
Hvis man vil blive god til noget, kan man studere og lære af dem, der mestrer det. Men, man kan også studere dem, der gør alt det, man ikke skal gøre. Hvis man gerne vil lære på den omvendte måde, hvordan man skal bedrive godt lederskab nu og i fremtiden, kan man derfor med fordel studere regeringens ledelsesstil.
4 comments
Der var overraskende lidt kød på den artikel. Ikke at jeg er 100% uenig, men jeg kunne godt have brugt noget mere dybde med fx. eksempler – både gode og dårlige.
Det er gennemgående for alle regeringer. I hvert fald i løbet af de sidste 20 år.
>Første sætning er den om, at ”kaptajnen går sidst fra borde” og den anden er den om, at ”den gode leder skubber andre frem, når det går godt – og selv står frem, når det går dårligt”. Når regeringsledelsen ofrer fødevareministeren, sletter sms’er, glider af på en meget kritisk kommissionsrapport og sylter konsekvensberegningen for embedsmændenes svigt under minksagen, strider det med gamle, gode principper som disse.
Altså, fortæl mig mig lige at tidligere regeringer har efterlevet dette.
I øvrigt er det absurd at man klantre regeringen for at afskedige Mogens Jensen. Han *var* ansvarlig for at lovhjemmel skulle være på plads, han *var* den minister der burde have sikret loven blev overholdt på hans resortområde. Eneste rigtige konsekvens er en fyring!
Inger Støjberg blev ikke fyret, løj om sit åbenlyse lovbrud og fortsatte uden konsekvenser indtil regeringsskiftet. Lars Løkke gjorde intet, sagde intet og slettede SMS’er der (muligvis) kunne bekræfte hans viden om lovbruddet. Er det god ledelsesstil?
Barbera Bertelsen blev freddet indtil det, internt, kan betyde en fyring. Dette klantres regeringen *også* for.
Så hvad skal de gøre?
Ingen fyring – dårlig ledelsesstil
Fyring – dårlig ledelsesstil
Den her konsulent der forstår sig på erhvervsledelse er da totalt på dybt vand!
>Troværdigheden lider yderligere, når der laves spin på alt det, der potentielt kan laves spin på. En leder skal ikke undervurdere sine medarbejderes intelligens, integritet og intuition. Og landets leder skal ikke undervurdere befolkningens ditto. Sociale medier er gode til den personlige kontakt i øjenhøjde. Men det kræver reel, ærlig og personlig kommunikation. Ikke et forsøg på at lade som om. Ikke forsøg på at manipulere og smigre. Og ikke forsøg på at blokere kritiske stemmer. Så ryger sympatien.
Say that to every politician ever!
Så længe de kan tælle til 90 mandater, kan de deres ledelsesstil være fascisme, kommunisme, anarki eller kleptokrati.