Minimumnormeringer lignede en sejr for børnene og venstrefløjen. Men vi står over for massiv pædagogmangel [Betalingsmur]

11 comments

1. ”Der er brug for en omsorgsrevolution” skriver den linkede artikels forfatter, Lærke Cramon, også på side [2-lederen i dagens _Information_.](https://www.information.dk/debat/leder/2022/07/brug-omsorgsrevolution-daginstitutionerne)(Også betalingsmur.)

   Og Cramon har fuldstændig ret; sidst jeg linkede en artikel herinde, handlede det om manglen på sygeplejersker, og nu skal det altså handle om manglen på pædagoger. Frem imod 2013, kommer der til at mangle 14.000 pædagoger, i børne-ungesektoren alene! Det er skandaløst, at et samfund som anses, og anser sig selv, som et såkaldt ”velfærdssamfund,” kan stå ved den titel, og samtidig have de mangler, som den danske velfærdssektor har.

   Det er ikke kun et problem i sundhedssektoren, men faktisk i alle afkroge, af det vi kan kalde ”omsorgssektoren,” altså, de dele af velfærdsstaten, som sørger for omsorg, behandling, pasning, osv., om det så er på sygehusene, i vuggestuerne, SFO’erne, eller børnehaverne, det er sekundært. Der er mangel på pædagoger, sygeplejersker, SoSu-hjælpere og -assistenter, jordemødre, _you name it_.

   Løsningen er simpel: En _væsentligt_ højere grundløn og forbedrede vilkår for dem der arbejder i omsorgssektoren.
   Tilbage i halvfjerdserne opstod der en global bevægelse kendt som ”_Wages for Housework_”-bevægelsen. Altså, løn for husarbejde. Den grundlæggende tese i bevægelsen var, at det ulønnede reproduktive arbejde som traditionelt har været delegeret til kvinder, skulle kompenseres som lønarbejde, som det netop var forudsætningen for. Det gælder stadig.

   I dag, selvom meget af det reproduktive arbejde stadig er kønnet husarbejde, selv blandt progressive par og familier, er en større del af ansvaret for det reproduktive arbejde gået over til velfærdsstaten. Dette frisætter, alt andet lige, flere arbejdere til arbejdsmarkedet. Derfor er det kun naturligt, at de, der bør betale for gildet—altså de stigende udgifter i de offentlige—er de, der tjener på den arbejdskraft som frisættes fra husarbejdet: det er arbejdsgiverne, det er kapitalen, osv. Den fælles velfærd skal finansieres af den værdi som skabes af den frisatte arbejdskraft, og ikke af arbejderklassens løn. Det skal betyde formuebeskatning, arvebeskatning, skat på aktier, højere skat i toppen af samfundet, og så videre og så videre.

   En stadig større del af den værdi, som skabes i Danmark, samles på stadig færre hænder. Alt imens syner vores allesammen velfærd hen; børn, forældre, ældre, syge, svage, indlagte, og så videre, får stadig dårligere vilkår, når vores samfund vælger ikke at prioritere de sektorer der er den egentlige forudsætning for, at vores samfund kan fortsætte.

   _æ:_ Fixede link

2. Det er også umoralsk at sende sine børn i børnehave mere end et par timer om dagen.

3. Det undrer mig ikke.

    
   Folk bliver ikke pædagoger, lærerer, sygeplejersker eller sundhedsassistenter for den fede hyre eller status. De fleste gør det fordi de brænder for faget, og nogle endda fordi de føler de kan gøre en forskel.

    
   30 års salamimetode hvor der kun tages fra de varme fag, hvor normeret personale neddrosles mens arbejdsopgaver lægges på, har resulteret i, at man mange steder har kørt på pumperne og kun hænger sammen fordi, der stadig er folk derude, der er villige til at “trylle”.

    
   Men nu er selv tryllekunsterne slidt op. Her hjælper højere løn ikke.
   Samtidig har mange års opråb og konflikter givet de varme fag en lav status, hvilket ses tydeligt i dette års ansøgninger til videregående uddannelser.

   Det her er resultatet af 30 års politik fra begge fløje og midten, og det bliver kun værre her fra.

    
   Det vil koste penge til området (ikke løn) at rette op på det her, penge og en meget langsigtet plan (20 år), men da samtlige politikere på Christiansborg har glemt for hvis skyld de sidder derinde, kommer det ikke til at ske.

4. Vi har prøvet intet og det virkede ikke!

5. Løsningen er simpel; vi skal bare have flere penge. Ja, så kan jeg da også løse alle problemer her i verden.

6. Det har aldrig rigtig lignet en sejr. Det var et meget forudsigeligt problem.

7. Politikerne kan Klappe sig på skulderen.

8. Vi lover men det mest for show. Da vi jo lover det umulige

9. De burde ansætte flere uuddannet medhjælpere, som før i tiden. Har man ren straffeattest og børneattest og kan lide at arbejde med børn, så lad dem dog. Som forældre er jeg personligt komplet ligeglad med om de er uddannet eller ej. Bare de har lyst og empati til børnene. De få vigtige ting de “skal” kunne, kan tages på et kursus

10. Det er lige det der med ressourcer, de er begrænsede, og man kan ikke sådan lige trylle flere frem. Det er et klassisk problem for populister og vælgere, de færreste kan rent faktisk forstå noget der ellers er ret intuitivt.

11. Jeg er uddannet pædagog og forlod faget for 2 år siden snart. Lønnen fejler ikke noget, men vilkårene gør. Ledelsen i det offentlige fejler noget og det er grotesk, hvordan det får lov at fortsætte. Det er hele vejen over. Pædagog, social rådgiver, sygeplejerske, sosu ssa. Ledelsen og vilkårene stinker langt væk. Man kan elske sit job nok så meget, men når man ved at ledelsen er usynlig indtil de skal tørre en lort af på dig, så bliver det bare stressende at være i.