Unge er stressede, angste og mangler selvværd: Nu slår fynsk rektor og psykologer alarm – det her er meget alvorligt

21 comments

  2. Artiklen belyser at der er et stort problem, hvilket jeg efterhånden har hørt rigtig mange mennesker med forstand på det sige.

    Men hvorfor opstår disse problemer? Altså øget antal selvmord, selvmordsforsøg, flere unge med psykiske problemer og psykiatriske diagnoser ?

    Spiller sociale medier og de glansbilleder de unges venner lægger op en rolle? Gør sociale medier at vores hjerner aldrig holder pauser, hvilket stresser hjernen? Skal vi helt tilbage og se på hvor tidligt børn kommer i institution, og hvordan normeringen og forholdene i vuggestuerne var da de nuværende unge var børn? Har de nuværende unge simpelthen ikke gået opbygget nok Resiliens?

    Jeg kan godt blive lidt bekymret for mine to små børn.

  3. Det er ikke kun et problem med unge eller skoler, det er hele måden vi har indrettet vores samfund. Det hele skal handle om penge. Profit er det vigtigste i verden.

  4. Min ide er at mange tænker alt for meget over hvordan sociale medier har været både godt og skidt for samfundet men det er i lige så stor grad følelsen af at være profit som de andre skriver i tråden der gør at det går så dårligt. Og så tror jeg også at man kigger lidt for meget på hvad institutioner gør og alt for lidt på hvordan du bliver opdraget hjemme i privaten. Der er stadig en stor gruppe forældre i en bestemt generation som ikke har snakket så meget om følelser og det skal vi også huske på.

  5. Alle de nævnte årsager er spot on, men jeg føler der mangler en dimension. Jeg oplever elever i folkeskolen der aldrig har lært at håndtere modgang; deres forældre har, fra de var helt små, organiseret børnenes liv på en måde hvor de enten har succes, eller får lov at give op.

    Et par eksempler fra den virkelige verden:

    -Jeg oplever at elever der kommer hjem til forældrene med bekymringer om hvorvidt de kan leve op til kravene i livet, bliver mødt med en meget forstående tilgang. “Det kan jeg godt forstå du synes er svært/hårdt, har du ikke lyst til at fortælle mere?” Dette kan være helt fint i mindre omfang, men på et tidspunkt skal det unge menneske bibringes at livet nogle gange er hårdt, men uretfærdigt, og hjælpes til at handle i stedet for at snakke.

    -Eleverne har aldrig lært at tabe. Hvis de føler sig utilstrækkelige giver de op, oftest med en undskyldning om at de blev skadede eller at der er snyd involveret. I stedet for at have lært at nederlag er en tilskyndelse til en større indsats.

  6. Verdenen er stresset, angst og mangler selvværd. Vi har siddet fast i at “Doomscrolle” igennem en 24/7 nyhedscyklus der skriger død og ødelæggelse og aldrig giver forløsning.

    Vend tidsånden rundt og stop med at kræve mere og mere at børnenes tid brugt i ufrivillige institutioner, giv dem sikkerhedsnettet tilbage, giv dem medansvar og hvad end en fri person har brug for.
    Der er sgu så mange ting man kan gøre for at give en mere kongruent hverdag for børnene.

  7. Altså jeg har altid den plan at når jeg syntes nu kan klimaforandringerne ikke hjælpes af vejen (min største stressfaktor som ung) Så kan man altid dræbe sig selv. Det hjælper lidt 🙂

  8. Det er et paradoks, at vi har adgang til så meget material velstand og samtidigt har flere og flere psykisk syge.

    Eller er det?

  9. Jeg forestiller mig umiddelbart at en af faktorerne når det kommer til unge på gymnasier/videregående uddannelser, er at alt hvad de gør mens de er i skole, bliver omsat til en karakter som kommer til at følge dem resten af livet, som kan være en begrænsende faktor for om de kan tage den uddannelse de vil, hvis de da ved hvad de vil, hvilket jeg tror er svært når der er så mange muligheder. Og hvis de så kommer ind på en videregående uddannelse, så er der typisk så lidt kontakt til erhvervslivet inden for deres felt (med mindre man har fundet et relevant studiejob), at den eneste måde at stå ud på, er karaktererne.

    Personligt tror jeg ikke karakterer i sig selv er et problem, men mere det faktum at de er permanente. Jeg har aldrig forstået hvorfor en 16 årig ikke kan stemme ved et folketingsvalg, men vurderes i stand til at tage et valg der kan have konsekvenser resten af deres liv.

  10. I min levetid er vi blevet mere og mere individualiserede. Det vigtigste vi kan være, er ikke at være til besvær for andre, og til sammenligning bliver der ikke lagt meget vægt på værdien af at være noget for andre. Vi taler ekstremt meget om personligt ansvar og meget lidt om det, der ligger uden for vores kontrol. I samfundsdebatten er arbejdsløse, syge og fattige fuldstændig skyld i deres egen situation, og sociale forhold, verdensøkonomien mm. bliver nærmest ignoreret i denne sammenhæng. Problemet er bare, at virkeligheden er, at meget af vores livsbane er påvirket af vores omgivelser, og så oplever vi en form for kognitiv dissonans: Vi ‘ved’ at vores liv er 100% vores eget ansvar, men vi oplever en masse, som vi ikke kan gøre særlig meget ved. Og så er der jo kun én man kan give skylden: Sig selv.

  11. Jeg tror i virkeligheden der er totalt forskellige årsager. “Unge” er ikke bare EN enkelt slags mennesker. De kan være verdens forskellige, og have ret forskellige liv, og derfor kan grundene også være vidt forskellige. Nogle unge bliver eksempelvis påvirket meget af karakterræset, mens andre ikke gør.

    Baseret på mit eget liv, kan jeg belyse skærmtid som et reelt problem. Den on-demand, let tilgængelige dopamin et device kan levere er problematisk. Man gider ikke engang, at jagte en lykke der er forbundet med nogen form for besvær. Det er nemmere, at scrolle instagram, spille spil, listen er lang. Det er et problem der primært er gældende ved unge mænd der i forvejen er introverte. Det har jeg set utallige eksempler på. Jeg mener det er en rod til depression, social angst og ensomhed for den gruppe.

    Så er der massere andre grupper unge, men dem føler jeg ikke jeg har voldsomt meget indsigt i.

  12. Oplever desværre mange forældre der ikke virker til at have den store tillid til deres børn. Mobiltelefonen er for nogen, blevet et redskab til overvågning og kontrol. Hvordan skal man få selvværd, hvis man ikke får lov til at kaste sig ud i verden, og lave fejl på vejen.

    Hvor er jeg taknemmelig for at jeg nåede at være barn i en tid, før sociale medier og den allestedsnærværende mobiltelefon. Dengang man blev sluppet fri og fik lov til at regne livet ud selv. Hvordan giver man det videre til sine børn i dag?

  13. Min lille lommeanalyse er, at de unge meget tidligere skal tage stilling til “hvem de er” og at der samtidigt er et helt ekstremt behov for individualisering. Det er selvfølglig en gammel schlager, men der bliver virkelig brugt meget energi på selviscenesættelse på sociale medier, hvilket selv jeg (student ‘14) i langt mindre grad skulle forholde mig til. Samtidigt skal man også konstant være på.

    Tillæg stor kritik af sociale normer (ikke nødvendigvis skidt, men…), som formentligt gør, at en hel del forholder sig til noget ret individuelt komplekst tidligere end ellers. Ydermere klimakrise mm som man forventes at forholde sig til – og endda demonstrere for (jf thunberg etc).

    Og altså, tidligere var det ret tydeligt, at en dansker nok ikke af egen kraft kunne komme ind i Hollywood. I dag kan “alle” blive store på tiktok/YouTube/mm – eneste krav er en smartphone, som alle allerede har. Så hvorfor ikke dig?

    Tror sgu bare, der er mange ting, der stresser en abehjerne, der det er lavet til at forholde sig 10-20 personer og hvad der skal spises om et par timer.

  14. Stort set alle peger sociale medier som et af de store problemer med børn og unges selvværd. Hvilket et eller andet sted giver god mening. De for et forvrænget billede af hvordan verden ser ud for andre, når de kun ser det, som andre ønsker at vise frem og i små fragmenter. Hvordan skal man så hjælpe de unge så de ikke kommer til at falde i de fælder?

    Hjemme hos os har vi forsøgt at dæmme op for det ved at ungerne ikke har telefoner og computere til at være på deres værelser når de sover. Telefoner og computere bliver ladet op udenfor værelset, så de kan sove i fred. Vi forsøger at forklare hvordan virkeligheden ser ud for de mennesker som de oplever på sociale-medier og hvordan man kan få ting til at virke som noget helt andet end det det i virkeligheden er.

    Desværre er der nok ikke nogen quickfix på problemet. Som verden er lige nu er det at krydse fingre og håbe på at vi har gjort det rigtige i opdragelsen af vores børn, når de engang selv skal ud og strække vingerne.

  15. Det hjælper sgu ikke at det er meget tydeligt, at fremtiden vil medbringe enorme problemer som vi relativt nemt kunne have undgået hvis de var taget alvorligt i de sidste 40 år.

  16. Pas på jer selv og hinanden derude. Alt kærlighed til jer, fra mig. I er gode nok som I er, uanset hvilke veje og valg i har taget i livet indtil nu.

    Husk og nyd livet! <3

  19. Folk skal lære at lægge de skide telefoner fra sig

    Nu kan jeg desværre ikke lige finde den statistik, men der er lavet en der viser hvordan især unge piger/kvinders selværd blev skudt ned da smartphones blev populære. Nu er jeg ikke en ung kvinde, men min telefon bliver ofte bare smidt et sted når jeg har fri, så der kan nemt gå et par timer før jeg svarer, det er lækkert

  20. Alting koster mere og folk tjæner det samme, vi hører ikke andet end død og ødeliggelse fra alt og alle, selvfølgelig er vi bange og nedtrykte

  21. Og her gik jeg bare og troede, at vi unge var dovne, selvoptagede og forkælede… Der kan man sgu da bare se!

Leave a Reply