Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slacker-mentalitet

33 comments
  1. Gad godt se en tilsvarende artikel om at kvinder der ikke får deres topposter skyldes at kvinder har taber-mentalitet…

    Det var da en nedladende tone den er skrevet i, men alligevel er den i det mindste ikke helt ensrettet i at det er drenges egen skyld. Det ville dog være rart hvis kvinders problemer ikke var noget samfundet skulle rette sig efter, og drenges problemer bare betyder at de skal tage sig sammen

  2. Imponerende at kunne have en PhD og samtidig levere et så elendigt skriv som dette. Han skriver som om at han har fundet den endelige sandhed, selvom han ikke rigtig har noget belæg for det.

  3. Jeg har virkelig lyst til at råbe højt i forargelse over hans affejning af de veldokumenterede kønslige problemer, hvor han blandt andet nævner at der også er andre uligheder til drengenes fordel, såsom iværksættei (iirc).

    Men jeg kan ikke være uenig i hans pointe om, at man svigter drengene, hvis man ikke bakker dem op i at tage ansvar for egen læring og situation.
    Føles lidt beskidt at være bevidst om den nuance dog

  4. Det er jo fordi alle skal tvinges til at være akademiske. Jeg ville ønske der var bedre tilbud til de drenge der har brug for at lave noget praktisk.

  5. > Gymnasiet er studieforberedende. Det betyder, at det er bogligt. Det betyder, at undervisningen baserer sig på kravet til eleverne om at tage del i undervisningen. Det voksende karakterspænd viser, at vores unge mænd og drenge i stadig stigende grad har mistet evnen til dette.

    Sjovt nok var min oplevelse da jeg startede på universitetet, at gymnasiet havde fejlet stort i at forberede mig på rent faktisk at lære noget.

    Pludselig var tavleundervisningen væk, pensum var enormt, og umuligt at memorere, og opgaven var nu at kondensere det store stof til noget håndgribeligt, forstå det og udvælge det vigtige. Pudsigt nok var mange af dem der dumpede på de første semestre, rent faktisk 12-tals piger, der ellers havde siddet til alle forelæsningerne og i endeløse timer på læsesalene.

    Jeg ved selvfølgelig ikke om problemet er generelt, eller relaterer sig til mit studie, men gymnasiet kunne for mit vedkommende, sagtens have været indrettet på en måde, der havde været mere stimulerende for mig (og de fleste andre hankøn i klassen vil jeg påstå), og samtidig været *mere* studieforberedende.

  6. Jeg synes han skære rigtig mange drenge over med en kam. Ja – måske kunne du sidde stille på en stol, da du studerede til historiker og senere forsker, men drenge i skolen er propfyldt med energi. Vi er altså biologisk set ikke egnede til at sidde stille og lytte til en person i ret lang tid af gangen – i sær ikke i den alder. Og så skal man gøre det 6-7 timer dagligt som folkeskoleelev?

  7. Kan man se karaterne hvor det kun er skriftligt?
    Tror pigerne score noget på at være piger og vil gerne se karaterne uden menneskelig indblanding.

  8. Forskellen er større, men begge køns snit er højere ift 2005. Alligevel så bliver der drejet i retning af at drenge har en dårligere mentalitet, i stedet for at sige begge køn er blevet klogere?

    Jeg synes ikke mennesker nødvendigvis skal puttes i en offerrolle, men at sige det udelukkende er et mangel på disciplin er at overse de meget mere komplekse nuancer der er i menneskers liv, og hvordan de kan variere kraftigt uanset køn.

    Føler også det er en ret nedladende måde der bliver refereret til drenge, der som køn har en tendens til at være mere fysisk aktive (ikke nødvendigvis), er placeret som “ADHD-lignende symptomer”. Der er sgu langt fra at have svært ved at sidde stille og at have ADHD. Hvor det ene er noget man kan komme til at gøre ved tilfældige tidspunkter fordi man ikke er stimuleret, og hvor det andet er en diagnose der går ind og gør det svært ved at navigere det virkelige liv, fordi man ikke kan koncentrere sig på det der er vigtigt, eller på hvad man må gøre i sociale situationer…

    At det er et kultur problem synes jeg er meget klart, men vinklen i denne artikel er meget skæv, og set fra et synspunkt hvor man bare skal rette ind og tage ansvar, indenfor skribentens definition af ansvar og disciplin, at de skal bryde ud af et “taberkultur” som beskrevet her. Men kan dette ikke beskrives som at den kasse vi som samfund placerer drenge og unge mænd i er for indskrænket?

    Der er altid et vist niveau af selvansvar, men det spiller i mine øjne først rigtigt ind når man er en voksen person. Som barn og teenager der er det vigtigste i ens liv, at sikre en plads i de sociale cirkler der er omkring en, hvor man således gør sit bedste for at passe ind. Der vil jeg mene det bedste er, at sikre de unge kan føle sig tilknyttet til det sociale spil, uanset om de bedre kan lide at studere, dyrke sport, eller andet i det sociale.

    Og grunden til vi har brug for dette er af dyriske instinkter. Før civilisation, så hvis man blev udelukket fra den lokale gruppe mennesker, så døde man ofte alene i naturen. Derfor er det vigtigt for mennesker ikke at føle sig ensomme eller udelukket, da hjernen associerer det med fare.

  9. Hvorfor tør ingen tage fat om den reelle problematik i den her debat:

    At det er røvsygt at gå i skole, og man 80-100% af gangene hellere ville lave noget andet.

    Den debat peger ikke i retning af nogen løsning, jeg er bare træt af alle lader som om skolen, grundlæggende, ikke er kedelig, og at det ville være federe hvis man havde 6 timers frikvarter og bagefter tog hjem og spille Playstation.

  10. Ah ja, lad mig tage et vældigt nuanceret problem og lad mig tillægge “slacket-mentalitet” som den umiddelbare enestående årsag til undertegnede problem uden noget at bakke det op med…

    Nøj, hvor kan man blive træt i hovedet.

  11. Kæft en omgang vrøvl.

    Skribenten burde måske kigge på gennemsnittet for HF, hvor drenge generelt scorer højere end pigerne. Således scorer drenge højere, når de ikke kan fedte røv for lærerne i tre år.

    På jobmarkedet er der et, måske ubevidst, [bias til fordel for kvinderne](https://academic.oup.com/esr/article/38/3/337/6412759?login=false), der oftest hyres til stillinger end mænd med samme ansøgning til den givne stilling (blot et andet køn). Måske skribenten burde spørge sig selv om dette også gør sig gældende på STX?

  12. Jeg har kun været hjælpelære på universitet, men drenge slacker generelt langt mere. Fx. bruger tid på at spille computer… eller pornhub… både under forelæsningerne og opgaveregning.

  13. Dejligt at se en undtagelse fra normen ift. Altinget. Det er efterhånden sjældent at man ser noget fra dem der ikke er slet skjult propaganda fra de blå partier, pakket ind som en “nyhed”.

    Han har jo i høj grad ret. Jeg har undervist op til flere klasser hvor der er grupper der bliver enige om at det er fedt at være en slacker, og når man får lave karakterer er det i hvert fald ikke ens egen skyld. Jeg havde sågar en elev sidste år der med 3 dumpede fag mente at det var lige meget for han ville også hellere noget med økonomi (matematik var et af de dumpede fag, og hans gennemsnit var omkring 02 – de fleste økonomistudier kræver 7,0)

  14. >Gymnasiet er studieforberedende. Det betyder, at det er bogligt. Det betyder, at undervisningen baserer sig på kravet til eleverne om at tage del i undervisningen.

    Noget folk glemmer alt for ofte i de her diskussioner. Gymnasiets rolle er at forberede til videre studier. Gymnasiet er ikke og bør ikke være for alle og enhver.

  15. Man kan pege mange steder i denne debat. Helt fundamentalt, så siger en statistik, at hvis du har held med noget en af de første gange, du gør det, så er der betydeligt højere chance for, at det lykkedes senere.

    Så jeg tror, det er et spørgsmål om at give mere “positive reinforcement” fra en tidlig alder. Mange unge drenge gider ikke skolen i de første klasser, så der bliver de mødt med en mur af autoriteter, der siger, at de ikke er gode nok.

    Alligevel har vi mænd i succesfulde positioner, så måske er det her et non-issue?

    Kig på nogle konkrete problemer et andet sted først? Vi ved jo, at pædagoger og undervisere i alle systemer har det svært, så måske er det deres muligeheder for succes, som vi skal forøge? Bare en tanke før man slynger om sig med store ord…

  16. Jeg kan kun tale for mig selv, men folkeskolen var virkelig nemt. Hvis du går ud og kan regne of skrive relativt godt på dansk, så skal du nok klare dig videre. Da jeg kom i gymnasiet, gad jeg ikke læse og gjorde mig ikke umage. Det var selvfølgelig dumt men jeg var nok ikke klar til gymnasiet rent modenhedsmæssigt og var præget af mobning fra folkeskolen hvor jeg var lidt af en stræber.

    Jeg tror mange dygtige unge mænd klarer sig bedre med en 10. klasse eller en erhvervsuddannelse. Gymnasiet er sgu ikke fremtidssikret og grønne skove.

    Senere tog jeg en HF, som jeg ikke brugte til noget. Men jeg blev bedre til engelsk (marginalt) og kunne bruge dette videre på en erhvervsuddannelse jeg tog flere år efter.

    Alt dette gjorde at jeg har været bagud fra alle andre på min årgang, men det går sgu godt meget godt alligevel efterhånden. Og her mener jeg at der er masser af tid til at feste, og knokle efterfølgende med høje ambitioner. Det skal nok gå alt sammen.

    Men artikelen har ret i en ufaglig kultur, som drenge pådutter hinanden. Det oplevede jeg selv på egen krop, så artiklen er forkert mht. årgange. Det er ikke et nyt fænomen, men måske har det bredt sig yderligere gennem årene.

  17. Hvis drengene slacker mere, så må der jo være en grund til det?

    Jeg tror bestemt skolegangen er indrettet for piger, helt fra grundskolen, og det påvirker dem på vejen op.

    Jeg tror også det simple faktum at langt flere drenge end piger gamer bidrager til det. Gaming har bare en tendens til at sluge folks tid, og især unge mennesker kan ikke så godt styre det.

    Det er svært for forældrene at styre om deres børn er produktive når de sidder foran PC’en.

    Men mest af alt, så vidner det bare om et oldgammelt system, med lektier og klasseundervisning og metoder der er 100 år gamle. Svaret er at give flere lektier for, og forlange at folk sidder mere stille og lytter. Man underviser ikke i god studieteknik, planlægning, disciplinering af ens hverdag, og hvordan man skal tilrettelægge sin tid for at få motivationen frem. Skolen bør virkelig tage nogle af de redskaber i brug snart, så unge mennesker kan navigere igennem en moderne verden hvor de bliver bombarderet af notifcations 24/7.

  18. Det er ofte tale om en ubevist overlevelsesstrategi. Har man det svært, er det nemmere at påtage sig en rolle/indgå i et fællesskab – hvor man distancerer sig fra ens reelle problemer. Mennesker er flokdyr og vi er sjældent beviste, om hvor meget vi gør, for at opretholde vores position i “flokken”.

  19. Hvis man skal se på forskellen mellem årgang 0 og årgang 20 så undrer det mig at flere ikke nævner computer og sociale medier. Disse to ting er en enorm stor distraktionsfaktor / dopamin-injector for mange unge.

  20. Aha.. Så de voksne undervisere kan bare ikke lære drenge noget fordi drenge er nogle dovne hunde. Sikke en latterlig ansvarsfralæggelse, det er jo undervisernes ansvar at lære fra sig, på en måde eleverne kan forstå og være i. Er så træt af fagpersoner der nægter at gøre deres job og tage ansvar og anklager dem de får penge for at hjælpe for at være moralsk suspekte.

  21. Præcis, ligesom kvinder med lav løn er offer for deres forholdsvis større lyst til at arbejde med omsorg. I ligestillingsdebaten har vi allerede besluttet, at det ikke er godt nok, at vi kan forklare forskellen. Man vil stadig løse det, og det gælder også her.

  22. Ja da, SLACKER mentaliteten kan da forklare alt, fucking røv kan den..

    FAKTA, børn kommer tidligere i skole OGSÅ drenge, hvem er mindst modne når de starter i skolen.. drenge. Niveauet i skolen er ganske enkelt højere nu end det var før, der stilles flere krav til boglig kunnen og hvad er det at drenge altid har haft svært ved, det med bøger.

    Han aner ikke hvad han snakker om, men det er nok det bedste han kunne få ned på sin iPad imens han sad på lokum.

  23. Gud hvor jeg hader artikler der forsøger sig med store ord, samtidigt med at de fuldstændigt misser ved siden af i forhold til hvad problemet handler om. Han vælger sågar at misfortolke kilderne til at matche hans eget agenda. “Drenge og mænd er ved at blive det svage køn.” Ideen om det svage køn er allerede nok til at artiklen ikke burde tages seriøst der.

    “drenge med ringe karakterer er ofre for et feminiseret og urimeligt skolesystem, der ikke stimulerer dem. Men i virkeligheden er de blot ofre for deres egen taberkultur” tager man udgangspunkt i selve artiklen hovedpointe – så misser den hvad en del af de kilder egentlig taler om “at folkeskolen har været præget af en masse, kortsigtede initiativer i øst og vest.”

    Det er klart at det kulturelle spiller en kæmpe rolle i forhold til hvorvidt unge drenge viser interesse for skolen, samme gælder hjemmet. Det kulturelle er dog bare ikke uafhængigt.

    Jeg gik selv på en folkeskole tilbage i årene, hvor jeg var delvis akademisk egnet og netop blev mobbet af det fordi det var duksedreng’s agtigt at være glad for skole. Jeg tvivler på at det har ændret sig. Da jeg gik på privatskole var det dog ikke tolereret at opføre sig sådan, og det var generelt positivt at være akademisk engageret. Pointen er at det har været et problem undervejs i mange år, og at man har nægtet at gøre noget ved problemet har gjort at man nu står med en kulturel der ser ned på skolen og af god grund.

    Men at dumme det ned til at drenge har fået slacker-mentalitet uden nogen bestemt grund og de bare skal tage sig sammen, er netop det der var med til at skabe problemet i første omgang.

    Vi har et skolesystem der generelt favoriserer det kvindelige køn, og det betyder ikke man automatisk klarer sig dårligt som dreng, men nærmere at gennemsnitligt er drenge mindre stimulerede, mindre interesserede og mere oversete. At man så undrer sig over at der er skabt en kultur, hvor man ikke just er glad for skolen, er ikke overraskende.

  24. >*Desuden kan mange sociale og politiske problemer i sidste ende føres tilbage til ubeskæftigede og ubekræftede unge mænd og deres ressentiment. Ja, her skal vi måske i virkeligheden være glade for, at den moderne tabermand gennem sin spilafhængighed er bastet og bundet i opiumshulen.*

    Om unge drenge bruger tiden foran computeren eller at unge piger bruger tiden på Netflix er vel fløjtende lige meget. At kalde den pågældende gruppe for tabermænd af den årsag er nok bare et dårligt forsøg på en retorisk provokation.

    Jeg var desuden en af ‘slackerdrengene’ som ikke fulgte så meget med i folkeskolen og gymnasiet, men jeg sidder trods alt stadig med en kandidatgrad nu. Måske har drenge bare ikke det samme behov for at være så pligtopfyldende i gymnasiet, men de klarer sig nok alligevel.

Leave a Reply