Efter skyderi i Fields vil et politisk flertal kigge våbenlovgivningen efter i sømmene

9 comments
  1. Må indrømme, det virker på mig som om, at reglerne har virket, men at den nære relation til skytten, ikke har sikret hans våben som han skal.

  2. > For at få lov til at have skydevåben på sin bopæl skal man være medlem af en skydeklub i mindst to år.

    Det gælder dog ikke hvis man er jæger. Det fremgår også implicit af konteksten, men man kunne foranlediges til at tro, at man som jagtudøvende *også* skal være medlem af en skydeklub for at eje skydevåben.

  3. >> Jeg mener simpelthen ikke, at det at være i det psykiatriske system og det at have et våben på nogen som helst måde hænger sammen. Vi bliver nødt til at se på, om de regler, vi har i dag, er optimale siger hun.

    >> Det var dog ikke den 22-årige formodede gerningsmand, der havde tilladelsen til våbnene.

    Golfklap, men *nogen* må gøre *noget*.

  4. Baseret på de oplysninger som er kommet frem samt mine egne erfaringer med våben ser jeg ikke at der er belæg for at ændre reglerne.
    Det er tydeligvis ejeren af våbnet som ikke har overholdt reglerne og sikret sine våben ordenligt.

    Min erfaring med skytteforeninger siger også at det ikke er en realistisk mulighed at skytteforeningen skal opbevare alle medlemmers våben.
    Det er der for det første meget sjældent (hvis overhovedet) plads til og derudover vil opbevaring af så mange våben samlet også stille langt større sikkerhedsmæssige krav i henhold til lovgivningen end de krav de fleste skytteforeninger på nuværende tidspunkt er underlagt.
    Hvordan skal man håndtere udlevering af våben til medlemmer som ønsker at benytte våbnet uden for den tilknyttede skytteforening ved f.eks. deltagelse i turneringen eller skydning i en anden skytteforening?
    Så det vil blive en pladsmæssig, logistisk og ikke mindst meget stor økonomisk byrde for foreningerne som for manges tilfælde ikke ligefrem vælter sig i penge.

    Derudover er jægerne et andet aspekt, man skal så vidt jeg ved ikke være medlem af en forening som jæger for at have våbentilladelse, så hvor skal jægerne så opbevare deres våben i tilfælde af at man ønsker at forbyde opbevaring i private hjem?

    I det hele taget lugter det her langt væk af symbolpolitik og politikere som forsøger at virke handlestærke.

  5. Han havde ikke lovligt adgang til våbene så at ændre loven vil ikke gøre en forskel i forhold til hans adgang til våben. Man burde nok hellere advare folk om hvem de lader have adgang til deres hus.

  6. Som (inaktiv) jæger synes jeg ofte at lovgivningen er for stram, du må fx ikke holde ind og købe morgenbrød etc på vej til jagt. Men i det store hele er jeg tilfreds, jeg kan ikke se mange steder at stramme, det skulle måske være bedre kontrol med ammunitionsmængder, men det er jo ikke fordi en gærningsmand kan nå at bruge 100vis af skud med nuværende lovlige våben.
    En pant på patroner etc, kunne også være et bud, men vil nok mere være et miljøhensyn

    FLLI: lovgivningen er stram nok, mere “frihed” kunne være rart men er et spørgsmål om komfort

  7. De kunne jo starte med at bede politiet registrere når kriminalitet med våben blev begået af en person der er lovlig indehaver af det pågældende våben.
    Politiets “registre” kan ikke søges igennem og give svar på netop det. Politiet har heller ikke en registrering af om våben anvendt til kriminalitet i Danmark er smuglet til landet, eller tidligere er registreret som følger til landet lovligt.

    Der er mange steder at tage fat, især der hvor man bør kunne sige hvor stort et problem det er, at der opbevares våben i danske hjem.

Leave a Reply