> »Hvis vi skal have en generel forståelse for fænomenets udbredelse, tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke leder efter den enkelte psykopat,« siger [Kenneth Reinicke.]
> [Han] uddyber, at man bør have kulturelle normer og mænds socialisering med, når man skal forstå, hvorfor enkeltindivider får trangen til at være udfarende, ikke tage et nej for et nej og måske ligefrem være grov over for kvinder.
> »[Respondenter i den kvalitative undersøgelse] giver udtryk for, at det meget ofte er kulturen. Og så er der nogle, som beskriver i den lidt mere alvorlige ende, at der er meget at vinde ved gang på gang at komme og fortælle om de her erobringer. Der er en, der siger, at den her trang til at fortælle om de her ting kan få ham til at overse et nej eller bestemte signaler,«
Et vigtigt perspektiv jeg sjældent ser nævnt er, at de her sager ofte ikke er så sorte/hvide, som de tit bliver anset.
Vi har jo alle været på en bar og set et utal af fyre, der lægger an på kvinder. Det er jo en stor del af dating-kulturen og har været det i mange år.
Det er lidt tåkrummende, når nogen prøver for hårdt, men det betyder jo ikke, at der var nogen intention om at være krænkende. Vi må jo også bare erkende, at som mand i datinglivet, så skal man tage nogle chancer og presse lidt på. Det handler bare om, hvor grænsen skal gå.
Min pointe er, at grænsen for hvad der er normalt, og hvad der er over grænsen, er ikke altid nem at vurdere. Det kommer utrolig meget an på personen – og når man snakker med en fremmed er det nok meget svært at vurdere, hvor deres grænse går. Især når alkohol er involveret.
Så ja, min pointe er ikke at forsvare nogen af de svin, der fx tager på piger i byen. Fuck dem. Min pointe er bare, at mange af de her situationer er noget mere komplekse end som så. Relationer mellem mennesker er jo sjældent simple. Jeg vil mene, at vi skal humanisere begge sider lidt mere. Det er godt nok blevet en ideologisk kamp uden megen interesse for kompleksitet og kontekst.
3 comments
> »Hvis vi skal have en generel forståelse for fænomenets udbredelse, tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke leder efter den enkelte psykopat,« siger [Kenneth Reinicke.]
> [Han] uddyber, at man bør have kulturelle normer og mænds socialisering med, når man skal forstå, hvorfor enkeltindivider får trangen til at være udfarende, ikke tage et nej for et nej og måske ligefrem være grov over for kvinder.
> »[Respondenter i den kvalitative undersøgelse] giver udtryk for, at det meget ofte er kulturen. Og så er der nogle, som beskriver i den lidt mere alvorlige ende, at der er meget at vinde ved gang på gang at komme og fortælle om de her erobringer. Der er en, der siger, at den her trang til at fortælle om de her ting kan få ham til at overse et nej eller bestemte signaler,«
Jeg kører bare efter [Mike Pence reglen](https://www.urbandictionary.com/define.php?term=Mike%20Pence%20rule).
Et vigtigt perspektiv jeg sjældent ser nævnt er, at de her sager ofte ikke er så sorte/hvide, som de tit bliver anset.
Vi har jo alle været på en bar og set et utal af fyre, der lægger an på kvinder. Det er jo en stor del af dating-kulturen og har været det i mange år.
Det er lidt tåkrummende, når nogen prøver for hårdt, men det betyder jo ikke, at der var nogen intention om at være krænkende. Vi må jo også bare erkende, at som mand i datinglivet, så skal man tage nogle chancer og presse lidt på. Det handler bare om, hvor grænsen skal gå.
Min pointe er, at grænsen for hvad der er normalt, og hvad der er over grænsen, er ikke altid nem at vurdere. Det kommer utrolig meget an på personen – og når man snakker med en fremmed er det nok meget svært at vurdere, hvor deres grænse går. Især når alkohol er involveret.
Så ja, min pointe er ikke at forsvare nogen af de svin, der fx tager på piger i byen. Fuck dem. Min pointe er bare, at mange af de her situationer er noget mere komplekse end som så. Relationer mellem mennesker er jo sjældent simple. Jeg vil mene, at vi skal humanisere begge sider lidt mere. Det er godt nok blevet en ideologisk kamp uden megen interesse for kompleksitet og kontekst.