Det er ikke så længe siden der var nogen der skrev herinde at de var i gang med deres andet sabbatår og ville vide om de skulle tage ét mere eller starte på en uddannelse.. Det er jo helt galt.
Det er en kombination af at det er blevet socialt acceptabelt at tage sabbatår (da jeg var færdig med gymnasiet var det kun dem med de ringeste karakterer der tog sabbatår, så de kunne få sig noget erfaring til en kvote 2 ansøgning), og at man føler at man skal være perfekt og vælge det perfekte studie i første forsøg.
>I Dansk Industri advarer de mod, at unge tager mere end ét sabbatår, fordi unge som Jon Sorgenfrei kommer langsommere ud på arbejdsmarkedet og dermed betaler færre penge i statskassen.
Er der andre der bliver lidt irriteret når de ser den her sætning?
Hvis Jon har et arbejde, hvor han lever af at sejle rundt med andre mennesker, så er han jo i arbejde – og ikke på fjumreår..? Måske dét er hans kald?
>Mange sabbatår kan dog risikere at blive en sovepude, vurderer Søren Østergaard.
– Udfordringen er, at lige så snart du kommer op på tre, fire eller fem år, og har arbejde og tjener penge, kan det være svært at komme tilbage til et studieliv:
– Jeg kan godt forstå erhvervslivet, fordi der mangler virkelig hænder lige nu, men på den lidt længere bane er det en god investering, at medarbejdere kommer ind med lidt mere i deres rygsæk, siger Søren Østergaard.
Det her lyder da slet ikke som et problem? Er det dårligt hvis folk er tilfredse med deres “simple” arbejde?
Det er simpelthen kapitalismen der viser sit grimmeste ansigt, når Dansk Industri korser sig over, at unge mennesker med 50-60 år på arbejdsmarkedet foran sig skal føle skam over ikke at skynde sig ud direkte fra gymnasiet for at blive en del af trædemøllen.
Samfundet “mister” ikke 18 milliarder kroner på, at unge går senere ind på det faglærte arbejdsmarked. Ligesom vi ikke “mister” penge på, at folk uddanner sig til historikere i stedet for dataloger, eller “mister” penge på at folk tager et sporskifte fra marketingchef til sosu-assistent midt i livet for at få et mere meningsfuldt arbejdsliv. Samfundet er lavet af mennesker, og mennesker tager de beslutninger der er rigtige for dem selv. Når de unge ikke engang ‘nasser på samfundet’ ved bare at sidde derhjemme, men som Jon er ude og arbejde og opleve nye sider af livet, findes der ikke ét legitimt argument for ikke at tage præcis den tid det tager at finde sin egen vej i livet.
Det irriterer mig særligt meget, fordi jeg i år af mit eget arbejdsliv arbejdede med coaching af nyuddannede, som dimmitterede i en alder af 23 år og forstod absolut ingenting om dem selv, deres egne ønsker, ambitioner eller forhåbninger. Nogle af dem havde haft virkelig godt ikke bare af ét sabbatår, men nok sabbatår til at finde en modenhed som tillod dem at være kritiske og nysgerrige overfor det arbejdsliv de stod overfor. Jeg kan love for, at mange af dem med garanti ikke bruger deres uddannelse i dag, eller har lavet radikale sporskifter for at matche deres egentlige ønsker. Og hvad har samfundet “mistet” på det?
Jeg tog ét sabbatår. Jeg ville den dag i dag ønske, jeg havde tager mindst 2 mere. Eller grebet muligheden jeg fik stukket i hånden om at hoppe af efter min Bachelor og tage et år på Nordkaperen. Det er den slags fortrydelse jeg sidder med i 30erne – lad være med at lave min fejl og skynde jer videre.
Respekt for, at folk ikke bare træder ind i møllen med skyklapper på uden at reflektere over livet først.
Mennesker er ikke produktionsenheder.
Wow… Hvor er det sindsygt at der ikke i dækningen af dette fænomen ikke bliver overvejet hvordan Corona påvirker situationen overhovedet?
De sidste 2 år har det været decideret LORT at starte uddannelse for man har ikke måttet møde op. Det er da selvklart at studerende udskyder deres studiestart og i stedet fylder livet op med meningsfuldhed?
Vent 3 år, covid er væk. Så skal vi nok se en anden situation igen.
Fik min studenterhue på i 2014 og påbegyndte mit nuværende studie i sommeren 2020.
Her er en lille refleksion over hvad seks sabbatår har gjort for mig.
Gymnasiet var hårdt for mig, og det er et under jeg kom igennem (snittet var 5.5), så allerede fra starten af vidste jeg, at jeg skulle bruge minimum to år på mig selv før videre uddannelse.
Har igennem årene haft en række jobs såsom at sidde bag kassen i en Aldi, lærervikar, receptionistvikar i en fagforening (tak for den mor), og pædagogmedhjælper af to omgange, hvor sidstnævnte var en stor succes. Studerede også for en kort stund på KU som knap nok holdt et halvt år.
Ellers lagde jeg mere eller mindre al overskydende tid og energi i hobby og foreningsarbejdet, hvor jeg har lavet rollespil for og med børn og unge. Det har taget mig rundt omkring i Europa til diverse rollespil som har beriget mig med en masse internationale venskaber. Vi har lige afviklet vores sommerlejr, og nogle af de små unger jeg var holdleder for ude i skoven står nu til at skulle være del af afviklerholdet næste år. Det er en ydmyg oplevelse at indse hvor stor en rollemodel man har været for dem.
Det var egentlig planen at søge ind på en uddannelse allerede i 2018, men var så glad for mit arbejde og kollegaerne at det først var i 2020, hvor jeg så søgte ind på læreruddannelsen. Kunne ikke være mere tilfreds med hvornår jeg gjorde det, for er det rigtige sted i mit liv til at uddanne mig med respekt for mig selv. Har kun fået 12-taller indtil videre, og er glad for det jeg laver og jeg har et formål med det (så må vi se hvordan det bliver når jeg kommer ud…).
Er det lidt træls at være færdiguddannet som 29-årig, når ens yngre venner lige er blevet kandidat eller skal til at købe hus? Tjooo, men føler ikke min tid har været spildt på nogen måde, for som min far sagde “så længe du laver noget, så er jeg glad”. Jeg kunne ikke være mere ligeglad på, om jeg har været dyr for staten at have i uddannelseslimbo; jeg har bidraget til børns fritid og deres engagement i foreningsarbejdet, og jeg har gjort mig en erfaring til at blive en markant bedre lærer end stod jeg færdiguddannet i dag. Folk skal gøre hvad der virker for dem, men hvis de er glade og laver noget der giver dem formål, så skal det hyldes.
Har kun 3 minutter tilbage af reddit på min telefon, så det bliver en lidt brat slutning på en lidt reflekterende kommentar. Tror ikke jeg har en større pointe end at jeg er sgu rimelig tilfreds med hvad mine sabbatår betyder for mit uddannelsesmæssige mindset i dag.
God dag til jer alle! Tak for at læse.
Jeg føjer DI holdningen til listen over alt det, som jeg opfordrer unge til at inkludere i det ungdomsoprør, som dette land i den grad mangler.
Jeg valgte hvad jeg skulle være da jeg var 16-17 år gammel er i dag 30 og ville ønske jeg havde taget nogle sabbatår og lavet noget andet eller måske fundet noget jeg ren faktisk interesseret mig for 😂 synes det vanvittigt man skal planlægge hele sit liv inden man må stemme drikke eller ryge
Med al respekt, så kommer det jo ikke nogle af direktørene eller formændene ved. Han er jo over 18, og kan derfor tage sine egbe beslutninger.
Vi kommer ikke udenom den der grimme balance. Vi kan jo ikke bare sidde tilbage med solhatten på. Hvis Danmark skal bestå, så skal der også være nogle der arbejder. Sådan er det. Så jeg kan egentlig godt forstå Dansk Industris bekymringer, det burde bare ikke være formuleret som et råd til de unge.
Ikke alle får opfyldt deres drømme, faktisk meget få, men alligevel har alle utrolige forventninger til livet. Alle tror, at de skal opnå 100 % i livet, og alt under er ikke godt nok. Det er vores samfunds problem, hvor medier viser, hvor godt livet kan være, hvordan mennesker, du kendte på et tidspunkt, viser uddrag af livssucces over facebook og instagram, hvilket skaber et falsk billede af fuldstændig succes. Dette skaber en forventning, hvor vi ønsker at være som disse urealistiske mennesker og bliver triste, når virkeligheden rammer os.
‘Jeg ved ikke, hvad mit kald er’ er dårlig tænkning. Hvis du ikke ved, hvad du vil have, så se nærmere på generelle uddannelsestyper, der kan udvikles til noget andet med en kandidatgrad. Tag hvad som helst og gå igennem med det. Du får ikke de samme muligheder, når du er 30. Universitetslivet som ung voksen er et privilegium, du SKAL tage. Tag et sabbatår, hvis du vil, rejs til Australien, og kom så tilbage og få en uddannelse, hvad end det er. Hvis du kan lide noget bare lidt, så tag det. Du vil være glad i dine 30’ere, at du har et godt betalt job, du hader, i stedet for et lortejob med lav løn og ingen vej ud, fordi du ‘spildte’ dine 20’ere. Alle ufaglærte jobs er lortejobs.
Det er ekstremt vigtigt at investere i din grundlæggende viden, og universitetet, mener jeg, bør tages som en del af den grundlæggende viden. Med denne grundlæggende viden kan du så udvide dine muligheder og finde flere måder at opfylde dine drømme på. Drømmene ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, og det er godt at have en god mængde redskaber til at nå dem.
> Jon Sorgenfrei har ikke travlt med at vende tilbage til skolebænken, og han ved endnu ikke, hvad han skal uddanne sig til.
Jeg elsker at de har fundet en der hedder *sorgfri* til denne artikel.
Tog et sabbat år i New Zealand. Det endte så med at blive 3 år i stedet. (Også Australien, Asien, og USA) Jeg fortryder virkelig at jeg ikke tog i hvert fald 2-3 år mere!
Hvor mange ligger på deres dødsleje og tænker, bare jeg ikke havde taget et sabbatår og i stedet havde fået et års arbejde mere?
Jeg er træt af folk, der tager udgangspunkt i, at folks opførsel skal optimeres for staten. Staten bør være til for folket, ikke den anden vej rundt. Sabbatår er med til at give mere modenhed og selvstændighed, hvilket senere kommer en til gode på studiet.
Mange kommer også i kontakt med en lang række mennesker gennem deres sabbatår, som de ellers aldrig ville have talt med. Det kan være med til at styrke sammenhængskraften, at man på den måde lærer at se ud over sin egen næsetip.
Jeg har haft 8 fjumreår men nu sidder jeg i en stilling som ikke er særlig godt betalt mens jeg hjælper andre med livsstilsændringer, hvilket gør at de i mindre grad belaster samfundet unødigt og kan blive længere på arbejdsmarkedet
så kender jeg andre fagpersoner i det private som absolut hader det faglige i deres job fordi kvaliteten af det er gjort ligegyldigt for profit – de går ned med stress og er til erhvervspsykolog, melder sig syge og skifter branche
jeg tror faktisk stress koster samfundet langt mere, men det er bare en fornemmelse
tag så mange man har brug for. Man har kun et liv, mange ender med at hade deres liv hurtigt nok. han skal da bare hygge sig så længe han har lyst og det giver mening for ham.
Dansk Industri har i årevis været fuldkommen tabt bag vognen. Hele den her generation skal nok komme til at pumpe rigeligt i statskassen, gennem deres 60-70-og-til-den-tid-nok-80 år på arbejdsmarkedet.
At man på den måde kan stå med løftet pegefinger overfor en 22 årig, der vover at leve livet nu og her, inden det resterende bruges som statskasseslave, skriger til himlen. Men som DI-pamper skal man selvfølgelig også sikre sig, at der er til ens egen alderdom. Gerne hurtigst muligt. Klovne.
Håber ham Jon gutten snupper et år ekstra, om ikke andet så i trods over den her idioti.
Min mor sendte mig den her artikel. Jeg er 18 år, færdiggør gymnasiet næste sommer, og har ingen anelse om hvad jeg skal efter. Lige pt er planen nok sabbatår med arbejde, indtil jeg finder ud af det. Føler mig egentlig ret trådt på når Dansk Industri ønsker bare at vi sprinter ud i uddannelse-arbejde i 50-60 år. Virkelig lamt.
Er på mit 13 sabbatår. Nu er jeg 33 og jeg aner stadig ikke hvad jeg skal.
Hvorfor er det sabbatår? Jeg er simpelthen så træt af det udtryk, det føder bare holdningen at det kun er akademikere der er rigtige mennesker og det er en forfærdelig holdning
Velfærdsstaten giver ikke rum til at folk kan tage pause fra arbejde.Vi er nødt til at betale skat hvis ikke vi vil at velfærdsstaten skal kollapse
“Det skal ikke være lystebetonet at arbejde”
-socialdemokratisk statsminister
Da jeg selv kun tog ét sabbatår, hvor jeg tilmed arbejdede på fabrik, synes jeg ungdommen skulle gøre det samme, for jeg kan ikke lide tanken om, at nogen gør noget, som jeg ikke gjorde, for så er de forkælede.
Gælder forresten også, hvis de ikke tager sabbatår, for så skulle de komme ud i virkeligheden i et års tid og lære at arbejde ligesom far her, inden de rammer studierne.
Jeg tog ik nogen sabbatår, men jeg mener at det fuldstændig er det frie marked. Hvis de har lyst til at arbejde i netto og brænde alle pengene af på rejse, så skal ingen brokke sig. De tager ikke noget fra staten. Nyere generationer kommer til at arbejde længere end tidligere alligevel, så det ik fordi deres tid på “det store arbejdamarked” er for kort.
Der er sgu ikke noget kald. Det er et hamsterhjul indtil vi dør. Kom i gang med at bidrage og nyd din fritid.
Det fede ved ordet “år” er at det kan være både ental og flere tal. Jeg er f.eks på mit 14sabbatår. Jeg arbejder fuldtid men kæft jeg chiller..
Jeg vil for evigt være ærgelig over at jeg ikke tog sabbatår/havde muligheden for det. Det er en enestående chance mange danske unge har, som de skal udnytte. Der er tid nok til at være malkeko.
Nu må han lige tage sig sammen, det skal jo ikke være lyst-betonet at få en uddannelse eller gå på arbejde.. Schnell schnell schnell, kom i gang med at være en god ~~slave~~ skatteyder
Jeg startede på min bachelor som 29 årig efter at have brugt 10 år på hash og diverse jobs.Det er jeg fandme glad for jeg gjorde, studiet var en leg, min selvtillid var større og jeg gav den meget mere armen end dem der kom friske fra gymnasiet.Jeg havde rigtig mange ting fra min barndom jeg skulle deale med før jeg var klar til livet, og det er der også mange andre der har.
Samtidigh har jeg veninder fra folkeskolen, som gik direkte til gymnasiet, og så direkte til bachelor og direkte til kandidat og så ud i erhvervslivet, og 2/3 af dem hader deres arbejde og fortryder at de har spildt deres ungdom.
Totalt et non-issue. Hvor fucking langt ud er vi kommet, når nu at en selvforsynende ung mand skal have skam hældt ud over sig for at leve sit liv som han vil !?
Jeg har tænkt mig at tage flere sabbatår så jeg kan tjene og spare en masse penge op, samt tage en omgang værnepligt så jeg:
1. Kan rejse en helvedes masse rundt imens jeg stadig er ung
2. Få købt mig en lejlighed (andels) inden jeg så begynder på uni.
Det kommer jo til at tage mig nogle år, men jeg tænker også at jeg på de år vil få noget uvurderlig livserfaring, både i form af arbejde, værnepligt og rejser, og jeg vil muligvis også finde ud af hvad jeg vil med mit liv.
Lige nu er drømmen enten at blive pilot eller filminstruktør, men for at være på den sikre siden har jeg tænkt mig at læse Marinebiologi på KU hvis jeg ikke får opfyldt drengedrømmene.
Nu skal Dansk Industri slappe af, det er ikke alle der skal på uni for at have en uddannelse. BNP’en skabes også mange andre steder, end hos konsulent huse i København, hvor pengene alligevel bare går i cirkel.
Sjovt som der i denne debat er stor sympati for at man tager +2 sabbatår. Omvendt har jeg ikke tidligere læst den store opbakning til Arne-pensionen. I ved pensionen til dem, som vil næppe har brugt ungdommen på sabbat.
Hvad siger I håndværker-unge, som har stået i mesterlære til disse sabbatår? Det foresvæver mig at debatten primært omhandler unge, som tænkes at skulle læse videre.
Det heler ikke nemt at komme “ud af” et sabbatår, når man ikke kan komme ind på ønskede uddannelse
Hvad fanden sker der…
Det er virkeligt et problem at han sejler på havet og er selvforsynende..
han betaler jo ikke SKAT, tænk hvis alle bare ville være selvforsynende, hvad skulle vi dog bruge alle de finansøkonomer til vi har travlt med at få uddannet så de kan komme ind og arbejde for SKAT.. vi har brug for flere folk i SKAT, vi mister penge hele tiden, Danmark har ikke råd til at folk tager 2 sabbatår, de skal igang med at trække penge ud af folk i stedet for at nyde livet som ung, fy for satan…
Arbejde skal ikke være lystbetonet. Kom ud på fabrikkerne. Rød front!
37 comments
Det er ikke så længe siden der var nogen der skrev herinde at de var i gang med deres andet sabbatår og ville vide om de skulle tage ét mere eller starte på en uddannelse.. Det er jo helt galt.
Det er en kombination af at det er blevet socialt acceptabelt at tage sabbatår (da jeg var færdig med gymnasiet var det kun dem med de ringeste karakterer der tog sabbatår, så de kunne få sig noget erfaring til en kvote 2 ansøgning), og at man føler at man skal være perfekt og vælge det perfekte studie i første forsøg.
>I Dansk Industri advarer de mod, at unge tager mere end ét sabbatår, fordi unge som Jon Sorgenfrei kommer langsommere ud på arbejdsmarkedet og dermed betaler færre penge i statskassen.
Er der andre der bliver lidt irriteret når de ser den her sætning?
Hvis Jon har et arbejde, hvor han lever af at sejle rundt med andre mennesker, så er han jo i arbejde – og ikke på fjumreår..? Måske dét er hans kald?
>Mange sabbatår kan dog risikere at blive en sovepude, vurderer Søren Østergaard.
– Udfordringen er, at lige så snart du kommer op på tre, fire eller fem år, og har arbejde og tjener penge, kan det være svært at komme tilbage til et studieliv:
– Jeg kan godt forstå erhvervslivet, fordi der mangler virkelig hænder lige nu, men på den lidt længere bane er det en god investering, at medarbejdere kommer ind med lidt mere i deres rygsæk, siger Søren Østergaard.
Det her lyder da slet ikke som et problem? Er det dårligt hvis folk er tilfredse med deres “simple” arbejde?
Det er simpelthen kapitalismen der viser sit grimmeste ansigt, når Dansk Industri korser sig over, at unge mennesker med 50-60 år på arbejdsmarkedet foran sig skal føle skam over ikke at skynde sig ud direkte fra gymnasiet for at blive en del af trædemøllen.
Samfundet “mister” ikke 18 milliarder kroner på, at unge går senere ind på det faglærte arbejdsmarked. Ligesom vi ikke “mister” penge på, at folk uddanner sig til historikere i stedet for dataloger, eller “mister” penge på at folk tager et sporskifte fra marketingchef til sosu-assistent midt i livet for at få et mere meningsfuldt arbejdsliv. Samfundet er lavet af mennesker, og mennesker tager de beslutninger der er rigtige for dem selv. Når de unge ikke engang ‘nasser på samfundet’ ved bare at sidde derhjemme, men som Jon er ude og arbejde og opleve nye sider af livet, findes der ikke ét legitimt argument for ikke at tage præcis den tid det tager at finde sin egen vej i livet.
Det irriterer mig særligt meget, fordi jeg i år af mit eget arbejdsliv arbejdede med coaching af nyuddannede, som dimmitterede i en alder af 23 år og forstod absolut ingenting om dem selv, deres egne ønsker, ambitioner eller forhåbninger. Nogle af dem havde haft virkelig godt ikke bare af ét sabbatår, men nok sabbatår til at finde en modenhed som tillod dem at være kritiske og nysgerrige overfor det arbejdsliv de stod overfor. Jeg kan love for, at mange af dem med garanti ikke bruger deres uddannelse i dag, eller har lavet radikale sporskifter for at matche deres egentlige ønsker. Og hvad har samfundet “mistet” på det?
Jeg tog ét sabbatår. Jeg ville den dag i dag ønske, jeg havde tager mindst 2 mere. Eller grebet muligheden jeg fik stukket i hånden om at hoppe af efter min Bachelor og tage et år på Nordkaperen. Det er den slags fortrydelse jeg sidder med i 30erne – lad være med at lave min fejl og skynde jer videre.
Respekt for, at folk ikke bare træder ind i møllen med skyklapper på uden at reflektere over livet først.
Mennesker er ikke produktionsenheder.
Wow… Hvor er det sindsygt at der ikke i dækningen af dette fænomen ikke bliver overvejet hvordan Corona påvirker situationen overhovedet?
De sidste 2 år har det været decideret LORT at starte uddannelse for man har ikke måttet møde op. Det er da selvklart at studerende udskyder deres studiestart og i stedet fylder livet op med meningsfuldhed?
Vent 3 år, covid er væk. Så skal vi nok se en anden situation igen.
Fik min studenterhue på i 2014 og påbegyndte mit nuværende studie i sommeren 2020.
Her er en lille refleksion over hvad seks sabbatår har gjort for mig.
Gymnasiet var hårdt for mig, og det er et under jeg kom igennem (snittet var 5.5), så allerede fra starten af vidste jeg, at jeg skulle bruge minimum to år på mig selv før videre uddannelse.
Har igennem årene haft en række jobs såsom at sidde bag kassen i en Aldi, lærervikar, receptionistvikar i en fagforening (tak for den mor), og pædagogmedhjælper af to omgange, hvor sidstnævnte var en stor succes. Studerede også for en kort stund på KU som knap nok holdt et halvt år.
Ellers lagde jeg mere eller mindre al overskydende tid og energi i hobby og foreningsarbejdet, hvor jeg har lavet rollespil for og med børn og unge. Det har taget mig rundt omkring i Europa til diverse rollespil som har beriget mig med en masse internationale venskaber. Vi har lige afviklet vores sommerlejr, og nogle af de små unger jeg var holdleder for ude i skoven står nu til at skulle være del af afviklerholdet næste år. Det er en ydmyg oplevelse at indse hvor stor en rollemodel man har været for dem.
Det var egentlig planen at søge ind på en uddannelse allerede i 2018, men var så glad for mit arbejde og kollegaerne at det først var i 2020, hvor jeg så søgte ind på læreruddannelsen. Kunne ikke være mere tilfreds med hvornår jeg gjorde det, for er det rigtige sted i mit liv til at uddanne mig med respekt for mig selv. Har kun fået 12-taller indtil videre, og er glad for det jeg laver og jeg har et formål med det (så må vi se hvordan det bliver når jeg kommer ud…).
Er det lidt træls at være færdiguddannet som 29-årig, når ens yngre venner lige er blevet kandidat eller skal til at købe hus? Tjooo, men føler ikke min tid har været spildt på nogen måde, for som min far sagde “så længe du laver noget, så er jeg glad”. Jeg kunne ikke være mere ligeglad på, om jeg har været dyr for staten at have i uddannelseslimbo; jeg har bidraget til børns fritid og deres engagement i foreningsarbejdet, og jeg har gjort mig en erfaring til at blive en markant bedre lærer end stod jeg færdiguddannet i dag. Folk skal gøre hvad der virker for dem, men hvis de er glade og laver noget der giver dem formål, så skal det hyldes.
Har kun 3 minutter tilbage af reddit på min telefon, så det bliver en lidt brat slutning på en lidt reflekterende kommentar. Tror ikke jeg har en større pointe end at jeg er sgu rimelig tilfreds med hvad mine sabbatår betyder for mit uddannelsesmæssige mindset i dag.
God dag til jer alle! Tak for at læse.
Jeg føjer DI holdningen til listen over alt det, som jeg opfordrer unge til at inkludere i det ungdomsoprør, som dette land i den grad mangler.
Jeg valgte hvad jeg skulle være da jeg var 16-17 år gammel er i dag 30 og ville ønske jeg havde taget nogle sabbatår og lavet noget andet eller måske fundet noget jeg ren faktisk interesseret mig for 😂 synes det vanvittigt man skal planlægge hele sit liv inden man må stemme drikke eller ryge
Med al respekt, så kommer det jo ikke nogle af direktørene eller formændene ved. Han er jo over 18, og kan derfor tage sine egbe beslutninger.
Vi kommer ikke udenom den der grimme balance. Vi kan jo ikke bare sidde tilbage med solhatten på. Hvis Danmark skal bestå, så skal der også være nogle der arbejder. Sådan er det. Så jeg kan egentlig godt forstå Dansk Industris bekymringer, det burde bare ikke være formuleret som et råd til de unge.
Ikke alle får opfyldt deres drømme, faktisk meget få, men alligevel har alle utrolige forventninger til livet. Alle tror, at de skal opnå 100 % i livet, og alt under er ikke godt nok. Det er vores samfunds problem, hvor medier viser, hvor godt livet kan være, hvordan mennesker, du kendte på et tidspunkt, viser uddrag af livssucces over facebook og instagram, hvilket skaber et falsk billede af fuldstændig succes. Dette skaber en forventning, hvor vi ønsker at være som disse urealistiske mennesker og bliver triste, når virkeligheden rammer os.
‘Jeg ved ikke, hvad mit kald er’ er dårlig tænkning. Hvis du ikke ved, hvad du vil have, så se nærmere på generelle uddannelsestyper, der kan udvikles til noget andet med en kandidatgrad. Tag hvad som helst og gå igennem med det. Du får ikke de samme muligheder, når du er 30. Universitetslivet som ung voksen er et privilegium, du SKAL tage. Tag et sabbatår, hvis du vil, rejs til Australien, og kom så tilbage og få en uddannelse, hvad end det er. Hvis du kan lide noget bare lidt, så tag det. Du vil være glad i dine 30’ere, at du har et godt betalt job, du hader, i stedet for et lortejob med lav løn og ingen vej ud, fordi du ‘spildte’ dine 20’ere. Alle ufaglærte jobs er lortejobs.
Det er ekstremt vigtigt at investere i din grundlæggende viden, og universitetet, mener jeg, bør tages som en del af den grundlæggende viden. Med denne grundlæggende viden kan du så udvide dine muligheder og finde flere måder at opfylde dine drømme på. Drømmene ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, og det er godt at have en god mængde redskaber til at nå dem.
> Jon Sorgenfrei har ikke travlt med at vende tilbage til skolebænken, og han ved endnu ikke, hvad han skal uddanne sig til.
Jeg elsker at de har fundet en der hedder *sorgfri* til denne artikel.
Tog et sabbat år i New Zealand. Det endte så med at blive 3 år i stedet. (Også Australien, Asien, og USA) Jeg fortryder virkelig at jeg ikke tog i hvert fald 2-3 år mere!
Hvor mange ligger på deres dødsleje og tænker, bare jeg ikke havde taget et sabbatår og i stedet havde fået et års arbejde mere?
Jeg er træt af folk, der tager udgangspunkt i, at folks opførsel skal optimeres for staten. Staten bør være til for folket, ikke den anden vej rundt. Sabbatår er med til at give mere modenhed og selvstændighed, hvilket senere kommer en til gode på studiet.
Mange kommer også i kontakt med en lang række mennesker gennem deres sabbatår, som de ellers aldrig ville have talt med. Det kan være med til at styrke sammenhængskraften, at man på den måde lærer at se ud over sin egen næsetip.
Jeg har haft 8 fjumreår men nu sidder jeg i en stilling som ikke er særlig godt betalt mens jeg hjælper andre med livsstilsændringer, hvilket gør at de i mindre grad belaster samfundet unødigt og kan blive længere på arbejdsmarkedet
så kender jeg andre fagpersoner i det private som absolut hader det faglige i deres job fordi kvaliteten af det er gjort ligegyldigt for profit – de går ned med stress og er til erhvervspsykolog, melder sig syge og skifter branche
jeg tror faktisk stress koster samfundet langt mere, men det er bare en fornemmelse
tag så mange man har brug for. Man har kun et liv, mange ender med at hade deres liv hurtigt nok. han skal da bare hygge sig så længe han har lyst og det giver mening for ham.
Dansk Industri har i årevis været fuldkommen tabt bag vognen. Hele den her generation skal nok komme til at pumpe rigeligt i statskassen, gennem deres 60-70-og-til-den-tid-nok-80 år på arbejdsmarkedet.
At man på den måde kan stå med løftet pegefinger overfor en 22 årig, der vover at leve livet nu og her, inden det resterende bruges som statskasseslave, skriger til himlen. Men som DI-pamper skal man selvfølgelig også sikre sig, at der er til ens egen alderdom. Gerne hurtigst muligt. Klovne.
Håber ham Jon gutten snupper et år ekstra, om ikke andet så i trods over den her idioti.
Min mor sendte mig den her artikel. Jeg er 18 år, færdiggør gymnasiet næste sommer, og har ingen anelse om hvad jeg skal efter. Lige pt er planen nok sabbatår med arbejde, indtil jeg finder ud af det. Føler mig egentlig ret trådt på når Dansk Industri ønsker bare at vi sprinter ud i uddannelse-arbejde i 50-60 år. Virkelig lamt.
Er på mit 13 sabbatår. Nu er jeg 33 og jeg aner stadig ikke hvad jeg skal.
Hvorfor er det sabbatår? Jeg er simpelthen så træt af det udtryk, det føder bare holdningen at det kun er akademikere der er rigtige mennesker og det er en forfærdelig holdning
Velfærdsstaten giver ikke rum til at folk kan tage pause fra arbejde.Vi er nødt til at betale skat hvis ikke vi vil at velfærdsstaten skal kollapse
“Det skal ikke være lystebetonet at arbejde”
-socialdemokratisk statsminister
Da jeg selv kun tog ét sabbatår, hvor jeg tilmed arbejdede på fabrik, synes jeg ungdommen skulle gøre det samme, for jeg kan ikke lide tanken om, at nogen gør noget, som jeg ikke gjorde, for så er de forkælede.
Gælder forresten også, hvis de ikke tager sabbatår, for så skulle de komme ud i virkeligheden i et års tid og lære at arbejde ligesom far her, inden de rammer studierne.
Jeg tog ik nogen sabbatår, men jeg mener at det fuldstændig er det frie marked. Hvis de har lyst til at arbejde i netto og brænde alle pengene af på rejse, så skal ingen brokke sig. De tager ikke noget fra staten. Nyere generationer kommer til at arbejde længere end tidligere alligevel, så det ik fordi deres tid på “det store arbejdamarked” er for kort.
Der er sgu ikke noget kald. Det er et hamsterhjul indtil vi dør. Kom i gang med at bidrage og nyd din fritid.
Det fede ved ordet “år” er at det kan være både ental og flere tal. Jeg er f.eks på mit 14sabbatår. Jeg arbejder fuldtid men kæft jeg chiller..
Jeg vil for evigt være ærgelig over at jeg ikke tog sabbatår/havde muligheden for det. Det er en enestående chance mange danske unge har, som de skal udnytte. Der er tid nok til at være malkeko.
Nu må han lige tage sig sammen, det skal jo ikke være lyst-betonet at få en uddannelse eller gå på arbejde.. Schnell schnell schnell, kom i gang med at være en god ~~slave~~ skatteyder
Jeg startede på min bachelor som 29 årig efter at have brugt 10 år på hash og diverse jobs.Det er jeg fandme glad for jeg gjorde, studiet var en leg, min selvtillid var større og jeg gav den meget mere armen end dem der kom friske fra gymnasiet.Jeg havde rigtig mange ting fra min barndom jeg skulle deale med før jeg var klar til livet, og det er der også mange andre der har.
Samtidigh har jeg veninder fra folkeskolen, som gik direkte til gymnasiet, og så direkte til bachelor og direkte til kandidat og så ud i erhvervslivet, og 2/3 af dem hader deres arbejde og fortryder at de har spildt deres ungdom.
Totalt et non-issue. Hvor fucking langt ud er vi kommet, når nu at en selvforsynende ung mand skal have skam hældt ud over sig for at leve sit liv som han vil !?
Jeg har tænkt mig at tage flere sabbatår så jeg kan tjene og spare en masse penge op, samt tage en omgang værnepligt så jeg:
1. Kan rejse en helvedes masse rundt imens jeg stadig er ung
2. Få købt mig en lejlighed (andels) inden jeg så begynder på uni.
Det kommer jo til at tage mig nogle år, men jeg tænker også at jeg på de år vil få noget uvurderlig livserfaring, både i form af arbejde, værnepligt og rejser, og jeg vil muligvis også finde ud af hvad jeg vil med mit liv.
Lige nu er drømmen enten at blive pilot eller filminstruktør, men for at være på den sikre siden har jeg tænkt mig at læse Marinebiologi på KU hvis jeg ikke får opfyldt drengedrømmene.
Nu skal Dansk Industri slappe af, det er ikke alle der skal på uni for at have en uddannelse. BNP’en skabes også mange andre steder, end hos konsulent huse i København, hvor pengene alligevel bare går i cirkel.
Sjovt som der i denne debat er stor sympati for at man tager +2 sabbatår. Omvendt har jeg ikke tidligere læst den store opbakning til Arne-pensionen. I ved pensionen til dem, som vil næppe har brugt ungdommen på sabbat.
Hvad siger I håndværker-unge, som har stået i mesterlære til disse sabbatår? Det foresvæver mig at debatten primært omhandler unge, som tænkes at skulle læse videre.
Det heler ikke nemt at komme “ud af” et sabbatår, når man ikke kan komme ind på ønskede uddannelse
Hvad fanden sker der…
Det er virkeligt et problem at han sejler på havet og er selvforsynende..
han betaler jo ikke SKAT, tænk hvis alle bare ville være selvforsynende, hvad skulle vi dog bruge alle de finansøkonomer til vi har travlt med at få uddannet så de kan komme ind og arbejde for SKAT.. vi har brug for flere folk i SKAT, vi mister penge hele tiden, Danmark har ikke råd til at folk tager 2 sabbatår, de skal igang med at trække penge ud af folk i stedet for at nyde livet som ung, fy for satan…
Arbejde skal ikke være lystbetonet. Kom ud på fabrikkerne. Rød front!