Alternativet med opsigtsvækkende forslag: Du skal have kørekort til dine kæledyr, uanset om det er en hund eller en guldfisk

34 comments
  1. Med en nabo som genérer hele nabolaget fordi de ikke kan finde ud af at opdrage deres hund, synes jeg for en gangs skyld at Alternativet har fat i noget interesseret. Det er både synd for hunden, os naboer og ejeren – de prøver faktisk at opdrage den, men har ingen idé om hvordan man skal gøre det, og er for stædige til at lytte på gode råd fra naboer, selvom deres hunde ikke gør og skræmmer børnene der leger på vejen…

  2. Var det ikke mere relevant at man skulle have lov til at få børn?

    Alt for mange idioter formerer sig. De får børn som de slet ikke magter at opdrage eller hjælpe med at uddanne sig.

    Skide godt for TV3 og SBS der kommer til at vade i reality deltagere de næste 100 år.

    Vi er 20 år fra at realisere verdenen i filmen “Idiocracy”.

  3. Jeg tror at det er en af de forslag som mange folk teknisk set er enige med, men i praksis kan jeg simpelthen ikke se hvordan det skulle fungere. Især ikke når der blot er tale om en online quiz – det siger jo absolut intet.

  4. Det er en fantastisk idé. For nogle dyr tænker jeg at det mest drejer sig om dyrets velfærd, f.eks. når vi taler guldfisk.
    Men for andre er det virkeligt lige så meget at dyret ikke generer andre mennesker. Jeg er så ufatteligt træt af hundeejere der lader deres hund springe op af fremmede mennesker, løbe frit rundt uden snor, skide overalt, gø højlydt hver gang nogen går forbi ude på gaden så man får et chok, osv osv.

  5. > Man skal have jagttegn og tilladelser i hoved og røv, bare for at købe en luftbøsse, mens andre folk de kan skide lige så mange snottede unger ud, som de har lyst til. Det skulle sgu da være omvendt!

  6. Selvom folk får kørekort til en bil, kan de stadigvæk køre dårligt.

    Jeg ved godt at dyr (eller rettere sagt deres ejere) pisser rigtigt mange af herinde. Men der er også rigtig mange som er gode til at passe deres dyr.

    Jeg har ikke selv husdyr, da det ikke er så god en kombi med børn. Men her på vejen har alle dem med dyr både pli, forståelse og respekt for andre der ikke har.

    Bliver der indført et kørekort, så kommer det især til at gå ud over de stakkels dyr der er på internat, da det bliver endnu mere vanskeligt at tage et dyr derfra. De dyr der er der idag, er ikke gratis for folk at tage med, og hvert fald dem jeg kender til, har obligatorisk chip/øremærke og strerelisering.

    De idioter der ikke kan finde ud af at passe deres dyr skal desværre nok finde vej til deres kæledyr alligevel.

  7. To ting kan ske.
    Det vil destruere kæledyrs industrien.
    Eller så vil en voksende ulovligt salg af kæledyr ses.

    Mange folk vil ikke bruge tid på at tage et “kørekort” for at kunne anskaffe sig et kæledyr. De vil enten lade være med at anskaffe sig et kæledyr, og derfor heller ikke købe foder og andet udstyr for ikke at glemme dyrlæger vil derfor heller ikke have særlig mange patienter.

    Den anden mulighed er at de bliver anskaffet ulovligt. Det vil igen betyde at dyret ikke vil blive beset af en dyrlæge.

    Overordnet kan jeg kun se det som en dårlig idé.

  8. Til en guldfisk? Så der skal et kørekort til diverse arter af fisk?

    Hvis vi deler fisk op, i koldt saltvand, varmt saltvand, havedam og varmt ferskvand, er der allerede 4 kørekort der. Men så burde det også være slut med guldfisk i alt for små akvarier.

    Eller sælgere i butikkerne der ikke har forstand på de fisk de sælger…

    Ideen er fin, men det bliver rigtig træls at implementere og det kan så nemt blive gjort forkert.

    Nej tak herfra.

  9. Det er satme noget af det dummeste jeg længe har hørt! Lad os da endelig få lidt mere bureaukrati om fucking kæledyr, så skal vi også lige bruge en milliard eller to på et fancy IT system som kan holde styr på det og så skal vi have en stak virksomheder som kan tjene tykt på at afholde ligegyldige kurser med spørgsmål som “Skal du huske at fodre dit kæledyr hver dag?”.

  10. Der skal meget mere kød på dette forslag inden det kan vurderes. Hvem skal udvikle de tests, hvordan sikre man at de er gyldige, hvordan sikre man at der ikke er snyd. Når selv dyrehandlere ikke kender noget til eller kan vejlede ordenligt så har jeg ikke meget tiltro til at en test ville ændre på meget

  11. Jeg synes det ville give mere mening at få skrappere regler for kæledyrshold og flere ressourcer og beføjelser til Dyrenes Beskyttelse. Således kunne man anmelde dårlige kæledyrsejere og der ville være ressourcer til at undersøge, udstede bøder og evt fjerne dyret/dyrene med forbud mod kæledyrshold fremover.

  12. Formynderiet længe leve. Og vi ved jo alle godt, at det har en garanteret positiv effekt på samfundet.

  13. Kørekort til kæledyr ville være fantastisk. Alt for mange elendige ejere anskaffer dyr de slet ikke kan håndtere.

    Derudover burde det være lov med sundhedsforsikring til dit kæledyr, og ikke kun (i nogle tilfælde) ansvarsforsikring.

  14. Sympatisk forslag, men jeg kaster snart op over den bureaukratiske omklamring, der tager til dag for dag. Man kan intet foretage sig uden at myndighederne skal snage.

  15. Jeg får så ondt i maven hver gang jeg ser et Facebook-opslag, hvor nogen søger en undulat. I 9 ud af 10 tilfælde er det barnet, der synes det kunne være skægt, men når lille Patrick/Pernille Krusemynte så opdager at undulaten ikke bare lige kan være ligesom dem på TikTok og YouTube, så bliver den bare et irritationsmoment og smidt videre til den næste familie.

  16. Det virker ærlig talt ikke særlig gennemtænkt. I mine øjne er der ting der er langt mere relevante at tage fat på end at indføre sådan et kørekort.

    Jeg er hundeejer og som det er i dag oplever jeg primært 3 problemer:

    1) Ud over at basale behov skal dækkes er der stor uenighed om hundes adfærd, og hvordan denne skal håndteres og hunden trænes. Du kan være træner, avler og importør af hunde uden at det behøver kræve den store viden eller interesse.

    2) Manglende ressourcer og bemyndigelse til at tage sig af hunde der mistrives og/eller er understimulerede, men får opfyldt sine basale behov. Det kan være en hund der kun luftes i haven, en race der ikke matcher sin families livsstil, en hund der er alene over ⅔ af tiden(inkl. søvn) overvægt, tandsygdomme der ikke behandles og lignende “småting”, der ikke er ligegyldige.

    3) Deformiteter accepteres i avlsarbejde og af købere, selvom at hunden lider hunden under det.

    Idéen med et kørekort er sympatisk nok, men hvis man virkelig vil forbedre forholdene for dyrene er der mange steder man som politiker kan sætte ind før og uden at man indfører et kørekort.

  17. Ja eller bare større bøder til folk der ikke behandler deres dyrt ordenligt. Og rent faktisk resourcer til at handle når folk bliver meldt for misrøgt at dyr.

  18. Hvordan vil køreprøven/eksamen foregå?

    Tænker en forhindringsbane, hvor man skal undvige krydsende hunde/katte, samtidig med at det valgte kæledyr skal fodres ernæringsrigt og med øje på allergier.

  19. Jeg synes selvfølgelig, at folk skal sætte sig ind i hvad det vil sige at have kæledyr, før de anskaffer sig et.

    Men jeg er meget imod at staten skal godkende borgernes valg om at købe en guldfisk. Der må være grænser for hvad det offentlige skal blande sig i og jeg vil mene, at dette hører under folk frie valg og ansvar.

    Vi vil så gerne løse alle problemer i Danmark med love og regulativer og godkendelser og bøder, men jeg synes ikke vi får et bedre samfund af, at staten skal “give lov” til alt muligt.

    Men oplysningskampagner, appel til dyrehandlere mv om at oplyse og vejlede kunder etc er helt fint.

  20. Måske burde vores kære folkevalgte politikere selv få udstedt et ‘politisk kørekort’, der først udstedes efter de både har bestået en teoriprøve og praktisk prøve, inden de danner et nyt parti eller stiller op for et parti.

Leave a Reply