TL;DR: Next Generation Lab er et Citizen Science-projekt og samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og GLOBE på KU (støttet af Novo fonden), hvor gymnasieelever bliver inviteret ind i laboratoriet og er med i processen fra prøvetagning til færdige analyser af proteiner fra arkæologiske fund og rent faktisk bidrager med nye analyser som bliver til peer-reviewed forskning.
Videnskab.dks artikel indeholder desuden en rigtig fin beskrivelse af ZooMS (Zooarchaeology by Mass Spectrometry) som er det værktøj jeg selv har arbejdet med i mit speciale og kommer til at arbejde med på min PhD. Kort sagt udtrækker man kollagen fra organiske arkæologiske genstande (knogler, tænder, skind, sener, bløddele eller des lige), klipper kollagenmolekylerne op i mindre bestanddele (peptider) og sender peptiderne gennem et MALDI-TOF massespektrometer. Resultatet er et massespektrum som efterfølgende kan aflæses med et stykke meget simpelt software og viser hvilket dyr prøven stammer fra.
Det fede ved metoden er, at prøvemængden og omkostningerne er meget små. Vi kan bruge helt ned til 5 mg. prøvematerial, hvilket betyder at vi ikke behøver beskadige potentielt værdifulde i særlig høj grad. I nogle tilfælde kan man nøjes med at køre et helt almindeligt viskelæder hen over genstanden og bruge fnulleret fra viskelæderet da fnulleret vil opsamle “løse” kollagenfibre fra genstanden uden at skade genstanden. Hell, hvis man har haft sin genstand liggende i en ziploc-bag kan man klippe et stykke af plastikket af og lave sine analyser på det.
Nice artikel og post! Jeg har selv lavet citizen science (eller som de kalder det i Norge, folkeforskning) med sneprøver som blev undersøgt med cavity ring down massespektrometer for deres vandisotoper. Her tog “citizens” dog bare prøverne, de var ikke med i laboratoriet. Cool at se at nogen har designet et CS forsøg hvor elever faktisk er med til at udføre og analysere prøverne. Jeg tror der er masser af “simpel” videnskab som feks er visuelt enkelt forståeligt (som feks spektra) som kunne inddrages mere direkte i undervisningen – selvfølgelig uden at miste alle de kernefaglige emner man skal igennem i lærerplanen.
Mere direkte til dig, hvad fik dig til at vælge denne retning indenfor arkæologi? Og hvor udbredt er det, i DK og større forskningsverden generelt? Det var mit indtryk (fra hvad jeg hørte fra geokemikere, geologer og geofysikere, så ikke fra folk faktisk inde i feltet) at arkæologien som kultur ikke helt ved/vidste hvad de skulle stille op med alle de nye teknikker baseret i kemi og fysik og laboratoriet eller fra remote sensing (som feks at finde gamle bosteder og sådan ved at bare kigge på synlig spektrum luftfotos eller feks gravitationsanomalier). Som en der kommer fra den side og egentlig nok er mere fascineret af selve teknikerne end de grundlæggende videnskabelig spørgsmål synes jeg det er super sejt at det kan anvendes til indenfor en videnskabelig disciplin med meget anderledes arbejdsmetode.
2 comments
TL;DR: Next Generation Lab er et Citizen Science-projekt og samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og GLOBE på KU (støttet af Novo fonden), hvor gymnasieelever bliver inviteret ind i laboratoriet og er med i processen fra prøvetagning til færdige analyser af proteiner fra arkæologiske fund og rent faktisk bidrager med nye analyser som bliver til peer-reviewed forskning.
Videnskab.dks artikel indeholder desuden en rigtig fin beskrivelse af ZooMS (Zooarchaeology by Mass Spectrometry) som er det værktøj jeg selv har arbejdet med i mit speciale og kommer til at arbejde med på min PhD. Kort sagt udtrækker man kollagen fra organiske arkæologiske genstande (knogler, tænder, skind, sener, bløddele eller des lige), klipper kollagenmolekylerne op i mindre bestanddele (peptider) og sender peptiderne gennem et MALDI-TOF massespektrometer. Resultatet er et massespektrum som efterfølgende kan aflæses med et stykke meget simpelt software og viser hvilket dyr prøven stammer fra.
Det fede ved metoden er, at prøvemængden og omkostningerne er meget små. Vi kan bruge helt ned til 5 mg. prøvematerial, hvilket betyder at vi ikke behøver beskadige potentielt værdifulde i særlig høj grad. I nogle tilfælde kan man nøjes med at køre et helt almindeligt viskelæder hen over genstanden og bruge fnulleret fra viskelæderet da fnulleret vil opsamle “løse” kollagenfibre fra genstanden uden at skade genstanden. Hell, hvis man har haft sin genstand liggende i en ziploc-bag kan man klippe et stykke af plastikket af og lave sine analyser på det.
Nice artikel og post! Jeg har selv lavet citizen science (eller som de kalder det i Norge, folkeforskning) med sneprøver som blev undersøgt med cavity ring down massespektrometer for deres vandisotoper. Her tog “citizens” dog bare prøverne, de var ikke med i laboratoriet. Cool at se at nogen har designet et CS forsøg hvor elever faktisk er med til at udføre og analysere prøverne. Jeg tror der er masser af “simpel” videnskab som feks er visuelt enkelt forståeligt (som feks spektra) som kunne inddrages mere direkte i undervisningen – selvfølgelig uden at miste alle de kernefaglige emner man skal igennem i lærerplanen.
Mere direkte til dig, hvad fik dig til at vælge denne retning indenfor arkæologi? Og hvor udbredt er det, i DK og større forskningsverden generelt? Det var mit indtryk (fra hvad jeg hørte fra geokemikere, geologer og geofysikere, så ikke fra folk faktisk inde i feltet) at arkæologien som kultur ikke helt ved/vidste hvad de skulle stille op med alle de nye teknikker baseret i kemi og fysik og laboratoriet eller fra remote sensing (som feks at finde gamle bosteder og sådan ved at bare kigge på synlig spektrum luftfotos eller feks gravitationsanomalier). Som en der kommer fra den side og egentlig nok er mere fascineret af selve teknikerne end de grundlæggende videnskabelig spørgsmål synes jeg det er super sejt at det kan anvendes til indenfor en videnskabelig disciplin med meget anderledes arbejdsmetode.