Skribenten her, Simon Gardner Mogensen, rejser en ret væsentlig pointe i forhold til hvad det egentlig vil sige, at et samfund er demokratisk. Det er den ældgamle ”venstrefløjs”-kritik af det borgerlige demokrati: at det, når alt kommer til alt, ikke er egentligt demokratisk, udenfor selve valghandlingen… Og her kan der selvfølgelig tilføjes kritik af hvor demokratisk selv valgene er, men det er en anden sag.
Samtidig er der i artiklen også et kald på et decentraliseret ægte demokrati; “Frem mod Rådsdemokratiet!” er vel det egentlige slogan?
>!_æ:_ Og _ikke_ hvad Mogensen vulgært formulerer i artiklen, en tro på markedskræfter og eksisterende sociale relationer. Jeg troede egentlig, at det var min holdning, var klart.!<
“I kan trygt privatisere det hele” skriver manden.
>Vi bør ikke være så forskrækkede over den models ’mangel’ på stat og politik. Fraværet af stat er ikke nødvendigvis lig med hyperkapitalisme eller markedsgørelse af alle private anliggender, som det ofte fremstilles.
*[X] Doubt*
Altså, det er vel de færreste der synes at det er et gode i sig selv at politikerne bestemmer så meget som muligt? Spørgsmålet man bliver nødt til at stille er så hvem der bestemmer, hvis man fratager dem magten. Hvis man bare piller staten fra hinanden og indskrænker politikernes råderum, uden at tænke hårdt og længe over hvad der sættes i stedet, så viser USA jo hvad der sker: Så bliver det dem med størst pengepung der bestemmer. Kapitalen, kunne man kalde det. Hvis alternativet til
>Når alt fra lægebesøg, og hvornår vi forlader arbejdsmarkedet, til om vi går til fodbold eller i teatret, skal sættes på formel og vejes i forhold til flertallets gunst,
er, at det er din økonomiske formåen der bestemmer hvor god lægehjælp du har ret til, hvornår du kan gå på pension og om dine unger har råd til at gå til fodbold, så synes jeg ikke det er et godt alternativ.
Tak for at dele et synspunkt, som jeg synes så ofte alene kommer fra højrefløjen, og det er en skam.
kan godt lide den selvmodsigende titel
Samfund skal sættes fri fra politik / tilbage til borgerne.
Sidst jeg kiggede var politikerne folkevalgte, at man så vælger nogle fjolser til at varetage ens interesser, er så en ting, men det er nu engang det vi har valgt.
Når det så er sagt virker det bare som en opsang om at privatisere mere? Men en offentligt købt service fra det private, vil stadig skulle underlægges alt det bureaukrati en offentligt styret service ville have, kontrakter og krav om effektivisering m.m. vil jo bare flytte med.
Umiddelbart mener jeg mere at vi bør tage meget af det givet til markedet bør gives tilbage til politiske. Alt for meget i de seneste årtier er flyttet væk fra folkelig indblanding, og hvad folket kan yde indflydelse igennem politik er blevet indsnævret i takt med mere er bliver styret af markeder, og derved de allerrigeste.
>I stedet burde vi gøre færre områder, interesser og overvejelser til politik, så den frivilligt betingede samhørighed, de individuelle interesser og den enkeltes initiativ bliver styrende for, hvordan vores samfund arrangerer sig.
Jeg elsker hvordan man altid kan trække ‘flertalsdiktatur!’-kortet ud af ærmet, hver gang man lige får kaffen galt i halsen over en eller anden demokratisk beslutning, man ikke selv bryder sig om. Men det er jo givet, at man ikke kan være et samfund, der udelukkende består af individer. Et samfund kræver en hvis samhørighed, og den finder man ikke, hvis alle konstant har deres eksklusive egeninteresser og personlige berigelse for øje i alle hensigter. Det er i sig selv ganske selvmodsigende, at en sådan model, skulle føre til mere demokrati. Nogle gange, så må man sande, at ens egne interesser er i strid med så mange andres, at de ikke kan følges til punkt og prikke. Sådan er det, at have naboer.
>Staten bør i højere grad være den klassiske minimalstat i form af et retssystem, politistyrke og militær og skal altså blot sikre individets gang på jord.
Man hører det så tit. “Staten skal bare sørge for det mest basale, resten skal jeg sgu nok selv tage mig af!” Men så er der alligevel ingen, der kan blive enige om, hvad det mest basale er. Og så har jeg været gavmild, og valgt ikke at fokusere på hvor tom en påstand det er, at det er sådan det *bør* være. Men hvad så med banderne, de fattige, og den hjemløse der ligger og sover i dit skur? Ah, okay, så er der måske lige et enkelt område mere, staten kan varetage. Og de syge tiggere? Ja, okay, så kunne man måske godt lige gøre *et eller andet,* men den stopper også der! Ah, så nå den nye, privatiserede og langt mere effektive lokalbestyrelse bliver enige om at den nye omfartsvej skal gå gennem lige netop *din* dagligstue, så kommer du ikke til at savne, at der er nogle offentlige kontrolorganer, der har styr på den slags? Naeh, joe, deeet…
For hvad vil det overhovedet sige, at sikre individets gang på jord? I hvor bredt et omfang? Fødevarestyrelsen har vel også netop den slags for øje. Det har skov- og naturstyrelsen teknisk set også. Den grønne omstilling, den kommer ikke til fungere som et privat projekt, før de grønne alternativer er de mest profitable, og der vil være mange, der vil kæmpe med næb og klør, for at sikre at det ikke sker lige foreløbigt. Og så er der jo god gammeldags korruption; det skal der vel også være nogen til at holde øje med? Osv, osv, osv.
>Udlicitering og privatisering behøver ikke være lig med at overlade det hele til markedsmekanismer. Det kan give borgerne mere direkte indflydelse, hvor overvejelser og beslutninger ikke er tynget af flertallet, men hvor individet kan placere sine præferencer, penge og energi der, hvor man finder det mest meningsfuldt – om det er i frivillige velgørenhedsorganisationer eller i profitmaksimerende virksomheder.
Vrås. Sludder og vrøvl. Naturligvis, er det lige netop dét, det betyder. Og nej, individet vil ikke, på magisk vis, kunne finde lige netop den model, der passer dem bedst. Det er simpelthen løgn og latin. Det, der vil ske, er ikke en utopi, hvor de lokale samler sig, og sikrer at alle bliver hørt. Det, der vil ske, er at en virksomhed konkurrerer, vinder, og udvider, indtil der ikke er andre alternativer. Eller også indgår den i aftaler med andre virksomheder, om at dække bestemt områder, og så ellers holde sig fra hinanden; altså et de facto monopol. Det er simpelthen noget verdensfjernt sludder, at du både kan lade markedet tage over, så ‘individet bedre kan varetage sine egne interesser,’ men at aktørerne på markedet samtidig ikke vil have netop deres egne interesser for øjne, men i stedet vil fokusere på, hvad der er bedst for selskabet. Det giver ganske enkelt ingen mening. Jeg vil da gerne være flink, og lade tvivlen komme Mogensen til gode, og antage, at det er inkompetence, der har ført ordet, fremfor decideret uærlighed. Men realisten må spejde langt efter noget meningsfuldt i disse floskler.
—–
Nej, selvfølgelig skal det hele ikke privatiseres, og selvfølgelig vil en total privatisering af samfundet ikke på magisk vis, som ved et trylleslag, føre til mening og samhørighed. Der vil også opstå centralisering; den vil bare være i andres hænder. Men jeg er da enig med, at den nuværende centralisering godt kunne tåle, at udlicitere nogle opgaver. Jeg så gerne, at lokaldemokratierne blev styrket. At foreningerne havde mere magt at gøre godt med, og at forældrene kom tilbage i ledende roller i offentlige institutioner, så institutionerne også reflekterer det lokale, og ikke er standardiserede borger-fabrikker, der skal indrettes efter nogle internationale test-systemer, netop i konkurrencens navn. Men løsning er at omlægge, ikke at afvikle. Nej tak til denne minimaldystopi.
Hvis nogen læser dette og tænker “hmm, det lugter lidt af Liberal Alliances politik”, så er den god nok.
Fra forfatterens [facebook side:](https://www.facebook.com/simon.g.mogensen)
> Demokrati- og Ideologiordfører at Liberal Alliances Ungdom
> Medlem af Politisk Udvalg at Liberal Alliances Ungdom
Er niveauet ved Information virkeligt blevet så lavt at man bare trykker partipropaganda uden bare at nævne forfatterens tilhørelsesforhold.
Desværre kæmper hverken højrefløjen eller venstrefløjen politisk for nærdemokrati.
Polerne er desværre stat eller frit marked. Ingen af disse muligheder rimer på nærdemokrati.
Har selv i en årrække været med til at drive en selvejende ungdomsklub.
Vi blev på alle måder modarbejdet af BUPL og de røde partier i byrådet.
Sidenhen gik mine børn i en selvejende institution, og kunne forstå på personalet, at de havde samme problemer.
BUPL, Enhedslisten og SF kæmper i kommunerne traditionelt for at begrænse selvejende institutioners selvbestemmelse.
Manglen på nærdemokrati er ikke et venstre vs højre problem. Det er et problem, fordi begge fløje har forlæst sig på ideologisk propaganda, så de er blinde for reelle smidige løsningerne.
Hvad blev der af at komme med belæg for sine påstande? Det er nærmest ikke til at læse sådan et makværk af postulater, uagtet om jeg er enig med manden eller ej.
Det lyder som en fjollet idé. Jeg kan lige forestille mig at Nykøbing Falster og Randers fratager retten til abort på lokalplan.
Jeg ved ikke helt, hvorledes vi er havnet der, hvor man anser magt hos en stor centralmagt, som værende mere troværdigt, end at befolkningen får lov til at administrere eget liv.
Resultatet siger at vi stoler mere på centralmagten og dennes metode for at anvende magten, end vi gør hinanden som borgere. Vi søger en centralmagt der kan beskytte os fra naboen…og det er bare det mærkeligste at opleve, for mig altså.
De eneste opgaver der bør være offentlige er militær samt politi/domstole. Alt andet klarer markedskræfterne og frivillighed bedre end politisk indgriben.
Ja, jeg ved godt det aldrig kommer til at blive gennemført før vores velfædsstat kollapser under dens egen vægt og selv da er der en risiko for at vi ikke har lært lektien.
14 comments
Skribenten her, Simon Gardner Mogensen, rejser en ret væsentlig pointe i forhold til hvad det egentlig vil sige, at et samfund er demokratisk. Det er den ældgamle ”venstrefløjs”-kritik af det borgerlige demokrati: at det, når alt kommer til alt, ikke er egentligt demokratisk, udenfor selve valghandlingen… Og her kan der selvfølgelig tilføjes kritik af hvor demokratisk selv valgene er, men det er en anden sag.
Samtidig er der i artiklen også et kald på et decentraliseret ægte demokrati; “Frem mod Rådsdemokratiet!” er vel det egentlige slogan?
>!_æ:_ Og _ikke_ hvad Mogensen vulgært formulerer i artiklen, en tro på markedskræfter og eksisterende sociale relationer. Jeg troede egentlig, at det var min holdning, var klart.!<
“I kan trygt privatisere det hele” skriver manden.
>Vi bør ikke være så forskrækkede over den models ’mangel’ på stat og politik. Fraværet af stat er ikke nødvendigvis lig med hyperkapitalisme eller markedsgørelse af alle private anliggender, som det ofte fremstilles.
*[X] Doubt*
Altså, det er vel de færreste der synes at det er et gode i sig selv at politikerne bestemmer så meget som muligt? Spørgsmålet man bliver nødt til at stille er så hvem der bestemmer, hvis man fratager dem magten. Hvis man bare piller staten fra hinanden og indskrænker politikernes råderum, uden at tænke hårdt og længe over hvad der sættes i stedet, så viser USA jo hvad der sker: Så bliver det dem med størst pengepung der bestemmer. Kapitalen, kunne man kalde det. Hvis alternativet til
>Når alt fra lægebesøg, og hvornår vi forlader arbejdsmarkedet, til om vi går til fodbold eller i teatret, skal sættes på formel og vejes i forhold til flertallets gunst,
er, at det er din økonomiske formåen der bestemmer hvor god lægehjælp du har ret til, hvornår du kan gå på pension og om dine unger har råd til at gå til fodbold, så synes jeg ikke det er et godt alternativ.
Tak for at dele et synspunkt, som jeg synes så ofte alene kommer fra højrefløjen, og det er en skam.
kan godt lide den selvmodsigende titel
Samfund skal sættes fri fra politik / tilbage til borgerne.
Sidst jeg kiggede var politikerne folkevalgte, at man så vælger nogle fjolser til at varetage ens interesser, er så en ting, men det er nu engang det vi har valgt.
Når det så er sagt virker det bare som en opsang om at privatisere mere? Men en offentligt købt service fra det private, vil stadig skulle underlægges alt det bureaukrati en offentligt styret service ville have, kontrakter og krav om effektivisering m.m. vil jo bare flytte med.
Umiddelbart mener jeg mere at vi bør tage meget af det givet til markedet bør gives tilbage til politiske. Alt for meget i de seneste årtier er flyttet væk fra folkelig indblanding, og hvad folket kan yde indflydelse igennem politik er blevet indsnævret i takt med mere er bliver styret af markeder, og derved de allerrigeste.
>I stedet burde vi gøre færre områder, interesser og overvejelser til politik, så den frivilligt betingede samhørighed, de individuelle interesser og den enkeltes initiativ bliver styrende for, hvordan vores samfund arrangerer sig.
Jeg elsker hvordan man altid kan trække ‘flertalsdiktatur!’-kortet ud af ærmet, hver gang man lige får kaffen galt i halsen over en eller anden demokratisk beslutning, man ikke selv bryder sig om. Men det er jo givet, at man ikke kan være et samfund, der udelukkende består af individer. Et samfund kræver en hvis samhørighed, og den finder man ikke, hvis alle konstant har deres eksklusive egeninteresser og personlige berigelse for øje i alle hensigter. Det er i sig selv ganske selvmodsigende, at en sådan model, skulle føre til mere demokrati. Nogle gange, så må man sande, at ens egne interesser er i strid med så mange andres, at de ikke kan følges til punkt og prikke. Sådan er det, at have naboer.
>Staten bør i højere grad være den klassiske minimalstat i form af et retssystem, politistyrke og militær og skal altså blot sikre individets gang på jord.
Man hører det så tit. “Staten skal bare sørge for det mest basale, resten skal jeg sgu nok selv tage mig af!” Men så er der alligevel ingen, der kan blive enige om, hvad det mest basale er. Og så har jeg været gavmild, og valgt ikke at fokusere på hvor tom en påstand det er, at det er sådan det *bør* være. Men hvad så med banderne, de fattige, og den hjemløse der ligger og sover i dit skur? Ah, okay, så er der måske lige et enkelt område mere, staten kan varetage. Og de syge tiggere? Ja, okay, så kunne man måske godt lige gøre *et eller andet,* men den stopper også der! Ah, så nå den nye, privatiserede og langt mere effektive lokalbestyrelse bliver enige om at den nye omfartsvej skal gå gennem lige netop *din* dagligstue, så kommer du ikke til at savne, at der er nogle offentlige kontrolorganer, der har styr på den slags? Naeh, joe, deeet…
For hvad vil det overhovedet sige, at sikre individets gang på jord? I hvor bredt et omfang? Fødevarestyrelsen har vel også netop den slags for øje. Det har skov- og naturstyrelsen teknisk set også. Den grønne omstilling, den kommer ikke til fungere som et privat projekt, før de grønne alternativer er de mest profitable, og der vil være mange, der vil kæmpe med næb og klør, for at sikre at det ikke sker lige foreløbigt. Og så er der jo god gammeldags korruption; det skal der vel også være nogen til at holde øje med? Osv, osv, osv.
>Udlicitering og privatisering behøver ikke være lig med at overlade det hele til markedsmekanismer. Det kan give borgerne mere direkte indflydelse, hvor overvejelser og beslutninger ikke er tynget af flertallet, men hvor individet kan placere sine præferencer, penge og energi der, hvor man finder det mest meningsfuldt – om det er i frivillige velgørenhedsorganisationer eller i profitmaksimerende virksomheder.
Vrås. Sludder og vrøvl. Naturligvis, er det lige netop dét, det betyder. Og nej, individet vil ikke, på magisk vis, kunne finde lige netop den model, der passer dem bedst. Det er simpelthen løgn og latin. Det, der vil ske, er ikke en utopi, hvor de lokale samler sig, og sikrer at alle bliver hørt. Det, der vil ske, er at en virksomhed konkurrerer, vinder, og udvider, indtil der ikke er andre alternativer. Eller også indgår den i aftaler med andre virksomheder, om at dække bestemt områder, og så ellers holde sig fra hinanden; altså et de facto monopol. Det er simpelthen noget verdensfjernt sludder, at du både kan lade markedet tage over, så ‘individet bedre kan varetage sine egne interesser,’ men at aktørerne på markedet samtidig ikke vil have netop deres egne interesser for øjne, men i stedet vil fokusere på, hvad der er bedst for selskabet. Det giver ganske enkelt ingen mening. Jeg vil da gerne være flink, og lade tvivlen komme Mogensen til gode, og antage, at det er inkompetence, der har ført ordet, fremfor decideret uærlighed. Men realisten må spejde langt efter noget meningsfuldt i disse floskler.
—–
Nej, selvfølgelig skal det hele ikke privatiseres, og selvfølgelig vil en total privatisering af samfundet ikke på magisk vis, som ved et trylleslag, føre til mening og samhørighed. Der vil også opstå centralisering; den vil bare være i andres hænder. Men jeg er da enig med, at den nuværende centralisering godt kunne tåle, at udlicitere nogle opgaver. Jeg så gerne, at lokaldemokratierne blev styrket. At foreningerne havde mere magt at gøre godt med, og at forældrene kom tilbage i ledende roller i offentlige institutioner, så institutionerne også reflekterer det lokale, og ikke er standardiserede borger-fabrikker, der skal indrettes efter nogle internationale test-systemer, netop i konkurrencens navn. Men løsning er at omlægge, ikke at afvikle. Nej tak til denne minimaldystopi.
Hvis nogen læser dette og tænker “hmm, det lugter lidt af Liberal Alliances politik”, så er den god nok.
Fra forfatterens [facebook side:](https://www.facebook.com/simon.g.mogensen)
> Demokrati- og Ideologiordfører at Liberal Alliances Ungdom
> Medlem af Politisk Udvalg at Liberal Alliances Ungdom
Er niveauet ved Information virkeligt blevet så lavt at man bare trykker partipropaganda uden bare at nævne forfatterens tilhørelsesforhold.
Desværre kæmper hverken højrefløjen eller venstrefløjen politisk for nærdemokrati.
Polerne er desværre stat eller frit marked. Ingen af disse muligheder rimer på nærdemokrati.
Har selv i en årrække været med til at drive en selvejende ungdomsklub.
Vi blev på alle måder modarbejdet af BUPL og de røde partier i byrådet.
Sidenhen gik mine børn i en selvejende institution, og kunne forstå på personalet, at de havde samme problemer.
BUPL, Enhedslisten og SF kæmper i kommunerne traditionelt for at begrænse selvejende institutioners selvbestemmelse.
Manglen på nærdemokrati er ikke et venstre vs højre problem. Det er et problem, fordi begge fløje har forlæst sig på ideologisk propaganda, så de er blinde for reelle smidige løsningerne.
Hvad blev der af at komme med belæg for sine påstande? Det er nærmest ikke til at læse sådan et makværk af postulater, uagtet om jeg er enig med manden eller ej.
Det lyder som en fjollet idé. Jeg kan lige forestille mig at Nykøbing Falster og Randers fratager retten til abort på lokalplan.
Jeg ved ikke helt, hvorledes vi er havnet der, hvor man anser magt hos en stor centralmagt, som værende mere troværdigt, end at befolkningen får lov til at administrere eget liv.
Resultatet siger at vi stoler mere på centralmagten og dennes metode for at anvende magten, end vi gør hinanden som borgere. Vi søger en centralmagt der kan beskytte os fra naboen…og det er bare det mærkeligste at opleve, for mig altså.
De eneste opgaver der bør være offentlige er militær samt politi/domstole. Alt andet klarer markedskræfterne og frivillighed bedre end politisk indgriben.
Ja, jeg ved godt det aldrig kommer til at blive gennemført før vores velfædsstat kollapser under dens egen vægt og selv da er der en risiko for at vi ikke har lært lektien.
Men…..det er jo også en politik?