Jeg fik en irriterende paywall popup der gjorde det svært at læse på mobil. Der var og ingen problemer med at læse det på desktop.
Politikerne har været råbt op om det, i mange år.
Men det er som at tale, til en dør.
Er der *nogen som helst* del af velfærdssamfundet der fucking virker..? Jeg kan ikke huske at have hørt andet hele mit voksenliv, end at det halter alle steder. Folkeskolen, sundhedsvæsnet, plejehjem, børnehaver, offentlig transport, jobcentersystemet. Alle steder mangler de hænder/midler, mens vilkårene for ansatte lyder til at være i frit fald.
Er det fordi vi betaler så høj SKAT i Danmark, at det simpelthen er uoverskueligt at formidle så stor en pose penge fornuftigt? Hvor meget ligger der på diverse-posten?
Det kunne jo også være at beskæftigelsesministeriet for en gangs skyld burde læse nogle af de mange, mange udspil til ændring af beskæftigelsesindsatsen, som Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet igennem årene.
I know, det er crazy at foreslå at politikerne faktisk lytter til den faggruppe, der skal implementere lovgivningen i praksis. Og som ser alt det, der ikke virker lige nu.
Jeg har prøvet at være arbejdsløs af flere omgange og kan ærligt sige at Jobcenterets ikke har spillet en rolle i de jobs jeg fandt. Her brugte jeg diverse online databaser som **jobindex** osv.
Da jeg blev syg får omkring 10 år siden og røg på kontanthjælp var de med til at gøre min sygdom værre. De vidste, at jeg havde sagt min tidligere stilling op pga. stress, men valgte alligevel at indkalde mig til diverse “forløb” og “møder.” Og de trak mig flere gange i kontanthjælp fordi jeg var udeblevet fra deres kurser. Jeg havde meldt afbud, men de valgte at lyve. Jeg måtte låne i banken, og det har kostet mig mange år at komme af med den gæld.
Jobcentrene samarbejder med private firmaer om diverse aktiveringstilbud. Disse firmaer er rent fup og svindel. Jeg spildte engang flere dage på at “lære hvordan man skriver en ansøgning.” Der var ingen underviser. Det de gjorde var at identificere den mest ressourcestærke person på hvert hold og så sætte ham (mig) til at hjælpe de andre med Microsoft Word.
Jeg har intet tilovers for de svin der arbejder der eller de politikere der oprettede det og dem der bliver ved med at tro på at jobcentrene “gør en forskel.” De har været med til at ødelægge mig liv. De fortsætter med at ødelægge tusindvis af mennesker hvert år og det værste er, at de ALDRIG er med til at finde folk et rigtigt job.
Forslag
Alle der må forlade arbejdsmarkedet skal automatisk på midlertidig førtidspension. Ingen ressourceforløb, ingen paneler, bare **klik.**
Herefter skal deres sygdom udredes af kompetente personer med en lægelig uddannelse. Ingen politikere eller andre svin tak.
Hvis sygdommen vurderes til at være alvorlig nok til at vedkommendes arbejdsevne er permanent nedsat, så skal førtidspensionen gøres permanent.
Hvis sygdommen vurderes ikke-kronisk med god udsigt til udbytte af behandling, så skal den syge tilbydes en samlet, tidsplan for hvorledes vedkommende kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet.
Vi behandler i øjeblikket vore medborgere virkeligt dårligt, og det er ikke rigtigt. Det må, og skal kunne gøres bedre, og jobcentrenes nedlæggelse er det første skridt.
Lad folk få deres kontanthjælp og A-Kasse uden alle disse krav m.m, og nedlæg disse jobcentre istedet.
Folk der VIRKELIG ikke vil arbejde, skal alligevel nok finde en måde hvorpå det ikke kommer til at ske. Dem bruger vi så ekstra penge på, fordi de skal til psykolog samtaler eller speciallæger, alt efter hvad de faker for ikke at ville arbejde.
Så dem der virkelig GERNE vil arbejde, men skal bruge hjælp til at overkomme sygdom, er også dem vi kan bruge tid på. Netop til psykolog samtaler, special læger m.m, og de bliver ikke mistænkelig gjort hele tiden.
Dem der er arbejdsløse som ikke fejler noget, får nu også den tid og ro til at finde et job, og gøre sig helt klare i hovedet omkring det, istedet for at de skal bruge deres tid på at dokumentere alt muligt hele tiden.
Arbejdspladserne vil nu også tage alle ansøgninger mere alvorligt, fordi der ikke ligger en bunke af de der “jeg ansøger dette job fordi jeg SKAL” ansøgninger.
Alle vinder (desværre også dem der bare ikke gider arbejde, men det må vi tage med)
Shit mand. Min arbejdskontrakt udløber her til efteråret, og jeg håber virkelig ikke, at jeg ender i dagpengesystemet igen. Sidste gang brugte (spildte) jeg så meget tid på at lave CV’er præcis som jobcentret gerne ville have dem. Dvs. flere A4-sider med beskrivelser af tidligere arbejdserfaringer, hvilke ‘skills’ jeg lærte på hver af mine tidligere jobs, mine fremtidsmål, samt lidt personlig info om mig. Alt muligt der – i mine øjne – er alt for langt og upassende til et CV.
Problemet er også, at man i min branche sjældent bruger CV’er til noget – jeg arbejder med film og medier, så den primære måde du bliver hyret på er via netværk eller via dit showreel/portfolie. Så jeg endte med at sidde og omskrive mit alt for lange “CV” igen og igen så jobcentret var glade – mens jeg samtidigt vidste, at jeg aldrig nogensinde ville sende det til nogen. Hvis et firma bad om et CV, så havde jeg min egen version klar: en hel simpel liste med hvilke projekter jeg har arbejdet på, hos hvilke firmaer, hvilket software der blev brugt, samt hvilket år. Helt simpelt, og kun én side. Jobcentrets version så aldrig dagens lys (gudskelov for det)
Der er ingen der tør ændre noget, i rent frygt for at ende i en shitstorm med en “Doven Robert” type.
* Person: “Hej, jeg har stress og har brug for hjælp”
* Jobcenter: “Okay, jamen i så fald så skal vi have dig tjekket, undersøgt, og du skal til møder, til evaluering, job-prøvning og du skal til samtaler hernede, også ringer vi til dig, igen og igen for at høre om du ikke snart er kommet af med dit stress – har du i øvrigt snart fået det bedre? Du skal jo arbejde”
* Person: “Øhh…det lyder som mere stress”
* Jobcenter: “Pjat, tag dig sammen og i øvrigt så skal vi jo gøre disse ting, det siger loven”
Måske delvist baseret på en rigtig hændelse, men under alle omstændigheder: Hvem er det, som man hjælper ved at gøre sådan? Men på den anden side kan jeg jo godt forstå det, lidt, for hvad gør man når man bare også hælder folk ind i landet, som så skal have understøttelse? Det er *lidt* som om, at man bare ikke gider at regne på konsekvenserne af det man gør, igennem.
Politikerne laver udelukkende symptombehandling. De er alt for inkompetente til at løse nogen som helst problemer. Samtlige jobcentre burde lukkes omgående og de frigivne midler gives i skattelettelser
Politikerne forstår det kun når de selv bliver ramte af sygdom og går ned med stress . Men de har det meget nemmere end normale borgere som regel er de godt beskyttet. Ligsom dem som sidder på jobcentret er mere humane når de selv har haft en tæt på livet eller de selv har været igennem sygdom .
Nu arbejder jeg ikke med sygemeldte borgere. Men enig i, at det meget svært at trænge igennem til de ansvarlig politikere. F.eks. har min chef siddet på møde med styrelsen på et tidspunkt og beklaget sig over, at en række personer falder mellem to stole i systemet. De er ikke syge nok til sygedagpenge, og de er for syge til at stå til rådighed i A-kassen. Styrelsens svar var ret koldt – Det ved vi godt – og så var den diskussion lukket, og siden er der ikke sket noget.
Har også selv prøvet at skrive flere gange til styrelsen, både når de har opfordret til det, og når jeg selv er blevet så irriteret over meningsløst bureaukrati. Man høre dog aldrig noget tilbage andet end – tak for din henvendelse.
Så ja der trænger til at blive startet forfra med beskæftigelsessystemet i stedet for alle de lappeløsninger der laves. Man får jo en følelse af, at først rører vi venstre om i gryden, og 5 år senere rører vi højre om, for så yderligere 5 år senere at rører venstre om igen igen igen.
Og så er jeg så pisse træt af, at Finansministeriet skal bestemme så meget. Tag f.eks. under Corona, der var det muligt at afholde telefoniske samtaler. KL og jobcentrerne vil gerne fortsætte med denne mulighed. Det blev afvist fra Christiansborg, da det ifølge Finansministeriets regnemaskine ikke var evidens for, at telefonisk samtaler “virkede”, men der var der for personlige samtaler *host* *host*.
Nu skal der findes penge til Arnepensionen, så kan regnemaskine i Finansministeriet godt beregne, at der er en besparelse ved telefoniske samtaler istedet for personlige.
Og sådan kører det i ring og ring. Jeg brækker mig snart, over de hoveder, som sidder på borgen.
End – rant.
Hvor mange herinde har prøvet systemet at være i total nedtur med sygdom og stress . Og samtidigt med at blive dødangst at blive presset ud i noget som intet bære godt med sig ikke andet end at komme endnu længere ned fysisk og psykisk? .. Der skal være plads til at heale og komme sig. Jeg har oplevet at cancer syge skal møde op og sendes ud og belaster et firms fordi man som borger er et nummer i systemet . Min egen søster arbejder i en anden kommune og der er der næsten ingen arbejdsløse og generelt på landsplan er der meget lav arbejdsløshed. Giv de syge noget indhold istedet for at bruge 7 år for at finde ud af om man kan klare 10 timer om ugen og bliver presset til 37 timers arbejdsuge selvom der klare beviser at borgeren er helt færdig og burde ha haft førtidspension for 5 år siden. Udredninger som ender i at borgeren står tilbage med gæld og ny sygdom forsaget af systemet . Det er måske nemmere at få vedkendt når man har været i krig i Afghanistan.. end at der lægelige oplysninger at borgeren er desværre færdig på arbejdsmarkedet. Giv dog plads til nye og dem der kan klare et fuldtidsjob.
Jeg må desværre sige som en der har autisme, og så læser alt dette om jobcentersystemet… Min eneste reaktion er: Og vand er vådt.
Jeg vil gerne have en mere optimistisk synspunkt på jobcenteret, men jeg kender 3 personer som har taget socialrådgiveruddannelsen. 1. Blev så stresset over arbejde at de fandt ud af de havde autismediagnosen og kort efter stoppede arbejdet pga stress. 2. Blev så stresset efter årtier af at være i systemet og lære sagsbehandlere uden ordentlig baggrund op, at hun gik ned med stress og har døjet med alkoholisme. 3. Mente systemet var så rigidt hun ærligt talt mente hun ikke kunne hjælpe mennesker, og har i stedet taget arbejde indenfor et helt andet fag.
Alle 3 mennesker er nogle af de mest omsorgsfulde mennesker jeg kender i verden, men sådan som faget er skruet sammen på en eller anden måde, så er konklusionen blevet at de ikke skulle det mere.
Og det er også når vi ikke snakker om de mennesker jeg kender som har siddet på den anden side og har haft behov for hjælp, de har MEGET blandede oplevelser for at sige det mildt.
Ved godt også at det er anekdoter, men jeg føler det giver endnu et indblik på det store problem jobcenteret har.
14 comments
Jeg fik en irriterende paywall popup der gjorde det svært at læse på mobil. Der var og ingen problemer med at læse det på desktop.
Politikerne har været råbt op om det, i mange år.
Men det er som at tale, til en dør.
Er der *nogen som helst* del af velfærdssamfundet der fucking virker..? Jeg kan ikke huske at have hørt andet hele mit voksenliv, end at det halter alle steder. Folkeskolen, sundhedsvæsnet, plejehjem, børnehaver, offentlig transport, jobcentersystemet. Alle steder mangler de hænder/midler, mens vilkårene for ansatte lyder til at være i frit fald.
Er det fordi vi betaler så høj SKAT i Danmark, at det simpelthen er uoverskueligt at formidle så stor en pose penge fornuftigt? Hvor meget ligger der på diverse-posten?
Det kunne jo også være at beskæftigelsesministeriet for en gangs skyld burde læse nogle af de mange, mange udspil til ændring af beskæftigelsesindsatsen, som Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet igennem årene.
I know, det er crazy at foreslå at politikerne faktisk lytter til den faggruppe, der skal implementere lovgivningen i praksis. Og som ser alt det, der ikke virker lige nu.
Jeg har prøvet at være arbejdsløs af flere omgange og kan ærligt sige at Jobcenterets ikke har spillet en rolle i de jobs jeg fandt. Her brugte jeg diverse online databaser som **jobindex** osv.
Da jeg blev syg får omkring 10 år siden og røg på kontanthjælp var de med til at gøre min sygdom værre. De vidste, at jeg havde sagt min tidligere stilling op pga. stress, men valgte alligevel at indkalde mig til diverse “forløb” og “møder.” Og de trak mig flere gange i kontanthjælp fordi jeg var udeblevet fra deres kurser. Jeg havde meldt afbud, men de valgte at lyve. Jeg måtte låne i banken, og det har kostet mig mange år at komme af med den gæld.
Jobcentrene samarbejder med private firmaer om diverse aktiveringstilbud. Disse firmaer er rent fup og svindel. Jeg spildte engang flere dage på at “lære hvordan man skriver en ansøgning.” Der var ingen underviser. Det de gjorde var at identificere den mest ressourcestærke person på hvert hold og så sætte ham (mig) til at hjælpe de andre med Microsoft Word.
Jeg har intet tilovers for de svin der arbejder der eller de politikere der oprettede det og dem der bliver ved med at tro på at jobcentrene “gør en forskel.” De har været med til at ødelægge mig liv. De fortsætter med at ødelægge tusindvis af mennesker hvert år og det værste er, at de ALDRIG er med til at finde folk et rigtigt job.
Forslag
Alle der må forlade arbejdsmarkedet skal automatisk på midlertidig førtidspension. Ingen ressourceforløb, ingen paneler, bare **klik.**
Herefter skal deres sygdom udredes af kompetente personer med en lægelig uddannelse. Ingen politikere eller andre svin tak.
Hvis sygdommen vurderes til at være alvorlig nok til at vedkommendes arbejdsevne er permanent nedsat, så skal førtidspensionen gøres permanent.
Hvis sygdommen vurderes ikke-kronisk med god udsigt til udbytte af behandling, så skal den syge tilbydes en samlet, tidsplan for hvorledes vedkommende kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet.
Vi behandler i øjeblikket vore medborgere virkeligt dårligt, og det er ikke rigtigt. Det må, og skal kunne gøres bedre, og jobcentrenes nedlæggelse er det første skridt.
Lad folk få deres kontanthjælp og A-Kasse uden alle disse krav m.m, og nedlæg disse jobcentre istedet.
Folk der VIRKELIG ikke vil arbejde, skal alligevel nok finde en måde hvorpå det ikke kommer til at ske. Dem bruger vi så ekstra penge på, fordi de skal til psykolog samtaler eller speciallæger, alt efter hvad de faker for ikke at ville arbejde.
Så dem der virkelig GERNE vil arbejde, men skal bruge hjælp til at overkomme sygdom, er også dem vi kan bruge tid på. Netop til psykolog samtaler, special læger m.m, og de bliver ikke mistænkelig gjort hele tiden.
Dem der er arbejdsløse som ikke fejler noget, får nu også den tid og ro til at finde et job, og gøre sig helt klare i hovedet omkring det, istedet for at de skal bruge deres tid på at dokumentere alt muligt hele tiden.
Arbejdspladserne vil nu også tage alle ansøgninger mere alvorligt, fordi der ikke ligger en bunke af de der “jeg ansøger dette job fordi jeg SKAL” ansøgninger.
Alle vinder (desværre også dem der bare ikke gider arbejde, men det må vi tage med)
Shit mand. Min arbejdskontrakt udløber her til efteråret, og jeg håber virkelig ikke, at jeg ender i dagpengesystemet igen. Sidste gang brugte (spildte) jeg så meget tid på at lave CV’er præcis som jobcentret gerne ville have dem. Dvs. flere A4-sider med beskrivelser af tidligere arbejdserfaringer, hvilke ‘skills’ jeg lærte på hver af mine tidligere jobs, mine fremtidsmål, samt lidt personlig info om mig. Alt muligt der – i mine øjne – er alt for langt og upassende til et CV.
Problemet er også, at man i min branche sjældent bruger CV’er til noget – jeg arbejder med film og medier, så den primære måde du bliver hyret på er via netværk eller via dit showreel/portfolie. Så jeg endte med at sidde og omskrive mit alt for lange “CV” igen og igen så jobcentret var glade – mens jeg samtidigt vidste, at jeg aldrig nogensinde ville sende det til nogen. Hvis et firma bad om et CV, så havde jeg min egen version klar: en hel simpel liste med hvilke projekter jeg har arbejdet på, hos hvilke firmaer, hvilket software der blev brugt, samt hvilket år. Helt simpelt, og kun én side. Jobcentrets version så aldrig dagens lys (gudskelov for det)
Der er ingen der tør ændre noget, i rent frygt for at ende i en shitstorm med en “Doven Robert” type.
* Person: “Hej, jeg har stress og har brug for hjælp”
* Jobcenter: “Okay, jamen i så fald så skal vi have dig tjekket, undersøgt, og du skal til møder, til evaluering, job-prøvning og du skal til samtaler hernede, også ringer vi til dig, igen og igen for at høre om du ikke snart er kommet af med dit stress – har du i øvrigt snart fået det bedre? Du skal jo arbejde”
* Person: “Øhh…det lyder som mere stress”
* Jobcenter: “Pjat, tag dig sammen og i øvrigt så skal vi jo gøre disse ting, det siger loven”
Måske delvist baseret på en rigtig hændelse, men under alle omstændigheder: Hvem er det, som man hjælper ved at gøre sådan? Men på den anden side kan jeg jo godt forstå det, lidt, for hvad gør man når man bare også hælder folk ind i landet, som så skal have understøttelse? Det er *lidt* som om, at man bare ikke gider at regne på konsekvenserne af det man gør, igennem.
Politikerne laver udelukkende symptombehandling. De er alt for inkompetente til at løse nogen som helst problemer. Samtlige jobcentre burde lukkes omgående og de frigivne midler gives i skattelettelser
Politikerne forstår det kun når de selv bliver ramte af sygdom og går ned med stress . Men de har det meget nemmere end normale borgere som regel er de godt beskyttet. Ligsom dem som sidder på jobcentret er mere humane når de selv har haft en tæt på livet eller de selv har været igennem sygdom .
Nu arbejder jeg ikke med sygemeldte borgere. Men enig i, at det meget svært at trænge igennem til de ansvarlig politikere. F.eks. har min chef siddet på møde med styrelsen på et tidspunkt og beklaget sig over, at en række personer falder mellem to stole i systemet. De er ikke syge nok til sygedagpenge, og de er for syge til at stå til rådighed i A-kassen. Styrelsens svar var ret koldt – Det ved vi godt – og så var den diskussion lukket, og siden er der ikke sket noget.
Har også selv prøvet at skrive flere gange til styrelsen, både når de har opfordret til det, og når jeg selv er blevet så irriteret over meningsløst bureaukrati. Man høre dog aldrig noget tilbage andet end – tak for din henvendelse.
Så ja der trænger til at blive startet forfra med beskæftigelsessystemet i stedet for alle de lappeløsninger der laves. Man får jo en følelse af, at først rører vi venstre om i gryden, og 5 år senere rører vi højre om, for så yderligere 5 år senere at rører venstre om igen igen igen.
Og så er jeg så pisse træt af, at Finansministeriet skal bestemme så meget. Tag f.eks. under Corona, der var det muligt at afholde telefoniske samtaler. KL og jobcentrerne vil gerne fortsætte med denne mulighed. Det blev afvist fra Christiansborg, da det ifølge Finansministeriets regnemaskine ikke var evidens for, at telefonisk samtaler “virkede”, men der var der for personlige samtaler *host* *host*.
Nu skal der findes penge til Arnepensionen, så kan regnemaskine i Finansministeriet godt beregne, at der er en besparelse ved telefoniske samtaler istedet for personlige.
Og sådan kører det i ring og ring. Jeg brækker mig snart, over de hoveder, som sidder på borgen.
End – rant.
Hvor mange herinde har prøvet systemet at være i total nedtur med sygdom og stress . Og samtidigt med at blive dødangst at blive presset ud i noget som intet bære godt med sig ikke andet end at komme endnu længere ned fysisk og psykisk? .. Der skal være plads til at heale og komme sig. Jeg har oplevet at cancer syge skal møde op og sendes ud og belaster et firms fordi man som borger er et nummer i systemet . Min egen søster arbejder i en anden kommune og der er der næsten ingen arbejdsløse og generelt på landsplan er der meget lav arbejdsløshed. Giv de syge noget indhold istedet for at bruge 7 år for at finde ud af om man kan klare 10 timer om ugen og bliver presset til 37 timers arbejdsuge selvom der klare beviser at borgeren er helt færdig og burde ha haft førtidspension for 5 år siden. Udredninger som ender i at borgeren står tilbage med gæld og ny sygdom forsaget af systemet . Det er måske nemmere at få vedkendt når man har været i krig i Afghanistan.. end at der lægelige oplysninger at borgeren er desværre færdig på arbejdsmarkedet. Giv dog plads til nye og dem der kan klare et fuldtidsjob.
Jeg må desværre sige som en der har autisme, og så læser alt dette om jobcentersystemet… Min eneste reaktion er: Og vand er vådt.
Jeg vil gerne have en mere optimistisk synspunkt på jobcenteret, men jeg kender 3 personer som har taget socialrådgiveruddannelsen. 1. Blev så stresset over arbejde at de fandt ud af de havde autismediagnosen og kort efter stoppede arbejdet pga stress. 2. Blev så stresset efter årtier af at være i systemet og lære sagsbehandlere uden ordentlig baggrund op, at hun gik ned med stress og har døjet med alkoholisme. 3. Mente systemet var så rigidt hun ærligt talt mente hun ikke kunne hjælpe mennesker, og har i stedet taget arbejde indenfor et helt andet fag.
Alle 3 mennesker er nogle af de mest omsorgsfulde mennesker jeg kender i verden, men sådan som faget er skruet sammen på en eller anden måde, så er konklusionen blevet at de ikke skulle det mere.
Og det er også når vi ikke snakker om de mennesker jeg kender som har siddet på den anden side og har haft behov for hjælp, de har MEGET blandede oplevelser for at sige det mildt.
Ved godt også at det er anekdoter, men jeg føler det giver endnu et indblik på det store problem jobcenteret har.
Ret: ord