Rebecca fejrede samtykkelovens sejr. 16 dage senere blev hun voldtaget. Og så blev hun skuffet

23 comments
  1. Jeg gad godt at vide hvad hun havde forventet der skulle ske når man ser film med et tinder match og samtidigt vælger at overnatte. Netflix&Chill mere som Netflix&Bill. Kæft det ærgerligt for det kunne have været mig…

  2. Det belyser både det gode og det mindre gode ved samtykkeloven. Der er ikke så meget tvivl om man er blevet voldtaget, hvor man før godt kunne tænke “lagde jeg op til noget? jeg sagde jo ikke nej” så der virker den, man skal sige ja.

    Problemet bliver så at bevise man ikke sagde ja. Eller bevise der blev sagt ja, fra modpartens side. Men det er et skridt i den rigtige retning at der komme flere anmeldelser ind.

  3. > Omvendt mener manden, at Rebecca selv ville have sex. Ifølge ham vågner de begge midt om natten og begynder at kysse og røre hinanden. Han forklarer, at Rebecca vender sig imod ham og hvisker “knep mig” i hans øre.

    Vi har nu engang et retsprincip om at tvivlen altid skal komme tiltalte til gode, så i sådan en sag hvor der er direkte modstridende forklaringer og ingen tekniske beviser hverken for eller imod nogle af dem, så skal retten altid følge den fortolkning som stiller tiltalte bedst muligt.

  4. Fatter ikke at han kan blive dømt, hvis det er påstand mod påstand. Skræmmende mangel på retssikkerhed.

    Hvis han har indrømmet at hun sov under hans ‘ærinde’ er det selvfølgelig en anden sag.

  5. “Hun studser godt nok over, at han kun har morgenkåbe og underbukser på. Det er da en mærkelig påklædning, når man skal møde hinanden første gang, tænker hun. ”

    Og læser man beskederne:

    Manden: er det ok, hvis jeg bare har morgenkåbe på, når du kommer?

    Rebecca: Selvfølgelig.

    Hvordan kan hun studse over det? Han spørger vitterligt, om det er okay, sikrer sig der er samtykke om man vil, også vender hun det rundt mod ham efterfølgende?

    ​

    > De forklarer, at Rebecca har givet en detaljeret og troværdig forklaring, som understøttes af Tinder-korrespondancen og det faktum, at Rebecca forlod lejligheden og straks henvendte sig til politiet.

    Så hvis en kvinde, vil have en mand dømt for voldtægt, skal hun gå direkte til politiet også er det bevis nok på, at hun er blevet voldtaget?

    Der er altså noget der enten ikke bliver videre givet, eller også synes jeg godt nok, at han er dømt på et urimeligt tyndt grundlag.

  6. Enormt svært at vurdere hvad der er op og ned i den her sag, og det ender derfor også med at blive ord mod ord, når det kun er de to parter, der kender sandheden.

  7. Er fra en anden opdragelse, synes problemet er svært især angående victimblaming.
    Da jeg til enhver tid mener man skal tage forholdsregler og passe sig selv. Det synes jeg ikke hun har gjort

    Hvad er pointen? Hun vandt retssagen, men hun er stadigvæk voldtægtsoffer.

    Det som at vinde handicap OL, man er stadigvæk handicappet.

    Jeg ville gerne vide om hun ville gøre det samme igen. Tage hen til et fremmed fysisk overlegent menneske i underbukser hun aldrig har mødt før.

    Vi kommer aldrig i en utopisk verden uden vold og ulovligheder

  8. Det er fandme en uhyggelig lovgivning. Når man kan dømmes uden konkrete beviser. Mht. Den konkrete sag. Så er han da helt sikkert et svin hvis han har Gjort som hun siger. Når det så er sagt er det vel heller ikke ulovligt at tage lidt ansvar og tænkte sig om. En førstegangs date der modtager dig døren i morgenkåbe og iøvrigt forlods fortæller dig at det vil han gøre. Der ville jeg nok smutte hvis jeg ledte efter noget seriøst og omvendt gå ind hvis jeg ønskede sex. Er sgu glad for jeg ikke er ung idag. Sikke et minefelt at skulle manøvrer i.

  9. Hvor er det ærgerligt at alle der nævner det kritiske hun har gjort i situationen, bliver skudt ned som victim-blaming. Vi kunne godt alle være opmærksomme på hvor der kan ske misforståelser i vores adfærd.

    Jeg er sikker på at dem der påpeger det, ikke tænker at ‘hvis hun tager imod en drink, så kan jeg voldtage hende i en gyde’, eller at man kan have sex med en sovende.

    Den der laver en forbrydelse er vi alle imod, men vi kan også godt sige ‘Tag nu ikke hjem til en tinderdate og sov hos ham, mens han er nøgen hele aftenen’

  10. Nu spørger jeg måske lidt dumt. Men er det ikkke ret risikabelt at tage hjem til en fremmed om aftenen uden at der er tale om en sexdate?Jeg forstår godt at der skal være kemi og man skal føle sig tryg før man indleder samleje. Men hun har da følt sig tryg nok til at sove i en fremmedes seng. Ville det ikke typisk være et tegn/indikation på at man overgår til en meget privats sphere og at sengen er typisk tegn på et sted hvor sex oftest foregår. Jeg synes det virker som en enorm hård dom der må være svær at dømme. Påstand mod påstand og to unge mennesker der stadigvæk lærer af livet.
    Ret skal være ret og hvis der er tale om voldtægt så skal manden da have sin straf. Jeg synes blot at den virker noget sketchy denne her sag.

  11. Hvorfor skulle hun lyve, det er grundlaget i hele den her sag. “Fordi hun fortrød og skrammer sig” og gerne ville blotte sig selv i 2 retssager og fortælle hele Danmark hvad hun har gjort med den helt forventede horde af victim blamere..?

    Rly?

    Nej hun ville jo “kneppes lige indtil hun syntes det var kedeligt”

  12. Er loven ikke gået over gevind? Hvordan undgår singlemænd at leve i frygt for at blive anklaget for voldtægt de ikke har begået? Dét at retten dømmer uden tekniske beviser og tilsyneladende på trods af rimelig tvivl, er vanvittigt når man tager i betragtning hvor alvorlig dommen er.

    Er eneste forsvar er et skjult kamera? Det vil jo også være fuldstændig fucked up. Det kan ikke være rigtigt.

  13. Tillykke til vores samfund. Nu kan singlemænd leve i frygt for at blive anklaget for voldtægter de ikke har begået.

  14. Det er sgu svært. Det ender jo med at være ord mod ord. Nu skal en 21-årig et år i fængsel, og vil for evigt være brandmærket som voldtægtsmand, selvom der ingen endegyldige beviser er.

    Har hun sagt “knep mig” eller ej? Det ved ingen. Men en person er i hvert fald blevet straffet, uanset hvad.

  15. Dybt sørgelig og uretfærdig dom, ud fra sådan som artiklen ihvertfald præsenterer det.

    Jeg ved ikke hvem man skal tro på i denne sag. Den lugter på mange måder, fra begge sider.

    * Hvem matcher en på tinder, og hopper i seng med vedkommende og putter, efter de tager tøjet af og hopper under dynen med det samme? (Ihvertfald uden at forvente sex er målet – især når fyren bogstaveligt talt har sagt han søger “sjov og ballade”)
    * Hun highlighter selv det er mærkeligt han er i badekåbe.. Men han har selv spurgt i chatloggen om det var okay, så hvorfor er hun overrasket?
    * Hvad skulle motivet være for fyren? Ville han virkelig tro hun ikke vågnede og opdagede det? Begge sider viser at han udtrykker forvirring bagefter.
    * Hun reklamerer med artiklen på sin egen instagram-profil
    * Havde hun ikke regnet med at være i en intim situation eftersom hun basically hopper i seng med en og tager bukserne af, og ligger og kysser i sengen?

    Det er simpelthen så mærkeligt. Jeg aner ikke hvem jeg skal tro. Det virker som om der mangler noget af historien…

    MEN… Uanset hvad, så er dommen dybt uretfærdig.

    Første domstol vælger at tro på mandens ord. Den næste domstol vælger at tro på kvindens ord, med et snævert flertal (5/9).

    Jeg synes det er uretfærdigt at man kan blive dømt for sådan noget her, udelukkende på baggrund af hvad modparten siger. Er man ikke uskyldig til det modsatte **er bevist**? Ikke til det modsatte **er formodet**, på baggrund af anklagerens ord alene?

    Jeg græmmes for retssamfundet, og jeg græmmes for de uskyldige mennesker der kommer til at blive ramt af denne lov. Og i sådanne tilfælde tror jeg det bliver svært hvis man er offer som mand at vinde sådan en sag.

  16. Jeg forstår ikke et flertals tankegang herinde. Der er heldigvis også mange, som ikke tolker deres Tinder-korrespondance som indikation på, at de SKAL have sex. Der er intet i den, som man bør tolke som carte blanche til sex.

    Men derudover:

    For det første skriver hun, at hun søger noget seriøst. Han forklarer så i retten, at han egentlig kun ville have sjov med hende. Jeg er ked af at sige det, men MED i domsfælders overvejelser ligger altså også SYMPATI og de sympatiserer ikke med ham/en, som egentlig bare ville i seng med anklager. Lige nu taler det nemlig til, at han har haft sex for øje fremfor alt.

    Derudover forstår jeg overhovedet ikke rationalet med, at fordi man mødes “sent” til en film og aftaler overnatning, så ligger sex i kortene. Det gør det da ikke. Der kan være mange grunde til, at man gerne vil overnatte, måske bor man langt fra hinanden og kan ikke så let komme hjem eller måske er man bange for at gå hjem om natten/aftenen. Det er mange piger/kvinder desværre, ja mænd med for den sags skyld. Hverken tidspunkt eller noget bør tolkes som en invitation til sex.

    At han tager imod hende i badekåbe er bare mærkeligt og omvendt, at hun siger det fint nok. Han forklarer igen i retten, at han tester hende ved at skrive og gøre sådan. Igen taber han altså sympati, fordi de nu tolker ham med et endnu mere tydeligt mål for øje. Hun kan derimod havde tolket det som hans måde at være afslappet klædt, for hun skrev jo, at hun kom afslappet klædt. At de ville være casual i tøjet, det kan sagtens lindre nervøsitet og sætte en laid back stemning. Ej partout være indikation på sex dog.

    Når han forklarer i retten, at han testede hende på Tinder inden de mødes, så bakker det desværre for ham idéen om, at han har ville have sex for enhver pris op og gør det derfor ikke utænkeligt, at han har voldtaget hende, mens hun sov. Han forklarer ligeledes, at han ikke direkte ville spørge hende om de skulle have sex, fordi han frygtede det ville skræmme hende væk, det udsagn taler igen ikke til hans fordel. Han lyder indtil nu som en, der har forsøgt at manipulere og lokke med henblik på sex.

    Korrespondancen mellem de to dagen efter, vidner også om, at han ved, han har gjort noget forkert. Han skriver jo til hende om hun er okay osv. Ergo ved han, at det er hun ikke. Da hun så svarer, så reagerer han med, at det får du ikke lov til at gøre mod mig. Hvis vi går alene ud fra de beskeder, DR har citereret, så har hun ikke på daværende tidspunkt sagt, at hun vil anmelde ham. Ergo tolker han selv, at han har gjort noget så dumt og så forkert, at det kan anmeldes.

    Jeg kan ligeledes også godt forstå, at man kan lægge vægt på, at hun med det samme anmeldte ham. Det virker ikke til at have været nogen diabolsk plan om at få ham uskyldigt dømt.

    Jeg tror heller ikke, hun havde gidet deltage i DRs artikel, hvis hun ikke følte sig voldtaget og dernæst svigtet af samtykkeloven og ville advare andre mænd og kvinder.

    At han heller ikke har lyst til at medvirke i artiklen, kan også som læser sagtens tolkes interessant. Jeg tænkte da i hvert fald, at hvis jeg følte mig uretfærdigt dømt, så ville jeg forsvare mig selv, også selvom det blot var i en artikel. Han kunne jo være anonym, det kan de dømte altid, ligesom Rebecca kunne have valgt at ville være anonym også.

    Så hvis vi skal tolke det ud fra DRs artikel og mere kan vi jo ikke gøre, så synes jeg nu nok, at der er rigelig i den, der taler til, at man godt kan forstå, hvorfor han blev erklæret skyldig. Og jeg prøver altså blot at prøve at sætte mig ind i, hvorfor de dømte ham skyldig, når nu DR skriver, at i de fleste af disse sager, så bliver den anklaget erklæret uskyldig.

    Når det så er sagt, så var ingen af os til stede uden hverken mødet ellers retssagen, så alle vores holdninger og antagelser er jo udelukkende baseret på DRs artikel og Rebeccas ord, ergo fælder vi altså også selv dom alene baseret på ord, for det er altså også at fælde dom, hvis man mener, han er uskyldig, ikke kun hvis man mener, han er skyldig.

    Som andre skriver, så er der desværre mange herinde, som gør det til en kønskamp, hvilket det ikke er. Voldtægt kan også ske for mænd i øvrigt. Det handler om retfærdighed og om samtykkeloven virker.

  17. What! Han fik 1 år og 2 måneder for en voldtægt der knap nok indeholdte vold. Han kunne have tæsket hende og stukket hende flere gange med en kniv og kun fået en måned ekstra. https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/straf-for-knivstikkeri-i-aalborg-blev-anket-paa-stedet/fe0eaeb3-05b1-423e-8e95-6b4e79c2e51c

    Han kunne også have voldtaget flere mindreårige piger og kun fået 8 måneder ekstra.
    > Tiltalen angik blandt andet et tilfælde af voldtægt ved vaginalt samleje, et tilfælde af voldtægt ved analt samleje, flere tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser over for en dengang 13-årig elev. Tiltalen angik endvidere blufærdighedskrænkelser over for syv andre elever i alderen 13-16 år.

    https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2020/7/dom-i-straffesager-vedroerende-seksuelle-forhold-begaaet-over-for-skoleelever/

    Han kunne også have stjålet 1,2 millioner og fået en betinget dom på 4 måneder ekstra:
    > Tidligere ustraffet medarbejder stjal smykker og ure for en værdi af 1,2 millioner kroner fra sin arbejdsplads. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år og med krav om udførsel af 250 timers samfundstjeneste.

    https://refning.dk/da/straffesager-og-retssager/87-tyveri-fra-arbejdspladsen-–-straf-og-konsekvenser

  18. Jeg er far til en pige og til en dreng. Akademiker der fra tid til anden har arbejdet med fortolkning og rådgivning af lovtekst. Moren er læge.

    Jeg spurgte børnenes mor om hun ville læse artiklen før vi talte om den.

    Vi var begge helt forfærdede over at der kan fældes dom på så usikkert grund (baseret på artiklen) og at landsretten eksplicit bemærker at det er bevist at der ikke var samtykke.

    Der er da intet der bevist. Det er på baggrund af redegørelsen i artiklen lige så sandsynligt at hun har sagt knep mig som det er hun ikke har sagt det. Og selvom det ikke er 50/50 men 65/35 ift sandsynlighed, så er det meget voldsomt at blive dømt for voldtægt med over 1 års frihedsberøvelse og den påvirkning af fremtidsmuligheder på sandsynlighed i den størrelsesorden.

    Det er en fuldstændig og komplet erodering af retssikkerhed.

    Det er selvfølgelig godt at der er flere kvinder der føler sig trygge ved at anmelde voldtægt. Men der ligger altså også en logisk fejlslutning gemt i at en ny lov er en succes alene pga en forøgelse af volumen.

  19. Jeg synes at folk drager nogle store konklusioner ud fra en artikel der mangler meget fakta fra retssagen.

    Hvis det faktisk er hans ord mod hendes, så er det selvfølgeligt ikke godt at han blev dømt. Artiklen får det til at lyde som om at det centrale bevis ender med at være det faktum at hun gik direkte til politiet. Det vil jeg heller ikke mene er et bevis i sig selv. Mandens forsvar var at det skete om natten og hun selv har lagt op til det. Det har jeg også selv prøvet med min kæreste hvor vi har vågnet midt om natten og har haft lyst til sex, og så dagen efter er det ikke altid at vi begge kan huske det.

    Jeg synes godt nok også at hun har lagt meget tillid hos en tinder date hun ikke kendte. At hun har lagt sig til at sove hos ham, i samme seng, og med ham i underbukser. Jeg ved godt at victim blaming ikke er okay, men come on.

    Men igen, tror ikke at artiklen dækker hele historien.

Leave a Reply