>Isabella Arendt har adskillige gange fået tilbuddet om at stille op til denne artikel. Senest, da den konkrete kritik forelå. Hun har afvist alle gange.
Pak nu kritikken sammen. Per Ørum har gjort det samme i Herning! /s
>- Jeg kalder det karrierepolitiker, når man, allerede inden man er 30 år har været medlem af fire partier, og når man som siddende formand for et parti melder sig ud lige inden et folketingsvalg, selvom man har bred opbakning fra sit parti, siger Karlsmose.
4 partier, det er alligevel ikke lidt. Sikke man hurtigt kan sælge ud af sine værdier når der er magt i sigte.
Der trods alt bare et arbejde. Jeg skifter da også gerne job hvis jeg får et bedre tilbud.
Tja. Jeg er 33 og har været medlem af Ø (16 år) radikale (25 år) og LA (30 år) Hun er et politisk menneske, og brænder for samfundsforhold. Kristendemokraterne er en tung møllesten, som snylter på hendes karisma. Og gør hun igen og igen skal forsvare deres abortpolitik, som hun ikke interesserer sig for.
Unge mennesker ændrer sig.
jesu blod og legeme betaler ikk regningerne
Det er alligevel lidt specielt at skifte parti når man er formand for er parti.
SELVFØLGELIG er hun karrierepolitiker som så mange andre. Den der tro på at vi har politikere som er i branchen af ren og skær “godhed i hjertet” er der stadig nogen der køber den? Jeg ser gerne et par eksempler på politikeres gøren som bekræfter den tro. Jeg troede og håbede selv sådan en gang men man bliver gang på gang bekræftet i det modsatte
Er karrierepolitiker et pejorativ?
Vi har vel en eller anden magt i stemmeboksen. Personer skifter vel parti fordi de ser det kan betale sig. Ellers ville de andre partier heller ikke røre dem med en ildtang.
HVis vi er utilfredse, må vi vise det i stemmeboksen. For politik er en slags social arv, hvor der vel snart har været flere Auken’er, end den gennemsnitlige dansker får børn. Venstres spidskandidat, er søn af en tidligere spidskandidat osv.
Hvis vi virkelig er så trætte af det, så syntes jeg folk skal undersøge hvem de vil stemme på lidt nærmere. Der findes faktisk en masse forskellige personer derude der har noget på hjerte,
Men når alt kommer til alt så gør vi jo ofte “det vi plejer” i stemmeboksen. Vi er selv ansavrlige for at vi holder dette her kørende.
Edit: Jeg er ordblind, og er ikke lige ved min egen computer med hjælpemidler. Jeg har gjort det så godt jeg kunne og læst det igennem 3 gange. Håber det er til at forstå.
Bittert gammelt r*vhul. Kan godt forstå hun ikke gad dele parti med ham
11 comments
>Isabella Arendt har adskillige gange fået tilbuddet om at stille op til denne artikel. Senest, da den konkrete kritik forelå. Hun har afvist alle gange.
Pak nu kritikken sammen. Per Ørum har gjort det samme i Herning! /s
>- Jeg kalder det karrierepolitiker, når man, allerede inden man er 30 år har været medlem af fire partier, og når man som siddende formand for et parti melder sig ud lige inden et folketingsvalg, selvom man har bred opbakning fra sit parti, siger Karlsmose.
4 partier, det er alligevel ikke lidt. Sikke man hurtigt kan sælge ud af sine værdier når der er magt i sigte.
Der trods alt bare et arbejde. Jeg skifter da også gerne job hvis jeg får et bedre tilbud.
Tja. Jeg er 33 og har været medlem af Ø (16 år) radikale (25 år) og LA (30 år) Hun er et politisk menneske, og brænder for samfundsforhold. Kristendemokraterne er en tung møllesten, som snylter på hendes karisma. Og gør hun igen og igen skal forsvare deres abortpolitik, som hun ikke interesserer sig for.
Unge mennesker ændrer sig.
jesu blod og legeme betaler ikk regningerne
Det er alligevel lidt specielt at skifte parti når man er formand for er parti.
SELVFØLGELIG er hun karrierepolitiker som så mange andre. Den der tro på at vi har politikere som er i branchen af ren og skær “godhed i hjertet” er der stadig nogen der køber den? Jeg ser gerne et par eksempler på politikeres gøren som bekræfter den tro. Jeg troede og håbede selv sådan en gang men man bliver gang på gang bekræftet i det modsatte
Er karrierepolitiker et pejorativ?
Vi har vel en eller anden magt i stemmeboksen. Personer skifter vel parti fordi de ser det kan betale sig. Ellers ville de andre partier heller ikke røre dem med en ildtang.
HVis vi er utilfredse, må vi vise det i stemmeboksen. For politik er en slags social arv, hvor der vel snart har været flere Auken’er, end den gennemsnitlige dansker får børn. Venstres spidskandidat, er søn af en tidligere spidskandidat osv.
Hvis vi virkelig er så trætte af det, så syntes jeg folk skal undersøge hvem de vil stemme på lidt nærmere. Der findes faktisk en masse forskellige personer derude der har noget på hjerte,
Men når alt kommer til alt så gør vi jo ofte “det vi plejer” i stemmeboksen. Vi er selv ansavrlige for at vi holder dette her kørende.
Edit: Jeg er ordblind, og er ikke lige ved min egen computer med hjælpemidler. Jeg har gjort det så godt jeg kunne og læst det igennem 3 gange. Håber det er til at forstå.
Bittert gammelt r*vhul. Kan godt forstå hun ikke gad dele parti med ham