Studie: Fattige børn med rige venner tjener mere senere i livet

22 comments

1. Ja, men rige børn med rige venner tjener mest.

   Mvh. Eric, CEO

2. Jeg husker i folkeskolen, vi var 7 drenge i klassen. En af dem havde rige forældre. En anden en enlig mor i en bette lejlighed. Resten af os et sted imellem. Det var fedt, at vi alle kunne hænge ud og more os på tværs af sociale klasser. Det ser jeg gerne mere af

3. Ikke nogen overraskelse. Hvor du er vokset op og forældres formue har altid været de største indikatorer for økonomisk success, men det er sjovt nok aldrig et emne i ligestilling debatten

4. Mine børn leger ikke med fattige

   Hilsen Eric, CEO

5. Jeg antager at det er de forbindelser der bliver skabt til folk der sidder/kommer til at sidde i meget betydningsfulde stillinger. Og som de så kan trække på for at få bedre stillinger end de ville havde fået på kvalifikationer alene.

   Mit andet bud ville være at fattige børn der vokser op og ser på alt det deres venner har som de mangler ville skabe en højre motivation til at opnå materiale rigdom.

   Tror mest på at netværket har den største betydning.

6. >fattige børn kan øge deres fremtidige løn med et gennemsnit på 20 procent, hvis deres venner til gengæld er rige

   … så du siger at der stadig er håb for mig?

7. Det nemt. Bare spørg Rasmus Refer….

8. “Fattige” børn med rige venner har ressourcestærke og/eller talentfulde forældre. Det er derfor de har rige venner. Ressourcestærke forældre kan støtte deres børn på mange måder der er vigtigere for både lykke og langvarig succes end monetær støtte.

   Hvis børn af de lavere klasser er sammen med børn fra de højere klasser kan de også lære om hvordan disse socialiserer og håndterer problemer, hvilket er utrolig nyttig viden. Mange fattige forbliver fattige fordi de ikke har nogen anelse om hvad dem der *ikke* er fattige laver og hvad man i det hele taget skal gøre for at få succes. Det samme gælder i høj grad for kriminalitet; mange (de fleste) hardcore kriminelle kender intet andet end kriminalitet. De ved grundlæggende set ikke hvordan samfundet fungerer og de har aldrig oplevet at være en del af det eller overhovedet være ønsket i det. Så de gør det 99% af alle mennesker gør – de kopierer den adfærd de ser omkring sig og gør hvad der i øvrigt bliver forventet af dem. Det undskylder ikke kriminalitet, men det forklarer det.

   Det er fedt at der bliver lavet sådan nogle studier som det linkede, men jeg bliver ofte bedrøvet af folks reaktion. Jeg mener hvordan kan nogen have surprised_pikachu_face.jpg over dette resultat? Jeg ville have troet at det var åbenlyst – men jeg kommer selvfølgelig også fra en lav klasse og har haft (og har stadig) venner i både høje og de helt lave lag, så jeg har kunne se det i effekt. På et helt lavpraktisk niveau var det fx helt naturligt for mig at skulle på gymnasiet og universitetet – det gjorde alle mine venner jo (dem der ligesom mig var boglige altså). Min saglig far havde garanteret IQ nok til at få en god uddannelse, men det eksisterede ganske enkelt ikke som mulighed i den verden han var vokset op i.

   Der var en tråd forleden om “Hvad der trykker på dine knapper”. For mig er det nok når mennesker fra ressourcestærke hjem ser ned på dem der har det svært og siger ting “de skal bare gøre ligesom os, tag en uddannelse, få et arbejde og have styr på deres shit.” Det giver mig lyst til lidt tvært at sige “ja, Valdemar, de gør nøjagtig hvad du har gjort hele livet; kopieret hvad i ser omkring jer og prøver at leve op til de forventninger der bliver stillet til jer i det miljø i befinder jer i.”

   Jeg kan også blive bedrøvet over hvor lidt “de priviligerede” ofte fatter om deres egne privilegier. Smurte dine forældre madpakke til dig i skolen? Kom de til forældresamtalerne? Lærte de dig lidt om hvordan samfundet fungerer og hvordan man taler til lærere og andre personer med autoritet? Gav de dig et minimum af kærlighed og følelse af at du fortjente et nogenlunde godt liv i samfundet?

   Bare noget så simpelt gør en gigantisk forskel. Hvordan ville dit liv have været uden disse og lignende basal støtte?

   Håber at jeg ikke lyder alt for bitter. Det er bare lidt en hjertesag for mig, da jeg har set (og stadig ser) mange talentfulde og kærlige mennesker blive fortabte skæbner på grund sf omstændigheder helt ude af deres kontrol og så skær det mig i hjertet når “gode borgere” ser ned på dem som om at de var gjort af et andet stof der var mindre fint – ja nærmest ulækkert eller *forkert*. Men 99% af alle mennesker er 98% ens og alle fortjener den samme chance.

9. Motivation helt klart. Efter jeg hoppede fra en vennegruppe, der altid var ret nederen, kun brok, som egentlig var meget opgivende, til venner med gå på mod, ben i næsen og høje ambitioner, kunne jeg se at det begyndte at smitte af langt bedre for mig.

   Alle har udfordringer i hverdagen, men mange som vælger at tackle dem, kommer hurtigere frem i livet.

   Især under covid skar jeg rigtig mange venner fra. Dem som egentlig kun brokker sig, men på samme tid ikke gør noget ved deres problemer, røg og snoldrede pengene op. Jeg skar dem fra, Ikke fordi jeg ikke kan li dem som personer.. men er bare drænende at være sammen med.

   Det meste er liver har jeg været fattig, helt op til 30erne. Jeg har altid haft gå på mod og ambitioner, men det blev virkelig til noget da jeg fandt energiske mennesker at hænge ud med. Og jeg synes derefter fik mit liv mere fokus.

   Nu ejer jeg hus, biler og er topskat. Præcis som mine venner. Jeg arbejdede altid røven ud af bukserne, men fandt et ny netværk, som har gjort en kæmpe forskel.

   Jeg hænger stadig ud med få venner som er fattige, som jeg os var. Forskellen er, de har også ben i næsen og er energiske. Jeg prøver også at hjælpe dem karrieremæssigt når jeg kan.

   Men nogle venner blev sure og misundelige da jeg købte mit dejlige, fantastiske hus… på trods af, de nok også vil have råd, hvis de droppede de dyre vaner, og arbejdede 37 timer i stedet for 28. så er de ikke mine venner mere.

10. Rig, fattig. Tænk hvis vi kunne skabe en verden hvor sådan nogle begreber slet ikke er nødvendige…

11. Ja mand skulle næsten tro at miljø er den største faktor og inerte kompetencer er irrelevant for din muligheder i fremtiden sikke er chok

12. Jeg bad om mere i løn efter jeg hørte hvad min ven fik i løn. Det fik jeg så. Har så en anden ven der bad om mere i løn da han hørte hvad jeg fik. Det fik han.

    Så ja, den virker her.

13. Og det er én af de grunde til, hvorfor jeg tænker det er meget smart at smide nogle boliger der er til at betale for lavere klasser, ind i områder hvor vores høj-middelklasse og over bor. Giv dem muligheden for, at få børnene i skoler sammen med de bedre stillede også.

    ​

    Personligt tænker jeg, at det kun kan have en positiv effekt i længden. Vi kan også lettere få gjort op med, de parallel samfund der er blevet skabt i f.eks Ishøj og lignende. Det styrker integration, det styrker Danmarks velfærd, og det styrker de individer der er lidt svagere stillet.

    ​

    Ingen bliver rigtigt skadet af det i længden, så længe vi ikke går over gevind med det, og begynder at skabe kæmpe boligblokke hvor alle lavindkomst familier kan bo, så ender vi bare tilbage i det samme problem som, igen, ses i f.eks Ishøj og lignende.

14. Det er næsten som om man har flere chancer for succes hvis man har rige venner der kan tilbyde en jobs eller præsentere en for indflydelsesrige personer.

15. Blir børn af rige forældre tilsvarende fattigere af at have en fattig ven?

16. It’s not about what you know, it’s about who you know.

17. >Jeg ville ikke have noget imod, hvis 5 ud af de 15 villaer var ejet af kommunen og lejet ud til familier med lavere socioøkonomisk status.

    En ting jeg synes er fascinerende ved Singapore er at der har de netop blandet boliger for at styrke fællesskabet på tværs af socioøkonomiske skel.

    I Singapore ejer deres regering næsten alle boliger (når man køber et hus i Singapore er det i virkeligheden en 99 år lang lejekontrakt man køber) og det er regeringen der har bygget alle husene. De har typisk bygget deres lejligheder i fem “niveauer” fra små billige boliger til større boliger til de mere velhavende. Men i stedet for at bygge dem så de fattige bor et sted og de rige bor et andet sted så har de bygget det sådan så alle bor i nærheden af nogen fra andre socioøkonomiske lag. Hvis du bor i en niveau 3 lejlighed bor du f.eks. også ved siden af folk i niveau 2 lejligheder og niveau 4 lejligheder.

    Samtidig har de for at overkomme racisme sat kvoter på hvor mange der må bo i forskellige områder. Den dominerende etnicitet er kinesere (74% af befolkningen), så i et område må der maks. bo 84% procent folk af kinesisk etnicitet. Malayer der udgør 13.4% af befolkningen kan maks. udgøre 22% af et område, og indere og “andre” kan maks. udgøre 12% af et område.

    Det er langt fra alt i Singapores samfund jeg er enig i, men jeg synes det er en interessant måde at prøve at skaffe større samhørighed på tværs af samfundsmæssige lag, som jeg godt synes vi kunne gøre mere ud af her i Danmark, f.eks. gennem det at sprede almen boliger mere ud i samfundet.

    https://www.youtube.com/watch?v=3dBaEo4QplQ

18. Aldrig vær den rigeste i lokalet

19. Der var ingen rige i det område hvor jeg boede, men der var børn med forældre fra arbejderklassen og den lavere middelklasse, der havde styr på hus og økonomi. Modsat hjemme ved mig selv, hvor det hele var en stor rodebutik. Min far var alkoholiker og min mor lavede ikke andet end finde huller i reglerne, så hun kunne gå hjemme på dagpenge. Begge mine forældre have travlt med deres eget liv og verdensbillede, og der blev ikke brugt særligt mange ressourcer på os børn.

    Jeg ville så gerne være barn i et hjem som de andre børns, og jeg tog derfor den beslutning at når jeg blev voksen var der ingen der skulle kunne se, hvilken familie jeg oprindelig kom fra.

    I dag tilhører jeg den højere middelklasse. Min ægtemand og jeg er begge akademisk uddannede og vores husstandsindkomst er 135 tkr. om måneden incl. pension. Vi bor i meget et dyrt kvarter fra 1920 i centrum af en større by, og begge vores børn går på privatskole. Ulempen er at jeg har fået fjernet mig for meget fra mit oprindelige ophav. Vores interesser, værdier og moral voksede simpelthen for langt fra hinanden, og jeg havde ikke kontakt til min far, fra jeg var 15 år til hans død hvor jeg var 32 år, og min mor havde jeg kun meget sparsom kontakt med fra jeg var flyttede hjemmefra som 18-årig og indtil det helt gled ud i sandet for 13 år siden. Mine brødre arbejder begge ufaglært på fabrik og lager. Det er 5 år siden jeg sidst har set dem. Jeg sender dem en sms en gang om året og ønsker dem glædelig jul, men vi har intet at tale om, og ses derfor ikke.

    Så der er også ulemper ved ikke at blive på det niveau man kom fra…og jeg tror også at det får nogen til at blive hvor de er. F.eks så jeg dokumentaren om Corona-camping, hvor der var en mor og hendes voksne datter. Begge boede de på samme campingplads, dog hver sin rodede og beskidte campingvogn. Begge var de førtidspensionister, stærkt overvægtige med flere diagnoser og fysiske skavanker. Men de havde et stærkt sammenhold og en meget nær relation og og så hinanden hver dag. Jeg er ikke sikker på at de ville have haft det samme tætte forhold, hvis datteren havde haft rige venner som hun havde tilbragt sin primære tid sammen med.

20. En af mine allerbedste og tætteste venner, har, og lever lige nu, et liv i fattigdom. Jeg kommer ikke selv fra en rig familie, men det gør vores fælles ven. Min ven er fuldt ud opsat på at han skal bryde den sociale arv. Han har noget at bevise og er 100% opsat på at gøre det. Som det er nu, er han lige startet på et fysikstudie og han er klar til at erobre verden. Jeg er pisse hamrende stolt af ham.

21. At man omfordeler, så der er mere lighed på institutionerne (det, de fleste nok forbinder med tvungen skolevalg) er en positiv ting, uanset hvordan man ser på det. Det er klart, at hvis man ligger i de øverste 10% af samfundet, så vil det ligne et tab. Men det vil være et tab set i forhold til en uretfærdigt høj standard, der ikke er socialt holdbar. For man skaber et elitært parallelsamfund, der i sin kerne ikke er anderledes struktureret end de udsatte parallelsamfund, udover at man danner fællesskaber om andre ting end f.eks. kriminalitet eller misbrug. Og det tab, man oplever, det vil, som du selv beskriver det, blive opvejet af alt det, man kan vinde socialt. For det første, så vil det uddannelsesmæssige tab formentligt udligne sig, da kvaliteten af de øvrige institutioner formentligt vil blive løftet, af at man fordelte mere ligeligt; for man kan ikke spise ‘eliten’ af med det samme, som man kan dem, der ingen alternativer har. Derudover vil man bidrage til et generelt tryggere, sikrere og mere velstående samfund. Brokker man sig over, at de fattige ikke forsørger sig selv, og mener man, at de er underlagt et forestillet ‘personligt ansvar’ for deres situation, så vil man også helt naturligt være med til at løse det problem, i det en bedre forbundet, mere retfærdigt fordelt generation, vil have færre velfærdsproblemer end en generation, der overladt til de udsatte forældres sociale arv alene.

    Man kommer dog ikke udenom behøvet for at inkludere skolerne i denne process. Ønsker man ikke, at blive pålagt et skolevalg af staten, så man i stedet se på om man eventuelt skal reservere et antal af pladser, eksempelvis 25%, på privatskoler og deslige, til folk hvis indkomst er under et bestemt niveau, og på den måde få blandet tingene lidt op. Det vil selvfølgelig ikke være for egen regning, at forældrenes børn skal indgå. Men det kan jo gå begge veje. Skolen er central for børns sociale netværk, og alene at bo i et velhavende nabolag vil ikke gøre en stor forskel i sig selv. Man bør i stedet overveje begge tiltag. Fattige ghettoer er et problem; men det er lukkede elite-samfund også.

22. Jeg tog et kig på studiet og deres metode er godt nok en gang gætteleg. De siger en masse men prøver at komme udenom hvor usikkert deres grundlag er.

    De bruger median data omkring indkomst og tilskriver det til mennesker baseret på deres zip code, køn, race og lignede.

    Det er super usikkert. Det kunne lige så godt være 20% den anden vej