Altså – det giver da mulighed for at få børnene til at makke ret.
>Hvis du ikke opfører dig ordentligt ender du i buret ligesom ræven!
Som metalhoved: Mega nice.
Godt det ikke er en giraf.
*DMNN* indeed.
Det er fandme fedt. Min søn starter i vuggestue her til oktober og der har de også et ret afslappet forhold til naturen og alle de grimme ting der hører til. De har endda et slags “rædselskabinet” med dyreknogler, slangehamme og endda en mummificeret mår som ungerne har fundet i skoven.
Chaos reigns!
En fantastisk ting ved børnehavebørn, de udforsker stadig “interessant” og “sød” som primære begreber. Regnormen er sød fordi den er blød og derfor er det en positiv ting, den er derfor ikke negativt ulækker og klam.
ulækker etc er meget mere en tillært ting (og en vigtig ting… børn er ikke altid noget vi skal bruge som inspiration), en af pædagoerne i min børnehave var jæger, so nogle morgener havde han et bundt døde ender med, disse blev skildt af foran børnene med stor interesse. At han af en eller anden grund syntes det var en god ide at tilbyde at vi kunne få hoveder med hjem i en plasticpose var jo så en anden sag…
Gør alle børnehaver ikke det? De to børnehaver mine unger har været i har da haft et forrådnelsesbur.
Fucking fedt. Dyr rådner efter de dør. Det er der en læring i at observere, især hvis man aktivt bruger det som læring. Stærkt gjort af vuggestuen.
Mega heavy! 🤘
I min datters børnehave fik de en dame ud som kom med levende fisk som børnene skulle hjælpe med at rense efter damen havde vist dem hvordan man afliver forskellige typer fisk mest humant. Hun kom hjem og snakkede om fiskelort og fiskehjerter, jeg elskede det.
sådan et bur har min datters børnehave også. Der har lagt en grevling der i.. og så en dag skulle jeg med op og se, for nu lå der 2 døde høns (de har høns i børnehaven) som havde” tabt hovedet”…
OP er vidst fra Kjøbenhavnstrup. Det er standard alle de steder jeg har arbejdet. Æ’ fra Jylland.
Min mor var forstander i en børnehave for mange år siden. Der var flere forældre der var ved at gå amok, fordi hun havde arrangeret at tage børnene med på det lokale slagteri.
Der er sikkert også nogen der brokker sig over det her, men børnene er som regel bare nysgerrige, selvom de vrænger lidt på næsen.
De bliver først kede af det, hvis deres forældre begynder at himle op og fortælle dem hvor forfærdeligt det de oplever er.
Please del kommentarerne til det opslag!
Fik I også i jeres SFO en sæl-mand ud hvert år, som skar en hel sæl i stumper og stykker og lavede fortælling om hvad de forskellige ting indeni var?
Yep! Sådan en har de også i mine børns børnehave. De kalder det deres “rådnekasse”
I denne rådnekasse har der bl.a. engang været et bræt med en mus, spændt ud med et søm i hvert ben 😅 🤘
Edit: ændret fra nål til søm
Vi har også haft en lign. kasse i den børnehave jeg arbejder i. Ungerne synes egentligt ikke at det er makabert, men spændende hvordan ting “forsvinder” når de dør.
.. Vi kaldet den forresten Dødekassen.
Ewwww!
Altså cool nok men ewww! *kigger på billedet én gang til*
well børn synes vel også kun at døde dyr og lign er uhyggelige, fordi det lærer de af fjernsyn, ipad og nogle børnebøger
hvis man vokser op med at se dyr blive slagtet, en død ræv eller man har skeletter hængene på væggen derhjemme, så er det jo ikke uhyggelit for barnet – så er det bare en normal hverdag.
godt gået, af den børnehave!
“Se William, hvis du ikke stopper med at slå Albert, så ender du præcis samme sted. Så, nu stopper du, ikke sandt?”
Randers?
Det bruger de også i mine ungers naturbørnehave. De kalder det for “dødsfælden” og der smider lokale jægere ind i mellem en ræv, mårhund, et rådyrhoved eller lignende som de så kigger til. De har også haft høns der udover at give æg, blev forvandlet til tarteletter. For et lille stykke tid siden dissekterede de også en fasan.
Og ja, der snittes også masser af pinde med skarpe dolke og der saves i grene når de bygger huler – startende fra 3 år.
Da jeg var en yngre og lidt mere edgy arkæologistuderende tog jeg et kursus i eksperimentalarkæologi. For at kunne gå til eksamen skulle vi hver især eller i grupper designe og udføre vores egen eksperimentalarkæologiske undersøgelse.
Da jeg, som sagt, var en lidt mere kantet fætter end jeg måske er i dag – og på daværende tidspunkt ekstremt fascineret med alt der havde med menneskeknogler, nedsbrydningsprocesser osv. at gøre – så besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre en af mine senere kollegaer kunsten efter og designe et forsøg omkring ligbrænding. Det skulle naturligvis være et praktisk forsøg men da den gode Mogens Bo allerede og ad flere omgange havde lavet lignede forsøg omkring ligbrænding af *voksne* individer så blev jeg jo nødt til, at forme mit forsøg omkring ligbrænding af *børn*.
Det endte med, at jeg fik fat i nogle pattegrise som i vægt passede med børn fra spædbarnsalderen og op til 1-2 år. Jeg tog mine grisebørn med ud i Lejre Forsøgscenter, byggede tre store ligbål og satte ild til dem med mine spædbarnsproxyer på. Mens jeg sidder og fascineres af hvordan et barnelig langsomt brænder, forkulles og skeletteres i flammerne af et glorificeret spejderbål så kommer der en hel børnehaveklasse op for at se hvad pokker jeg har gang i. De første spørgsmål var naturligvis i retning af: “hvad laver du?” og “er det en kanin?” – altså henvendt til babygrisen som var ved at blive fortæret af flammerne. Som den, i pædagogernes øjne, upædagogiske akademiker jeg er, så svarer jeg naturligvis at jeg undersøger hvordan skeletresterne fra børn opfører sig på et ligbrændingsbål fordi jeg var interesseret i, hvordan det kan være at vi så sjældent finder kremeringsrester fra små børn i arkæologiske sammenhænge.
Pædagogerne gik fuldstændigt i baglås da jeg nævnte “ligbrænding” og “spædbørn” i samme sætning og automatisk forsøgte de at bortforklare den traumatiske oplevelse med noget i stil med “det er bare noget vi leger” osv. Alt imens blev børnene bare endnu mere interesserede og spurgte ind til hvor varmt bålet var, hvor lang tid det tog og om jeg havde tænkt mig at spise grisene bagefter. Ikke ét barn lod til at være chokeret over, at det der “i virkeligheden” lå på bålet skulle forestille sig at være ligene af etårige børn.
Så ja, com /u/BaconMirage og /u/Feierskov så fint siger: børn finder kun døde dyr og lignende uhyggelige og forfærdelige hvis de bliver *gjort* uhyggelige og forfærdelige. Men hvis man træder lidt ned på børnenes eget niveau og møder dem i øjenhøjde så tror jeg at man i nærmest alle tilfælde vil kunne skrælle det uhyggelige og ulækre væk og måske ende med at give børnene en lærerig og huskværdig oplevelse. Men hvis man lærer børnene at døde dyr i skoven er klamme og uhyggelige og noget man skal holde sig fra, så tror jeg at de oplevelser ofte bliver siddende i barnet. Og det er ikke nødvendigvis en ønskværdig ting.
Hell yeah, vi havde et kæmpe tema omkring biodiversitet og hvad der forgår lettest i naturen.
Derudover slagter vi af og til nogle af vores gårddyr. Sindssygt lærerigt
Det er hvad der sker når kommunerne sparer på legetøj
Edit: haha sygt hvordan sådan en joke kan downvotes
Som kommende far, fuck det er en sej børnehave!
Det er sgu da sygt cool!!!
Fedt, godt gået.
Nyd det, inden nogen blir krænket.
Mega fedt! Burde være obligatorisk!
Som dyrlæge mener jeg virkelig, at mange er alt for langt fra naturen. Folk tror jo famne at mælken vokser frem nede i køledisken. Jeg husker med gru det postyr der var omkring Marius, giraffen. Jeg var studerende på det tidspunkt, og var med inde og hjælpe til med dissektionen. Hvem stod længst fremme ved hegnet? Det gjorde børnene! De syntes overhovedet ikke det var ulækkert, og de elskede at høre om giraffens 4 maver, og hvor mange halshvirvler den har. Forældre og voksne stod flere meter bag børnene. “Ulækkert” er et tillært begreb, og langt de fleste børn er mega nysgerrige og elsker at lære om naturen!
Pænt fucking ulækkert.
Vi har en død krave i stedet..
Brutalt, love it
Lignende historie: Mine forældre bor på landet på en gammel gård, hvor en skovbørnehave har lejet sig til at bruge noget af deres jord. Her havde de et lignende koncept, hvor de lagde en død ræv, grævling og hare under hver deres træbur i skovkanten, hvor børnene kunne følge forrådnelsen i løbet af et halvt år.
Men: Gården har mine forældre dertil også omdannet og drevet som Bed&Breakfast i lidt over 10 år og får regelmæssigt gæster fra nær og fjern. En aften begav et hold udenlandske gæster sig ned på børnehavepladsen for at udforske området lidt. Det var lidt mørkt og de kunne se noget mærkeligt ligge et sært sted bag bålhytten, så de gik tættere på og fik tændt en lygte. De fik sig lidt at et chok og havde derefter en del spørgsmål til mine forældre om, hvad-i-helvede der ligger bur med rådne dyr på legepladsen for.
Jeg har arbejder hist og her i forskellige børnehaver (jeg er elektriker) og jeg kan sige at en børnehave er statistisk det mest makabre sted jeg endnu har været. Jeg så indtørrede fugle i vindueskarme, diverse skeletter i udstillingsmontre, små grave med kæledyrsnavne på korset…
Kan umuligt være i København. Der ville de blive tilbudt psykologhjælp
Hold kæft hvor fedt! Husk at sig det til dem nede i vuggeren.
37 comments
Lad ikke australierne se dette.
Tror ikke de er kommet sig over sidste udsendelse om “Dansk børneopdragelse”
https://youtu.be/Jkiij9dJfcw I vil se, hvad jeg hentyder til.
Altså – det giver da mulighed for at få børnene til at makke ret.
>Hvis du ikke opfører dig ordentligt ender du i buret ligesom ræven!
Som metalhoved: Mega nice.
Godt det ikke er en giraf.
*DMNN* indeed.
Det er fandme fedt. Min søn starter i vuggestue her til oktober og der har de også et ret afslappet forhold til naturen og alle de grimme ting der hører til. De har endda et slags “rædselskabinet” med dyreknogler, slangehamme og endda en mummificeret mår som ungerne har fundet i skoven.
Chaos reigns!
En fantastisk ting ved børnehavebørn, de udforsker stadig “interessant” og “sød” som primære begreber. Regnormen er sød fordi den er blød og derfor er det en positiv ting, den er derfor ikke negativt ulækker og klam.
ulækker etc er meget mere en tillært ting (og en vigtig ting… børn er ikke altid noget vi skal bruge som inspiration), en af pædagoerne i min børnehave var jæger, so nogle morgener havde han et bundt døde ender med, disse blev skildt af foran børnene med stor interesse. At han af en eller anden grund syntes det var en god ide at tilbyde at vi kunne få hoveder med hjem i en plasticpose var jo så en anden sag…
Gør alle børnehaver ikke det? De to børnehaver mine unger har været i har da haft et forrådnelsesbur.
Fucking fedt. Dyr rådner efter de dør. Det er der en læring i at observere, især hvis man aktivt bruger det som læring. Stærkt gjort af vuggestuen.
Mega heavy! 🤘
I min datters børnehave fik de en dame ud som kom med levende fisk som børnene skulle hjælpe med at rense efter damen havde vist dem hvordan man afliver forskellige typer fisk mest humant. Hun kom hjem og snakkede om fiskelort og fiskehjerter, jeg elskede det.
sådan et bur har min datters børnehave også. Der har lagt en grevling der i.. og så en dag skulle jeg med op og se, for nu lå der 2 døde høns (de har høns i børnehaven) som havde” tabt hovedet”…
OP er vidst fra Kjøbenhavnstrup. Det er standard alle de steder jeg har arbejdet. Æ’ fra Jylland.
Min mor var forstander i en børnehave for mange år siden. Der var flere forældre der var ved at gå amok, fordi hun havde arrangeret at tage børnene med på det lokale slagteri.
Der er sikkert også nogen der brokker sig over det her, men børnene er som regel bare nysgerrige, selvom de vrænger lidt på næsen.
De bliver først kede af det, hvis deres forældre begynder at himle op og fortælle dem hvor forfærdeligt det de oplever er.
Please del kommentarerne til det opslag!
Fik I også i jeres SFO en sæl-mand ud hvert år, som skar en hel sæl i stumper og stykker og lavede fortælling om hvad de forskellige ting indeni var?
Yep! Sådan en har de også i mine børns børnehave. De kalder det deres “rådnekasse”
I denne rådnekasse har der bl.a. engang været et bræt med en mus, spændt ud med et søm i hvert ben 😅 🤘
Edit: ændret fra nål til søm
Vi har også haft en lign. kasse i den børnehave jeg arbejder i. Ungerne synes egentligt ikke at det er makabert, men spændende hvordan ting “forsvinder” når de dør.
.. Vi kaldet den forresten Dødekassen.
Ewwww!
Altså cool nok men ewww! *kigger på billedet én gang til*
well børn synes vel også kun at døde dyr og lign er uhyggelige, fordi det lærer de af fjernsyn, ipad og nogle børnebøger
hvis man vokser op med at se dyr blive slagtet, en død ræv eller man har skeletter hængene på væggen derhjemme, så er det jo ikke uhyggelit for barnet – så er det bare en normal hverdag.
godt gået, af den børnehave!
“Se William, hvis du ikke stopper med at slå Albert, så ender du præcis samme sted. Så, nu stopper du, ikke sandt?”
Randers?
Det bruger de også i mine ungers naturbørnehave. De kalder det for “dødsfælden” og der smider lokale jægere ind i mellem en ræv, mårhund, et rådyrhoved eller lignende som de så kigger til. De har også haft høns der udover at give æg, blev forvandlet til tarteletter. For et lille stykke tid siden dissekterede de også en fasan.
Og ja, der snittes også masser af pinde med skarpe dolke og der saves i grene når de bygger huler – startende fra 3 år.
Da jeg var en yngre og lidt mere edgy arkæologistuderende tog jeg et kursus i eksperimentalarkæologi. For at kunne gå til eksamen skulle vi hver især eller i grupper designe og udføre vores egen eksperimentalarkæologiske undersøgelse.
Da jeg, som sagt, var en lidt mere kantet fætter end jeg måske er i dag – og på daværende tidspunkt ekstremt fascineret med alt der havde med menneskeknogler, nedsbrydningsprocesser osv. at gøre – så besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre en af mine senere kollegaer kunsten efter og designe et forsøg omkring ligbrænding. Det skulle naturligvis være et praktisk forsøg men da den gode Mogens Bo allerede og ad flere omgange havde lavet lignede forsøg omkring ligbrænding af *voksne* individer så blev jeg jo nødt til, at forme mit forsøg omkring ligbrænding af *børn*.
Det endte med, at jeg fik fat i nogle pattegrise som i vægt passede med børn fra spædbarnsalderen og op til 1-2 år. Jeg tog mine grisebørn med ud i Lejre Forsøgscenter, byggede tre store ligbål og satte ild til dem med mine spædbarnsproxyer på. Mens jeg sidder og fascineres af hvordan et barnelig langsomt brænder, forkulles og skeletteres i flammerne af et glorificeret spejderbål så kommer der en hel børnehaveklasse op for at se hvad pokker jeg har gang i. De første spørgsmål var naturligvis i retning af: “hvad laver du?” og “er det en kanin?” – altså henvendt til babygrisen som var ved at blive fortæret af flammerne. Som den, i pædagogernes øjne, upædagogiske akademiker jeg er, så svarer jeg naturligvis at jeg undersøger hvordan skeletresterne fra børn opfører sig på et ligbrændingsbål fordi jeg var interesseret i, hvordan det kan være at vi så sjældent finder kremeringsrester fra små børn i arkæologiske sammenhænge.
Pædagogerne gik fuldstændigt i baglås da jeg nævnte “ligbrænding” og “spædbørn” i samme sætning og automatisk forsøgte de at bortforklare den traumatiske oplevelse med noget i stil med “det er bare noget vi leger” osv. Alt imens blev børnene bare endnu mere interesserede og spurgte ind til hvor varmt bålet var, hvor lang tid det tog og om jeg havde tænkt mig at spise grisene bagefter. Ikke ét barn lod til at være chokeret over, at det der “i virkeligheden” lå på bålet skulle forestille sig at være ligene af etårige børn.
Så ja, com /u/BaconMirage og /u/Feierskov så fint siger: børn finder kun døde dyr og lignende uhyggelige og forfærdelige hvis de bliver *gjort* uhyggelige og forfærdelige. Men hvis man træder lidt ned på børnenes eget niveau og møder dem i øjenhøjde så tror jeg at man i nærmest alle tilfælde vil kunne skrælle det uhyggelige og ulækre væk og måske ende med at give børnene en lærerig og huskværdig oplevelse. Men hvis man lærer børnene at døde dyr i skoven er klamme og uhyggelige og noget man skal holde sig fra, så tror jeg at de oplevelser ofte bliver siddende i barnet. Og det er ikke nødvendigvis en ønskværdig ting.
Hell yeah, vi havde et kæmpe tema omkring biodiversitet og hvad der forgår lettest i naturen.
Derudover slagter vi af og til nogle af vores gårddyr. Sindssygt lærerigt
Det er hvad der sker når kommunerne sparer på legetøj
Edit: haha sygt hvordan sådan en joke kan downvotes
Som kommende far, fuck det er en sej børnehave!
Det er sgu da sygt cool!!!
Fedt, godt gået.
Nyd det, inden nogen blir krænket.
Mega fedt! Burde være obligatorisk!
Som dyrlæge mener jeg virkelig, at mange er alt for langt fra naturen. Folk tror jo famne at mælken vokser frem nede i køledisken. Jeg husker med gru det postyr der var omkring Marius, giraffen. Jeg var studerende på det tidspunkt, og var med inde og hjælpe til med dissektionen. Hvem stod længst fremme ved hegnet? Det gjorde børnene! De syntes overhovedet ikke det var ulækkert, og de elskede at høre om giraffens 4 maver, og hvor mange halshvirvler den har. Forældre og voksne stod flere meter bag børnene. “Ulækkert” er et tillært begreb, og langt de fleste børn er mega nysgerrige og elsker at lære om naturen!
Pænt fucking ulækkert.
Vi har en død krave i stedet..
Brutalt, love it
Lignende historie: Mine forældre bor på landet på en gammel gård, hvor en skovbørnehave har lejet sig til at bruge noget af deres jord. Her havde de et lignende koncept, hvor de lagde en død ræv, grævling og hare under hver deres træbur i skovkanten, hvor børnene kunne følge forrådnelsen i løbet af et halvt år.
Men: Gården har mine forældre dertil også omdannet og drevet som Bed&Breakfast i lidt over 10 år og får regelmæssigt gæster fra nær og fjern. En aften begav et hold udenlandske gæster sig ned på børnehavepladsen for at udforske området lidt. Det var lidt mørkt og de kunne se noget mærkeligt ligge et sært sted bag bålhytten, så de gik tættere på og fik tændt en lygte. De fik sig lidt at et chok og havde derefter en del spørgsmål til mine forældre om, hvad-i-helvede der ligger bur med rådne dyr på legepladsen for.
Jeg har arbejder hist og her i forskellige børnehaver (jeg er elektriker) og jeg kan sige at en børnehave er statistisk det mest makabre sted jeg endnu har været. Jeg så indtørrede fugle i vindueskarme, diverse skeletter i udstillingsmontre, små grave med kæledyrsnavne på korset…
Kan umuligt være i København. Der ville de blive tilbudt psykologhjælp
Hold kæft hvor fedt! Husk at sig det til dem nede i vuggeren.