Som en der både har gået i privat og folkeskole var oplevelsen da også, at der var bedre styr på tingene og mere engagement på privatskolen. Mindre mobning, og bedre stemning.
Derudover var studieturene federe, fordi budgetet var større. Folkeskolen var fin nok, og lærte os det den skulle, men det var et mere råt miljø, som man ser det i terkel i knibe.
Hvis andre har samme oplevelse, bliver det en selvforstærkende effekt, fordi dem der har råd, sætter deres børn i privatskole. Dermed stiger andelen fra ressourcestærke hjem, budgettet stiger, og folkeskolen bliver udsat for et brain-drain.
Så må politikkerne se at give flere penge til folkeskolen. Man kan ikke have høje forventninger til noget, som man ikke ønsker at lægge kræfter i.
Har selv været i kontakt med folkeskolen og privatskoler og vil råde alle der har råd og overvejer, at melde deres barn på privatskole så hurtigt som muligt. Et argument man tit hører, er at blive og kæmpe for at ens lokale folkeskole bliver bedre. Jeg er bange for, at studenterhuen kommer på hovedet først.
“Mange elever fra ressourcestærke familier vælger folkeskolen fra. Det går ud over de fagligt svage.”
Som far bryder jeg mig ikke om denne tankegang. Det mine børns skolegang er jo ikke til ære for andre. Mine børn er ikke ting der kan bruges til at opnå mål.
Det sagt, så vælger vi Folkeskolen fordi den lokale folkeskole har et godt rygte. Men vi er naturligvis parate til at flytte børnene til en anden skole, herunder en privatskole, hvis Folkeskolen ikke leverer.
Og så skal vi huske – vi har selv ansvaret for at læse med børnene og sørge for, at det i hvert fald ikke er vores børn der trækker klassen ned.
Det er der jo ikke noget at sige til, de forhold børn undervises under, er ekstremt kritisable. Støj og indeklima væsentlige problemstillinger der fører til at børn bliver uoplagte.
Og dertil kommer ekstrem lav “lære til elev tid” som følge af tossede normeringer og inklusion af børn der fylder meget i klasselokalet.
Det er vel en vigtig pointe også at undersøge kvaliteten af underviseren? Børn er blevet mere og mere online og dermed kommet længere frem i skoene end set tidligere hvilket betyder at der er en større kløft mellem underviser og elev. Min pointe er ikke at undervisere er fagligt værre nu men det må være sværre for undervisere at sætte sig ind i børnenes tilværelse samt har sproget børn bruger ændret sig meget. Det var i hvertfald lidt (og kun lidt) min opfattelse da jeg gik i folkeren.
Kan det på nogen måde overraske, når;
1. Staten fortsat leger hasard med folkeskolen, og ikke slipper folkeskolen fri
2. At der ikke er styr på urolige elementer i klasserne (indvandrere, specialklassebørn, for store klasser mv.)
Inklusionsparadigmet har altid været et fejlskud, og det giver næppe bedre fundamentet for god læring.
Folkeskolerne burde have lov til at være mere frie i den forstand, at de også burde kunne vælge hvilken slags skole, de gerne vil være, ligesom det er med privatskolerne. Og det gælder som udgangspunkt også muligheden for at afvise bestemte børn for at blive optaget.
I dag lærte jeg at folkeskolelærere åbenbart er overflødige, og at det hele tiden har været elitens børn der underviste deres klassekammerater. Spændende.
Folkeskolen er en total joke. Har været det siden 90erne og det er kun blevet værre. Hvis man ser hvordan de studerende bruger deres tid er det et vidunder de kan noget. Gymnasiet er også blevet slemt.
Det virker som om det bare generelt er super blandet, hvor gode de forskellige folkeskoler er. Jeg gik selv i en landsby folkeskole og oplevede at undervisningen, da jeg gik der var rigtig god. Lærerne engagerede sig meget for, hvordan eleverne bedst lærte stoffet og i mange af mine fag var der er aktivitet koblet til opgaver.
Da jeg kom på gymnasiet gik det op for mig, hvor forskelligt det er for de forskellige folkeskoler i en kommune. Kig på at der skulle komme mere motion i skolen, mange af mine venner siger at det ikke var noget de oplevede, hvor jeg oplevede at vi tit lavede fysiske aktiviteter i undervisningen.
Lærerne er også blevet ekstremt presset igennem årene, da bl.a. forberedelsestiden blev pillet ved :/
De unge får også karakter i idræt, både praksis og mundtlig.
Måske sætter vi bare for høje forventninger i en skoletid der mere skal fokusere på at danne begyndelser og opfostre optimisme indenfor undervisning?
Hvis bare der var et skole system et sted i verden, der køre godt, hvor elever og systemet får topkarakter og generelt på verdensplan bliver hyldet som det bedste. Måske vi kunne lære noget af et sådanne system, istedet for at vi igen og igen opfinder den dybe tallerken.
Finland. Et land der ligner vores. De har et fantastisk skole system.
Gik på offentlig folkeskole indtil 7 klasse, hvor jeg herefter skiftede til privatskole grundet mobning. I forhold til trivsel var det tydeligt at attituden til mobning var anderledes. Jeg var ofte oppe at slås og vi endte dermed på kontoret til en snak, mine forældre havde over flere omgange snakke med skolen om hvorvidt der ikke kunne gøres noget ved det. Men de fik at vide at man ikke kunne smide elever ud grundet mobning.
Når man så ser på den privatskole jeg gik på, er det klart at mobning stadig eksisterede. Men var det tydeligt hvem der mobbede hvem, så kunne man være sikker på et rap over fingeren, og gennemgående snakke omkring kammeratskab. Skete der ingen ændringer, så røg man ud.
Den privatskole jeg endte på beskrev sig selv som en akademisk privatskole, hvilket egentlig ikke betød så meget. Men lærerne havde bedre muligheder for at disciplinere elever, ved at sende dem til kontoret (og som før, forsatte dette så endte man med at blive smidt ud). Da jeg startede i folkeskolen var jeg meget glad for at lære, men det blev hurtigt set ned på – og jeg valgte ofte derfor at fravælge at lave lektier i håb om ikke at blive mobbet. På privatskolen var det tydeligt at der var en forventning om at man deltog (givetvis man self kan have sine problemer). Jeg måtte derfor bruge de sidste 2-3 år på at indhente mine klassekammerater.
Min generelle ide om hvorfor der skabes mistrivsel i det offentlige modsat det private, er i de begrænsningerne som lærerene/rektor bliver givet. Det er ekstremt svært at smide en elev ud, medmindre der udøves grov vold – og man har ikke særligt meget support til de elever som opfører sig sådan. Man accepterer derfor en kultur om at man som elev lidt kan gøre som det passer sig, hvilket jo hurtigt smitter. Rent akademisk er forskellen ikke det store, men selve kulturen om respekt for ens skole er anderledes.
Jeg ved også at den dag jeg får børn kommer de på privatskole, ikke fordi jeg har en specielt ønske om at mine børn skal være begavede, men jeg ønsker at de skal trives, og at der aktivt kan blive gjort noget ved det, hvis de ikke gør.
FLERE NATIONALE TESTS! /S
Jeg er mildt sagt meget irriteret over at skulle bekoste privatskole til børnene, men kommuneskolerne i Gladsaxe ligner noget fra et halvårligt sted i Sibirien.
Børn der viser den mindste interesse for at lære overlades til sig selv, og stimuleres kun hjemmefra. Samtidig er svaret til at sociale problemer i klassen “vi er i dialog med forældrene”. Der sker ikke en skid.
Privatskolen hos os har i øvrigt også nedslidte faciliteter, men det er rent, og børnene får at vide hjemmefra at de skal respektere ejendom og opføre sig ordentligt.
Mine børn ville ikke gå på toilettet en hel skoledag på kommuneskolen, dels fordi der var bogstaveligtalt var lort på væg og gulve, dels fordi man ikke kunne få fred.
Kommuneskolerne er underlagt mange restriktioner der gør at det er svært at komme disse ting til livs, men samtalen i samfundet er heller ikke nem. Det er bare svært politisk at påpege, at en enddog meget stor del af befolkningen bare ikke kan opdrage deres børn, eller værre, mener deres uopdragne og ubegavede børn har en snorlige udvikling.
i den by jeg bor i, bliver elever undervist på gangen… fordi der ikke er lokaler….
Skulle der alligevel ikke flere ud på erhvervsuddannelserne ?
Hvorfor skal man som forældre udsætte sine børn for et socialt eksperiment? Bare fordi politikerne har ført hjernedød uddannelse- og indvandringspolitik? Undrer det folk at etniske danskere hellere vil have deres børn går i skole sammen med andre etniske danske børn?
Men det fiksede de jo med SkOlErEfOrMeN
Har det ikke været målet med folkeskolen i de sidste tyve år? At inkludere alle eleverne i undervisningen med de samme ressourcer. På den måde ville man hæve bundniveauet og på samme måde sænke topniveauet.
Så får man sådan en dejlig homogen elevpopulation.
Kender en masse kloge mennesker, som bare ikke gad folkeskolen til sidst. Fra 8 klasse til og med gymnasiet, der handlede det bare om at stræbe – 75% disciplin 15% lærdom og 10% intelligens. Hvis man så bliver forstyrret i sin process, af udefrakommende problematikker som ikke omhandler skolesystemet, så er man bagud på point. Om det er mobning, sygdom, familiedynamik – you name it… det kommer til at trække på dit overskud og dermed din disciplin.
Måske de skulle prøve at putte lidt penge ud i skolerne, så de rent faktisk har mandskab til at klare opgaven, i stedet for at blive ved med at leje spareøvelse hver år…
Det er ikke så mærkeligt at så mange vælger at flytte deres børn til privat- og friskoler.
Det hjælper jo heller ikke, at man altid tager den laveste fællesnævner og arbejder ud fra det. Alle der i forvejen kan lidt eller meget bliver overladt til sig selv, fordi alle ressourcer går til “de svage”. Der er en total mangel på disciplin, og man mister dem der kan og vil, fordi de hverken bliver værdsat eller stimuleret rent fagligt.
Vh en førstehåndskilde der lige er gået ud af folkeskolen.
Hvad havde de forventet med en reform med flere timer, hvor børnene alligevel begynder at pjække, da de jo ikke gider at være i skolen fra 8:00-16:00 flere gange ugentlig…
Jeg hader ordet “Kønskvoter” men forhelvede hvor havde jeg nydt godt af en mandelig lære og ikke feministiske middelaldrende kvinder der kun tænkte på pigerne skal videre på Uni mens os drenge kunne jo altid blive tømre eller håndværkere.
Det kunne være en mulighed for flere dygtige elever at få drengene på banen også.
I kan jo se på min tekst jeg lærte aldrig at sætte komma fordi vi var ikke vigtige.
I 00’erne forlod jeg folkeskolen til fordel for privatskole, bedste beslutning mine forældre lavede. Det var kæft, trit og retning, hr og fru og morgensang. Men for fanden undervisningen var seriøs og der var langt færre elever og meget bedre undervisning. Når jeg besøgte den tidligere klasse så hang de ud af vinduet og havde flere “fri” vikartimer end noget andet. Det mindede mere om anarki og deres undervisning var præget af støj, afbrydelser og direkte chikane. For slet ikke at påtale mobning mm.
Jeg ville 100% sende mine børn på privatskole.
Folkeskolen er ikke designet til dem i bunden eller toppen. Den er designet til den gennemsnitlige dansker!
Det er klart når den generelle opfattelse er, at skole er kedeligt.
Da jeg gik i folkeskole, satte de endda en pædagogmedhjælper-praktikant til at undervise i både historie, religion og naturfag. Han havde ingen kvalifikationer eller nogen som helst form for uddannelse. Han elskede at formidle sine egne holdninger som værende objektiv fakta. Det var især et problem, da han både underviste i religion og naturfag.
Det er sikkert et unikt tilfælde, men det er en spændende historie.
Hvis en elev vil diskutere et emne med en lærer, for at få en bedre forståelse for emnet, bliver de mødt med svaret “sådan er det bare”.
Undervisning er, ifølge min erfaring, ikke designet til at give unge læring. Undervisning er designet til at du består eksamen, og dét er det.
I både folkeskolen og gymnasiet lærte vi hvordan, men ikke hvorfor. Vi fik en masse termer og fagudtryk smidt i hovedet vi skulle huske, og det var det. Det skaber ingen større forståelse af, de forskellige koncepter, som netop er det vigtige. Det var udelukkende så vi kunne huske det til eksamen, og så skulle det som sådan ikke bruges mere.
Hvis man forstår hvorfor det er, kan man altid finde ud af hvad er.
I de tre sidste år af folkeskolen, var vi 35 elever til én lærer i min klasse. Nogle gange var der kun en halv lærer, da der var én lærer, der skulle “undervise” (“babysitte” er nok et mere passende ord), både 7. og 8. klasse, hvis en underviser var fraværende.
Ifølge hvad jeg hører, er det kun blevet værre i folkeskolen, siden jeg gik ud. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor der ikke er blevet gjort noget ved den både undervisningen foregår på i så lang tid.
Mængden af stavefejl i denne tråd er på grænsen til komik
Der bliver ikke brugt nok energi på de dygtige børn, for de klarer sig jo alligevel.
Målet er bringe alle op og være gennemsnitlige.
Man burde hellere prøve at nurture talenterne tidligt, og dem der ikke er så gode i skolen, skal måske ikke være akademikere. Der er masser af andre gode jobs.
Forestil jer en fodboldklub hvor man bruger mest energi på at træne de ringeste, og de bedste ignorerer man næsten. Jeg tror ikke, deres førstehold bliver særlig godt.
Mine børn er 2 sprogede dansk/engelsk. Det betyder at jeg har en datter i 1. klasse der taler bedre engelsk end mange voksne jeg kender, og skriver det ligeså godt som hun skriver dansk.
Det tog dem 6 måneder, på trods af et par opfordringer fra min side, før de fandt ud af at hun måske kunne have gavn af at få noget bedre at tage sig til i engelsktimerne, end at lære farver osv.
Der skal være plads til alle, både de der har let og svært ved det – og det koster penge, og det burde være en selvfølge, at vi som samfund bakkede op om dette.
Som lærer savner jeg min forberedelsestid til at planlægge god undervisning, og mulighed for at give god feedback når eleverne afleverer opgaver. Jeg bruger oceaner af tid på udtalelser til psykiatri og kommunen, samt underretninger på børn i mistrivsel. Jeg elsker at undervise, har super skønne elever i udskolingen, og dejlige forældre som jeg nyder at samarbejde med. Og dog er jeg træt. Jeg får sommetider kritik af kolleger for at sætte det faglige niveau for højt ift. de mest udfordrede elever i min klasse. Dog mener jeg, at denne strategi fører til, at disse elever virkelig gør sig ekstra umage, da de selvfølgelig gerne vil være en del af fællesskabet, hvor fagligheden er i fokus. Opmuntring, anerkendelse og ros – og så selvfølgelig en klar og tydelig klasseledelse fra start. Det kommer man efter min erfaring langt med. Det viser mit data ihvertfald på elevernes faglige progression. Ps. hvis børn skal være stærke og sikre læsere kræver det samarbejde med hjemmet – det er ikke kun i skolen man aktivt skal øve sin læsning.
Ja selvfølgelig gør der det?
– Da jeg gik i folkeskole blev der brugt massere af krudt på de dårligst stillede som kom i specialklasser eller fik mere opmærksomhed fra læreren – altså fokus på at løfte i bunden. Os i den bedre halvdel skulle bare ikke lave for meget ballade.
Hvis mit barn ligger i toppen og jeg har midlerne til det, hvorfor skulle jeg så acceptere den præmis når min opgave som forældre er at give de bedste forudsætninger for et godt liv?
– Politikerne har siden jeg gik ud kun vist at deres forhold til folkeskolen er en stor spareøvelse pakket ind i fine djøf-ord.
Hvorfor skulle jeg tro på at der lige foreløbig kommer til at følge budget, ressourcer og fokus på at gøre folkeskolen til et bedre sted? Sådan noget har jo også en forsinket effekt og i mellemtiden kan mine børn få lov til at æde konsekvenserne. Nej tak.
Desuden er der hele polemikken om lærere der ikke føler sig godt behandlet eller oplever de har gode forudsætninger for at levere den bedste undervisning. Med den omskiftning der er i lærere rundt omkring betaler jeg gerne en ‘risikopræmie’ for bedre… alt.
Kan også godt lide ideen om et forpligtende fællesskab hvor man enten overholder de fælles spilleregler og ellers må man et andet sted hen. Den luksus har man bare ikke i folkeskolen.
Ved ikke om jeg bare har et dårligt take, men regeringen indfører alt for lange skoledage og prøver at fikse det med en masse forskellige småløsninger som ekstra aktivitet i timerne færre lektier osv. når grundproblemet egentlig er at man ikke lærer specielt meget i de sidste timer af en lang skoledag.
Forholdene bliver ikke bedre, konstante normeringer så vi kan spare lidt på skatten, og alt det andet oveni, gør jo ikke det her overraskene
Det faktum at MF lukkede en kommision som skulle tage om de højt begavede elever som rent statistisk, har det svært socialt og mentalt, gør jo ligesom at vi ikke udnytter dem ordentligt. Oveni stigende problemer med mental sundhed generelt, tør jeg ikke tænke på hvor mange der slipper igennem nettet
Ikke for at tale om at niveau deling på de større skoler ikke eksisterer endnu. Personligt gik jeg i 7-8, hvor nogen skulle gennemgå at dividere igen, imens mig og en kammerat sad med andengrads ligninger. Vil ikke tænke på hvad der var sket hvis vores lærer ikke havde vist hvordan hun skulle gribe det an
Nu gik jeg ud af folkeskolen i sommer 2019, og vil sige det var alt for nemt, sådan bund ærligt, arrogant sagt, men længere er den ikke. Vi som i de bedste elever med de højeste karakterer, havde ikke underviserens fokus, hvilket jo egentlig er logisk nok. Det der så skete var at klassen blev delt op i 2, hvor dem der havde det nemmere, fik nogle specielle opgaver for dem selv, som de så selv skulle sørge for blev lavet, mens dem der havde en større udfordring blev undervist “røv til sæde”-undervisning.
Endte også i 8. klasse med at få lov til at tage på det lokale gymnasie for at modtage undervisning.
Det fungerede helt sikkert at dele klassen op, men for nogle endte det bare med at blive nogle timer de kunne gøre hvad de ville.
Ja selvfølgelig. Laveste fællesnævner er jo målet. Inklusion og hensyntagen til “de utilpassede” levner ikke plads til udvikling af de dygtigste.
37 comments
Som en der både har gået i privat og folkeskole var oplevelsen da også, at der var bedre styr på tingene og mere engagement på privatskolen. Mindre mobning, og bedre stemning.
Derudover var studieturene federe, fordi budgetet var større. Folkeskolen var fin nok, og lærte os det den skulle, men det var et mere råt miljø, som man ser det i terkel i knibe.
Hvis andre har samme oplevelse, bliver det en selvforstærkende effekt, fordi dem der har råd, sætter deres børn i privatskole. Dermed stiger andelen fra ressourcestærke hjem, budgettet stiger, og folkeskolen bliver udsat for et brain-drain.
Så må politikkerne se at give flere penge til folkeskolen. Man kan ikke have høje forventninger til noget, som man ikke ønsker at lægge kræfter i.
Har selv været i kontakt med folkeskolen og privatskoler og vil råde alle der har råd og overvejer, at melde deres barn på privatskole så hurtigt som muligt. Et argument man tit hører, er at blive og kæmpe for at ens lokale folkeskole bliver bedre. Jeg er bange for, at studenterhuen kommer på hovedet først.
“Mange elever fra ressourcestærke familier vælger folkeskolen fra. Det går ud over de fagligt svage.”
Som far bryder jeg mig ikke om denne tankegang. Det mine børns skolegang er jo ikke til ære for andre. Mine børn er ikke ting der kan bruges til at opnå mål.
Det sagt, så vælger vi Folkeskolen fordi den lokale folkeskole har et godt rygte. Men vi er naturligvis parate til at flytte børnene til en anden skole, herunder en privatskole, hvis Folkeskolen ikke leverer.
Og så skal vi huske – vi har selv ansvaret for at læse med børnene og sørge for, at det i hvert fald ikke er vores børn der trækker klassen ned.
Det er der jo ikke noget at sige til, de forhold børn undervises under, er ekstremt kritisable. Støj og indeklima væsentlige problemstillinger der fører til at børn bliver uoplagte.
Og dertil kommer ekstrem lav “lære til elev tid” som følge af tossede normeringer og inklusion af børn der fylder meget i klasselokalet.
Det er vel en vigtig pointe også at undersøge kvaliteten af underviseren? Børn er blevet mere og mere online og dermed kommet længere frem i skoene end set tidligere hvilket betyder at der er en større kløft mellem underviser og elev. Min pointe er ikke at undervisere er fagligt værre nu men det må være sværre for undervisere at sætte sig ind i børnenes tilværelse samt har sproget børn bruger ændret sig meget. Det var i hvertfald lidt (og kun lidt) min opfattelse da jeg gik i folkeren.
Kan det på nogen måde overraske, når;
1. Staten fortsat leger hasard med folkeskolen, og ikke slipper folkeskolen fri
2. At der ikke er styr på urolige elementer i klasserne (indvandrere, specialklassebørn, for store klasser mv.)
Inklusionsparadigmet har altid været et fejlskud, og det giver næppe bedre fundamentet for god læring.
Folkeskolerne burde have lov til at være mere frie i den forstand, at de også burde kunne vælge hvilken slags skole, de gerne vil være, ligesom det er med privatskolerne. Og det gælder som udgangspunkt også muligheden for at afvise bestemte børn for at blive optaget.
I dag lærte jeg at folkeskolelærere åbenbart er overflødige, og at det hele tiden har været elitens børn der underviste deres klassekammerater. Spændende.
Folkeskolen er en total joke. Har været det siden 90erne og det er kun blevet værre. Hvis man ser hvordan de studerende bruger deres tid er det et vidunder de kan noget. Gymnasiet er også blevet slemt.
Det virker som om det bare generelt er super blandet, hvor gode de forskellige folkeskoler er. Jeg gik selv i en landsby folkeskole og oplevede at undervisningen, da jeg gik der var rigtig god. Lærerne engagerede sig meget for, hvordan eleverne bedst lærte stoffet og i mange af mine fag var der er aktivitet koblet til opgaver.
Da jeg kom på gymnasiet gik det op for mig, hvor forskelligt det er for de forskellige folkeskoler i en kommune. Kig på at der skulle komme mere motion i skolen, mange af mine venner siger at det ikke var noget de oplevede, hvor jeg oplevede at vi tit lavede fysiske aktiviteter i undervisningen.
Lærerne er også blevet ekstremt presset igennem årene, da bl.a. forberedelsestiden blev pillet ved :/
De unge får også karakter i idræt, både praksis og mundtlig.
Måske sætter vi bare for høje forventninger i en skoletid der mere skal fokusere på at danne begyndelser og opfostre optimisme indenfor undervisning?
Hvis bare der var et skole system et sted i verden, der køre godt, hvor elever og systemet får topkarakter og generelt på verdensplan bliver hyldet som det bedste. Måske vi kunne lære noget af et sådanne system, istedet for at vi igen og igen opfinder den dybe tallerken.
Finland. Et land der ligner vores. De har et fantastisk skole system.
Gik på offentlig folkeskole indtil 7 klasse, hvor jeg herefter skiftede til privatskole grundet mobning. I forhold til trivsel var det tydeligt at attituden til mobning var anderledes. Jeg var ofte oppe at slås og vi endte dermed på kontoret til en snak, mine forældre havde over flere omgange snakke med skolen om hvorvidt der ikke kunne gøres noget ved det. Men de fik at vide at man ikke kunne smide elever ud grundet mobning.
Når man så ser på den privatskole jeg gik på, er det klart at mobning stadig eksisterede. Men var det tydeligt hvem der mobbede hvem, så kunne man være sikker på et rap over fingeren, og gennemgående snakke omkring kammeratskab. Skete der ingen ændringer, så røg man ud.
Den privatskole jeg endte på beskrev sig selv som en akademisk privatskole, hvilket egentlig ikke betød så meget. Men lærerne havde bedre muligheder for at disciplinere elever, ved at sende dem til kontoret (og som før, forsatte dette så endte man med at blive smidt ud). Da jeg startede i folkeskolen var jeg meget glad for at lære, men det blev hurtigt set ned på – og jeg valgte ofte derfor at fravælge at lave lektier i håb om ikke at blive mobbet. På privatskolen var det tydeligt at der var en forventning om at man deltog (givetvis man self kan have sine problemer). Jeg måtte derfor bruge de sidste 2-3 år på at indhente mine klassekammerater.
Min generelle ide om hvorfor der skabes mistrivsel i det offentlige modsat det private, er i de begrænsningerne som lærerene/rektor bliver givet. Det er ekstremt svært at smide en elev ud, medmindre der udøves grov vold – og man har ikke særligt meget support til de elever som opfører sig sådan. Man accepterer derfor en kultur om at man som elev lidt kan gøre som det passer sig, hvilket jo hurtigt smitter. Rent akademisk er forskellen ikke det store, men selve kulturen om respekt for ens skole er anderledes.
Jeg ved også at den dag jeg får børn kommer de på privatskole, ikke fordi jeg har en specielt ønske om at mine børn skal være begavede, men jeg ønsker at de skal trives, og at der aktivt kan blive gjort noget ved det, hvis de ikke gør.
FLERE NATIONALE TESTS! /S
Jeg er mildt sagt meget irriteret over at skulle bekoste privatskole til børnene, men kommuneskolerne i Gladsaxe ligner noget fra et halvårligt sted i Sibirien.
Børn der viser den mindste interesse for at lære overlades til sig selv, og stimuleres kun hjemmefra. Samtidig er svaret til at sociale problemer i klassen “vi er i dialog med forældrene”. Der sker ikke en skid.
Privatskolen hos os har i øvrigt også nedslidte faciliteter, men det er rent, og børnene får at vide hjemmefra at de skal respektere ejendom og opføre sig ordentligt.
Mine børn ville ikke gå på toilettet en hel skoledag på kommuneskolen, dels fordi der var bogstaveligtalt var lort på væg og gulve, dels fordi man ikke kunne få fred.
Kommuneskolerne er underlagt mange restriktioner der gør at det er svært at komme disse ting til livs, men samtalen i samfundet er heller ikke nem. Det er bare svært politisk at påpege, at en enddog meget stor del af befolkningen bare ikke kan opdrage deres børn, eller værre, mener deres uopdragne og ubegavede børn har en snorlige udvikling.
i den by jeg bor i, bliver elever undervist på gangen… fordi der ikke er lokaler….
Skulle der alligevel ikke flere ud på erhvervsuddannelserne ?
Hvorfor skal man som forældre udsætte sine børn for et socialt eksperiment? Bare fordi politikerne har ført hjernedød uddannelse- og indvandringspolitik? Undrer det folk at etniske danskere hellere vil have deres børn går i skole sammen med andre etniske danske børn?
Men det fiksede de jo med SkOlErEfOrMeN
Har det ikke været målet med folkeskolen i de sidste tyve år? At inkludere alle eleverne i undervisningen med de samme ressourcer. På den måde ville man hæve bundniveauet og på samme måde sænke topniveauet.
Så får man sådan en dejlig homogen elevpopulation.
Kender en masse kloge mennesker, som bare ikke gad folkeskolen til sidst. Fra 8 klasse til og med gymnasiet, der handlede det bare om at stræbe – 75% disciplin 15% lærdom og 10% intelligens. Hvis man så bliver forstyrret i sin process, af udefrakommende problematikker som ikke omhandler skolesystemet, så er man bagud på point. Om det er mobning, sygdom, familiedynamik – you name it… det kommer til at trække på dit overskud og dermed din disciplin.
Måske de skulle prøve at putte lidt penge ud i skolerne, så de rent faktisk har mandskab til at klare opgaven, i stedet for at blive ved med at leje spareøvelse hver år…
Det er ikke så mærkeligt at så mange vælger at flytte deres børn til privat- og friskoler.
Det hjælper jo heller ikke, at man altid tager den laveste fællesnævner og arbejder ud fra det. Alle der i forvejen kan lidt eller meget bliver overladt til sig selv, fordi alle ressourcer går til “de svage”. Der er en total mangel på disciplin, og man mister dem der kan og vil, fordi de hverken bliver værdsat eller stimuleret rent fagligt.
Vh en førstehåndskilde der lige er gået ud af folkeskolen.
Hvad havde de forventet med en reform med flere timer, hvor børnene alligevel begynder at pjække, da de jo ikke gider at være i skolen fra 8:00-16:00 flere gange ugentlig…
Jeg hader ordet “Kønskvoter” men forhelvede hvor havde jeg nydt godt af en mandelig lære og ikke feministiske middelaldrende kvinder der kun tænkte på pigerne skal videre på Uni mens os drenge kunne jo altid blive tømre eller håndværkere.
Det kunne være en mulighed for flere dygtige elever at få drengene på banen også.
I kan jo se på min tekst jeg lærte aldrig at sætte komma fordi vi var ikke vigtige.
I 00’erne forlod jeg folkeskolen til fordel for privatskole, bedste beslutning mine forældre lavede. Det var kæft, trit og retning, hr og fru og morgensang. Men for fanden undervisningen var seriøs og der var langt færre elever og meget bedre undervisning. Når jeg besøgte den tidligere klasse så hang de ud af vinduet og havde flere “fri” vikartimer end noget andet. Det mindede mere om anarki og deres undervisning var præget af støj, afbrydelser og direkte chikane. For slet ikke at påtale mobning mm.
Jeg ville 100% sende mine børn på privatskole.
Folkeskolen er ikke designet til dem i bunden eller toppen. Den er designet til den gennemsnitlige dansker!
Det er klart når den generelle opfattelse er, at skole er kedeligt.
Da jeg gik i folkeskole, satte de endda en pædagogmedhjælper-praktikant til at undervise i både historie, religion og naturfag. Han havde ingen kvalifikationer eller nogen som helst form for uddannelse. Han elskede at formidle sine egne holdninger som værende objektiv fakta. Det var især et problem, da han både underviste i religion og naturfag.
Det er sikkert et unikt tilfælde, men det er en spændende historie.
Hvis en elev vil diskutere et emne med en lærer, for at få en bedre forståelse for emnet, bliver de mødt med svaret “sådan er det bare”.
Undervisning er, ifølge min erfaring, ikke designet til at give unge læring. Undervisning er designet til at du består eksamen, og dét er det.
I både folkeskolen og gymnasiet lærte vi hvordan, men ikke hvorfor. Vi fik en masse termer og fagudtryk smidt i hovedet vi skulle huske, og det var det. Det skaber ingen større forståelse af, de forskellige koncepter, som netop er det vigtige. Det var udelukkende så vi kunne huske det til eksamen, og så skulle det som sådan ikke bruges mere.
Hvis man forstår hvorfor det er, kan man altid finde ud af hvad er.
I de tre sidste år af folkeskolen, var vi 35 elever til én lærer i min klasse. Nogle gange var der kun en halv lærer, da der var én lærer, der skulle “undervise” (“babysitte” er nok et mere passende ord), både 7. og 8. klasse, hvis en underviser var fraværende.
Ifølge hvad jeg hører, er det kun blevet værre i folkeskolen, siden jeg gik ud. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor der ikke er blevet gjort noget ved den både undervisningen foregår på i så lang tid.
Mængden af stavefejl i denne tråd er på grænsen til komik
Der bliver ikke brugt nok energi på de dygtige børn, for de klarer sig jo alligevel.
Målet er bringe alle op og være gennemsnitlige.
Man burde hellere prøve at nurture talenterne tidligt, og dem der ikke er så gode i skolen, skal måske ikke være akademikere. Der er masser af andre gode jobs.
Forestil jer en fodboldklub hvor man bruger mest energi på at træne de ringeste, og de bedste ignorerer man næsten. Jeg tror ikke, deres førstehold bliver særlig godt.
Mine børn er 2 sprogede dansk/engelsk. Det betyder at jeg har en datter i 1. klasse der taler bedre engelsk end mange voksne jeg kender, og skriver det ligeså godt som hun skriver dansk.
Det tog dem 6 måneder, på trods af et par opfordringer fra min side, før de fandt ud af at hun måske kunne have gavn af at få noget bedre at tage sig til i engelsktimerne, end at lære farver osv.
Der skal være plads til alle, både de der har let og svært ved det – og det koster penge, og det burde være en selvfølge, at vi som samfund bakkede op om dette.
Som lærer savner jeg min forberedelsestid til at planlægge god undervisning, og mulighed for at give god feedback når eleverne afleverer opgaver. Jeg bruger oceaner af tid på udtalelser til psykiatri og kommunen, samt underretninger på børn i mistrivsel. Jeg elsker at undervise, har super skønne elever i udskolingen, og dejlige forældre som jeg nyder at samarbejde med. Og dog er jeg træt. Jeg får sommetider kritik af kolleger for at sætte det faglige niveau for højt ift. de mest udfordrede elever i min klasse. Dog mener jeg, at denne strategi fører til, at disse elever virkelig gør sig ekstra umage, da de selvfølgelig gerne vil være en del af fællesskabet, hvor fagligheden er i fokus. Opmuntring, anerkendelse og ros – og så selvfølgelig en klar og tydelig klasseledelse fra start. Det kommer man efter min erfaring langt med. Det viser mit data ihvertfald på elevernes faglige progression. Ps. hvis børn skal være stærke og sikre læsere kræver det samarbejde med hjemmet – det er ikke kun i skolen man aktivt skal øve sin læsning.
Ja selvfølgelig gør der det?
– Da jeg gik i folkeskole blev der brugt massere af krudt på de dårligst stillede som kom i specialklasser eller fik mere opmærksomhed fra læreren – altså fokus på at løfte i bunden. Os i den bedre halvdel skulle bare ikke lave for meget ballade.
Hvis mit barn ligger i toppen og jeg har midlerne til det, hvorfor skulle jeg så acceptere den præmis når min opgave som forældre er at give de bedste forudsætninger for et godt liv?
– Politikerne har siden jeg gik ud kun vist at deres forhold til folkeskolen er en stor spareøvelse pakket ind i fine djøf-ord.
Hvorfor skulle jeg tro på at der lige foreløbig kommer til at følge budget, ressourcer og fokus på at gøre folkeskolen til et bedre sted? Sådan noget har jo også en forsinket effekt og i mellemtiden kan mine børn få lov til at æde konsekvenserne. Nej tak.
Desuden er der hele polemikken om lærere der ikke føler sig godt behandlet eller oplever de har gode forudsætninger for at levere den bedste undervisning. Med den omskiftning der er i lærere rundt omkring betaler jeg gerne en ‘risikopræmie’ for bedre… alt.
Kan også godt lide ideen om et forpligtende fællesskab hvor man enten overholder de fælles spilleregler og ellers må man et andet sted hen. Den luksus har man bare ikke i folkeskolen.
Ved ikke om jeg bare har et dårligt take, men regeringen indfører alt for lange skoledage og prøver at fikse det med en masse forskellige småløsninger som ekstra aktivitet i timerne færre lektier osv. når grundproblemet egentlig er at man ikke lærer specielt meget i de sidste timer af en lang skoledag.
Forholdene bliver ikke bedre, konstante normeringer så vi kan spare lidt på skatten, og alt det andet oveni, gør jo ikke det her overraskene
Det faktum at MF lukkede en kommision som skulle tage om de højt begavede elever som rent statistisk, har det svært socialt og mentalt, gør jo ligesom at vi ikke udnytter dem ordentligt. Oveni stigende problemer med mental sundhed generelt, tør jeg ikke tænke på hvor mange der slipper igennem nettet
Ikke for at tale om at niveau deling på de større skoler ikke eksisterer endnu. Personligt gik jeg i 7-8, hvor nogen skulle gennemgå at dividere igen, imens mig og en kammerat sad med andengrads ligninger. Vil ikke tænke på hvad der var sket hvis vores lærer ikke havde vist hvordan hun skulle gribe det an
Nu gik jeg ud af folkeskolen i sommer 2019, og vil sige det var alt for nemt, sådan bund ærligt, arrogant sagt, men længere er den ikke. Vi som i de bedste elever med de højeste karakterer, havde ikke underviserens fokus, hvilket jo egentlig er logisk nok. Det der så skete var at klassen blev delt op i 2, hvor dem der havde det nemmere, fik nogle specielle opgaver for dem selv, som de så selv skulle sørge for blev lavet, mens dem der havde en større udfordring blev undervist “røv til sæde”-undervisning.
Endte også i 8. klasse med at få lov til at tage på det lokale gymnasie for at modtage undervisning.
Det fungerede helt sikkert at dele klassen op, men for nogle endte det bare med at blive nogle timer de kunne gøre hvad de ville.
Ja selvfølgelig. Laveste fællesnævner er jo målet. Inklusion og hensyntagen til “de utilpassede” levner ikke plads til udvikling af de dygtigste.
Kilde: har barn i folkeskolen…