Livet er vel ikke en konkurrence om hvem der har det værst? Alle fortjener hjælp hvis de slås med livet.
unge har det generelt værre end tidligere…
​
Det var måske også noget vi som samfund kunne kigge på?
Siden min tidlige skolegang har emneuger osv handlet om “hvordan løser vi klimaproblemerne?” Nu er jeg midt/sidst i tyverne står det meget klart at løsningen har været kendt fra før mine forældres skolegang. Jeg kan sgu godt forstå at vi har nogle pressede yngre generationer…
På den ene side, så kunne jeg godt have fortalt dem det.
De elever, der rent faktisk får 12 tallet er ikke dem der lider. Hvad jeg har oplevet gennem mange år i faget er, at det er eleverne, der forventer de skal have 12, eller tror det er forventeligt, men ikke har egenskaber til det, der har det hårdt.
Det kunne være spændende at læse rapporten og se hvilke andre faktorer de har kigget på.
Det kræver altså heller ikke en særlig stor indsats at få gode gymnasiekarakterer, men med det sagt så tror jeg altså, at de fleste af de folk, som vi betegner 12-talspiger, springer frisk rundt om psykiatrien, selv når de oplever relativt slemme stresssymptomer. Source? Mine oplevelser i gym.
Det er da lidt ærgeligt det har haft så stort et fokus så.
Hvis de ikke fucking lider, så fortjener de ikke det 12-tal!
Måske den lidende 4 tals pige, er der tid til lidt hende nu.
Jeg synes ellers det har været imponerende (læs: Skuffende) at se, hvordan de “stakkels 12 tals piger” har været en ting, mens en hel generation af drenge er ved at falde ud af uddannelsessystemet. Det har virket ganske symptomatisk for vores tilgang til problemer, som generelt er “Er du mand eller kvinde? Så skal jeg fortælle dig, om dit problem vedrører samfundet generelt elelr ej”
Kan se at andre har nævnt det lidt og det berøres også i artiklen, men alligevel vil jeg lige smide min holdning. Måske skulle man i stedet for at fokusere på nogle lidt arbitrære tal prøve at give de unge bedre forhold for at undgå mistrivsel. Fremhæv og belys muligheden for at have nogle at snakke med, det behøver ikke nødvendigvis være en psykolog, men måske en psykologmedhjælper eller lignende. Derudover bør man starte nogle kampagner der afstigmatiserer psykologhjælp. Og så kunne man eventuelt have større fokus på mindfulness eller lignende til at trække folk ned på jorden når de er ved at gå i spåner, f.eks, kunne man hjælpe folk med nogle anti-angst-teknikker eller lign. Når folk trives bedre så arbejder de også bedre og så tænker jeg at karaktererne nok skal komme af sig selv.
Jeg synes det er vildt spændende hvordan den ressource-stærke øvre middelklasse, har fået skabt en fortælling om de psykisk sårbare 12-tals elever, selvom man vel som udgangspunkt ville gå udfra at de socioøkonomisk mindre godt stillede, oplevede større problemer.
Vi ved godt der er økonomisk ulighed i sundhed – og ulighed i uddannelsessystemet – hvorfor troede man at det ikke gjorde sig gældende blandt yngre kvinder og mentalt helbred?
Man kunne jo se på hvad medier som Instagram og TikTok beviseligt har af meget negative konsekvenser for unge mennesker.
Tallene er fra 2012-2016, det er da langt fra der hvor at konceptet rigtigt blev kendt. Deres anden undersøgelse er baseret på data fra folkeskolen, men hele dette handler mere om gymnasie-piger.
Og kan det ikke give god mening at dem der søger psykisk hjælp nok er dem som ikke har formået at få 12, men som er knækket under presset? Hvorfor kun se på dem med topkarakterer?
Det virker egenligt bare som en dårlig undersøgelse.
Nu bruger Informaiton så dette til at kritisere regeringens udspil, der vil sætte 10 som højest mulige adgangskoefficient til de videregående uddannelser. Uden på nogen måde at være apologet for regeringen eller deres udspil vil jeg dog sige, at der er flere *bedre* grunde til et sådant tiltag. Eks. at egenskaber, der er mere relevante for en uddannelse, bliver vægtet højere end et generelt tårnhøjt snit (hvad har ens idrætskarakter at gøre med at blive mikrobilog, for eksempel?). Og at man giver plads til genuine motivationer intrinsisk til læringsprocessen – simpel, gammeldags nysgerrighed.
Er der ikke bare er faktum at pigerne nok også ligger langt mere vægt på de karakterer end drengene gør. De skaber i stor grad selv deres eget mentale stress. Kan da selv huske fra gymnasietiden at pigerne hele tiden stressede over de forbanede karakterer, mens drengene tog det mere afslappet. Drengene gik stadig op i skolen, men slet ikke på ligeså en skadelig måde.
Værre end alle andre….. 12-talskøn?
Artiklen handler godt nok om “12-talspiger” men jeg synes virkelig at der bliver kæmpet for at aflive myten om socioøkonomisk ulighed i det mentale sundhedssystem.
Der er nogle afsnit der slår særligt meget ud for mig
Fra artiklen
>Ganske vist viser hendes undersøgelse for eksempel, at unge mænd og kvinder, der går til psykolog, gennemsnitligt får højere karakterer end jævnaldrende, der ikke går til psykolog. Men forklaringen ligger nok nærmere i det faktum, at unge med en højere socioøkonomisk status ser ud til at gå mere til psykolog end unge med lavere socioøkonomisk status, mener Signe Hald Andersen.
Måske fordi de unge, der har trukket det længste strå i ressourcefordelingen, er bedre til at være opmærksomme på de første tegn på mistrivsel: »Eller måske er de bedre til at tale deres sag, når de sidder hos den praktiserende læge og skal have en henvisning til psykolog,« siger hun
Beklager mit franske, men det er ekstremt virkelighedsfjernt at tro at den årsagen til at ressourcestærke unge søger psykolog i større grad end mindre ressourcestærke unge, er noget som helst andet end økonomi (læs her familier der er villige til at hjælpe med at betale), da det er 500kr pr session (min erfaring er 850 – 950kr pr time hos privat psykolog og 350kr med til psykolog tilskud) er forskellen på om du skal vente alt mellem 6mdr til 1½ år eller 1 uge på at få din første tid. Ventetiden alene forestiller jeg mig holder en del væk fra at søge hjælp, og de 500kr ekstra pr session gør at mange bare sluger ventetiden.
Fra artiklen
>Der er dog et sted, hvor uligheden i ressourcer formentlig afspejles i mindre grad, mener Signe Hald Andersen. Nemlig i antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger, hvor man må antage, at alle, uanset status, havner, hvis de har det tilstrækkeligt skidt.
>
>»Kigger man på dem, er der en lille tendens til, at folk med lave karakterer i højere grad dukker op i psykiatrien,« siger hun.
Heller ikke her er det altså de højt præsterende unge, der fylder mest.
Ressourcestærk unge søger i højere grad psykolog, men bliver i lavere grad indlagt på psykiatriske afdelinger, men det har absolut intet at gøre med ulighed i ressourcer, fordi tidlig forebyggende behandling hos psykolog har absolut ingen aflastende effekt på pressede unge.
Måske er jeg konspirationsteoretiker, men det føles så virkelighedsfjernt at det næsten må være med vilje at sådanne en gang vås bliver sagt.
Mon ikke at 12-talspiger er bedre til at formidle deres pikante situation end alle dem med lave karakterer som ikke lige vinder i systemet.
Edit: Og deres oftere ressourcestærke forældre bedre til at søge og fortælle lægen om det.
Det er en generalisering. Det er meget afhængig af personen. Nogle knokler og har tårnhøje krav til sig selv, men det er langtfra alle, der får 12, der er sådan. Flere hviler da også i sig selv … de er ligesom alle andre. Nogle har det svært; andre har det godt :). Det er tværtimod de elever, der knokler for at få 12, men de ikke har evnerne . De har det hårdt! Der er så meget der spiller ind, også elevernes omgangskreds! Derfor er det en åndssvag generalisering!
Nu hopper jeg ud i anekdotisk bevisførelse med 8 års erfaring med undervisning som gymnasielærer, og jeg er slet ikke overrasket over konklusionerne. Tværtimod ser jeg oftere – som andre også skriver her i tråden – at dygtige elever, der ligger på en god middelkarakter som f.eks. 4 eller 7 er dem, som ender med at blive hårdt ramt, når deres opfattelse af egne evner ikke lever op til det resultat, der kommer ud i den anden ende.
Jeg har netop sendt en flok studenter afsted ud i samfundet, hvor dette gjorde sig gældende. Der var et par “12-talspiger”, som jeg tror mange ville definere dem som, og de virkede ikke specielt pressede. Tværtimod virkede de til at være rigtig glade og nysgerrige på det indhold, de er blevet præsenteret for, og derfor også fået rigtig meget fagligt ud af deres tid på gymnasiet. Det var ikke dem, der brugte 8-10 timer på afleveringer, der var sat 5 elevtimer af til. Dem havde jeg til gengæld et par af også, og det var mere der, jeg så manglende glæde og grobund for psykiske udfordringer.
Jeg ville ønske at vi fik en anden karakterskala, men det handler mere om, at ordet “selvstændighed” er taget ud af karakter-beskrivelserne i toppen (11 og 13 på den gamle skala).
Men jeg er glad for, at vi er ved at afmontere den myte igen.
De unge har det meget nemmere end de selv tror, det er mindst 10x hårdere at gå fra arbejdsmarkedet og tilbage på skolebænken for at tage en adgangsgivende eksamen til ingeniøruddannelserne som voksen. Tre års gymnasie presset sammen til et år med +9 eksamener, hvor kvote 2 ansøgere er meget dårligere stillet. F.eks. Ved en Civilingeniør uddannelse på DTU er det kun 10% af pladserne, som kvote 2 ansøgere kan blive optaget på, hvis vi så kigger på de seneste KOT tal for samme uddannelse, så er 44% af ansøgningerne igennem kvote 2, udover det vægter karakter mindre derfor bliver man også nød til at tage kurser ved siden. Jeg synes selv det har været skideskægt, at jeg med min håndværker baggrund kan koble det praktiske med teori, det er til gengæld ikke sådan for alle, for undervisningsmåden er også målrettet mod universitetsniveauet. I den klasse jeg var i, var det ca. 40-45% af eleverne der faldt fra og vi kan vel også blive enige om, at man som voksen både har mindre tid og flere forpligtelser.
Så jeg har da helt klart selv opført mig som en 12-tals pige, jeg har i det mindste haft god grund til det.
20 comments
Livet er vel ikke en konkurrence om hvem der har det værst? Alle fortjener hjælp hvis de slås med livet.
unge har det generelt værre end tidligere…
​
Det var måske også noget vi som samfund kunne kigge på?
Siden min tidlige skolegang har emneuger osv handlet om “hvordan løser vi klimaproblemerne?” Nu er jeg midt/sidst i tyverne står det meget klart at løsningen har været kendt fra før mine forældres skolegang. Jeg kan sgu godt forstå at vi har nogle pressede yngre generationer…
På den ene side, så kunne jeg godt have fortalt dem det.
De elever, der rent faktisk får 12 tallet er ikke dem der lider. Hvad jeg har oplevet gennem mange år i faget er, at det er eleverne, der forventer de skal have 12, eller tror det er forventeligt, men ikke har egenskaber til det, der har det hårdt.
Det kunne være spændende at læse rapporten og se hvilke andre faktorer de har kigget på.
Det kræver altså heller ikke en særlig stor indsats at få gode gymnasiekarakterer, men med det sagt så tror jeg altså, at de fleste af de folk, som vi betegner 12-talspiger, springer frisk rundt om psykiatrien, selv når de oplever relativt slemme stresssymptomer. Source? Mine oplevelser i gym.
Det er da lidt ærgeligt det har haft så stort et fokus så.
Hvis de ikke fucking lider, så fortjener de ikke det 12-tal!
Måske den lidende 4 tals pige, er der tid til lidt hende nu.
Jeg synes ellers det har været imponerende (læs: Skuffende) at se, hvordan de “stakkels 12 tals piger” har været en ting, mens en hel generation af drenge er ved at falde ud af uddannelsessystemet. Det har virket ganske symptomatisk for vores tilgang til problemer, som generelt er “Er du mand eller kvinde? Så skal jeg fortælle dig, om dit problem vedrører samfundet generelt elelr ej”
Kan se at andre har nævnt det lidt og det berøres også i artiklen, men alligevel vil jeg lige smide min holdning. Måske skulle man i stedet for at fokusere på nogle lidt arbitrære tal prøve at give de unge bedre forhold for at undgå mistrivsel. Fremhæv og belys muligheden for at have nogle at snakke med, det behøver ikke nødvendigvis være en psykolog, men måske en psykologmedhjælper eller lignende. Derudover bør man starte nogle kampagner der afstigmatiserer psykologhjælp. Og så kunne man eventuelt have større fokus på mindfulness eller lignende til at trække folk ned på jorden når de er ved at gå i spåner, f.eks, kunne man hjælpe folk med nogle anti-angst-teknikker eller lign. Når folk trives bedre så arbejder de også bedre og så tænker jeg at karaktererne nok skal komme af sig selv.
Jeg synes det er vildt spændende hvordan den ressource-stærke øvre middelklasse, har fået skabt en fortælling om de psykisk sårbare 12-tals elever, selvom man vel som udgangspunkt ville gå udfra at de socioøkonomisk mindre godt stillede, oplevede større problemer.
Vi ved godt der er økonomisk ulighed i sundhed – og ulighed i uddannelsessystemet – hvorfor troede man at det ikke gjorde sig gældende blandt yngre kvinder og mentalt helbred?
Man kunne jo se på hvad medier som Instagram og TikTok beviseligt har af meget negative konsekvenser for unge mennesker.
Tallene er fra 2012-2016, det er da langt fra der hvor at konceptet rigtigt blev kendt. Deres anden undersøgelse er baseret på data fra folkeskolen, men hele dette handler mere om gymnasie-piger.
Og kan det ikke give god mening at dem der søger psykisk hjælp nok er dem som ikke har formået at få 12, men som er knækket under presset? Hvorfor kun se på dem med topkarakterer?
Det virker egenligt bare som en dårlig undersøgelse.
Nu bruger Informaiton så dette til at kritisere regeringens udspil, der vil sætte 10 som højest mulige adgangskoefficient til de videregående uddannelser. Uden på nogen måde at være apologet for regeringen eller deres udspil vil jeg dog sige, at der er flere *bedre* grunde til et sådant tiltag. Eks. at egenskaber, der er mere relevante for en uddannelse, bliver vægtet højere end et generelt tårnhøjt snit (hvad har ens idrætskarakter at gøre med at blive mikrobilog, for eksempel?). Og at man giver plads til genuine motivationer intrinsisk til læringsprocessen – simpel, gammeldags nysgerrighed.
Er der ikke bare er faktum at pigerne nok også ligger langt mere vægt på de karakterer end drengene gør. De skaber i stor grad selv deres eget mentale stress. Kan da selv huske fra gymnasietiden at pigerne hele tiden stressede over de forbanede karakterer, mens drengene tog det mere afslappet. Drengene gik stadig op i skolen, men slet ikke på ligeså en skadelig måde.
Værre end alle andre….. 12-talskøn?
Artiklen handler godt nok om “12-talspiger” men jeg synes virkelig at der bliver kæmpet for at aflive myten om socioøkonomisk ulighed i det mentale sundhedssystem.
Der er nogle afsnit der slår særligt meget ud for mig
Fra artiklen
>Ganske vist viser hendes undersøgelse for eksempel, at unge mænd og kvinder, der går til psykolog, gennemsnitligt får højere karakterer end jævnaldrende, der ikke går til psykolog. Men forklaringen ligger nok nærmere i det faktum, at unge med en højere socioøkonomisk status ser ud til at gå mere til psykolog end unge med lavere socioøkonomisk status, mener Signe Hald Andersen.
Måske fordi de unge, der har trukket det længste strå i ressourcefordelingen, er bedre til at være opmærksomme på de første tegn på mistrivsel: »Eller måske er de bedre til at tale deres sag, når de sidder hos den praktiserende læge og skal have en henvisning til psykolog,« siger hun
Beklager mit franske, men det er ekstremt virkelighedsfjernt at tro at den årsagen til at ressourcestærke unge søger psykolog i større grad end mindre ressourcestærke unge, er noget som helst andet end økonomi (læs her familier der er villige til at hjælpe med at betale), da det er 500kr pr session (min erfaring er 850 – 950kr pr time hos privat psykolog og 350kr med til psykolog tilskud) er forskellen på om du skal vente alt mellem 6mdr til 1½ år eller 1 uge på at få din første tid. Ventetiden alene forestiller jeg mig holder en del væk fra at søge hjælp, og de 500kr ekstra pr session gør at mange bare sluger ventetiden.
Fra artiklen
>Der er dog et sted, hvor uligheden i ressourcer formentlig afspejles i mindre grad, mener Signe Hald Andersen. Nemlig i antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger, hvor man må antage, at alle, uanset status, havner, hvis de har det tilstrækkeligt skidt.
>
>»Kigger man på dem, er der en lille tendens til, at folk med lave karakterer i højere grad dukker op i psykiatrien,« siger hun.
Heller ikke her er det altså de højt præsterende unge, der fylder mest.
Ressourcestærk unge søger i højere grad psykolog, men bliver i lavere grad indlagt på psykiatriske afdelinger, men det har absolut intet at gøre med ulighed i ressourcer, fordi tidlig forebyggende behandling hos psykolog har absolut ingen aflastende effekt på pressede unge.
Måske er jeg konspirationsteoretiker, men det føles så virkelighedsfjernt at det næsten må være med vilje at sådanne en gang vås bliver sagt.
Mon ikke at 12-talspiger er bedre til at formidle deres pikante situation end alle dem med lave karakterer som ikke lige vinder i systemet.
Edit: Og deres oftere ressourcestærke forældre bedre til at søge og fortælle lægen om det.
Det er en generalisering. Det er meget afhængig af personen. Nogle knokler og har tårnhøje krav til sig selv, men det er langtfra alle, der får 12, der er sådan. Flere hviler da også i sig selv … de er ligesom alle andre. Nogle har det svært; andre har det godt :). Det er tværtimod de elever, der knokler for at få 12, men de ikke har evnerne . De har det hårdt! Der er så meget der spiller ind, også elevernes omgangskreds! Derfor er det en åndssvag generalisering!
Nu hopper jeg ud i anekdotisk bevisførelse med 8 års erfaring med undervisning som gymnasielærer, og jeg er slet ikke overrasket over konklusionerne. Tværtimod ser jeg oftere – som andre også skriver her i tråden – at dygtige elever, der ligger på en god middelkarakter som f.eks. 4 eller 7 er dem, som ender med at blive hårdt ramt, når deres opfattelse af egne evner ikke lever op til det resultat, der kommer ud i den anden ende.
Jeg har netop sendt en flok studenter afsted ud i samfundet, hvor dette gjorde sig gældende. Der var et par “12-talspiger”, som jeg tror mange ville definere dem som, og de virkede ikke specielt pressede. Tværtimod virkede de til at være rigtig glade og nysgerrige på det indhold, de er blevet præsenteret for, og derfor også fået rigtig meget fagligt ud af deres tid på gymnasiet. Det var ikke dem, der brugte 8-10 timer på afleveringer, der var sat 5 elevtimer af til. Dem havde jeg til gengæld et par af også, og det var mere der, jeg så manglende glæde og grobund for psykiske udfordringer.
Jeg ville ønske at vi fik en anden karakterskala, men det handler mere om, at ordet “selvstændighed” er taget ud af karakter-beskrivelserne i toppen (11 og 13 på den gamle skala).
Derudover er der den samme myte med begrebet “curling-forældre”. Der er hverken færre eller flere i dag. De har altid været der, og det vil de nok blive ved med. [Der er i hvert fald intet empirisk bevis for](https://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE9680621/ekspert-om-curlingforaeldre-det-er-et-fantom-en-konstruktion/), at det er en stigende tendens.
Men jeg er glad for, at vi er ved at afmontere den myte igen.
De unge har det meget nemmere end de selv tror, det er mindst 10x hårdere at gå fra arbejdsmarkedet og tilbage på skolebænken for at tage en adgangsgivende eksamen til ingeniøruddannelserne som voksen. Tre års gymnasie presset sammen til et år med +9 eksamener, hvor kvote 2 ansøgere er meget dårligere stillet. F.eks. Ved en Civilingeniør uddannelse på DTU er det kun 10% af pladserne, som kvote 2 ansøgere kan blive optaget på, hvis vi så kigger på de seneste KOT tal for samme uddannelse, så er 44% af ansøgningerne igennem kvote 2, udover det vægter karakter mindre derfor bliver man også nød til at tage kurser ved siden. Jeg synes selv det har været skideskægt, at jeg med min håndværker baggrund kan koble det praktiske med teori, det er til gengæld ikke sådan for alle, for undervisningsmåden er også målrettet mod universitetsniveauet. I den klasse jeg var i, var det ca. 40-45% af eleverne der faldt fra og vi kan vel også blive enige om, at man som voksen både har mindre tid og flere forpligtelser.
Så jeg har da helt klart selv opført mig som en 12-tals pige, jeg har i det mindste haft god grund til det.
Mvh. En
“12-tals voksen” 😂