Digitalisering er en nødvendighed, som vi ikke kommer ud over. Det er dog ikke ens betydende med at man skal gøre samtlige systemer til hjemmesider du bare kan logge på fra derhjemme. Der skal være offentlig adgang til både maskiner og hjælp; det skal være en del af pakken.
Jeg håber de lader det lille VISA plastickort være.
Min kone har det aldrig med, og hvor meget fylder et lille visakort lige?
Anyways, hvis hun vil betale fumler hun altid med sin telefon, og det tager en krig flere steder med mobilepay og hende.
Udover dette, så siger hun, at det “bare er så meget nemmere når det hele er på mobilen”, men på samme tid er hun allerede paranoid når telefonen er under 40% strøm..
Konens løsning? Hun har en powerbank med i tasken! En powerbank! Som fylder og vejer mere end det lille VISA kort som hverken kræver strøm eller meget plads.
Hun sidder i øvrigt og ryster på hovedet af mig nu 🙂
Vi ser jævnligt denne slags ligegyldige, mavesure, og usaglige indlæg baseret på en enkeltpersons sure opstød. Hvor mange handicappede og deslige er mon tværtom blevet hjulpet af digitaliseringen? Fx ved at kunne klare deres kontakt med det offentlige via deres smartphone, fremfor at trille kørestolen henover brostenen for at besøge kommunekontoret for at snakke med en offentligt ansat. Hvad med dårligt seende der kan få læst en hjemmeside højt via elektroniske handicaphjælpemidler, fremfor at skulle vente på en offentligt ansat til at hjælpe dem gennem papirformularer? Hvor mange personer har reelt ikke råd til en smartphone, computer, og internetadgang? Mit bud er ingen. Det handler altsammen om at finde balancen. Men i dette tilfælde hælder balancen måske meget i retningen af digitalisering, idet de potentielle besparelser er betydelige. Måske er det ikke perfekt for alle, men så kunne man jo sørge for personlig hjælp for det mindretal, der ikke kan bruge elektronik.
Og tvinger unge mennesker der ikke har en digital interesse til at få det…
I det mindste er de ikke udelukket fra boligmarkedet…
Jeg læste tvangssterelisering.
Hot take:
Bør man overhovedet have stemmeret, hvis man ikke kan betjene en tablet med app’en installeret ind på e-boks?
Alle interaktioner jeg har haft med mennesker der har svært ved digitale løsninger er folk der trykker rundt over det hele, og ikke læser hvad der står i anvisningerne.
Min farmor der i dag er over 80 fik for 10år siden en ipad, og fik lige lidt hjælp med at sætte tingene op, men ellers har det kørt uden friktion overhovedet, så jeg har lidt svært ved at forestille mig et scenarie hvor en person er ved sine fulde fem, og stadig ikke kan trykke lidt på en skærm.
Er et analogt samfund ikke mere udfordrende for folk med handicap?
Derudover siger min erfaring mig at ældre mennesker godt kan lære basale digitale kundskaber, men mange gider i bund og grund ikke lære det, eller har overbevist dem selv om at “sådan noget kan jeg ikke finde ud af”. Jeg havde selv en gammel far som oprindeligt hørte under kategorien af disse ældre mennesker. Vi gav ham en smartphone som han ikke var glad for at få.. for “hvad skal jeg dog bruge den til?”
Efter et par måneder fik jeg vendt hans syn på hans egne evner, samt fik ham til at indse hvor smart det var. Det endte med at han også lærte nogle af hans jævnaldrende venner og familie at begå sig bedre digitalt, og var lige pludselig stor tilhænger af digitalisering.
Hvad er alternativet? Har du nogensinde prøvet at interagere med ikke digitaliseret stater, der står den på fysisk fremmøde og fax, det er så ineffektivt, og ældre har nok mere nostalgi briller på, til en periode hvor det ingen problem var for dem at kører ned til borgerservice osv. Ældre og handicappede vil have besværet adgang uanset hvordan systemet designes, derfor handler det ikke om graden af digitalisering, men i at opstille ressourcer til at hjælpe dem med at navigere det, noget som er tilfældet uanset systemet.
De fleste har familie de kan få hjælp fra, og fokus må jo så blive, at vi ikke glemmer folk uden oplagte personer der kan hjælpe dem, og at vi sætter ressourcer af til at de kan navigere systemet som andre.
Det er et stort problem at pårørende ikke må hjælpe. Oplevede hvordan man skulle stå skoleret overfor borgerservice, fordi man for helvede bare prøver at hjælpe sin gamle halvdemente mor.
Hun KAN ikke selv. Og så skal man gøre noget “ulovligt” og føle sig kriminel for at få det til at virke med nem-id osv.
>Tvangsdigitaliseringen udelukker ældre og mennesker med handicap fra samfundet
Hvor ligger tvangen?
Jeg kender det danske og det tyske system. Og ja, Danmark er ikke perfekt, men det er langt bedre end det tyske.
Og? Bare fordi man er gammel betyder det ikke man ikke skal følge med udviklingen. Tiden hvor man gik i skole lærte sig fag, lærte at styre et tv og en VHS optager og så ellers ikke skulle bekymre sig om at lære noget nyt er forbi.
12 comments
Digitalisering er en nødvendighed, som vi ikke kommer ud over. Det er dog ikke ens betydende med at man skal gøre samtlige systemer til hjemmesider du bare kan logge på fra derhjemme. Der skal være offentlig adgang til både maskiner og hjælp; det skal være en del af pakken.
Jeg håber de lader det lille VISA plastickort være.
Min kone har det aldrig med, og hvor meget fylder et lille visakort lige?
Anyways, hvis hun vil betale fumler hun altid med sin telefon, og det tager en krig flere steder med mobilepay og hende.
Udover dette, så siger hun, at det “bare er så meget nemmere når det hele er på mobilen”, men på samme tid er hun allerede paranoid når telefonen er under 40% strøm..
Konens løsning? Hun har en powerbank med i tasken! En powerbank! Som fylder og vejer mere end det lille VISA kort som hverken kræver strøm eller meget plads.
Hun sidder i øvrigt og ryster på hovedet af mig nu 🙂
Vi ser jævnligt denne slags ligegyldige, mavesure, og usaglige indlæg baseret på en enkeltpersons sure opstød. Hvor mange handicappede og deslige er mon tværtom blevet hjulpet af digitaliseringen? Fx ved at kunne klare deres kontakt med det offentlige via deres smartphone, fremfor at trille kørestolen henover brostenen for at besøge kommunekontoret for at snakke med en offentligt ansat. Hvad med dårligt seende der kan få læst en hjemmeside højt via elektroniske handicaphjælpemidler, fremfor at skulle vente på en offentligt ansat til at hjælpe dem gennem papirformularer? Hvor mange personer har reelt ikke råd til en smartphone, computer, og internetadgang? Mit bud er ingen. Det handler altsammen om at finde balancen. Men i dette tilfælde hælder balancen måske meget i retningen af digitalisering, idet de potentielle besparelser er betydelige. Måske er det ikke perfekt for alle, men så kunne man jo sørge for personlig hjælp for det mindretal, der ikke kan bruge elektronik.
Og tvinger unge mennesker der ikke har en digital interesse til at få det…
I det mindste er de ikke udelukket fra boligmarkedet…
Jeg læste tvangssterelisering.
Hot take:
Bør man overhovedet have stemmeret, hvis man ikke kan betjene en tablet med app’en installeret ind på e-boks?
Alle interaktioner jeg har haft med mennesker der har svært ved digitale løsninger er folk der trykker rundt over det hele, og ikke læser hvad der står i anvisningerne.
Min farmor der i dag er over 80 fik for 10år siden en ipad, og fik lige lidt hjælp med at sætte tingene op, men ellers har det kørt uden friktion overhovedet, så jeg har lidt svært ved at forestille mig et scenarie hvor en person er ved sine fulde fem, og stadig ikke kan trykke lidt på en skærm.
Er et analogt samfund ikke mere udfordrende for folk med handicap?
Derudover siger min erfaring mig at ældre mennesker godt kan lære basale digitale kundskaber, men mange gider i bund og grund ikke lære det, eller har overbevist dem selv om at “sådan noget kan jeg ikke finde ud af”. Jeg havde selv en gammel far som oprindeligt hørte under kategorien af disse ældre mennesker. Vi gav ham en smartphone som han ikke var glad for at få.. for “hvad skal jeg dog bruge den til?”
Efter et par måneder fik jeg vendt hans syn på hans egne evner, samt fik ham til at indse hvor smart det var. Det endte med at han også lærte nogle af hans jævnaldrende venner og familie at begå sig bedre digitalt, og var lige pludselig stor tilhænger af digitalisering.
Hvad er alternativet? Har du nogensinde prøvet at interagere med ikke digitaliseret stater, der står den på fysisk fremmøde og fax, det er så ineffektivt, og ældre har nok mere nostalgi briller på, til en periode hvor det ingen problem var for dem at kører ned til borgerservice osv. Ældre og handicappede vil have besværet adgang uanset hvordan systemet designes, derfor handler det ikke om graden af digitalisering, men i at opstille ressourcer til at hjælpe dem med at navigere det, noget som er tilfældet uanset systemet.
De fleste har familie de kan få hjælp fra, og fokus må jo så blive, at vi ikke glemmer folk uden oplagte personer der kan hjælpe dem, og at vi sætter ressourcer af til at de kan navigere systemet som andre.
Det er et stort problem at pårørende ikke må hjælpe. Oplevede hvordan man skulle stå skoleret overfor borgerservice, fordi man for helvede bare prøver at hjælpe sin gamle halvdemente mor.
Hun KAN ikke selv. Og så skal man gøre noget “ulovligt” og føle sig kriminel for at få det til at virke med nem-id osv.
>Tvangsdigitaliseringen udelukker ældre og mennesker med handicap fra samfundet
Hvor ligger tvangen?
Jeg kender det danske og det tyske system. Og ja, Danmark er ikke perfekt, men det er langt bedre end det tyske.
Og? Bare fordi man er gammel betyder det ikke man ikke skal følge med udviklingen. Tiden hvor man gik i skole lærte sig fag, lærte at styre et tv og en VHS optager og så ellers ikke skulle bekymre sig om at lære noget nyt er forbi.