør med.
Jeg undskylder på forhånd for den lange tekst. TLDR er at finde nederst.
Det er bestemt ikke rart, at være “svag i samfundet”.
Et par år efter jeg pådrog mig en ret slem rygskade og dermed ikke kunne arbejde fuld tid, var jeg i sådan en situation. Jeg blev i lidt over et år, kastet ud i “praktik” ved virksomheder hvor der på ingen måde blev taget hensyn til min skade. Jeg måtte sige nej til 2 pratikker som min sagsbehandler ville ha’ mig ud i, og fik så at vide, at det ikke var noget jeg kunne fortsætte med, hvis jeg stadig ville modtage penge. Fair nok – men så skulle de måske ikke sende mig ud til noget som de allerede godt ved, ikke fungere mht. hvad min ryg tillader mig at arbejde med. “Jamen du skal jo afprøves i diverse job, før vi kan se hvad du kan afklares til” – luk da skuffen.. Jeg skal da på ingen måde ud og stå for nedrivning af bygninger og bortskaffelse af tingene, når jeg har en ryg der begrænser mig så ekstremt som det nu er tilfældet (jeg kan ikke stå eller gå i længere tid end cirka 10 minutter ad gangen – kan ikke løfte meget mere end 5kg, uden at det bare smadre mig totalt) – hvilket var noget jeg røg ud i hele 3 gange (!!).
Jeg er dog så heldig, at jeg er gift med en skøn kvinde, som tjener ganske fint. Vi kan fint holde os kørende på én indkomst (er det optimalt? – nej, men det køre fint for nu), så jeg afmeldte mig simpelthen JobCenteret og håndtere min egen “forbedring” indtil da. Dernæst fik jeg noget nært intet, grundet konens indtægt, så at blive noget nært “tortureret” og chikanere så voldsomt det var tilfældet; føltes bare ikke som en god deal.
..det var ihvertfald slet ikke til nogen hjælp – det er helt sikkert.
Jeg har nu gået ledig on/off i nogen år (5-6 år?) – de sidste 2 år, har været “på egen hånd”, ind og ud af meget kortvarige deltidsjob. I den tid, har jeg opnået meget mere end med den “hjælp” JobCentret gav mig. Jeg har kunne prøve diverse deltidsjobs, som jeg selv har fundet (det var åbenbart aldrig en mulighed, da jeg fik “hjælp” fra JobCenteret – det skulle være noget de fandt, da det var “afklaring til job”) og dermed kommet tættere på hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan holde til, samt fast træning af kroppen (med fokus på ryggen) 1 gang om ugen og psykolog til håndtering af alt det mentale – når man ikke føler man kan noget, så har man en tendens til at føle man ikke er 5 potter pis værd “i det store hele”, så det vurderede jeg som værende en vital del af det hele også, og det har bestemt været det værd at tage med.
Jeg har nu i de sidste 8mdr haft et lille deltidsjob hvor jeg bruger 6 timer om ugen (jeg håber på at kunne køre det stille og roligt op), som jeg har det ret godt med. Det giver noget nært intet i kassen, men er du pjattet det “hjælper på sindet”. Jeg har været igennem de første 10 deltidsjobs, siden jeg trak stikke hos JobCenteret – alle med en form for “læringsoplevelse” mht. hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan pga. min skade. Det har simpelthen været guld værd.
Står jeg stærkere nu, end jeg gjorde hos JobCenteret? – Det vil jeg bestemt mene.
Var mit valg et godt valg? – Pas.. Men jeg synes det fungere så meget bedre for mig.
**TLDR:**
“Svagt medlem af samfundet”, kastet ud i ting man absolut ikke burde blive kastet ud i, gentagende gange. Hjælpen føltes absolut ikke hjælpsom, tværtimod.
Afmeldte mig JobCentret (og dermed ydelsen – heldigvis har jeg en konen der arbejder og hiver fint ind der) for selv at tage det hele “i egen hånd”, til forbavsende meget bedre resultat og så på kortere tid.
Jeg har været i systemet i 6år til november.
28 sagsbehandlere.
4 mentor forløb. Alle stoppet før tid fordi vedkommende fik nyt arbejde.
4. Jobtilbud / kurser. (Uden relevant indhold) spild af tid.
Jeg har en medfødt hjertefejl, og for et års tid siden blev jeg udbredt med diagnoserne: Depression, angst og agorafobi”
Jeg stoppede mit forløb hos min psykolog, for at kunne have penge til medicin.
Inden jeg havnede i systemet har jeg haft arbejde fra A-z og jeg har en del bestået kurser.
Men de er ikke relevante for mig længere da jeg ikke kan huske noget af det.
Det vil være farligt at sætte mig til at blande epoxy og isocyanater, eller køre truck osv..
Men det er jobcenteret ligeglade med!
Det er erhvervserfaring som de kalder det, og det er MEGET vigtigt det kommer med på dit cv…
Jobcenteret: Du skal blive bedre til at sige nej.
Når man så har afvist noget eller sagt nej til dem får man afvise man er et lukket menneske..
Jobcenteret: vi skal ikke hænge os i fortiden, nu ser vi frem ad.
Jamen hvorfor hænger i jer så i mine kurser fra fortiden??? Nutiden for mig er en hel anden.
For ikke at nævne ydelseskontoret og deres fejl / forglemmelser.
The list goes on, det er som om der er ingen der snakker sammen i det “system”
Min læge og psykiater peger på førtidspension, men jeg tør ikke at spørge / søge.
Jeg vil hellere have et nedslag i kontanthjælpen, også blive fri for at blive jagtet.
Det overskud og luft jeg har i hverdagen på at skulle få det bedre, bliver brugt på bekymringer og forberedelse til man skal straffes igen.
Jeg er 31….. tiden går
Undskyld den lange post.
God dag til jer derude 👋
Jobcentere er aids for alle de stakler der skal igennem møllen.
Jeg afskyr det. Jeg blev tilmeldt “jobklub for unge” i Gladsaxe kommune fordi jeg, af årsager jeg ikke selv var herre over, stod uden job i halvanden måned efter uddannelse.
Jobklubben bestod i, at du var tvunget til at møde ind fra 9-13 eller 14, og så sidde der på centeret og blomstre. Tiden var ment til, at du skulle skrive ansøgninger og have samtaler med din sagsbehandler. Men problemet var bare, at der var så meget støj og forstyrrelser, så det gav ikke mening at udarbejde sine ansøgninger deroppe, for der var alligevel ingen sparring. Og halvdelen af de “kurser” de tilbød var enten rettet mod de mest IT udfordrede mennesker (Sådan laver du en LinkedIn profil var et af dem….), eller vikarbureauer der kom for at snakke om hvor vidunderlige de var. Jeg blev tvangsindlagt til at høre på et halvanden time langt oplæg om et IT vikarbureau, på trods af, at jeg intet har med IT at gøre i min uddannelse!
Nå ja og samtalerne med ens sagsbehandler? En syg joke. Jeg var til en introsamtale, hvor jeg fik at vide, at mit CV kunne sættes pænere op, så printede hun tre sider til mig og sagde at vi skulle kigge nærmere på det, når jeg havde gennemarbejdet det ud fra de sider hun gav mig. Den “guide” var en ren joke. Den var lige trinnet op fra WordArt, men ikke et stort trin. Nærmere et af de der halve, som man kan tage to af, men fordi der er så stor afstand mellem trinnene, ender man i stedet med at gå utroligt akavet. Den slags trin.
Så havde jeg to samtaler mere. En, hvor jeg bad om at blive fritaget fra at møde en dag, hvor jeg havde en jobsamtale (For hvis du ikke mødte op fik du bare ikke nogle penge. Æv bæv). Og så et en uges tid senere hvor jeg sagde at jeg ikke gad mere, for nu havde jeg et job.
Jeg fik aldrig nogen hjælp. Men de fik da godt nok drænet en god mængde livsglæde fra mig i løbet af de 3 uger. Og så fik jeg drukket en masse gratis te.
Luk det lort og lad A-kasserne gøre arbejdet. Så kan jeg i det mindste få lov til at høre på relevante vikar bureauer i stedet for.
Holy shit… Jeg kender Ellen-Birgitte. Jeg havde en kæreste igennem hele møllen med hende som kontaktperson i meget lang tid.
Ellen-Birgitte har 100% været det bedste menneske vi har mødt i hele den her process. Det var virkelig tydeligt på hende selv dengang for næsten 10 år siden, at hun virkelig gerne ville hjælpe, men bare var så begrænset i hvad hun kunne og måtte.
Nok lille sandsynlighed for at hun ser det her, men for pokker hvor var vi glade for at have haft hende som sagsbehandler.
I Københavns kommune har man åbenbart ikke længere sagsbehandlere, men kun jobkonsulenter, der tydeligvis har en djøf uddannelse og kun tænker på bundlinjen og ikke deres borgeres bedste.
Sørgeligt at vi er nået dertil
Jeg kan forstå at der er to sider af jobcentret. Den ene gang jeg har haft kontakt med dem, som akademiker, var det meget respektfuldt og hjælpsomt. De hjalp med CV opsætning og ville give mig kurser og tilmelde mig “talentprogrammer”. Men efter som jeg rimelig hurtigt var i et arbejde igen, nåede jeg ikke at prøve noget af det. De var endda forstående over for at jeg sagde nej til mange jobtilbud, fordi jeg ikke følte at det var det rigtige.
Men det virker til at man som ufaglært har en helt anden oplevelse, som er baseret på mistillid og tvang. Det er en underlig kløft.
Jeg er glad for at jeg fik meldt mig ud af dagpengesystemet for år tilbage. Jeg sympatiserer med dem der føler sig fangede i det umenneskelige bureaukratiske apparat af offentlig understøttelse (dagpenge/kontanthjælp) og pres og kontrol i hoved og r*v. Stakkels empater der bliver presset til at behandle folk på den måde hun beskriver. Der er saftsusemig plads til forbedring!
Som en der arbejder i systemet, så er jeg fandeme også vred over det. Det er så nedslidende for alle involverede (både ansatte, arbejdsløse og udsatte borgere). De største problemer i min optik er manglen på fleksibilitet og manglen på tid til den enkelte borger.
Jeg arbejder ikke i et jobcenter men i den private del af cirkusset, og jeg synes mit arbejde er både spændende og meningsfuldt, men hold nu fest, hvor er systemet frustrerende til tider!
Hele vores system er ved at falde fra hinanden på det her område. De højt betalte melder sig ud da der ikke er nogen gavn og dem der har problemer får ikke hjælp, men bliver stresset, presset og udnyttet.
Idiotisk system og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor S, SF og Enhedslisten ikke har taget den her bæ og vendt enden ud på den.
Som med alle andre emner der fra tid til anden tænder harmens flamme i folket, så er der utroligt mange der udtaler sig om ting de ikke ved en skid om.
De regler og love som jobcentrene forvalter er jo ikke nogen de selv finder på. De er lavet af folkevalgte politikere. De har lavet de her love fordi der er temmelig mange mennesker der råber op om at folk på overførselsindkomst er nogle dovne sataner der bare udnytter systemet. Derfor handler rigtig mange af reglerne om kontrol med om der skulle være nogen der snyder. Det er der selvfølgelig, men det er et fåtal. Desværre rammer den her mistroiske tilgang, alle der er på overførselsindkomst.
I stigende grad handler en stor del af jobcentrenes opgaver, om at levere tal til nogle regnedrenge der kan lave grafer og prognoser og effektivitetsberegninger, og andet djøflort. Mængden af konsulenter og stabsfolk der er ansat i jobcentrene er helt absurd.
Hvis i vil have ændret den måde jobcentrene fungerer på, er det ikke jobcentrene eller deres ansatte i skal råbe ad, for de har meget lidt indflydelse på den lovgivning de arbejder under. Det bedste vil være at bearbejde jeres medmennesker til at opfatte ledige som mennesker, der står i en træls situation og har brug for hjælp i en periode. Hvis befolkningens holdning ændrer sig, skal politikerne nok følge efter.
Nu ved jeg ikke hvor mange ledige der er på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse eller hvad der er af kasser, men hvis alle 270.000 stemte på et parti der havde en dagsprden om at afskaffe jobcenterene, ville det parti være det 2. Eller 3. Største parti i danmark,
– bare en tanke..