Hvis dette scenarie udspillede på det private arbejdsmarked ville det medføre højere lønninger. De højere lønninger ville gøre feltet mere attraktivt at arbejde i, hvilket ville tiltrække mere uddannet arbejdskraft.
Når nu regeringen ikke vil pille ved lønninger, forholder de sig så til hvordan de på anden måde vil løse denne nuværende og i højere grad kommende velfærdsproblematik ?
Jeg forstår simpelthen ikke det offentlige med sådan noget der. Er det apati, inkompetence, ligegyldighed, kollektiv ansvarsfralæggelse eller arrogance?
Naturligvis. 20 års liberalistisk spareliderlighed har ødelagt arbejdsmiljøet og slidt det offentlige i laser. Til gengæld har de rigeste fået nogle dejlige skattelettelser at hygge sig med.
Husk det på valgdagen. En stemme på højrefløjen er en stemme på flere nedskæringer.
De kan give dem 1 mio mere om måneden det løser ikke problemet med at der ikke er nogen at hyre.
Hvis min tid på datingmarkedet lærte mig noget, er det at 25.000 fejlslagne forsøg, ikke er noget at lade sig slå ud af.
Altså hvad er problemet? Det her er resultatet af den politik, som vi har ført. Vi ville have udlændingestramninger og skattelettelser, og det har vi da fået. Hvorfor brokker folk sig så nu? Det var jo det her, Danmark ville have.
Af ren nysgerrighed, er det nogen, der kan give et peg af, hvor finansiering til lønforhøjelse af samtlige velfærdsgrupper skal komme fra?
De forhandler med maks 5-6 mia. ved finanslovsforhandlinger, så der må vel skrues op og ned gelvadigt på det offentlige forbrug, ellers må man formode, at vi alle kan se frem til endnu flere skattetæsk. Samme gordisk knude kan i øvrigt tilskrives debatten om psykiatrien og gratis tandlæge.
Alle dem, der hævder, at lønnen er problemet; kan I forklare mig, hvorfor det ikke var et tilsvarende problem i 90’erne, 00’erne samt noget af 10’erne, og først nu er blevet den altovervejede årsag til, at der ikke kan findes nok personale?
Årsagen kan jo nærmest ikke være økonomisk kompensation, da det er en af de eneste faktorer, der er stabil igennem tiden. Skal årsagen ikke nærmere findes i højere forventninger til sundhedsvæsenet, mere og bedre behandling (som dermed også er dyre), patientklageråd, bureaukrati og hvad ved jeg?
9 comments
Hvis dette scenarie udspillede på det private arbejdsmarked ville det medføre højere lønninger. De højere lønninger ville gøre feltet mere attraktivt at arbejde i, hvilket ville tiltrække mere uddannet arbejdskraft.
Når nu regeringen ikke vil pille ved lønninger, forholder de sig så til hvordan de på anden måde vil løse denne nuværende og i højere grad kommende velfærdsproblematik ?
Jeg forstår simpelthen ikke det offentlige med sådan noget der. Er det apati, inkompetence, ligegyldighed, kollektiv ansvarsfralæggelse eller arrogance?
Naturligvis. 20 års liberalistisk spareliderlighed har ødelagt arbejdsmiljøet og slidt det offentlige i laser. Til gengæld har de rigeste fået nogle dejlige skattelettelser at hygge sig med.
Husk det på valgdagen. En stemme på højrefløjen er en stemme på flere nedskæringer.
De kan give dem 1 mio mere om måneden det løser ikke problemet med at der ikke er nogen at hyre.
Hvis min tid på datingmarkedet lærte mig noget, er det at 25.000 fejlslagne forsøg, ikke er noget at lade sig slå ud af.
Altså hvad er problemet? Det her er resultatet af den politik, som vi har ført. Vi ville have udlændingestramninger og skattelettelser, og det har vi da fået. Hvorfor brokker folk sig så nu? Det var jo det her, Danmark ville have.
Af ren nysgerrighed, er det nogen, der kan give et peg af, hvor finansiering til lønforhøjelse af samtlige velfærdsgrupper skal komme fra?
De forhandler med maks 5-6 mia. ved finanslovsforhandlinger, så der må vel skrues op og ned gelvadigt på det offentlige forbrug, ellers må man formode, at vi alle kan se frem til endnu flere skattetæsk. Samme gordisk knude kan i øvrigt tilskrives debatten om psykiatrien og gratis tandlæge.
Alle dem, der hævder, at lønnen er problemet; kan I forklare mig, hvorfor det ikke var et tilsvarende problem i 90’erne, 00’erne samt noget af 10’erne, og først nu er blevet den altovervejede årsag til, at der ikke kan findes nok personale?
Årsagen kan jo nærmest ikke være økonomisk kompensation, da det er en af de eneste faktorer, der er stabil igennem tiden. Skal årsagen ikke nærmere findes i højere forventninger til sundhedsvæsenet, mere og bedre behandling (som dermed også er dyre), patientklageråd, bureaukrati og hvad ved jeg?
Tilbyd mere i løn. Det er ikke så svært.