
Hej derude. Jeg søger, kort sagt, erfaringer med Rema1000’s leveringsservice Vigo. Jeg har søgt herinde og kan se, at der allerede er en tråd om det, men da den er næsten 4 år gammel, tænker jeg, at tingene måske kan have ændret sig og at folk kan have fået nye/flere erfaringer.
Sagen er den, at et familiemedlem er blevet ramt af sygdom (det er noget med lungerne). Hun bor på 4. sal uden elevator og har selvsagt svært ved at klare turen op og ned + selve indkøbsturen. Hun er ikke så glad for [nemlig.com](https://nemlig.com), da deres minimumsbeløb er for højt ift. hvor meget hun typisk køber ind for (hun bor alene).
Anyway, jeg handler selv meget i Rema og har selvfølgelig bemærket, at de også har en leveringsservice. Men jeg synes, det er svært at finde ud af, om det fungerer godt (anmeldelserne på deres hjemmeside virker altså ret fake??) – så nu spørger jeg jer! 🙂
Hvad er jeres erfaringer med Vigo? Fungerer det, som det skal? (kan se, at der i den tidligere tråd blev skrevet noget om, at det er bedre i byen end “Udkantsdanmark” – hun bor i byen).
På forhånd tak 💕
12 comments
Jeg har brugt det ret meget og har egentlig kun gode erfaringer med det. Har et par enkelte gange været ude for udsolgt vare, hvor shopperen ikke lige bruger 2 minutter på at kontakte dig. Skide irriterende hvis man vil lave f.eks pastasalat og der mangler pasta. Ikke at jeg forventer det da det er frivillige men alligevel. Det eneste minus er, at det ikke altid er at din opgave bliver taget. Dog er dette kun sket måske 5 gange ud af 30.
Vi har brugt det hos os, da vi var i corona isolation i slutningen af 2020 (så det er altså også liiiidt tid siden).
Men vi var vilde med det. Det var den samme, der kom hver gang hos os, så vi mistænker lidt, at Rema1000 selv tager turene/at der virkelig er nogen, som holder øje derinde, og bor tæt på.
Vi bor faktisk også selv “kun” 500m. fra nærmeste Rema1000, så måske vi er en nem ordre.
Eneste ulempe ved det er, at man ikke er sikret varerne på samme måde, som man er med Nemlig.com, da man er afhængig af, at der er nogen, som tager turen for dig. Men hvis hun bor i byen, så burde det ikke være et problem. 😊
Det kommer meget an på Rema butikken da de svinger en del i kvalitet generelt.
Få lagt ordren så tidligt på dagen som muligt for at undgå udsolgte vare, især kød er et stort problem i Rema.
Jo tættere på butikken jo bedre.
Prøv jer lidt frem med beløbet, hvis ordren hænger for længe så giv lidt mere næste gang.
Jeg er rigtigt glad for ordningen. Den eneste udfordring er, hvis der ikke er en indkøber, der vil tage opgaven. I Aarhus, hvor jeg bor, er det intet problem, men når jeg har opholdt mig i mindre byer, så har jeg oplevet at opgaven ikke er blevet taget.
Så ikke 100% garanti for at man får varerne, og hvis man fysisk ikke selv kan købe ind i stedet, er det jo et problem.
En mindre ting, er at man kan risikere at noget er udsolgt og man ikke får en erstatningsvare.
Jeg har brugt det et par gange og det har virket fint, selvom det har været med relativt kort varsel.
Mit eneste problem med det er at man ikke rigtigt kan være sikker på at få en eller anden essentiel ingrediens til et måltid, og derfor ikke rigtigt har noget at bruge alt det andet til.
Jeg bruger det til min mor. Virker fint, omend jeg synes det er lidt dyrt.
Jeg brugte det for 2-3 år siden, I hvert fald 10 gange.
Bestillingerne blev hurtigt taget, de kom altid til tiden, tingene blev båret til døren og kun 1 gang fik jeg ikke alt jeg havde bestilt.
Jeg boede på Frederiksberg på det tidspunkt.
Bruger det når det brænder på. Måske 10-15 gange i alt.
Jeg synes det fungerer godt, men nogen af buddene er selvfølgelig bedre end andre. Vil anslå at der ca 1/3 af gangene enten mangler noget der var udsolgt, uden at buddet kontakter en og spørger om de skal købe noget andet, eller der er taget en beskadiget/dårlig vare – Irriterende nok til at jeg ikke bruger det fast, da man så alligevel skal ud efter de ting man mangler.
de reservere en del penge som tager lidt tid før du får igen.
Jeg kan ikke få økonomien til at hænge sammen for buddene hos Rema1000/Vigo.
2-3 ordre i timen virker til at være toppen som kan opnåes i gennemsnit over længere tid – hvis man tilfældigvis bor i et område hvor der er et konstant flow af ordre (mere realistisk er nok 1-2 ordre/timen i et par timer om dagen).
Så det giver ca 60-120 kr i timen før alle udgifter (I bil er den helt gal med udgifter. På cykel er der åbenlyse begrænsninger) og før skat. Derudover skal du lægge ud med Mobilepay og stå på mål for de ting som butikken ikke kan levere.
Alligevel får Rema1000 aldrig kritik for “løn”forholdene, mens andre lignende tjenester som Uber og Wolt konstant er under luppen, på trods af at de tilsyneladende tilbød/tilbyder bedre løn.
Er buddene groft udnyttet hos Rema1000 eller er der noget jeg misser? Rema1000 sælger det som noget “vi gør for hinanden” som en slags samfundstjeneste, men Rema1000 snupper sjovt nok også al profit undervejs.
Normalt fungerer det fint, jeg bor tæt på en af de større byer. Der var dog en enkel gang hvor MobilePay fungerede ikke for lige præcis Vigo appen og hende der leveret blev pissesur, selv om MobilePay bekræftede at det var nede i hele landet. Hun truede med politiet og alt muligt, men fik sine penge et par timer efter, da det blev fikset. Så man kan være ud for lidt underlige situationer med dem der leverer.
Jeg har brugt det 50+ gange og jeg er generelt fint tilfreds. Nogen gange får man ikke alle de ting man har bestilt, men det synes jeg man må tage med, ting kan jo være udsolgt.
Generelt er der nok større chance for levering jo tættere man bor på en rema butik. Jeg bor selv 2-3km fra den nærmeste butik og mine opgaver bliver taget 9ud af 10 gange.
Hvis man er utilfreds med en udbringer kan man bare give dem 1 stjerne i rating, så kan de ikke se ens opgaver fremover.