Jeg tror ikke engang man behøver at lave en sådan undersøgelse om karaktergennemsnit; spørg en hvilkensomhelst gymnasielærer, og de vil fortælle dig, at gymnasieskolen er FUBAR… Det gælder forresten også folkeskolen.
Både skolesystem og selve karaktersystemet trænger til en voldsom overhaling, ja, en hel ombygning hvis du spørger mig. Det skal genopbygges fra bunden op.
Når jeg tænker tilbage på min gamle gymnasieklasse, er jeg egentlig overrasket over at forskellen ikke er større.
Pigerne var altid deltagende og velforberedte til undervisningen. De tog noter, havde styr på tingene og gik oprigtigt op i at gøre en god indsats.
Imens sad drengene på bagerste række og gamede, havde ikke styr på en skid og havde generelt en lidt mere “fuck det her”-tilgang til undervisningen – og særligt lektierne. Mig selv inkluderet.
Det er selvfølgelig ikke alle klasser der er sådan, men er det ikke det generelle billede, hvis man skal være lidt grov?
»Tallene indikerer tydeligt, at der ikke er lige vilkår for alle«
Det kommer virkeligt an på, hvordan man definerer lige vilkår.
Og man bør ikke stræbe efter et system med lige karakterer mellem kønnene for enhver pris. I yderste ekstrem så betyder det et system, hvor koncentration, fordybelse og disciplin (som piger ofte har mere af imo) ikke bliver belønnet. Og det er imo egenskaber, som skolesystemet bør anspore til. Men det er helt fint at tage debatten og reflektere over, hvad man muligvis kan gøre af fornutige tiltag.
Fra artiklen:
> Deres snit er øget fra 6,6 til 7,8 karakterpoint. I samme periode er mændenes snit gået fra 6,4 til 7,0 karakterpoint.
Helt udover kønsspørgsmålet, så ligner det da også en karakter-inflation, som er skidt i sig selv. Skalaen er jo tænkt som en normalfordeling, så landsgennemsnittet bør være 7,0.
Jeg er netop blevet færdig med min HF på VUC, og jeg tror der er flere ting der spiller ind.
Først og fremmest mener jeg at vilkårene var de samme, uanset køn og alder. At sige andet syntes jeg er noget sludder. Man kan så altid diskutere om undervisningsformen er mere egnet til en bestemt type af mennesker.
Min oplevelse i mange af fagene, især de sproglige, var af rigtig mange af de unge drenge bare ikke fulgte godt nok med, og kun sjældent havde lavet deres lektiker. Det kan som udgangspunkt være fint nok, hvis de bare klarer sig godt til eksamen. Desværre har jeg jo flere gange set at dette ikke var tilfældet.
Noget helt andet er at de sidste 3 år har der været Corona. Det har mange gange betydet at eksamener er blevet aflyst, og istedet er der blevet uddelt årskarakterer. Jeg tror dette har haft størst indflydelse på netop den type elever som kun sjældent gør opmærksom på sig selv, og som ikke afleverer skriftlige opgaver og lign. Jeg tror der har været rigtig mange tilfælde hvor en lærer har haft svært ved at vurdere deres faglige niveau, og da der jo ikke har været en censor med til at give de årskarakterer, tror jeg de rigtig mange gange har været misvisende.
Måske indikerer tallet i virkeligheden, at flere drenge har valgt en forket uddannelse?
I min klasse med 4 drenge var 2 af dem sjældent forberedt. Men når jeg tænker tilbage, så havde de nok passet bedre ind på en teknisk eller håndværker uddannelse.
Jeg tror mange har den opfattelse, at uddannelse er utroligt vigtig, og når man som teenager ikke ved, hvad man vil, så er det nemmere at tage en mere almen uddannelse fremfor allerede at comitte til smed, håndværker eller lign.
Der er sku ingen skam i sådan en uddannelse, og det tror jeg mange unge drenge kan føle. Men som man bliver ældre bliver man mere ligeglad med, hvad folk laver professionelt. Elsker dem jeg kender, som er gartnere, tømrer, smede og mekanikere. De er som regel nede på jorden og bare ude på at have det sjovt 🙂
Er ikke overrasket. Kunne selv havde deltaget mere aktiv, i stedet for at sidde på bagerst række.
Havde en kammerat som i de 3 år vi gik på gym, formåede at komme i top 1% i Heartstone i EU – det siger også alt
Jeg gad godt se det matchet med uni-optag + hvor mange der flytter i forbindelse med uddannelse og kønsfordeling i landsdele.
Det er en del af et større billede og formuleringen af bl.a. den rådne banan.
Det handler vel om hvordan man lære bedst. Jeg kan tydeligt huske gymnasiet og hvordan det bare føltes forkert og demotiverende. Der er helt sikkert noget i at drenge lære anderledes end piger.
Hvilket man jo tydeligt ser på arbejdsmarkedet efterfølgende, hvor mange af pigerne falder igennem til forskel fra drengene.
Jeg oplevede det her allerede i folkeskolen tilbage i slut-80’erne. Pigerne fik langt højere karakterer end drengene – i nogle tilfælde for den samme indsats. For eksempel fik man dengang både en standpunktskarskter (hvor rigtigt det var) og en ordenskarakter (hvor pænt man skrev). Hvis man regnede alt rigtigt fik man 13 i standpunkt. En af pigerne fik altid 13/13 i blækregning. Jeg fik konsekvent 11/7, på trods af at jeg altid havde alt rigtigt. Hvorfor fik jeg så ikke 13/7? Ifølge min lærer (som var en kvinde – det var /alle/ mine folkeskolelærere) var det fordi jeg skrev sjusket… Der var et generelt narativ blandt mine lærere om at drengene var dovne (og lidt dumme), men al undervisning var i den grad skræddersyet til pigerne. For eksempel yndede min dansklære at, når vi havde læst en tekst, skulle vi rollespille teksten i grupper for resten af klassen med påklædningsdukker. En aktivitet som pigerne elskede og drengene… not so much.
Det sjove er, at hvis man ser på hvad min folkeskoleklasse er blevet til, så har een af pigerne opnået en akademisk uddannelse. Et par er blevet lærere, en er socialrådgiver, 2 arbejder i 7/11, 1 som SOSU, osv. Blandt drengene derimod er der 4 akademikere (2 med phd), en er flyttet til Tyskland og er CEO i sit eget IT firma, en er flyvelever, en er chef i en stor bank, osv. Hvad vi er blevet til, afspejler i den grad ikke den karakterforskel der var i skoletiden.
Jeg tror at min pointe er at drenge og piger lærer forskelligt og karaktergivningen favoriserer den måde piger lærer på.
Det kunne være de elever der før i tiden havde valgt en erhvervsuddannelse.
Jeg havde syv elever på mit sidste grundforløb. Næste hold er ikke større.
Skoler er ikke indrettet til drenge, drenge er mere fysiske og gider generalt ikke at sidde stille, de har svært ved at se formålet med at sidde på sin flade hver dag.
Der er en grund til at piger sidder stille og laver deres lektier og at drenge ikke gør, men det er der ikke taget højde for i vores uddannelsessystem.
Har vi ikke også lidt en forestilling om, at drenge bare er dårlige til at gå i skole? De har for meget krudt i røven og for dårlig koncentration, til at de kan følge med i undervisningen, men så kan de til gengæld måske brillere i eksamenssituationer, alt efter hvor intelligente de er.
Jeg tror at en del af problemet er, at det bliver til en selvopfyldende profeti. Drenge får ikke øvet færdigheder som at sidde stille lige så meget, fordi det er de dårlige til og sådan er det. Fordi de er dårlige til at sidde stille, er det sværere for dem at være i undervisningssituationerne, og på et eller andet tidspunkt opstår der en kollektiv holdning om at “skolen er dum” i drengegruppen – mange gange er fædrene enige. Det var i hvert fald nogenlunde sådan det var for mig, og nogenlunde det jeg så blandt mine drengevenner. Jeg var en rigtig drengepige som barn, og at jeg overhovedet lærte noget i min folkeskoletid, var vist mere held end forstand.
Jeg ved ikke om jeg køber fortællingen om at drenge er dårligere egnet til at gå i skole end piger, for indtil for få år siden var det jo omvendt. Der var det pigerne som, af biologiske årsager, ikke egnede sig til uddannelse. Desuden er der jo også mange drenge som godt kan sidde stille, og en del piger som ikke kan.
Troede det var almen viden at drengene falder håbløst bagud på gym og uni. Det er et af de “gaps” som man ikke hører så meget om.
Synes det er sjovt, at de højeste kommentarer allesammen omhandler, at det skyldes mænds generelle væremåde. Vend den om og det var mændene der klart var øverst. Så ville folk ikke skrive “det er fordi pigerne har travlt med alt muligt andet mens drengene deltager aktivt”, nej det ville være “der skal ændres noget så det tilgodeser kvinders behov også”. Sexcisme. Der bør kigges på om der foregår en ubevidst bias der tilgodeser kvinder eller om det er noget strukturelt der er fordelagtigt for kvinder fremfor mænd. Der er forskel på mænd og kvinder og den generelle tendens i uddannelsessektoren er, at kvinder klarer sig markant bedre og der bør kigges på hvorfor.
16 comments
[Der er en diskussion om emnet her](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/vnad2s/karakterforskellen_mellem_m%C3%A6nd_og_kvinder/)
Jeg tror ikke engang man behøver at lave en sådan undersøgelse om karaktergennemsnit; spørg en hvilkensomhelst gymnasielærer, og de vil fortælle dig, at gymnasieskolen er FUBAR… Det gælder forresten også folkeskolen.
Både skolesystem og selve karaktersystemet trænger til en voldsom overhaling, ja, en hel ombygning hvis du spørger mig. Det skal genopbygges fra bunden op.
Når jeg tænker tilbage på min gamle gymnasieklasse, er jeg egentlig overrasket over at forskellen ikke er større.
Pigerne var altid deltagende og velforberedte til undervisningen. De tog noter, havde styr på tingene og gik oprigtigt op i at gøre en god indsats.
Imens sad drengene på bagerste række og gamede, havde ikke styr på en skid og havde generelt en lidt mere “fuck det her”-tilgang til undervisningen – og særligt lektierne. Mig selv inkluderet.
Det er selvfølgelig ikke alle klasser der er sådan, men er det ikke det generelle billede, hvis man skal være lidt grov?
»Tallene indikerer tydeligt, at der ikke er lige vilkår for alle«
Det kommer virkeligt an på, hvordan man definerer lige vilkår.
Og man bør ikke stræbe efter et system med lige karakterer mellem kønnene for enhver pris. I yderste ekstrem så betyder det et system, hvor koncentration, fordybelse og disciplin (som piger ofte har mere af imo) ikke bliver belønnet. Og det er imo egenskaber, som skolesystemet bør anspore til. Men det er helt fint at tage debatten og reflektere over, hvad man muligvis kan gøre af fornutige tiltag.
Fra artiklen:
> Deres snit er øget fra 6,6 til 7,8 karakterpoint. I samme periode er mændenes snit gået fra 6,4 til 7,0 karakterpoint.
Helt udover kønsspørgsmålet, så ligner det da også en karakter-inflation, som er skidt i sig selv. Skalaen er jo tænkt som en normalfordeling, så landsgennemsnittet bør være 7,0.
Jeg er netop blevet færdig med min HF på VUC, og jeg tror der er flere ting der spiller ind.
Først og fremmest mener jeg at vilkårene var de samme, uanset køn og alder. At sige andet syntes jeg er noget sludder. Man kan så altid diskutere om undervisningsformen er mere egnet til en bestemt type af mennesker.
Min oplevelse i mange af fagene, især de sproglige, var af rigtig mange af de unge drenge bare ikke fulgte godt nok med, og kun sjældent havde lavet deres lektiker. Det kan som udgangspunkt være fint nok, hvis de bare klarer sig godt til eksamen. Desværre har jeg jo flere gange set at dette ikke var tilfældet.
Noget helt andet er at de sidste 3 år har der været Corona. Det har mange gange betydet at eksamener er blevet aflyst, og istedet er der blevet uddelt årskarakterer. Jeg tror dette har haft størst indflydelse på netop den type elever som kun sjældent gør opmærksom på sig selv, og som ikke afleverer skriftlige opgaver og lign. Jeg tror der har været rigtig mange tilfælde hvor en lærer har haft svært ved at vurdere deres faglige niveau, og da der jo ikke har været en censor med til at give de årskarakterer, tror jeg de rigtig mange gange har været misvisende.
Måske indikerer tallet i virkeligheden, at flere drenge har valgt en forket uddannelse?
I min klasse med 4 drenge var 2 af dem sjældent forberedt. Men når jeg tænker tilbage, så havde de nok passet bedre ind på en teknisk eller håndværker uddannelse.
Jeg tror mange har den opfattelse, at uddannelse er utroligt vigtig, og når man som teenager ikke ved, hvad man vil, så er det nemmere at tage en mere almen uddannelse fremfor allerede at comitte til smed, håndværker eller lign.
Der er sku ingen skam i sådan en uddannelse, og det tror jeg mange unge drenge kan føle. Men som man bliver ældre bliver man mere ligeglad med, hvad folk laver professionelt. Elsker dem jeg kender, som er gartnere, tømrer, smede og mekanikere. De er som regel nede på jorden og bare ude på at have det sjovt 🙂
Er ikke overrasket. Kunne selv havde deltaget mere aktiv, i stedet for at sidde på bagerst række.
Havde en kammerat som i de 3 år vi gik på gym, formåede at komme i top 1% i Heartstone i EU – det siger også alt
Jeg gad godt se det matchet med uni-optag + hvor mange der flytter i forbindelse med uddannelse og kønsfordeling i landsdele.
Det er en del af et større billede og formuleringen af bl.a. den rådne banan.
Det handler vel om hvordan man lære bedst. Jeg kan tydeligt huske gymnasiet og hvordan det bare føltes forkert og demotiverende. Der er helt sikkert noget i at drenge lære anderledes end piger.
Hvilket man jo tydeligt ser på arbejdsmarkedet efterfølgende, hvor mange af pigerne falder igennem til forskel fra drengene.
Jeg oplevede det her allerede i folkeskolen tilbage i slut-80’erne. Pigerne fik langt højere karakterer end drengene – i nogle tilfælde for den samme indsats. For eksempel fik man dengang både en standpunktskarskter (hvor rigtigt det var) og en ordenskarakter (hvor pænt man skrev). Hvis man regnede alt rigtigt fik man 13 i standpunkt. En af pigerne fik altid 13/13 i blækregning. Jeg fik konsekvent 11/7, på trods af at jeg altid havde alt rigtigt. Hvorfor fik jeg så ikke 13/7? Ifølge min lærer (som var en kvinde – det var /alle/ mine folkeskolelærere) var det fordi jeg skrev sjusket… Der var et generelt narativ blandt mine lærere om at drengene var dovne (og lidt dumme), men al undervisning var i den grad skræddersyet til pigerne. For eksempel yndede min dansklære at, når vi havde læst en tekst, skulle vi rollespille teksten i grupper for resten af klassen med påklædningsdukker. En aktivitet som pigerne elskede og drengene… not so much.
Det sjove er, at hvis man ser på hvad min folkeskoleklasse er blevet til, så har een af pigerne opnået en akademisk uddannelse. Et par er blevet lærere, en er socialrådgiver, 2 arbejder i 7/11, 1 som SOSU, osv. Blandt drengene derimod er der 4 akademikere (2 med phd), en er flyttet til Tyskland og er CEO i sit eget IT firma, en er flyvelever, en er chef i en stor bank, osv. Hvad vi er blevet til, afspejler i den grad ikke den karakterforskel der var i skoletiden.
Jeg tror at min pointe er at drenge og piger lærer forskelligt og karaktergivningen favoriserer den måde piger lærer på.
Det kunne være de elever der før i tiden havde valgt en erhvervsuddannelse.
Jeg havde syv elever på mit sidste grundforløb. Næste hold er ikke større.
Skoler er ikke indrettet til drenge, drenge er mere fysiske og gider generalt ikke at sidde stille, de har svært ved at se formålet med at sidde på sin flade hver dag.
Der er en grund til at piger sidder stille og laver deres lektier og at drenge ikke gør, men det er der ikke taget højde for i vores uddannelsessystem.
Har vi ikke også lidt en forestilling om, at drenge bare er dårlige til at gå i skole? De har for meget krudt i røven og for dårlig koncentration, til at de kan følge med i undervisningen, men så kan de til gengæld måske brillere i eksamenssituationer, alt efter hvor intelligente de er.
Jeg tror at en del af problemet er, at det bliver til en selvopfyldende profeti. Drenge får ikke øvet færdigheder som at sidde stille lige så meget, fordi det er de dårlige til og sådan er det. Fordi de er dårlige til at sidde stille, er det sværere for dem at være i undervisningssituationerne, og på et eller andet tidspunkt opstår der en kollektiv holdning om at “skolen er dum” i drengegruppen – mange gange er fædrene enige. Det var i hvert fald nogenlunde sådan det var for mig, og nogenlunde det jeg så blandt mine drengevenner. Jeg var en rigtig drengepige som barn, og at jeg overhovedet lærte noget i min folkeskoletid, var vist mere held end forstand.
Jeg ved ikke om jeg køber fortællingen om at drenge er dårligere egnet til at gå i skole end piger, for indtil for få år siden var det jo omvendt. Der var det pigerne som, af biologiske årsager, ikke egnede sig til uddannelse. Desuden er der jo også mange drenge som godt kan sidde stille, og en del piger som ikke kan.
Troede det var almen viden at drengene falder håbløst bagud på gym og uni. Det er et af de “gaps” som man ikke hører så meget om.
Synes det er sjovt, at de højeste kommentarer allesammen omhandler, at det skyldes mænds generelle væremåde. Vend den om og det var mændene der klart var øverst. Så ville folk ikke skrive “det er fordi pigerne har travlt med alt muligt andet mens drengene deltager aktivt”, nej det ville være “der skal ændres noget så det tilgodeser kvinders behov også”. Sexcisme. Der bør kigges på om der foregår en ubevidst bias der tilgodeser kvinder eller om det er noget strukturelt der er fordelagtigt for kvinder fremfor mænd. Der er forskel på mænd og kvinder og den generelle tendens i uddannelsessektoren er, at kvinder klarer sig markant bedre og der bør kigges på hvorfor.